Afslå behandling...?
Jeg sidder lige og læser den nye praksisundersøgelse om førtidspension fra Beskæftigelsesankenævnet i Region Syddanmark. På side 6 står følgende : at der ikke tilkendes pension, hvis borgeren afslår/ikke ønsker at tage imod et relevant behandlingstilbud
Det udsagn er jeg stødt på flere gange, og jeg undre mig over det hver gang. For hvad indebære det egentligt? Er man som syg forpligtet til at underkaste sig en hvilken som helst behandling også selvom det betyder, at man fx skal gennem en stor, risikofyldt operation uden garanti for effekten? Eller tage medicin, som måske bare giver én andre gener i form af bivirkninger, der kan være lige så slemme som den oprindelige sygdom? Selvføgelig er man som syg interesseret i at få det godt igen, men hvor går grænsen lige? Og hvem sætter den? Ellen Ryg Olsen skrev noget i hendes bog "Syge på tvangsarbejde" om. at det var en menneskeret at bestemme over sin egen krop. Det siger jo lidt sig selv. Men hvordan hænger det så lige sammen med ovenforstående bemærkning??? Kan i hjælp mig med at knække dén nød...???
|