Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

For ikke at overholde Retssikkerhedsloves § 3 stk.2 sagsbehandlingstider, som Folketinget vedtog i 1998.

Hvordan kunne dette årelange, 27 år, bevidste forsøg på at omgås loven så borgerne ikke kan få deres sagsbehandlingstid, hvor de skal kende til deres dato hvor der falder en afgørelse på deres ansøgning om hjælp, kunne løses.

LØSNING

Ankestyrelsens Tilsyn kunne gøre brug af deres sanktionsret, dagbøder til en kommunalbestyrelse med et tidspunkt, hvor Tilsynet kræver at Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for 3 måneder eksempelvis.

I det sekund, ville samtlige andre 97 kommunalbestyrelser øjeblikkelig beordre til de ansatte i Forvaltningen skal overholde loven. PUNKTUM

Hermed ville der ikke opstå tvivls spørgsmål og alle ville kune forstå loven.

I 27 år har dette skuespil stået på, hvor borgernes retssikkerhed bliver trukket rundt i manegen til skade for retssikkerheden og den ordentlighed man skulle forvente af en RETSSTAT:

En TILSYNSSKRIVELSE bør læses af borgerne og alle der følger denne tråd Ankestyrelsen Tilsynet, KL, Forvaltninger, Socialrådgivere, Kommunaldirektører, Velfærdsdirektører, Borgerrådgivere, Folketingspolitikere, Journalister og andet fodfolk

Tilsynet har ikke brugt deres sanktionsret, dagbøder, siden 2013. Trods at begge direktører for Ankestyrelsen og Tilsynet i det offentlige rum, igen og igen oplyser til borgerne og politikerne, at de har et godt værktøj, sanktionsretten, til at sikre borgernes retssikkerhed.

SKUESPILLET KAN BEGYNDET af Ludvig Holberg

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ag_RkFulC8.pdf


Ikast-Brande kommune.

Ankestyrelsens brev til Ikast-Brande Kommune

Tilsynsudtalelse om Ikast-Brande Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 (kommunens sags ID )

Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Ikast-Brande Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Resumé
Ankestyrelsen vurderer, at Ikast-Brande Kommunes anvendelse af en venteliste forud for selve sagsbehandlingstiden i ansøgningssager om hjælpemidler er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum
.
Vi beder Ikast-Brande Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til.

Vi beklager den meget lange sagsbehandlingstid.

Sagens oplysninger

A skrev den 9. august 2017 til Ankestyrelsen, da A den 11. januar 2017 havde ansøgt Ikast-Brande Kommune om en ny kørestol.

Ikast-Brande Kommune bekræftede modtagelsen af ansøgningen med følgende bemærkning:

”Vi har modtaget din ansøgning om en el-kørestol. Vi skriver sagen på venteliste. Kan oplyse, at vi desværre har op til 8 måneders ventetid for at påbegynde venteliste sager.”

8. november 2022 J.nr. 2017-54635
Ankestyrelsen 7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected] [email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00

På baggrund af A's efterfølgende spørgsmål til kommunen om sagen skrev Ikast-Brande Kommune den 20. januar 2017 følgende til A:

”For borgere, der får bevilget en el-kørestol, er det typisk sådan, at der går 2-4 måneder fra sagsbehandlingen går i gang, til man har en fungerende el-kørestol.

Sammen med ventetiden inden sagsbehandlingen går i gang (op til 8 måneder), kan der derfor gå 10-12 måneder inden sagen er færdigbehandlet.”

På kommunens hjemmeside fremgik (og fremgår stadig) blandt andet følgende sagsbehandlingstider for Sundhed og Omsorg:

”Hjælpemidler 1 uge – 6 mdr.* [...]

* Sagsbehandlingstiden afhænger af arten af hjælpemiddel. (hjælpemidler/boligændrings-sager)”

Ankestyrelsen bad den 12. oktober 2017 Ikast-Brande Kommune om en udtalelse vedrørende kommunens overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om sagsbehandlingsfrister.

Kommunen sendte den 6. november 2017 en udtalelse til Ankestyrelsen.

Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen om kommunens generelle praksis:

”Venteliste og ventetid

Ovenfor fremgår det, at der er et meget stort antal sager, hvor der træffes afgørelse indenfor 2 dage. Dette skyldes, at ansøgninger, der vedrører APV hjælpemidler og/eller som er en nødvendighed i forbindelse med udskrivelse, dagligt prioriteres frem for andre ansøgninger.

Når der modtages en ansøgning om et hjælpemiddel, foretages en screening således, at sagen løses hurtigst muligt, hvis der er et akut behov.
Hvis det derimod vurderes, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at sagsbehandlingen kan vente, bliver ansøgningen skrevet på en liste (en venteliste).
2

Sagsbehandlingen af disse ansøgninger påbegyndes i den rækkefølge, de er modtaget.

Det er denne tid, der betegnes ventetid.

Dog bliver ansøgninger, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt at vente med sagsbehandlingen, men hvor ansøgningen har ekspeditionsmæssig karakter, ikke skrevet på ventelisten. Således undgås, at ansøgninger der eksempelvis kan løses via en telefonsamtale, kommer på venteliste.

I praksis er det primært ansøgninger om følgende hjælpemidler, der kommer på venteliste: Vægtprodukter (eksempelvis vægtdyner), el-kørestole, el-køretøjer, tre-hjulede cykler, arbejdsstole og skylle-tørre toiletter.

Generelt betragtes det som sundhedsmæssigt forsvarligt at vente med sagsbehandlingen, selvom det ansøgte hjælpemiddel umiddelbart må forventes at være en nødvendig forudsætning for aktiviteter så som selvstændigt at kunne handle ind, at komme på besøg og deltage i sociale aktiviteter.

Der kan være undtagelser for retningslinjerne. Det kan eksempelvis dreje sig om ansøgning om el-kørestol, hvor borgeren vil være absolut ikke-mobil i eget hjem uden hjælpemidlet, og hvor der eksempelvis ikke er en ægtefælle til at kunne hjælpe borgeren med at kunne komme rundt. [...]

I forhold til antallet af sager, der samlet behandles, er det et fåtal af sager, der kommer på venteliste.

Aktuelt forventes det for ansøgninger, der sættes på venteliste, at der kan træffes en afgørelse efter 10 måneder. Dette oplyses i et brev til borgeren, jf. Retssikkerhedslovens beskrivelse ovenfor.”

Ankestyrelsen bad den 28. marts 2019 Ikast-Brande Kommune om en uddybende udtalelse. Vi modtog udtalelsen den 10. april 2019.

Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen:

”1) Hvor mange hjælpemiddelsager sættes på venteliste? Svar: 7,55 %. Der henvises til bilag ”Ventetider på genbrugshjælpemidler”
3

2) Hvor mange hjælpemiddelsager sættes ikke på venteliste? Svar: 92,45 %. Der henvises til bilag ”Ventetider på genbrugshjælpemidler”

3) Omfatter disse sager også APV-redskaber efter arbejdsmiljølovgivningen?
Svar: Ventelistesager omfatter ikke sager om APV-redskaber efter arbejdsmiljøloven. Som det tidligere er skrevet i redegørelse fra den 06.11.17 under punktet ”Venteliste og ventetid”: ”Ovenfor fremgår det, at der er et meget stort antal sager, hvor der træffes afgørelse indenfor 2 dag.

Dette skyldes, at ansøgninger, der vedrører APV hjælpemidler og/eller som er en nødvendighed i forbindelse med udskrivelse, dagligt prioriteres frem for andre ansøgninger...”

4) Omfatter disse sager også plejehjælpemidler efter sundhedslovgivningen?
Svar: Nej, Ikast-Brande Kommune finder det ikke sundhedsmæssigt forsvarligt at sætte sager efter sundhedslovgivningen på venteliste, jf. Redegørelse fra d. 06.11.17 under punktet ”Venteliste og ventetid”.

5) Omfatter disse sager i øvrigt andre typer hjælpemidler, som ikke behandles efter serviceloven?
Svar: Ventelistesager behandles kun efter serviceloven.

6) I hvilket omfang kan ventelistesagerne defineres på forhånd, således at sagerne eventuelt vil kunne inddeles i sagsbehandlingsområder med særskilte sagsbehandlingsfrister? Svar: Ventelistesagerne tages kronologisk, jf. Redegørelse fra d. 06.11.17 under punktet ”Venteliste og ventetid”:
”... Hvis det derimod vurderes, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at sagsbehandlingen kan vente, bliver ansøgningen skrevet på en liste (en venteliste). Sagsbehandlingen af disse ansøgninger påbegyndes i den rækkefølge, de er modtaget...”

7) Hvad er status på overholdelsesprocenten på hjælpemiddelsagerne efter servicelovens § 112, og hvordan er denne procent beregnet?
Svar: Overholdelsesprocenten er på 97,15 %. I bilaget ”Ventetider på genbrugshjælpemidler” kan man se, at det er 2,85 %, som er sager, som ikke er blevet færdigbehandlet indenfor 6 mdr.”


Reglerne
Kommunen skal på de enkelte sagsområder inden for det sociale område fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.

Vi henviser til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2:
Ӥ 3. [...]
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder
fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Vi henviser også til de specielle bemærkninger til kap. 2 i lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.

Det er hensigten med bestemmelsen, at borgeren hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen.

Fristen har den virkning, at hvis kommunens eller amtskommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse.”
Vi henviser endvidere til punkt 36, 39 og 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område:
5

”36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. [...]”

”39. Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.”
”41. [...]

Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område.

I så fald gælder denne frist.

En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde.

Fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under ét fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. [...]”

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen lægger til grund, at Ikast-Brande Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrist for ansøgningssager ikke beregnes fra ansøgningstidspunktet.

Det fremgår således af oplysningerne i sagen, at Ikast-Brande Kommune skrev til A, at A's ansøgning blev sat på en venteliste med op til 8 måneders ventetid. Kommunen skrev også, at der derfor kunne gå 10-12 måneder, inden A's ansøgning om en el-kørestol var færdigbehandlet.

Ankestyrelsen vurderer, at Ikast-Brande Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ved at fastsætte sagsbehandlingsfrister, som ikke beregnes fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen lægger ved denne vurdering vægt på, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kommunen skal fastsætte en frist for,
6

hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning. Det er på denne baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at fristen løber fra ansøgningstidspunktet, og indtil kommunen har truffet afgørelse.

Det kan efter vores opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at kommunen ved modtagelsen af ansøgningerne visiterer sagerne ud fra, om der vurderes at være et akut behov, eller om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at vente med sagsbehandlingen.

Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at kommunen skriftligt giver ansøgeren besked, hvis sagen efter visiteringen sættes på venteliste.
Vi beder om kommunalbestyrelsens bemærkninger til vores udtalelse

Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til.

Vi offentliggør denne udtalelse på www.ast.dk i anonymiseret form.
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven.

Venlig hilsen
Linda Søndergaard Christensen
Kopi er sendt til
A
7

Vi har anvendt
Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 med senere ændringer
Lovbekendtgørelse af lov om social service (serviceloven), nr. 170 af 24. januar 2022
Lovbekendtgørelse af sundhedsloven (sundhedsloven), nr. 210 af 27. januar 2022
Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), nr. 2062 af 16. november 2021

SLUT

phhmw

Her hvad de ansatte i kommunerne og Tilsynet bruger der tid på.

Breve frem og tilbage.

Hvad mener i kære kommune.?

Frem og tilbage om en lov Folketinget vedtog til borgerne i 1998 og skærpede loven adskillige gange siden.

Alligevel skal vi stort set gennem det samme skuespil igennem, gang på gang, for at få lavet og offentliggjort nogle forholds fri simple sagsbehandlingstider, hvor borgerne kan se hvilket serviceniveau kommunalbestyrelsen tilbyder deres borger. Som Folketinget kræver.

Hilsen Peter

1.202.729 klik

[phhmw]

Til Ombudsmanden


Offentliggørelse og andre interessenter



God forvaltningsskik - når frist for hjemmetræning, træningsredskaber barnets lov § 85, stk. 6 mangler eller er meget lang

Vi tager kontakt til Ombudsmanden, da Ankestyrelsens Tilsyn i den generelle udtalelse om sagsbehandlingsfrister på socialområdet, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 den 15.12.2023 side 32 afsnit 3.9 Fristernes længde henviser til Ombudsmanden om god forvaltningsskik.

Foreningen Hjernebarnet.dk oplyser, at forældre der søger om hjemmetræning og når der er tale om igangværende hjemmetræning, barnets lov § 85, stk. 1 og § 85, stk. 6 (frem til 31.12.2023 serviceloven § 32 a, stk. 1 og stk. 6) ofte har problemer med kommunernes (manglende) offentliggjorte (meget lange) sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen har i konkrete afgørelser meddelt, ikke offentliggjorte men Foreningen Hjernebarnet bekendt, at kommuner ikke må bruge den lange sagsbehandlingsfrist (inkl. børnefaglig undersøgelse), der er offentliggjort på kommunens hjemmeside for hjemmetræning, når der søges om træningsredskaber/kurser/hjælpemidler iht. stk. 6.

Eksempel til forståelse af problemstillingen:
Kommunen har afgjort/bevilget hjemmetræning til forældre til et svært handicappet barn, og hjemmetræningen er i gang (den børnefaglige undersøgelse afsluttet).
Serviceloven § 32 a, stk. 1 og serviceloven § 32 a, stk. 6 eller Barnets Lov § 85, stk. 1 og Barnets Lov § 85, stk. 6.

Hjemmetræningen går godt, barnet trives og udvikler sig væsentligt hurtigere end forventet, og før næste tilsyn fra kommunen, som typisk er hvert ½ år, er der behov for nye træningsredskaber, så barnet kan fortsætte de gode fremskridt.

Forældrene kigger på kommunens hjemmeside for offentliggjorte sagsbehandlingsfrister for hjemmetræning, og undrer sig over fristens længde.
Uden nye redskaber går barnets udvikling i stå.

God forvaltningsskik
Vi beder Ombudsmanden hjælpe med en afgrænsning af garantiforskriften i retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, hurtighedsprincippet RSL § 3, stk. 1 og god forvaltningsskik ift. hjemmetræningens træningsredskaber/kurser/hjælpemidler (BL § 85, stk. 6).
Det er vurderingen fra foreningen hjernebarnet (som efter 10 års arbejde med folketinget fik indført lovbestemmelsen om hjemmetræning), at fristen herfor skal være 14 dage max. 1 måned.

Med en frist på flere måneder, og ved 6 måneder eller mere kan hjemmetræning de facto ikke lade sig gøre, når kommunen ikke (vil) oplyse en særskilt realistisk ganske kort frist. Dette når man leder på en kommunes hjemmeside efter fristen for udskiftning af træningsredskaber.

Af Tilsynets generelle udtalelse 3.3 Frister for de enkelte sagsområder fremgår af afsnittet nederst side 25 fortsat øverst side 26
...
"Det skal dog fortsat være muligt for borgeren at finde oplysninger om, hvilken sagsbehandlingsfrist, der er gældende for borgerens konkrete ansøgningssag."

Som Ombudsmanden bekendt har vi længe været i dialog med 98 kommuner om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, og Tilsynet er fortsat i gang med den overordnede sag med stikprøvekontroller i 2. halvår 2024.

Én kommune synes at misforstå vores budskab om at kunne finde en retvisende frist på hjemmesiden, og beder om konkrete familier, der har ventet 6 måneder på udskiftning af træningsredskaber. En anden har én frist på 4 måneder, og henholder sig til hurtighedsprincippet og vil først evt. tilføje en frist, hvis Ombudsmanden udtaler sig herom.
Mailkorrespondancen for de 2 kommuners eksempler vedhæftes denne besked.

Oversigt med skærmprint om frister på hjemmetræning fra hver af de 98 kommuners hjemmesider viser, at der generelt ikke er vilje i kommunerne til at sætte en ekstra (kort) frist for træningsredskaber.
Det giver store frustrationer for forældre, der søger om hjælp i kommunerne ifm. hjemmetræning til deres svært handicappede barn.

Vi ser frem til Ombudsmanden svar på vores henvendelse.

Bilag 4 stk. vedhæftet


Med venlig hilsen

På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer & k10

Peter Hansen og Elizabeth Christensen

Vi afventer Ombudsmandens svar.

[phhmw]

Ankestyrelsens udtalelser, som alle bør kende til

Følgende kommuner har modtaget Tilsynsbrev # 2.

SPØRGSMÅL:

HVORNÅR BEYNDER ANKESTYRELSENS TILSYN AT BRUGE DERES SANKTIONSRET; DAGBØDER TIL KOMMUNALBESTYRELSER DER NU PÅ 27 ÅR IKKE OVERHOLDER FOLKETINGETS LOVE; HER RSL § 3 stk.2

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase:

Lemvig Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Lemvig Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Lemvig Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forløb efter både servi...

Vesthimmerlands Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Vesthimmerlands Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vesthimmerlands Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forlø...

Langeland Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Langeland Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Langeland Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx fleksjob og ressourcef..

Struer Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Struer Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Struer Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx fleksjob og ressourceforløb ...

Furesø Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Furesø Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Furesø Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx ressourceforløb efter beskæf..

Albertslund Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Albertslund Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Albertslund Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO- forløb efter...

Kerteminde Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Kerteminde Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Kerteminde Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx på beskæftigelsesomr...

Halsnæs Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Halsnæs Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Halsnæs Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx fleksjob og ressourceforl

Sønderborg Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af Sønderborg Kommunes udtalelse og oplysningerne på kommunens hjemmeside, at der ikke var anledning til at foretage yderligere overfor Sønderborg Kommune i forhold til offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Hilsen Peter

Der kommer flere når Ankestyrelsen har færdigbehandlet sagerne

[phhmw]

https://dragoer-nyt.dk/2024/06/07/fe...agsbehandling/

07. Jun 2024 08.06
Af Admin

Dragør Kommune har ansat en borgerrådgiver, som borgerne kan henvende sig til, hvis der er problemer med den sagsbehandling, de har fået.

Rådgiveren hedder Bettina Normann Petersen, og hun har aflagt sin årlige rapport om sit arbejde til kommunalbestyrelsen.

I denne rapport peger hun på en række tilfælde af dårlig sagsbehandling. Og selvom det for det meste går rigtigt fint i mødet mellem borger og kommune, så er der i hendes rapport og dermed i denne artikel fokus på, når det ikke er gået så godt.

Rapporten afdækker flere alvorlige mangler, der påvirker borgernes oplevelse og tillid til kommunens evne til at håndtere deres sager korrekt og rettidigt.

Et vedvarende kritikpunkt er den kommunikation, som borgeren modtager. Den er alt for afhængig af den sagsbehandler, der sidder med sagen. Derfor kan der være væsentlige fejl og mangler i svarene.

Desuden er et andet kritikpunkt en langsom sagsbehandlingstid og kommunens manglende evne til at holde borgerne informeret om status på deres sager. Disse udfordringer fører ofte til frustration og følelsen af at blive ignoreret.

Blandt de nævnte tilfælde er forsinkelser i byggesagsbehandling, som har forårsaget økonomiske tab for borgere, fordi vigtige frister ikke er blevet overholdt.

Rapporten belyser også tilfælde, hvor borgere har modtaget afgørelser, der refererer til ikke-eksisterende lovgivning, hvilket må siges at gøre det vanskeligt at forstå og udfordre kommunens beslutninger.

For at tackle disse problemer foreslår borgerrådgiveren en række forbedringer, som hun anbefaler kommunen at implementere.

Tiltagene er tænkt som et skridt på vejen mod en mere retfærdig og effektiv forvaltning, hvor kommunen bedre kan leve op til borgernes forventninger og juridiske standarder.

Borgerrådgiveren foreslår følgende otte konkrete forbedringer – og de tre første af dem blev også foreslået sidste år:

Fastsæt tidsfrister for den konkret sagsbehandling og orientering herom til borger, samt straksorientering hvis tidsfristen ikke kan overholdes.
Gennemfør »hånd-holdt«-rådgivning af særligt udsatte borgere.
Etablér en »fire-øjne«- ordning (sag læses af mere end én person) i alle sager af indgribende karakter.
Udpeg en skabelonansvarlig i hver enhed, herunder med ansvar for opdateringer (f.eks. af lovhenvisninger) som minimum hver tredje måned.
Fokusér på tilpasning af skabeloner til den konkrete sag.
Anvend den udarbejdede skriveguide til at understøtte den gode kommunikation med borgerne.

Uddyb den juridiske begrundelse for afgørelser, så det er klart hvilke faktuelle oplysninger, der indgår, og hvilke love, der er anvendt.
Indsæt telefonnummer og træffetid samt e-mailadresse på sagsbehandleren eller i det mindste afdeling.

Specielt formuleringen af kommunikationen til borgeren har borgerrådgiveren fokus på. Hun fortæller også i rapporten, at hun flere gange har undervist kommunens sagsbehandlere i det – ligesom hun påpeger, at der sidste år blev vedtaget en skriveguide, som hun prøver at få flere sagsbehandlere til at gøre brug af.

Her er borgerrådgiverens eksempler

Borgerrådgiveren har selv angivet de sager, hvor hendes bistand har »været nødvendig for at sikre korrekt håndtering af sagen«. Beskrivelserne er borgerrådgiverens egne formuleringer fra rapporten:

En særligt udsat borger rettede henvendelse flere gange over en periode på mange måneder til kommunen med anmodning om megen konkret hjælp til et barn, men blev afvist og bedt om at vente til den lægelige udredning forelå, uanset at den konkrete hjælp kunne anses for at være understøttende. Borger opfattede tillige de involverede ansatte på rådhuset som »fordømmende «, »kolde« eller med manglende forståelse for situationen.

Utallige forsinkelser på behandling af en byggesag medførte et økonomisk tab for borger, da låneomlægning ikke kunne gennemføres førend ibrugtagningstilladelse
forelå. Kommunen overholdt på intet tidspunkt den udmeldte svar- eller sagsbehandlingsfrist.

Borger søger om en service, men får afslag på en anden ydelse – og modtager ikke svar på den sendte ansøgning.

Borger forstår ikke, hvorfor man ikke har fået svar på en ansøgning, og det viser sig, at sagsbehandler har noteret sagen som afsluttet uden at sende afgørelsen til borger.

Afgørelser henviser til ikke-eksisterende love, som hindrer borger i at kende egne rettigheder, samt vanskeliggør vurdering om klageadgang skal udnyttes.
Partshøring igangsættes om forhold ikke omfattet af sagens kerne, og borger oplyses ikke om retten til ikke at udtale sig, særligt i de tilfælde, hvor en sag kan ende hos politiet (selvinkrimineringsforbuddet).
Hjemløs afkræves en skriftlig redegørelse for opholdssted i de seneste to måneder, uagtet at den gældende vejledning klart indikerer, at ganske korte ophold er tilstrækkelig til at etablere fast ophold i Dragør Kommune og dermed ret til ydelser m.v.
Blind modtager af hjemmehjælp oplever utallige svigt af de mødende hjemmehjælpere, f.eks. efterlades hoveddør ulåst, ligesom borger ikke kan gøre brug af tildelt flextrafik-hjælp, da hjælpen ikke omfatter assistance fra hoveddør til taxa.
Fejl i beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fortsætter trods flere klager fra borger og strækker sig over flere måneder med økonomiske vanskeligheder til følge.
Henvendelser fra flere borgere, der ikke kan komme i kontakt med Skoletandplejen endsige opnå mulighed for at skifte til egen valgt tandlæge.

Hilsen Peter