Pension af begrænset varighed

[Cricket]

Jeg prøver at finde ud af om det virkeligt ER muligt at søge pension af begrænset varighed når man er sygemeldt og muligvis kan blive rask hvis man får den fornødne hjælp, både økonomisk men også medicinsk/psykologisk. Jeg har forsøgt at finde den gældende lovgivning via nettet men jeg må indrømme at jeg ikke kan overskue hvad der gælder, hvad der kun er forslag og hvor jeg skal gå hen for at få et klart og tydeligt svar. De gange jeg har henvendt mig til kommunen siger de at det ikke kan lade sig gøre og jeg er overbevist om at det kan. Det kan godt være at de ikke længere kalder det midlertidig pension men jeg er ret sikker på at det stadig er en mulighed.
Er der nogen der ved præcis hvordan lovgivningen ser ud i dag og hvad jeg skal gøre for at trænge igennem til kommunen? Jeg er pt. på kontanthjælp og den dækker knap nok mine behov, jeg kan ikke få den hjælp jeg har brug for da det jo ikke er gratis og jeg kan ikke betale for min egen behandling da jeg ingen penge har. Så lige nu sidder jeg fast uden nogen åbenlys mulighed for at hjælpe mig selv. Nogen forslag eller gode råd?

[Zania]

Hvordan er din situation? Hvad siger kommunen, at du skal have flexjob? Hvor langt nede i timer er du i jobprøvning, har du været i det?

Jeg har overvejet selv at søge pension. Og bede om et par år, jeg ved ikke, om man kan, men lokal psyk. anbefaler et "par års ro", og den fremtidige "prognose er usikker". Har et langt register.

Har ingen arbejdsevne pt., skal først arbejde med at kunne komme ud af huset. jeg har kun været hos kommunen til samtale en gang, hvor jeg fik at vide, jeg kunne få flexjob, og det vil jeg meget gerne have, men det er ikke realistisk pt.

Jeg kender mig selv, og når jeg får ro, får jeg det bedre, så helt ro fra kommunen tror jeg ville give mig overskud til flex om nogle år.

Hvis der er psykiske problemer, har jeg god hjælp fra lokal psyk. De holder mig i hånden igennem det.

[Cricket]

Har pt. været sygemeldt i mere end 3½ år pga. depression/PTSD/angstanfald som følge af psykisk tortur i barndommen. Min psykiater er enig i at jeg har brug for ro og så lidt stress som muligt for at måske så at kunne bllive rask nok til at håndtere en nogenlunde almindelig hverdag. Var til samtale angående flexjob/jobtræning/revilidering i januar men brød hver gang sammen fordi jeg var for stresset, dels pga min økonomi og dels fordi min angst blev forværret fordi jeg ikke vidste hvad de ville sende mig ud i. Jeg indvilgede i en psykologisk test som konkluderede at min erhvervsevne, i hvert fald pt., er negligeable men at jeg måske kan få det bedre med den rette behandling. Jeg har gennem hele livet haft brug for megen fred og ro og har ikke kunne håndtere et fuldtidsjob i længere end et par måneder ad gangen. Jeg har dog intet hørt om videre behandlingsforløb hverken i form af hjælp af økonomisk eller professionel karakter. Både min psykiater og hende, der foretog testen, er enige om at dette kommer til at tage tid uanset udfaldet. Har været i terapi de sidste 12 år for at kunne få min barndom på plads men brød så fuldstændig sammen for de 3½ år siden og har siden fungeret fra meget dårligt til at kunne få en hverdag til at hænge sammen nok til at jeg kan klare lidt rengøring og har overskud til at se venner og familie bare en gang imellem.
Jeg mener jo at det ville give mening at give folk midlertidig pension og give dem den fred og ro de har brug for plus muligheden for at hjælpe sig selv ved bl.a. at kunne vælge den rette behandlingsform og kunne finansiere den selv hvis det er nødvendigt. Lige nu har jeg ingen mulighed overhovedet for at skaffe den hjælp jeg har brug for da jeg ikke kan betale for den. Jeg får nogle beroligende piller fordi intet af den medicin jeg har fået mod depression har virket. Så lige nu er målet bare at holde angsten i skak så jeg kan begynde og håndtere den.

[Enteneller]

§20 efterfulgt af §16:

Såvidt jeg har fået fortalt (på K10 ) skal § 20 følges af et tillæg hvor der gøres rede for, at pensionen er tilkendt for et begrænset antal år hvis den altså er det. Jeg spurgte selv min sagsbehandler til det med begrænset pension varighed og hun sagde, at det var ikke noget der fandtes, kun i tilfælde for transplanterede patienter !! Ærgerligt, at det ikke er noget mere brugt, men det kommer måske i den nye pensionsreform.

Oprindeligt indsendt af Cricket

Lige nu har jeg ingen mulighed overhovedet for at skaffe den hjælp jeg har brug for da jeg ikke kan betale for den. Jeg får nogle beroligende piller fordi intet af den medicin jeg har fået mod depression har virket. Så lige nu er målet bare at holde angsten i skak så jeg kan begynde og håndtere den.

Cricket, kan du ikke komme i terapi på Stolpegården, Bispebjerg eller andre offentlige tilbud ? Jeg ved ikke hvor stort dit rådighedsbeløb er, men er det meget lille (desværre), så skal kommunen betale evt. individuelle psykolog behandlinger hvis det er det du i stedet har brug for.

Håber det bedste for dig for din videre ansøgning omkring pension og psykolog hjælp.

Kh. EE

[Ninja]

Der er ikke mulighed for selv at søge førtidspension med begrænsning!!

Det er ene og alene en beslutning kommunen KAN tage i særlige tilfælde - somregl hvis klienten har en længere sygehistorie bag sig, men hvor fremtidsprognoserne er svære at spå noget om. Det er normalt at kommunen har nogle ''deadlines'' mht sygdomme, hvor de fleste skal være over 5 år gamle, for at komme i betragtning som værende varige. Engang i mellem så ved lægen så ikke lige om forbedringer vil ske inden for måske (2, 3 eller 5 år), men kan kun konkluderer, at patienten skal have fuldstændig ro for at få en chance til at få det bedre - derfor kan kommunen så i enkelte tilfælde bevilge en førtidspension med begrænsning.

Men det er altså ikke noget man selv kan gå op og søge i stil med §17 eller §18.
Det er helt og holdent et samspil mellem læge, speciallæge og sagsbehandler (pensionsteam) der kan udløse den.

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Der er ikke mulighed for selv at søge førtidspension med begrænsning!!

Det er ene og alene en beslutning kommunen KAN tage i særlige tilfælde - somregl hvis klienten har en længere sygehistorie bag sig, men hvor fremtidsprognoserne er svære at spå noget om. Det er normalt at kommunen har nogle ''deadlines'' mht sygdomme, hvor de fleste skal være over 5 år gamle, for at komme i betragtning som værende varige. Engang i mellem så ved lægen så ikke lige om forbedringer vil ske inden for måske (2, 3 eller 5 år), men kan kun konkluderer, at patienten skal have fuldstændig ro for at få en chance til at få det bedre - derfor kan kommunen så i enkelte tilfælde bevilge en førtidspension med begrænsning.
Men det er altså ikke noget man selv kan gå op og søge i stil med §17 eller §18.
Det er helt og holdent et samspil mellem læge, speciallæge og sagsbehandler (pensionsteam) der kan udløse den.

Du har vel ikke tilfældigvis et link til oplysninger omkring dette???

Det var lige præcis sådan min psykiater udtrykte sig. At jeg skulle være i fuldstændig ro i et år eller to, for ikke at forværre situationen. At jeg måske kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men ikke de første mange år. Fordi der efter 3+ år stadig ingen bedring er i min tilstand. Men desværre er hendes formulering sådan, 'at der ingen bedring vil ske i 1-2 år' så det læser kommunen som om at SÅ kan jeg arbejde, og det er faktisk på den baggrund at min sag pt er faldet til jorden...

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Det er den her det står bare ikke så udspecificeret det er vist Helenekr der prøver at forklare det med de ord

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Det er den her det står bare ikke så udspecificeret det er vist Helenekr der prøver at forklare det med de ord

Ok tak! Jeg kan nok godt bruge det alligevel, fordi det lige beskrev det, jeg oplevede i forbindelse med psykiatrisk undersøgelse....Jeg kunne bare ikke selv lige formulere det/stille det op, så det gav mening!

[Cricket]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Du har vel ikke tilfældigvis et link til oplysninger omkring dette???

Det var lige præcis sådan min psykiater udtrykte sig. At jeg skulle være i fuldstændig ro i et år eller to, for ikke at forværre situationen. At jeg måske kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men ikke de første mange år. Fordi der efter 3+ år stadig ingen bedring er i min tilstand. Men desværre er hendes formulering sådan, 'at der ingen bedring vil ske i 1-2 år' så det læser kommunen som om at SÅ kan jeg arbejde, og det er faktisk på den baggrund at min sag pt er faldet til jorden...

Ja,, min psykiater har også udtalt sig alt for optimistisk indtil for et ½ år siden hvor hun godt kunne se at det ikke rigtig gavnede min situation. Det er fint nok at man er i "bedring" men hvis det betyder at man stadig kun lige kan få hverdagen til at fungere dvs. få lavet mad, købt ind og rydde lidt op så er det jo ikke ligefrem ens betydende med at man kan klare et arbejde/flexjob. Og det er vist desværre det der er problemet; du skal være syg nok til at kunne få pension (selv med begrænset tidsfrist) hvilket også betyder at alle behandlingsmuligheder skal være udtømt. Men hvilke behandlingsmuligheder? De hjælper jo ikke ligefrem med til at få én i behandling. Og de hjælper jo heller ikke én økonomisk så man selv har en mulighed for at sørge for at få den fornødne hjælp. Og det ville jo give mening at hjælp folk, der måske bare har brug for at stresse ned og har brug for et par år til at få lidt styr på deres liv, før de er klar til arbejdsmarkedet igen i stedet for at holde folk fanget i en situation hvor de ikke kan hjælpe sig selv men heller ikke får nogen hjælp af kommunen. Som jeg ser det så er det enten/eller; enten er du syg nok til at få pension ellers må du klare dig selv og måske få det bedre eller ende med at blive så syg pga. af deres manglende bistand - det gælder både mht. til evt. lægelig hjælp men også økonomisk og råd og vejledning fra en sagsbehandler - at du alligevel ender på pension. De skyder sig selv i foden; de klager over at for mange ender med førtidspension men hjælper ikke dem, der måske stadig kan "reddes".

Oprindeligt indsendt af helenekr

Hvad tænker du på når du skriver, med modsat konsekvens?

Hvis du bare får tilkendt almindelig førtidspension, så kan du jo altid stoppe den i tilfæle af du har fået det bedre og kan blive selvforsørgende. Der er heldigvis ingen tvang forbundet med førtidspension.

Hvis din psykiater fornemmer at en tidsbegrænsning vil være fordelagtig for dig, så kan hun sagtens skrive det indirekt i sin speciallægeerklæring til kommunen og håbe de fanger den. For læge og psykiater må ikke udtale sig om førtidspension (de kan godt skrive det, men har ingen afgørende stemme i sagen).....de er blot tunger på vægtskålen.

Enteneller, det passer heldigvis ikke hvad din sagsbehandler siger, at tilsbegrænset førtidspension kun ses i forbindelse med transplantation.
Den bruges nemlig i lige så høj grad - hvis ikke højere, i sager om psykiske lidelser.

Jeg er stødt på samme problem; jeg mener ikke at midlertidig pension er afskaffet (jeg kan dog ikke finde noget direkte bevis på om det er sandt) og hver gang jeg snakker med nogen på kommunen om det siger de at det findes ikke og at det kan man ikke få. Men jeg synes at jeg læste et sted at man overvejer at indføre det "igen" netop for at slippe for at så mange ender på førtidspension.

Oprindeligt indsendt af Enteneller

§20 efterfulgt af §16:

Såvidt jeg har fået fortalt (på K10 ) skal § 20 følges af et tillæg hvor der gøres rede for, at pensionen er tilkendt for et begrænset antal år hvis den altså er det. Jeg spurgte selv min sagsbehandler til det med begrænset pension varighed og hun sagde, at det var ikke noget der fandtes, kun i tilfælde for transplanterede patienter !! Ærgerligt, at det ikke er noget mere brugt, men det kommer måske i den nye pensionsreform.




Cricket, kan du ikke komme i terapi på Stolpegården, Bispebjerg eller andre offentlige tilbud ? Jeg ved ikke hvor stort dit rådighedsbeløb er, men er det meget lille (desværre), så skal kommunen betale evt. individuelle psykolog behandlinger hvis det er det du i stedet har brug for.

Håber det bedste for dig for din videre ansøgning omkring pension og psykolog hjælp.

Kh. EE

Det er jo igen et af de problemer jeg støder på; at man ikke få en tid hos sin sagsbehandler til at snakke om den slags og jeg ikke aner hvor jeg skal henvende mig for at få den slags oplysninger. Desuden så har jeg været i "almindelig" terapi i gennem de sidste 12 år men har brug for noget mere målrettet. Jeg er blevet henvist til en psykolog før og begge gange måtte de opgive at hjælpe så det med at få hjælp gennem kommunen er fint hvis du ikke har brug for en psykolog med et bestemt speciale. Det tog mig en hel del oprigninger at finde en psykiater der specialiserer sig i depression. Det er svært nok at finde den rette behandler selv når man har pengene til selv at kunne vrage og vælge. Jeg vil dog meget gerne vide hvordan jeg skal gribe det an at få fundet professionel hjælp via kommunen for jeg har ingen anelse hvor jeg skal gå hen.

Tak for alle jeres svar - det er rart med noget input. Jeg er ved at blive skør af at sidde fast i en situation hvor jeg ikke føler at jeg får hjælp eller selv kan gøre noget for at ændre eller gøre noget for at hjælpe mig selv..

[Huldra]

men hvis man er syg nok, og sådan kan man jo bare søge en alm pension. og ikke lade sig skræmme af tanken om at det så er varigt og hele livet.
såvidt jeg ved kan man jo altid frasige sig pensionen om man skulle blive rask nok.
jeg ved mange tænker at får de først pension så er de fortabt for altid. Det skal man ikke tænke.. ingen kan jo spå sådan særligt omkring fremtiden.. så tag imod hvis I kan få en alm pension, og bliver I raske nok, så prøv at få lavet det om til fleks eller ordinært job.