Medicin og sult og ligeglade læger

[Tigul]

Pga kronisk periodisk depression, angst og OCD og personlighedsforstyrrelse har jeg prøvet samligt medicin.

Jeg har taget grotesk meget på, i løbet af de første 2-3 måneder på medicin, tog jeg 25 kg på, siden gik det bare stødt på af, nu er jeg på den forkerte side af 120 kg. Min krop gør ondt. Jeg fatter ikke det er mig.

Udover medicinen har jeg haft mega tandlæge regninger, har fået lavet så mange rodbehandlinger, huller og fået rykket tænder ud og jeg er kun i midten af tyverne og har helt almindeligt tandhygiejne, før jeg fik medicin havde jeg sunde og stærke tænder.

Jeg fik alvorligt tilfælde af D vitamin mangel og skal i lang lang tid tage 2 d vitamin om dagen, faktisk så længe jeg tager medicin.


Da jeg startede på medicin for ca 9 år siden tog jeg på uden jeg følte sult, kiloerne kom på ingen tid. Det er først efter jeg for 2 år siden startede på lamotrigin det gik helt galt, der øgede jeg min vægt med yderligere 25 kg pga SULT. Som i sult. Det hjælper hverken at drikke 5 liter vand om dagen, æde 2 kilo gulerødder eller stå på hovedet. Jeg er SÅ sulten. Det er sådan en sult, hvor mine ben svækkes, min mave gør knuder, jeg følter jeg skal kaste op, jeg ryster over det hele og kan næsten ikke gå. Det er en sult der melder sig ca hver til hver anden time og får sulten ikke mad inden for relativ kort tid, MAKS et kvarter, så kravler jeg rundt, mine ben kan slet ikke holde mig, jeg ryster og ryster. At drikke et glas vand og æde en gulerod hjælper sku ikke en skid.
Min krop opføre sig som om jeg vitterlig ikke havde fået mad i 2 døgn. Jeg har aldrig oplevet noget lignede, det er helt ligegyldig om jeg spiser sundt eller usundt, proteiner eller kulhydrater osv. Har snart forsøgt alt og har snart opgivet igen.


Ingen tager det alvorligt, lægen mener blot, sammen med andre fagfolk at jeg skal ignorer sulten eller tage et æble. De fatter det jo ikke.

Jeg er selv trappet ud af lamotrigin flere gange, men så snart jeg gør det går der ikke lang tid, før min OCD kommer tilbage på fuld styrke og før mine tanker og impulser af min personlighedsforstyrrelse vender stærkt tilbage, der gør det uudholdeligt at leve.

Det eneste jeg har oplevet som holder min OCD meget nede og min personlighedforstyrrelse er nemlig netop lamotrigin. Antidepressiv alene, holder kun min angst på afstand. Har hellere endnu ikke oplevet noget medicin der kan tage min depression.



Jeg har prøvet zoloft, saroten, seuqel, cipramil, clomipramin, funtex, cymbalta, venalfaxin, aramis og får pt cipralex og lamotrigin.

Cipralex er i øvrigt så dyrt, trods tilskud at det gniber meget med at få pengene til at slå til.

Venalfaxin og cymbalta gjorde mig så ekstrem syg at jeg aldrig glemmer det.


Jeg får 300 mg lamotrigin og har prøvet at nedsætte dosis, samt dele dosis over 2 gange på en dag, uden effekt på sulten. Får 20 mg cipralex.


Nu står jeg igen på venteliste til en psykiater, som allerede i telefonen var meget afvisende. Jeg har mistet alt tiltro og tillid til lægerne.



Når jeg er på medicin er jeg deprimeret ca 4 dage ud af 7, uden medicin, jamen der kan jeg slet ikke holde livet ud. Nu er det bare der hvor jeg pga min vægt, snart hellere ikke kan udholde livet.

Jeg er virkelig virkelig ulykkelig over det.

Jeg tør dårligt prøve noget andet medicin af skræk for at tage yderligere på.


Er det meningen at man bare skal acceptere at livet er sådan her, overvægt og bivirkningen og et meget svært liv, eller ingen medicin og et uudholdeligt liv ? Min læge siger at jeg bare skal acceptere at mit liv er sådan pga min sygdom, da alt er prøvet med både psykolog, indlæggelser, ophold på institution i 6 år, psykiater, forløb på klinikker for angst og OCD, kunst terapi, rideterapi osv.