|
Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
02-10-2012, 23:28 | #1 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-01 2010
Indlæg: 18
Styrke: 15 |
Udbetaling af min pensionsopsparing
Hej!
Nå, nu sidder jeg i saksen igen, og har en værre kamp med København Kommunes Ydelsesservice. Det er ikke første gang, skal jeg lige hilse og sige - Ombudsmanden kører en sag af egen drift mod Ydelsesservice på mine vegne. Det er jo lige før man skal være jurist for at overleve i 'Systemet'. Jeg har ringet til min fagforening i dag, og de var ikke til nogen hjælp. Så må jeg jo gå til de virkelige eksperter i K10. Jeg håber virkelig der er nogen herinde som kender lovgivningen, eller kan pege i en retning jeg kan gå videre af. Sagen drejer sig om, at jeg har været på kontanthjælp i 1½ år. Derfor kræver Københavns Kommune nu, at jeg hæver min pensionsopsparing i PFA minus 50.000 kr. og lever af pengene. Det forholder sig således, at jeg har gæld til SKAT (SU-lån og en skatteregning for 2010), til kommunen (indskudslån) og til Danske Bank. I mine øjne skal mine kreditorer først have mulighed for at gøre krav på min formue, inden Kommunen træffer afgørelse om hvor længe jeg skal leve af pengene. Og det er dette jeg ikke kender lovgrundlaget for. Jeg har fået sagen i partshøring, hvor jeg gjorde opmærksom på mine kreditorer. Ydelsesservice har nu givet mig en 10-dages frist til at indhente en gældsaftale/tilbagebetalingsaftale fra hver af kreditorerne hvoraf det tydeligt fremgår at gælden er til forfald ved tilbagekøb af pensionsordningen. Min hjemmevejleder har ringet til Ydelsesservice i dag på mine vegne, for at anmode om en længere frist, da sagsgangen i Kommunen, SKAT og Danske Bank er meget længere end de 10 dage. Sagsbehandlerern svarede ikke på anmodningen men sagde, at hun ikke mente det ville give noget resultat at kontakte kreditorerne og at hun ikke mente sagsgangen skulle være noget problem. Derfor har jeg sendt hende et brev, hvor jeg anmoder om en længere frist. Men... Mit spørgsmål går egentligt på, om der er nogen der ved hvad loven siger om realisering af pensionsordninger og kreditorers ret til pengene? Og om hvor vidt mine kreditorer er parter i sagen, og derfor skulle være en del af partshøringen? Faktisk klagede jeg i første omgang over, at det var en "utilstrækkelig partshøring", da oplysninger om gæld ikke var blevet/blev forsøgt belyst. Til dette svarede de, at man ikke kan klage over en partshøring. Ja, ja... Men der findes samtidig en forvaltningslov som siger: "Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. " Min anfægtelse af partshøringen er således, at mine kreditorer er parter i sagen og at Ydelsesservice selv skal kontakte dem for at høre dem om, hvorvidt de ønsker at gøre krav på formuen. At det aldrig kan være mig der skal gøre deres arbejde! Når det er sagt, så ved jeg godt at jeg er belastende! Hæ, hæ. At de formentligt ikke ved hvad fanden de skal gøre, men bare gør 'som de plejer' uden overhovedet at tænke på hvordan sagen stiller sig når borgere har gæld. Men det pisser mig i dén grad af, at de ikke tænker særligt langt, og at der - mig bekendt - ikke ligger nogle retningslinjer for hvad kommunen så gør i sådan en situation. Er der nogen der ved hvordan kommunen skal forholde sig til mine kreditorer? Findes der rent faktisk retningslinjer jeg ikke kender til? Eller ved I hvor jeg kan ringe hen for at få svar på mine spørgsmål? En personlig vinkel: Det her handler for mit vedkommende om at jeg - når nu jeg tvinges til at realisere min formue - hellere vil betale af på min gæld end spare kommunen for de ca. 60.000 kr. det drejer sig om, efter jeg har betalt 60% i skat. For de kan fanme rende mig! På forhånd tak! |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Pensionsopsparing ? | Humlebi07 | Spørgsmål ang fleksjob | 12 | 04-02-2013 14:19 |
Boligstøtte og udbetaling af pensionsopsparing | Perlen | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 2 | 26-02-2012 18:36 |
Pensionsopsparing som fp? | flora | Nyttigt at vide for Førtidspensionister | 9 | 07-02-2012 14:20 |
HJÆLP/Udbetaling af pensionsopsparing | Vægten | At søge førtidspension | 1 | 06-07-2009 12:09 |
Pensionsopsparing | Krammemusen | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 1 | 26-11-2006 11:33 |