|
At søge førtidspension Gode råd og tips til dem der igang med at søge førtidspension |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
16-06-2011, 14:14 | #1 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-06 2011
Indlæg: 3
Styrke: 0 |
§ 17 nu, eller vente?
Hej i gruppen.
Før jeg hiver i nødbremsen og søger ftp på min sags nuværende grundlag efter § 17, vil jeg lige høre jeres vurdering. Min sag, opsummeret (svær at gøre kort): Jeg har et 9 år langt uafbrudt kontanthjælpsforløb. Første lægefaglige statusattest fra 2003 siger, varig lidelse, nedsat arbejdsevne, højst sandsynligt neuropati. Der bliver ikke tilbudt udredning. 2004 konkluderes på Ressourceprofil, at arbejdsevne er nedsat og videre forløb kræver lægelig udredning. Jeg hører intet. Lige før kommunesammenlægningen i 2006, bliver der begæret helbredsattest. Jeg henvises til udredning på neurologisk og første forløb starter sidst i 2006. En revalideringspsykologisk undersøgelse i 2007 anbefaler psykiatrisk speciallægeundersøgelse. En psykiatrisk speciallægeerklæring fra senere samme år konkluderer resterhvervsevne = 0 Januar 2008 er neurologisk udredning endnu ikke afsluttet, men jeg indstilles til ftp efter § 18, ud fra en frisk statusrapport fra egen læge. Et lægeskøn bagatelliserer min neurologiske lidelse og det endda før første udredningsforløb afsluttes. Den psykiatriske speciallægeerklæring bagatelliseres også og er blevet ignoreret i sagsbehandlingen lige siden. Ansøgning om ftp trækkes tilbage, da samme lægeskøn vurderer at der mangler arbejdsprøvning og neurologisk udredning. Første udredningsforløb afsluttes uden entydig diagnose. Andet udredningsforløb starter få måneder senere og flere skanninger konkluderer i 2009 mistanke om sclerose, dog igen uden entydig diagnose. Jeg starter et 10 måneder langt arbejdsprøvningsforløb, som ender med at konkludere at jeg har tilgået forløbet med positiv indstilling, men at det er tvivlsomt om tilknytning til arbejdsmarkedet er mulig. Bliver lovet nyt lægeskøn efter endt arbejdsprøvning. Desværre får jeg det værre sidst i forløbet i 2010 og henvises til 3. neurologiske udredningsforløb. Indstilling til nyt lægeskøn trækkes til dette tredje forløb er afsluttet, i håb om entydig diagnose. Jeg indgiver klage over servicen og den tid sagen har taget. Kommunen får medhold i at både arbejdsprøvning og neurologisk udredning skal afsluttes. 3. neurologiske udredningsforløb viser intet nyt. Man har i de tre forløb ventileret polyneuropati, man kan stadig ikke bekræfte ms og efter man systematisk har gennemgået min 10 år lange sygehistorie konkluderes: Uspecifik inflamatorisk sygdom med sekundær involvering af nervesystemet. Jeg skal lige nævne at hele mit symptombillede er bekræftet af neurologerne og jeg er åben for genhenvisning efter behov. Jeg står nu med en dugfrisk lægefaglig statusrapport som også prøver at opsummere mit 10 år lange sygdomsbillede. Her bruges ord som: - Symptombillede progredierende; på intet tidspunkt været nogen bedring. – Videre arbejdsprøvning må anses for formålsløs. – Det er ikke lykkedes at tilbyde job med relevante (vidtgående) skånehensyn. – Ved vurdering at pt.s tilstand synes en førtidspension nærmest uomgængelig, hvad enten der forligger diagnose eller ej. Til min ulempe taler at jeg oveni min neurologiske lidelse også de senere år har fået progredierende stresssymptomer som spændingssmerter, irritabel tyktarm m.v. og der anbefales non-farmakologisk behandling (stress og smertehåndtering) af neurologerne. Jeg er bange for at man vil kæde det sammen og opfatte det som at en behandling hos neuropsykolog kan bringe mig tilbage på arbejdsmarkedet, selv om de to ting intet har med hinanden at gøre. Sagsbehandler vil nu indstille mig til et nyt lægeskøn, men jeg frygter de vil blive ved at trække mig rundt ved næsen… Jeg er i den situation at jeg snart arver et større beløb som vil kaste mig ud i selvforsørgelse 2-3 år. Jeg planlægger derfor at begære min sag indstillet til ftp, på foreliggende grundlag efter § 17, nu hvor jeg har en dugfrisk statusrapport samt betingelserne fra sidste lægeskøn opfyldt. På den måde vil jeg få en afklaring på 3 måneder. Chancerne er ikke store, det ved jeg, men jeg påtænker at betale for advokatbistand til udfærdigelse af ankesag. På den måde vil jeg få en afklaring igennem allerede i år. Hvis jeg fortsætter på § 18, frygter jeg at blive trukket rundt ved næsen flere år endnu og dermed opbruge hele min formue. Jeg mener det er klogest at handle nu, med så fordelagtig en statusrapport. Fortsætter jeg på § 18, vil den hurtigt blive forældet. Hvad mener i? § 17 nu? Vente på lægeskøn? Alle synspunkter og råd er velkomne. Klopper |
16-06-2011, 14:24 | #2 | ||||||||||||||||||||
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16 |
Kære Klopper
Velkommen til k10 Det er et trælst forløb, du har haft, både med sygdom og især med kommunen. Som du har beskrevet det, vil jeg umiddelbart råde dig til at søge en §17 på foreliggende grundlag. Det er det er eneste, der kan tvinge en afklaring frem, når kommunen har syltet dig så længe. Hvis du får afslag, kan du anke, og dermed få nye øjne på sagen. Så GO FOR IT !
__________________
Førtidspensionist pr. 01/01/-2011 Der er ingen FREMTID i at bruge NUTIDEN til at ærgre sig over FORTIDEN |
||||||||||||||||||||
16-06-2011, 15:03 | #3 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17 |
Som jeg ser det, har du ikke noget at tabe ved at søge på det foreliggende grundlag....
|
16-06-2011, 15:26 | #4 |
Har ikke tid til andet end K10
|
Jeg ville dog inden ansøgningen ryger af sted søge fleks, og så lade være med at anke et evt afslag.
Grunden er Helsingørdommen der siger at man ikke kan være for syg til fleks og for rask til FP, og det er jo rimelig tydeligt at du hører til på inden den ene eller den anden af disse 2, så for at dobbeltsikre dig selv vil det være en god ide at få et afslag på fleks før du søger §17, for får du så afslag på §17 også ja så skal du faktisk tildeles fleks (husk at få dommen nævnt i din anke på afslag på §17) det kan så godt være du ikke kan få nogen ydelse som ledig flekser fordi du der er berettiget til KHJ, men på et tidspunkt slipper de penge op, og så har du allerede en hylde, og skal ikke til at begynde HELT forfra. Det er naturligvis lidt mere besværligt men ingen har lovet det var nemt... dog jeg har gjort det samme i min egen sag, og der far faktisk ikke ret meget ekstra arbejde i det. |
16-06-2011, 15:36 | #5 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17 |
Hvad er formålet med at søge fleks... ?
Jeg troede iøvrigt ikke man selv kunne søge udelukkende fleks.. men at man skulle indstilles til det. Her er der jo netop også tidsfaktoren, fordi han måske mister retten til kontanthjælp... |
16-06-2011, 16:08 | #6 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
kan heller se hvorfor man skulle søge fleks
det er jo det samme som at sige man har en arbejdesevne det kan jeg ikke se efter 9 år på kontanthjælp Så Ja søg en §17 på foreliggende grundlag godt være du får afslag, men så får du i det mindste en begrundelse da du er på kontanthjælp, kan du ikke miste noget |
17-06-2011, 00:27 | #7 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Hvor mange timer vidste arbejdeprøvningen?
Og har du kun været i det ene forløb? Og evt hvorfor(kommunes begrundelse)? Umiddelbart vil jeg også anbefale ansægning efter §17 på foreliggende grundlag. Vh Popiae |
17-06-2011, 02:29 | #8 |
Har ikke tid til andet end K10
|
Formålet er at ved afslag på §17 uden afslaget på fleks, hænger man ikke mellem 2 stole.
Har man afslag på fleks og få afslag på FP, så SKAL man tildeles fleks, altså selvfølgelig når det er godtgjort at ens arbejdsevne er nedsat så meget at alm og revalidering ikke er en mulighed. Ved ikke at have afslag på fleks vil man bare fortsætte som hid til på KHJ, har man afslaget skal ens sags revurderes efter er det 12 ud af 18 måneders ledighed? og vejen til FP er langt langt kortere. Selvfølgelig kan man risikere at blive tilkendt fleks, men der vil vejen stadig være kortere for den uden arbejdsevne. Man kan sagtens lade være. |
17-06-2011, 10:09 | #9 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-06 2011
Indlæg: 3
Styrke: 0 |
Mange tak for opmærksomheden og de gode svar. Jeres opbakning får mig kun til at fastholde, at indgive begæring om at min sag bliver indstillet til pension på foreliggende grundlag efter § 17. Jeg har efter 9 års sagsbehandling helt mistet tilliden til afdelingen. Jeg bliver jo desuden kastet ud i selvforsørgelse nogle år og skæringsdato for den udbetaling er snart. Måske er det en dobbeltsikring at søge fleks først, men tidsperspektivet gør løsningen uaktuel pt.
Jeg har kun været i den ene arbejdsprøvning, dog et 10 måneders forløb. Der blev jo i lægeskøn afgjort at arbejdsprøvning manglede og der blev i helbredsattest åbnet for muligheden. Arbejdsprøvning var hidtil ikke anbefalet i de lægefaglige dokumenter. De skriver jeg maksimalt kan klare 2 timer, så er jeg smadret. Men jeg har et par spørgsmål vedr. § 17, som jeg håber i kan hjælpe med: Jeg skal have min sagsbehandler til at lave en fuldt opdateret version af min ressourceprofil. Det går jeg ud fra at det er hans pligt på min begæring? Jeg har tænkt mig at begære § 17 og en opdateret version af rp, skriftligt på samme dokument. Er det bedre at begære ressourceprofil først og stå med en kopi i hånden, før jeg begærer § 17? Kan jeg nå at gøre indsigelser på det område ved partshøring? Hvis jeg får afslag på ftp og anken heller ikke falder ud til min fordel, fortsætter de så sagen på § 18, startes den forfra, eller skal de så behandle den som en flekssag? På forhånd tak. Jeg opdaterer sagen så i får afgørelsen... Klopper |
17-06-2011, 10:22 | #10 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
Når du aflevere din ansøgning på skift i dit jobcenter
så skal du ikke gøre mere det er kommunen som har pligt til at opdatere din ressourceprofil så har de 3 måneder til at afgøre din sag måske du lige skulle søge arktindsigt, inden du søger så du kan se om der mangler noget i din sag hvis du får afslag og kommunen fast holder, så bliver din sag sendt til beskæftigelse ankenævnet. det kan desværre godt tage ydeligere et halvt år og få en afgørelse derfra. Nej kommunen behøver ikke at starte en §18 op desværre det kommer også an på begrundelse, hvorfor du har fået afslag jeg har selv fået afslag på en §17 sidste år, men ankede ikke sagen har så været i gennem det som var begrundelsen Men er nu så heldig, at min sagsbehandler vil starte en §18 |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Hvad har jeg i vente nu ?? | Frk. Horsens | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 1 | 18-05-2011 11:56 |
vente vente vente på FP | nille60 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 66 | 28-09-2010 17:04 |
venter på tlf skal ringe-vente -vente | c.l.e.o. | Dit og Dat | 10 | 18-05-2010 10:32 |
hvad har jeg i vente... | elin | Spørgsmål ang fleksjob | 2 | 06-10-2006 22:31 |