|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
20-04-2008, 07:04 | #1 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17 |
Kræmmermentalitet har taget over
http://www.fyens.dk/article/977931:D...har-taget-over
Langtidssyge: Under det seneste folketingsvalg blev vi som vælgere bedt om at tage stilling til, om vi ville have skattelettelser eller velfærd. "I kan få begge dele", lød det letkøbte, men desværre også misvisende svar fra den siddende regering. Når jeg ser på de vilkår, vi som selvudnævnt velfærdssamfund byder vores langtidssyge, bliver det tydeligt for mig, at kræmmermentaliteten i stigende grad tager over. Myndighederne pisker svage mennesker igennem et uoverskueligt og umenneskeligt sygedagpengesystem, som er drevet af målsætningen om, at det skal koste så lidt som muligt - ikke et reelt ønske om at hjælpe medborgere i nød. De nuværende regler på området betyder, at ganske almindelige lønmodtagere efter kun et år på sygedagpenge kan ryge igennem det såkaldte "sociale sikkerhedsnet". Langtidssyge kan kun modtage sygedagpenge i et år, og derefter er der kun kontanthjælpen tilbage. Det er imidlertid langt fra alle mennesker i dette land, der har ret til kontanthjælp. Er du gift, og tjener ægtefællen mere end kroner 24.500 kroner om måneden, klapper den offentlige kasse helt i. Det samme gælder, hvis man har en likvid formue på over 10.000 kroner. Efter seks måneder på kontanthjælp gøres der sågar indhug i borgernes kapitalpensioner, hvis de har været så letsindige at spare op til alderdommen. Det er en beskæmmende fremfærd mod en meget svag gruppe, og det viser, at det liberalistiske idealsamfund, som regeringen skubber vores land i retning af, har nogle grimme skyggesider. Liberalisme bygger som bekendt på den enkelte borgers frihed, men hvori består friheden for den borger, der ud over at blive ramt af sygdom, også får ødelagt sit eksistensgrundlag? Som borger ønsker jeg den tryghed, der ligger i, at verden ikke bryder sammen, hvis jeg eller mine nærmeste rammes af en alvorlig sygdom. Den tryghed vil jeg gerne være med til at betale for. Min klare opfordring til vores politikere er, at der nu lægges en langt mere humanistisk linje i lovgivningen på dette område, at begrænsningsreglerne på sygedagpengeområdet revideres eller helt fjernes. Grænsen for, hvad vi kan byde samfundets svageste, er nået og overskredet. Martin Rasmussen er afdelingsformand i HK Midt |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Boligsikring taget | Frejth | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 16 | 01-11-2012 19:46 |
Taget ved næsen..... | Frk. Horsens | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 16 | 07-01-2012 16:08 |
Jeg har taget en beslutning .... | pallepunk | Spørgsmål ang fleksjob | 54 | 02-09-2011 15:24 |
Jeg har taget en beslutning! | Maybe | Alt det andet | 4 | 05-12-2009 00:01 |
Hvordan får man taget hul? | Silly | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 8 | 18-08-2009 11:52 |