|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
10-01-2011, 01:30 | #1 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 17-07 2009
Indlæg: 9
Styrke: 0 |
Søger ftp. efter §17 for 3. gang.
Kære alle I seje der dag efter dag tålmodigt svarer på spørgsmål her i dette forum!
Jeg har før skrevet i dette forum, og søger igen om hjælp, da jeg synes jeg er havnet i en noget mærkelig situation. Lidt forhistorie: Jeg er piskesmældsramt efter en trafikulykke for ca. 3 år siden, men sidder bl.a. i den ulykkelige situation, at de læger jeg har været konsulteret hos, har været mere optaget af om jeg muligvis var dement eller depressiv pg.a. hukommelses og koncentrationsproblemer, end de har villet anerkende mine smerter og andre gener som følge af piskesmældet. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er berørt over min situation, da trafikuheldet faktisk ændrede mit liv totalt. Ej heller synes jeg har fået den fornødne hjælp, støtte og vejleding på de jobcentre jeg har været tilknyttet i mit sygdomsforløb. Jeg har været i arbejdsprøvning i foråret 2010, hvor jeg kunne klare max 1,5 time dagligt. Herefter, orienterer jobcentret mig om at de ikke længere kan gøre noget for mig, da jeg ikke er afklaret, for god til førtidspension og for dårlig til flexjob, og at sygedagpenge stopper. Her beder jeg om råd på K-10, får bl.a. et råd om at søge ftp, efter § 17. Efter at have opdateret arbejdsevnevurderingsjournalen søger jeg da ftp efter §17 første gang i juni mdr.2010, og får her hjælp fra min advokat også. September mdr. 2010, kommer et brev fra jobcentret, om at sygedagpengene ophører. Det kan jeg ikke helt forstå, da jeg jo troede det var svar på min ansøgning om ftp. Min sagsbehandler forklarer mig, at de da aldrig har modtaget min ansøgning!!?? Ej heller breve fra advokaten kan de finde. (sendt anbefalet) De finder dem dog og beklager fejltagelsen. Jeg fastholder min ansøgning, og beder min advokat om at sende jobcenteret et par borgerlige ord, hvilket gør at endnu en ansøgning bliver iværksat, dog med henvisning til den 1. ansøgning. I hele 3 mdr. sker der ingenting, først i december mdr. 2010 ringer min sagsbehandler mig op, og siger at de altid bruger et ansøgningsskema der skal udfyldes, når der søges førtidspension efter §17, skemaet viser sig at være en samtykkeerklæring? Nu har jeg søgt om fpt. Igen for 3. gang. Og jeg har af sagsbehandleren fået lovning på at hvis jeg får afslag, går de straks i gang med en flexjob ansøgning, mens jeg stadig får mine sygedagpenge. Jeg kan kun sige, at hvis jeg får afslag, har min advokat og jeg da en masse vi kan anke omkring jobcentrets behandling af sagen. Men nu tænker jeg, hvad nu hvis, de bare bliver ved, med at ignorere min ansøgning, hvilket jo er kolossal spild af tid, selvom jeg får længere tid på sygedagpenge, finder jeg jo ikke den fred eller den afklaring, jeg har brug for på den her måde. Mit spørgsmål er nu: Hvad er klogest at gøre i denne sag? Jeg vil også spørge om andre der læser dette her, har haft lignende oplevelser? |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Journalist søger....17 år efter | FlemmingC | Politik og Samfund | 8 | 27-01-2012 09:13 |
Søger førtidspension efter 3 år på kontanthjælp. | Cecilie | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 0 | 06-12-2011 13:27 |
Ansøgt efter §17 – sagsbehandlet efter § 20 - afgørelse efter § 17? | Mitochondrie | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 13 | 12-11-2011 01:10 |
2. gang | nono222 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 3 | 11-10-2011 21:53 |
3. gang... | Buffy | Dit og Dat | 12 | 28-10-2008 15:49 |