|
Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
18-06-2008, 10:38 | #1 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 05-10 2006
Lokation: Sæby
Alder: 48
Indlæg: 774
Styrke: 18 |
De rige, dumme svin' har fortjent det
http://avisen.dk/de-rige-dumme-svin-...det_12429.aspx
Dem med højst løn skal betale mest i skat. Det har danskerne ment, så længe man kan huske. Men nu skal vi droppe Robin Hood-romantikken, ellers går landet i stå, advarer kritikere. De højstlønnede danskere har betalt mest i skat siden indkomstskatten blev sat i system for over 100 år siden. Hver gang nogen har foreslået noget andet, er de blevet stemt ned. Men hvis ikke vi snart holder op med at tage fra de rigeste, går landet helt i stå, mener kritikere. Nyhedsavisen tegner et portræt af topskatten, som danskerne ikke vil af med. Topskatten er de ekstra 15 procent skat, som danskere betaler, når de tjener mere end rundt regnet 336.000 kroner om året. Det gør omtrent fire ud af ti danskere med fuldtidsarbejde. Og når man kigger i historiebøgerne, tegner alt til, at vi ikke under nogen omstændigheder vil undvære topskatten. »Topskatten er ikke et onde. Jeg betaler den med glæde. Sådan må det være, når man vil have solidarisk velfærd,« Ordene kommer fra Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen. Han er vild med, at man i Danmark sørger for, at de rigeste betaler mest i skat. Rør ikke topskatten Helt så entusiastiske er alle danskere dog ikke. Men de fleste vil alligevel ikke lade politikerne aflive topskatten. Sidst nogen virkelig gjorde forsøget, sagde danskerne eftertrykkeligt nej. Det var i slutningen af 1980'erne, og udfordreren var partiet Venstres unge håb, Anders Fogh Rasmussen, som lige var blevet skatteminister. I efteråret 1988 mødtes den unge Anders Fogh med Poul Schlüter (K) på den daværende statsministers kontor: »Vi sad i sofaen på hans kontor og snakkede om livet, døden og dansk politik over en sjus,« skriver Fogh om mødet på sin egen hjemmeside. På mødet blev de to enige om at ændre det danske skattesystem totalt, så de danskere, der tjente mest i løn, kom til at betale langt mindre i skat. Men ideen blev hurtigt skudt ned allerede ved næste folketingsvalg i 1990. Det stod hurtigt klart for Fogh og Schlüter, at deres ide var død. Også selvom man i Sverige på samme tid netop satte topskatten kraftigt ned. Siden har Anders Fogh Rasmussen ikke forsøgt sig med store skattereformer: »Hele det forløb lærte mig, at det ikke nytter meget at fremlægge store og bombastiske visioner, hvis resultatet viser sig at blive ingenting,« skriver Danmarks nuværende statsminister selv om sagen på sin hjemmeside. Topskatten fredes Alle, der siden har forsøgt at overtale danskerne til at gøre op med topskatten, er mislykkedes med det. De Konservative har ikke fået flere stemmer af at tale om lavere skat, Ny Alliance blev en miniput i Folketinget ved det seneste valg. Velfærdskommissionen foreslog en skattereform og blev overhørt. Men måske er tiden efterhånden inde, nu i 2008. Pludselig er det nemlig kommet frem, at Skatteministeriet ligger inde med en rapport, der viser, at topskatten kan sættes kraftigt ned, uden at det kommer til at koste samfundet noget. De tabte skattekroner tjener sig tilbage i statskassen, ved at folk arbejder og uddanner sig mere, lyder regnestykket. Topskat-modstanderne vejrer nu morgenluft. Bange for debatten »Skatteministeriets rapport er virkelig god for debatten. Fogh har været bange for at tale om skat, fordi han har været bange for en fordelingspolitisk debat. Men der undervurderer han danskerne. Jeg er sikker på, at hvis man forklarer folk, at vi stadig er verdens mest lige land, selv hvis vi fjerner topskatten, så lytter de,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS. Topskattens fjender har samtidig fået et nyt argument på hånden. Danmarks ellers så roste økonomi er nemlig ved at tabe pusten. Mads Lundby Hansen peger på, at Danmark vil være det land i den vestlige verden med lavest vækst frem mod 2014, bedømt på tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Dansk misundelse Om danskerne så vil lytte til topskat-modstanderne denne gang, er alligevel tvivlsomt. Topskatten ligger nemlig dybt i danskerne. Det mener selv en af landets førende debattører mod topskat, chefredaktør Ole Birk Olesen fra den bogerlige netavis *********.dk. »I Danmark under man ikke folk, at de har flere penge end andre. Det handler om misundelse, og man taler om »rige dumme svin«. Og så går det imod folks simple intuition, at man skulle kunne sætte skatten ned uden at miste penge på det. Det kan være svært at tro, at vi kan ændre holdning i Danmark,« siger Ole Birk Olesen. Regeringen har nu nedsat en skattekommission, der skal komme med et forslag til en reform af det danske skattesystem. Det sker senest 1. februar 2009. Der er en vældig debat i gang
__________________
Er systemet til for at hjælpe syge borgere ?
eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ? |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Tror de, vi er dumme? | phhmw | Politik og Samfund | 1 | 24-08-2013 19:35 |
Svin genkendes jo på deres handlinger... | Multe | Politik og Samfund | 9 | 23-07-2010 11:24 |
dagens dumme | mor2 | Alt det andet | 2 | 25-01-2010 22:01 |
Den dumme gamle kone. | cape | Dit og Dat | 4 | 11-09-2008 09:05 |