|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
28-06-2012, 21:33 | #1 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 28-06 2012
Indlæg: 16
Styrke: 13 |
Min ressourceprofil er fyldt med fejl - hvilke rettigheder har jeg?
Hej med jer Jeg er ny herinde, og er allerede utroligt glad for, at jeg har fundet siden!
Jeg er 24 år og lider af Hypermobilitetssyndrom og Kronisk Smertesyndrom, og har siden gymnasiet (som jeg knapt kom fra med huen på hovedet) været kastet rundt på forskellige "tilbud" gennem kommunen. I september 2011 startede jeg på pædagoguddannelsen gennem revalidering, men måtte stoppe igen allerede fra december 2011 fordi jeg gik ned med en depression, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde til skolegangen. Min daværende sagsbehandler foreslog, at jeg nu prøvede at søge førtidspension efter § 17, da hun ikke vidste hvad hun ellers skulle sætte mig til. Det er jeg ved nu. Jeg underskrev ansøgningen d. 01-05-2012, og modtog i går min ressourceprofil med besked om, at mine egne kommentarer dertil skal afleveres senest d. 02-07-2012. MEGET kort varsel! Problemer med min ressourceprofil er, at der simpelthen er så mange mærkelige sætninger deri, der overhovedet ikke giver mening! Blandt andet under Eget arbejdsmarkedsperspektiv: udviklingsmuligher - Svært at se nogen pt. Måske i det øjeblik, der sker andre ting i hendes liv, der gør at hun er nødt til at tænke anderledes f.eks. i forbindelse med evt. kommende børns fødsel kan måske betyde at hun ser at det nu er tid til at få et igen. Jeg forstår overhovedet ikke, hvad det er min sagsbehandler prøver at sige der. Et andet sted står der: Svært at pege på udviklingsmulighed, for hun er godt tilfreds med sit fravalg af uddannelse pga flere penge at leve for. Det giver absolut ingen mening. Jeg får absolut ikke flere penge at leve af, af IKKE at gå i skole - tvært imod. Desuden forstår jeg overhovedet ikke hvad min SB mener med sætning i forhold til udvikslingsmuligheder... Sådan er det altså hele vejen igennem profilen. Jeg har skrevet en mail til min SB omkring forlængelse af svarfristen, da jeg overhovedet ikke kan nå at skrive alt det, som jeg synes er nødvendigt i forhold til sagen inden for 5 dage. Desuden har jeg skrevet, at der er flere steder i profilen, hvor sætningerne ikke giver mening, og at jeg gerne vil forstå 100 % hvad det er der står om mig, så jeg har de bedste forudsætninger for at kommentere og tilkendegive om jeg er enig eller uenig i det skrevne. Mit spørgsmål er nu: Hvordan er reglerne på det punkt? Kan jeg forlange, at hun skriver den om, så den er til at forstå? Eller er jeg nødt til at acceptere det volapyk, hun har skrevet? Jeg håber virkelig der er nogen herinde, der ved hvordan reglerne er, for jeg er virkelig ikke tilfreds med, at sagen skal afgøres på baggrund af en ressourceprofil, der er så svær at forstå. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
hvilke rettigheder vedr. pensionsansøgning | nuller | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 22 | 01-03-2013 10:22 |
Hvilke rettigheder har jeg? | pan1234 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 13 | 29-02-2012 18:59 |
Hvilke rettigheder har jeg? | lesk | Alt det andet | 6 | 15-11-2010 20:50 |
Socialsager i København er fyldt med fejl... | forvired | Dit og Dat | 0 | 27-08-2009 23:30 |
Hvilke fejl? | Risa | Politik og Samfund | 3 | 06-11-2008 12:39 |