Principafgørelse fra Ankestyrelsen, gældende D 31-05, J.nr. 7000109-05
citat:
Citat:
Resumé:
Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet en ressourceprofil, inden den traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden.
Den retlige mangel kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning for sagens behandling.
Afgørelsen blev derfor ophævet og sagen hjemvist til ny behandling og afgørelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ressourceprofilen ville kunne have tilvejebragt en nærmere afklaring af hvilke indsatsområder, der kunne peges på for at bedre kvindens muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter endt behandling.
Det var således ikke afgørende, at de helbredsmæssige forhold ikke var eller kunne afklares forud for afgørelsen.
|
Og endnu en med samme afgørelse, også gældende:
D-17-05 jr.nr. 7000426-04
Citat:
Resumé:
Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet en ressourceprofil, inden den traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden.
Arbejdsevnebekendtgørelsen skulle anvendes i forbindelse med stillingtagen til forlængelse efter bestemmelsen om, at dagpengene kunne forlænges, hvis det ansås for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
Den retlige mangel kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning for sagens behandling.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ressourceprofilen ville have tilvejebragt en nærmere afklaring af behovet for at iværksætte foranstaltninger efter den sociale lovgivning for at bringe ansøger tilbage til arbejdsmarkedet, at ansøger havde haft et længerevarende sygefravær, at hun tidligere havde været sygemeldt på grund af samme lidelse, at ansøger ifølge kommunens journal havde problemer med skuldre, arme og fingre, og at kommunen ikke havde foretaget opfølgning i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 7 a.
|
Og endnu én med samme afgørelse, også gældende:
D-16-05 jr.nr:7000396-04
Citat:
Resumé:
Manglende ressourceprofil kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning ved vurderingen af, om dagpengeudbetalingen kunne forlænges.
Der var tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse, som bevirkede, at kommunens afgørelse ikke kunne opretholdes som gyldig.
Begrundelsen var, at de helbredsmæssige forhold var afklarede. Kommunen havde dermed haft mulighed for at udarbejde en fyldestgørende ressourceprofil. Det kunne ikke udelukkes på forhånd, at konklusionen kunne blive, at der var grundlag for at iværksætte revalidering.*)
Note:*) Der henvises til SM D-7-05
|
Men i dette tilfælde var der et retlig mangel, men ikke væsentlig nok til at give medhold:
D-7-05 j.nr. 7000257-04, gældende:
Citat:
Resumé:
En kvinde, der modtog dagpenge siden november 2000, havde ikke ret til yderligere forlængelse efter september 2003.
Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet ressourceprofil efter arbejdsevnebekendtgørelsen forud for afslag på at forlænge udbetaling af sygedagpenge.
Den retlige mangel var dog ikke væsentlig i den konkrete situation og medførte ikke, at afgørelsen var ugyldig.
Der blev lagt vægt på, at ressourceprofilen ikke kunne være blevet særligt fyldestgørende på daværende tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om diagnose og mulighed for behandling, og hvor kvinden på grund af undersøgelser ikke kunne medvirke til samtale om sin situation og planlægning af arbejdsprøvning på revalideringsinstitution og dermed nærmere afklaring.
Ankestyrelsen lagde vægt på at der efterfølgende var udarbejdet en ressourceprofil, idet det dog indgik i vurderingen, at ressourceprofilen tog sigte på at belyse den fremtidige situation.
|
Link:
http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ Mine fremhævninger