En fejl at holde 30 års fødselsdag

[Thomas1981]

Hej Alle

Jeg har lidt problemer med psyken, blandt andet har jeg, ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, tiltagende isoleringstrang, ADD, og tilbagevendende deprissioner.

Da jeg er 81'er fyldte jeg 30 sidste år, og det ville jeg fejre. Man må sige det nok var uden nok omtanke. Det var egentlig ment som, at det ville jeg gøre for familien, nu skulle vi alle have en fest. Trods mine problemer, så er det noget jeg ofte ser meget frem til i vores familien. Så jeg har nok haft behov for at give tilbage.

Men... Jeg havde ingen fantasi til overhovedet at forestille mig, hvor meget det kræver at stå i centrum, som man jo helt naturligt kommer til.
Noget af det værste jeg ved er at være "på". Så gad vide hvad jeg havde tænkt på.

Der var hele tiden én der ville have opmærksomhed, danse, osv. Jeg havde ikke et eneste rolig øjeblik, og kunne overhovedet ikke nyde det.

Efterfølgende fik jeg overvældende positiv respons fra alle gæsterne, undtagen én, men det er en anden historie.

Det er kun herinde at jeg tør sige, at det er noget jeg virkelig fortrød. Det var så intenst det hele, at det fik sat sig et ar, istedet for et positivt minde for livet. Og endda af en sådan kaliber det nok burde have været vendt hos en psykolog.

Jeg tror ikke, og skammer mig også for meget, til virkelig at melde ud, til nogen af dem der har deltaget, hvor høj prisen egentlig blev psykisk. Det var jo både nære venner og familie der var med, som ellers kender mig rigtig godt.
Jeg holdt ud, og alle var overbevist om at jeg havde en lige så god aften, som de selv havde. En illusion som jeg også har gjort meget for at opretholde, simpelthen fordi jeg har den der nagende fornemmelse af, at det er for utaknemmeligt andet. Gæsterne gjorde jo på ingen måde forkert, tværtimod.

Men det er dét, der er så pokkers, ved psykisk sygdom, for mig i hvert fald. Der er ikke forskel på, sjov og pligt. Begge dele bruger lige mange ressorucer.

Men jeg har i hvert fald lært af det hele, at det er fint at være med som gæst, hvor man kan være beskyttet/anonym i mængden. Men at være udsat for, og afkrævet så meget opmærksomhed som vært, det gør jeg aldrig mere.

Det var rart at få ud

Mvh.

Thomas1981