|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
07-03-2010, 21:41 | #1 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 30-07 2009
Indlæg: 23
Styrke: 16 |
Sagsbehandlingstid og -kvalitet?
I jan.-06 fik jeg i Kbh. kommune besked om, at forvaltningen ville undersøge, om jeg var berettiget til at søge førtidspension.
Herefter modtager jeg ingen beskeder, kun de regelmæssige forespørgsler ang. evt. ændringer i min økonomiske situation. Jeg har det så dårligt, at det er ganske utænkeligt for mig at henvende mig til dem. I august 08 får jeg mulighed for at flytte til Jylland og skabe en tilværelse og få et liv, jeg kan klare. Jeg fremlægger alt for den jyske sagsbehandler, som så rekvirerer samtlige papirer fra Kbh. Der er bare ikke det mindste! Efter at have læst indsamlede lægepapirer sendte hun mig så til læge og psykiater for statusattester. Ventetiden var 5 mdr. og da jeg var frisk nok nu til at være nysgerrig, læste jeg om "arbejdsevnemetoden" på nettet, og foreslog sagsbehandleren at starte på en ressourceprofil. Det ville hun ikke før udtalelsen fra psykiateren. Statusattesten konkluderer i maj 09, at grundet diverse psykiatriske diagnoser anses arbejdsevnen i ethvert fag som værende ophørt, tilstanden er stationær. Yderligere afklaring vil være yderst uhensigtsmæssig og må frarådes. Herefter skriver den kommunale lægekonsulent en vurdering og telefonerer til psykiateren ang. yderligere afklaring , d.v.s. arbejdsprøvning i kommunalt regi med udtalte skånehensyn. Psykiateren fraråder, ligesom han gør det i endnu en krævet statusattest. I september -09 indkaldes jeg til et møde, hvor det meddeles at det er besluttet, at jeg skal i arbejdsprøvning til yderligere afklaring. Jeg siger at det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal derimod have lavet en ressourceprofil og derefter skal jeg have besked om, hvad det er, som ønskes yderligere afklaret. Jeg aftaler med den ressourceprofil-kyndige, ikke sagsbehandleren, at kommunikere pr. mail og sender straks udfyldt ressourceprofil med alle de oplysninger, jeg regner med hun ikke har. Alt det lægelige regner jeg med, at hun tager sig af. I november 09 modtager jeg en ressourceprofil , som er så pinlig amatøragtig, at jeg troede, det var løgn. Efter at have læst vejledningen til socialrådgivere omkring udfyldelse af ressourceprofiler, troede jeg virkelig at de tog det alvorligt. Samtidig meddeles, at jeg skal i arbejdsprøvning. I december 09 sender jeg totalt udfyldt ressourceprofil samt spørgsmål om, hvad det er der skal afklares. Frem til d. 23.-2.-10 rykker jeg 4 gange efter opdateret ressourceprofil og svar på mit spørgsmål. Da modtager jeg den gamle ressourceprofil , bare med den rettelse, at psykiaterens udtalelse ang. arbejdsevne er slettet som værende en barriere. Desuden en besked om at " sparring-gruppen" har besluttet, at lægekonsulenten skal henvende sig til psykiater for " om muligt at undlade at sende dig til yderligere afklaring" Hold da op, hvor blev det langt. Det lettede sgu at skrive det ned. Hvis nogen har en ide om, hvad jeg kan gøre, ville jeg da blive glad. Og hvis nogen synes at det er dårlig behandling , jeg har fået, trøster det lidt. Særlig fordi, jeg synes at I virker som nogen rigtig goe mennesker her på k10!!! |
08-03-2010, 01:49 | #2 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Du kan evt. selv rejse en pensionssag efter §17. Der må fra ansøgningstidspunktet max gå 3 mdr. før svar på pension.
Men hvis de vil indstille, er det klart bedre for dine chancer. PS hver gang du får den økonomiske ting til underskrift, skriver du at du jo ikke er tilrådighed for arbejdsmarked. evt henvisning til lægeerklæring. DVS at du streger rådighed ud.(har selv gjordt dette, idet jeg mener at det er frækt, at systemet kan lade en syg borger gå på kontanthjælp i flere år, vel vidende, at man aldrig kan genindtræde på arbejdsmarked.Herunder har du krav på en handlingsplan jævnfør §12b). Til brug for evt. senere retsag eller lign. Du kan evt. skrive/maile vedr. dato for svar/sagsbehandlingsskridt. Evt. klag videre i kommunen. Jobcenter chef og/eller Borgmester. VH Popiae |
08-03-2010, 11:04 | #3 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 04-03 2006
Indlæg: 565
Styrke: 20 |
Jeg syntes det lyder meget positivt, at det er besluttet at lægekonsulenten henvender sig til din psykiatiker for "om muligt at undlade at sende dig til yderligere afklaring".
Udtaler din psykiatiker igen, at afklaring ikke er muligt, fordi du er for dårlig, eller det vil skade dig yderligere, samt at din tilstand er stationær og varig - så har du en oplagt pensionssag. Så vent lidt endnu og vent på den afgørelse der er på vej, før du beslutter dig for noget - i ventetiden kan du sagtens bede om aktindsigt, så du er forberedt hvis du selv ønsker at søge pension efter §17. Og ja, det er for dårlig sagsbehandling af din kommune, at de gentagne gange beder en psykiatiker om de samme udtalelser. |
15-03-2010, 22:28 | #4 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 30-07 2009
Indlæg: 23
Styrke: 16 |
Jeg ringede til psykiater for en uge siden, for at få hans reaktion
på kommunens forespørgsel m.h t. at undlade arbejdsprøvning. Han beroligede mig og og sagde, at det skulle han nok ordne. Jeg har forlængst bedt sagsbehandler om en opdateret rp samt oplysning om tidsramme for ansøgning. Jeg får ingen svar. Idag er det næsten 3 uger siden det blev besluttet, at lægekonsulenten skulle henvende sig til psykiater. Jeg ringede igen idag,--- han har intet hørt! Faktisk er det værste, at jeg føler mig helt flov over, at blive så nedladende behandlet. Jeg føler næsten at det er en menneskelig pligt at oplyse enhver om, at sådan må man ikke behandle hinanden. Det er meget usundt for klienten m.h.t. både selvrespekt og respekt for samfundet. For sagsbehandleren giver det usund hård hud på følelserne, og ikke mindst et (dødsens)farligt arbejdsmiljø. Synes I, at jeg skal finde ud af at klage? Godt det er forår,--sol til alle!!!! |
15-03-2010, 22:48 | #5 |
Hjemmevant på K10
|
kære ikalene
hvis jeg var dig vil jeg først og fremmest søge om aktindsigt (skema finder du i Nyttige Links). Så bliver du måske mere klog hvad har de i din sag. Ja er helt enig med dig, at man kan blive sommetider flov over den behandling man blive udsat. Men pøj, pøj og søg aktinsigt. Giv ikke op og slår på tråden igen.
__________________
What a blessing it would be if we could open and shut our ears as easily as we open and shut our eyes! - Georg Christoph Lichtenberg |
04-05-2010, 22:46 | #6 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 30-07 2009
Indlæg: 23
Styrke: 16 |
3. statusrapport fra psykiater
Idag fik jeg svar fra kommunen.
Psykiateren har 20-4 sendt 3. statusrapport, som det blev krævet af lægekonsulent. Der står, som i de 2 gamle, " enhver form for afklaring vil indebære en betydelig risiko for angstrecidiv". Resultatet både efter 1. og 2. statusattest var at teamet i samråd med lægekonsulent konkluderede, at jeg skulle i arbejdsprøvning. De har hver gang meddelt mig, at jeg snarest vil modtage besked om et egnet sted, hvor yderligere afklaring kan finde sted. Men jeg har nu i mere end et år ikke fået noget konkret "tilbud". Nu skal der så holdes teammøde igen, så der kommer nok mere nyt om et par måneder. Tænk hvor skønt, hvis vi levede efter KARDEMOMME-LOVEN : Man må ikke såre andre, ikke sætte liv på spil, og for resten kan man gøre som man vil !!! |
05-05-2010, 01:03 | #7 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 03-11 2009
Lokation: Århus
Indlæg: 1.634
Styrke: 16 |
Hold da kæft hvor er du blevet svinet til, og endda i begge kommuner
Ved ikke om du kan bruge det; -men engang hvor jeg syntes at sagsgangen var gået død... -tog jeg ned på systemets hellige gange, de har åbne kontorer og jeg begyndte så at noterer hvem der var hvor, og når de gik, kom tilbage, besøgte hinanden og hvor længe osv. -tænk sig, det gad de ikke, jeg blev indkaldt til et opklarende møde, og vupti 3 uger efter var min sag færdigbehandlet(til min fordel)
__________________
Hva' man har, det har man... -resten ka' de vise som respekt! |
02-08-2010, 21:42 | #8 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 30-07 2009
Indlæg: 23
Styrke: 16 |
Idag fik jeg besked fra sagsbehandler:
" Vi kan oplyse, at din sag skal på teammøde 11.august." Dvs. at kommunens lægekonsulent har brugt 5 ½ måned på at indhente 3.status-attest fra psykiater, samt skrive en vurdering. Som omtalt er 3.statusattest identisk med de to foregående og indeholder hverken noget nyt eller noget, som er svært forståeligt. Kort og brutalt sagt er jeg nået frem til, at vi ikke lever i et retssamfund, hvor det er en selvfølge, at både lovens bogstav og dens ånd følges. Derimod bliver vi borgere direkte røvrendt og holdt for nar, når det økonomisk kan betale sig for kommunen. At det er politisk bestemt og styret er der ingen tvivl om, men det moralske ansvar for at udføre disse ting i praksis hænger på sagsbehandleren. Pænt udtrykt vil jeg ønske dem alle en god nattesøvn, for et normalt menneske ville ikke lukke et øje, af dårlig samvittighed over at behandle svage medborgere som ****. Hjertevarme hilsner og kampmod fra Ikalene |
23-08-2010, 18:32 | #9 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 30-07 2009
Indlæg: 23
Styrke: 16 |
Mer og mer mærkeligt!
Jeg fik besked om teammøde 11.august.
Mailede efter resultat af mødet 18.august. Svar fra sagsbehandler: intet . Svar fra den person, som har ansvaret for ressourceprofilen: " Jeg er ikke på kontoret fra 8.august til 23.august." (!!??) Imorgen er det præcis ½ år siden der skete noget i min sag. Hvad kan jeg gøre ved min følelse af afmagt (og afsky) overfor dette umenneskelige system? Hvad gør (gjorde) I ? Varme hilsner fra Ikalene |
23-08-2010, 18:51 | #10 |
Jeg bor her på K10
|
Hej Ikalene,
Ja føj for en sag du har bag dig. Hvad siger din fagforening ? Jeg har i nogle sager hørt, at man kan få tilknyttet en sagsbehandler på sin sag fra fagforeningen af så hvis du ikke allerede har dette, syntes jeg at du skulle få det. Hvordan går det med dine sygedagpenge udløber de "bare" d. 30/8 eller hvad fandt I ud af der ? Hvis det hele står stille ville jeg hvis jeg var dig søge en §17 inden udløb af sdp. Endvidere ville jeg kræve aktindsigt, så du kan få et nogenlunde overblik over hvad der er sket i din sag hidtil. Kh. EE |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Sagsbehandlingstid? | Mumrik | Spørgsmål ang fleksjob | 6 | 23-07-2012 21:37 |
Sagsbehandlingstid | Mordanmark | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 18 | 27-02-2009 09:49 |
sagsbehandlingstid | zuza | Spørgsmål ang fleksjob | 1 | 17-08-2008 02:01 |
Dyrere mad mindre kvalitet. | Stella | Politik og Samfund | 6 | 01-05-2008 15:31 |
Hvad Er Kvalitet??? Hvad Er Forebyggelse? | zuza | Politik og Samfund | 0 | 21-08-2007 15:23 |