K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-01-2012, 21:12   #1
Jupiter
Føler sig hjemme på K10
 
Jupiters avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-06 2011
Indlæg: 28
Styrke: 14
Jupiter er ny på vejen
Kontanthjælp når man ejer et hus

Kære K10ére,

Jeg er i en rigtig kompliceret og stressende situation. Min kæreste og jeg er efter flere år med hensynsløse naboer og ekstrem nabostøj (og flere flytninger som følge deraf) tyndslidte. Det er et støjhelvede, der hvor vi bor nu, og vi er efterhånden desperate efter at få noget fred.

Vi overvejer nu derfor at købe et hus, da vi efterhånden har mistet troen på, at vi kan få fred i etagebyggeri. Dette er imidlertid ikke ukompliceret. Jeg er pt. på sygedagpenge pga. leddegigt, og har efterhånden været det siden ca. juli 2010. Min gigt er nogenlunde stabiliseret, og kommunen er derfor i gang med at finde en praktikplads til mig, så vi kan prøve af, hvor meget jeg kan klare i en arbejdssituation. Der er dog ingen tvivl om, at jeg stadig ikke vil kunne klare arbejde, der er fysisk belastende, og jeg kommer nok aldrig til at kunne klare et 37-timers job.

Da min kæreste er på kontanthjælp og har en stor gæld til kreditorer, der holder øje med, om han skulle få indkomst/ejendom, så de kan få deres penge tilbage, er det ikke ham, der skal låne penge i banken og købe et hus. Det ville være mig, der skulle låne pengene og købe huset (hvis der overhovedet er nogen bank, der vil låne så mange penge til en, der er på sygedagpenge).

Det er meningen, at min kæreste skal tilbage på arbejdsmarkedet snarest, så han kan få betalt sin gæld tilbage og bidrage med noget mere til vores økonomi. Når han er gældfri, er det meningen, at han skal købe og eje halvdelen af huset så vi deler det. Men der kommer jo nok til at gå nogle år, før han er ude af sin gæld og kan købe et halvt hus.

Lad os sige, at jeg får lov til at låne pengene, og jeg køber huset (ca. 2 millioner). Min største bekymring går på, hvis det viser sig, at jeg ikke er i stand til at arbejde – hvis gigten bliver værre. Man kan jo ikke være på sygedagpenge for evigt, og jeg har jo allerede været det længe.

- Hvor længe kan man være på sygedagpenge – den nye finanslov påvirker dette (ikke sandt?), er den trådt i kraft?

- Hvis jeg ejer et hus, så kan jeg ikke ubetinget få kontanthjælp, vel?

- Eller kan man få kontanthjælp som et lån i en begrænset periode?

- Kan kommunen tvinge mig til at sælge huset (og hvor skal man så flytte hen)?

- Hvor meget må min partner/samlever i øvrigt tjene (vi er ikke gift), før at jeg ikke ville kunne få kontanthjælp?

Hvis jeg næsten lige havde købt huset, så ville der jo ikke være noget friværdi at hente, og hverken jeg eller min kæreste ejer i øvrigt noget af værdi.

Åh alle de spørgsmål - håber, der er nogen der kender noget til denne problematik
Jupiter er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er det udelukket for en borger at modtage kontanthjælp, hvis pågældende ejer et hus e adman157 Politik og Samfund 8 15-11-2012 14:12
? om ejer bolig og kontanthjælp. c.l.e.o. Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 2 06-07-2012 09:40
kontanthjælp når man ejer hus whyme Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 21 23-06-2010 23:17
Når kommunen tager alt hvad man ejer mumle_mund Alt det andet 12 06-03-2009 19:21




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension