Asperger/angst/stress og FP

[curls]

Oprindeligt indsendt af Tassi

OPDATERING:
Jeg skrev at sgsbehandler ikke have reageret på min mors henvendelse. Jeg havde misforstået min mor. Sgsbehandler mailede rent faktisk tilbage til min mor i går for at fortælle hun forsøgte at finde den rette person med Asperger viden. Men hun nævnte ikke klagen over sygedagpengestop med et ord

Mine forældre har sendt en skrap mail tilbage i dag, hvor de beder om et omgående svar på klagen, samt beder sgsbehandler oplyse, hvor vi skal klage over sagsbehandlingsforløbet

Skriv hellere et skriftlig brev med overskrift (her er et eksempel):

TIL JOBCENTERCHEF - klage over sagsforløbet

Vi har d. x/x 2010 klaget over sygedagpengestop (på "Tassi´s vegne), og da I har 4 uger til at behandle klage ifølge loven. Vi har intet hørt. Vil I være venlige at reagere på klagen. Vi har krav på at få et svar på, om I fastholder afgørelsen eller giver os medhold i klagen.

Vi har rykket flere gange og der er intet sket. Det synes vi må være en alvorlig og grov forsømmelse af sagsbehandlingen, når sagsbehandleren ikke gør noget. Vær venligst at reagere på, at sagen bør hastebehandles.


Med venlig hilsen

.......... (din mors navn), partsrepræsentant

Send det som et brev eller til jobcentrets hovedmail, ikke til sagsbehandlerens egen mail adresse.

Sker der stadigvæk ikke noget, så må I klage til borgmesteren.

Tassi, hvad får du af ydelse lige nu?.......

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Den anden del af begavelses-snakken synes jeg også er ret relevant. For det er da problematisk at man kan møde ekstra meget modgang og skepsis fra systemet hvis man tilfældigvis er godt begavet, veluddannet osv. Fordi sagsbehandlere osv nægter at tro at mennesker der kan formulere sig godt, som har en lang og svær uddannelse bag sig nu ikke længere kan finde ud af at foretage et telefonopkald, ikke længere kan magte et arbejde med 2 timers rengøring pr dag osv. Det synes jeg da sådan set er et problem som andre godt kan snakke med om.

Helt enig. Jeg har netop brug for at dette bliver belyst, da jeg er et 'offer' for denne fordom, og derfor får afslag på opstart om fp
Jeg tror man skal anskue det fra en anden vinkel, Enteneller; intelligens er jo kun et talent af mange. Da jeg var i arbejdsprøvning, sad der andre, som lavede smykker. Jeg ville enormt gerne, men kunne overhovedet ikke fatte, hvad det gik ud på. På trods af deres alvorlige sygehistorier, havde de jo stadig bevaret deres talent for at lave noget med hænderne. Andre kan strikke på samlebånd. Jeg har overhovedet ikke sådanne evner. Min eneste evne sidder oppe i hovedet, med brikker, der farer rundt med lysets hastighed for at observere omgivelser og forstå årsag/sammenhæng
Uanset den evne, man har, fjerner det ikke det faktum at man lider af noget, som gør, at man ikke længere kan fungere
At bruge min intelligens som årsag til at man ikke kan opstarte sag om fp, da den åbenbart opvejer mine problemer med kronisk stress og angst, vil være det samme som at sige at din angst og stress anses for mindre relevant, hvis det viser sig, du stadig har evnen til at strikke. Med andre ord - absurd


Curls
Perfekt! Tusind tak! Hvis hun ikke reagerer mandag, tror jeg ligenøjagtig det er det, vi gør

Jeg får ingen offentlig forsørgelse nu. Jeg lever nu af en mindre invalidepension fra mit pensionsselskab. Sagsbehandler ved dette, og det gør mig endnu mere harm at hun så bliver ved at trække sagen i langdrag. Jeg er, trods alt, fuldtidsalenemor til to børn

[Tassi]

Flere gange i min sag er der henvist til ACADRA. Et sted står der endda 'Henvisning til vurderingsgrundlag ligger i ACADRA'

Er det er hemmeligt sted, hvor sagsbehandlere skriver alt det, vi ikke må vide?

Har man mulighed for at få at vide, hvad der bliver henvist til?

Det er særligt interessant, da jeg ikke aner hvilket vurderingsgrundlag sagsbehandler har, som for mig at se, er stort set intet

[TimeGuest]

Grundlidelse / komorbiditet:

Det er væsentlig at forstå, at din angst og stress overvejende sandsynlig er komorbide lidelser, der er en konsekvens af din autisme/asperger grundlidelse – dvs. de er resultat af en særlig neurobiologisk sårbarhed, der følger med som ”bonus” i halen på AS'en.

Får du bedre styr på AS-delen, så kan du måske – måske ikke dæmpe omfanget af de komorbide tilstande – hos dig: stress og angst.

Var det ”kun” AS'en du skulle forholde dig til – sådan som du beskriver du har fungeret tidligere – da var meget ”nemt”.

Nu har du desværre de komorbiditeter oveni, der stikker sit grimme fjæs frem og gør livet mere end surt for dig og det skal du selvf. forsøge at få noget hjælp til at få drejet i en fornuftig retning.

Jeg er af den opfattelse, at (angst)medicin alene ikke er tilstrækkelig – det bør kombineres med noget kognitiv terapi samt i øvrigt ro & fred.

Eller sagt på anden vis: det der påvirker din funktionsevne og dermed også din arbejdsevne, det er ”hele pakken” - og det er således også ”hele pakken” og dens implikationer, man skal forholde sig til, både i en behandlingssammenhæng men også i forhold til dine muligheder for at forsørge dig selv (og dine børn).

Mit bud er: du står bedre rustet i forhold til det du gerne vil opnå, når det er ”hele pakken”, der skal kikkes på.

Omvendt kan jeg godt se, hvorfor ”lægekonsulenten” gerne vil koncentrere sig om at se på AS'en (der er en livslang ”anderledeshed”, der ikke kan behandles kurativ) og du gerne vil koncentrere dig om at se på: stress og angst - som fylder meget i din hverdag (men som måske, måske ikke kan behandles med en vis effekt).


Visuo-spatiale forstyrrelser:

Når jeg spørger ind til de punkter om rumorientering og motorik, så er det fordi jeg ”fisker” efter om du kunne have en skævvredet IQ-profil, hvor den ”sproglige begavelse” (VIQ) er (væsentlig) større end ”handle begavelsen” (PIQ).

Hvis man ser en WAIS-III profil, hvor der er en klinisk signifikant forskel imellem de samlede verbale prøver og samlede handleprøver og hvor VIQ > PIQ bringer det mistanke om højrehemisfærevanskligheder.

En sådan person har typisk en ganske glimrende sproglig og auditiv begavelse, men det skal man som udenforstående (fx en ”lægekonsulent”) ikke lade sig narre af, for der er panik under overfladen på handle siden. Alting roder rundt, at skabe struktur er et problem, det er svært at finde vej, man har grov- & finmotoriske koordinationsvanskeligheder (du nævner vist selv at sy og strikke er et problem), man er snakkende og kontaktsøgende (noget modsat AS'en), men har alligevel problemer med den sociale kontekst, man er mere til individuelle end holdopgaver, ansigter mm. flyder ud, der kan være behov for at få ”lagt skinner ud” til at løse fx praktiske opgaver osv. - stress, angst og depression (eller det der ligner) er en typisk følgetilstand.

Det er et eller andet sted lidt en noget ”detaljeorienteret” differentialdiagnostisk diskussion – men ikke des mindre kan den alligevel være interessant i et forsøg på at opnå, at du blive rigtig forstået.

Omvendt må man håbe, at neuropsykologen har taget den diskussion med sig selv, inden konklusionen er lavet og sendt til kommunen :-)

Men hvis du har fået udleveret et samlet grafisk plot over de 14 WAIS-III deltest (7 på VIQ siden og 7 på PIQ siden) vil du ikke være i tvivl, når du set plottet, om din profil er skæv – er den væsentlig skæv, så rammer du nok et sted som beskrevet ovenfor.

Er profilen skæv, giver det ingen mening at udregne en samlet IQ-score.


ACADRE:

Det er et elektronisk dokumenthåndteringssystem.

http://www.traen.com/produkter/acadr...s/default.aspx

[Enteneller]

Tassi, mit problem kan også siges at være min intilligens, jeg har ind til for 4 år siden været velfungerende på arbejdsmarkedet og i privat livet. Grunden til at jeg lige er efter jer, er vel egentligt den danske jantelov der skinner igennem, man skal ikke tro man er bedre end de andre, men det gør I jo heller ikke . Jeg giver jer ret i at der i den grad tabes skæbner i systemet, som ikke kan håndtere de snyltende sagsbehandlere. Der mangler instanser til at hjælpe folk der ikke har kræfter eller mulighed for at gennem trænge i systemet og få løst deres sager på rette vis.

Problemet i min sag er i øvrigt, at lægekonsulenten netop ikke kan forstå, at jeg i den grad gik ned med flaget i 2006 og derfor er der hele tiden blevet ledt efter noget i barndommen og opefter der kunne lede til min nuværende lidelse. ADHD har været på tale men er blevet fejet væk igen.

Dette leder mig så til det Timeguest skriver. Stress og angst er kormobide lidelser der kommer af noget !! Men det kan vel også komme af belastning? I svensk psykologi kaldes jeg en "Type A stresser" og lider i svær grad af belastnings stress i flg. min psykolog. Skal der der være en grundlæggende årsag til stress og angsten eller kan den ikke bare komme af mangel på kram og knus i barndommen, samt et for hastende arbejds og privat liv i voksen dommen ?

I øvrigt Tassi så har jeg nu kørt min ftp. sag i 2 år uden offentlig støtte fra kommunen, jeg lever af TAE fra min privat forsikring og egne penge. Jeg syntes ikke at min sag har lidt under at jeg ikke koster det offentlige noget, dog har jeg måtte holde dem til ilden løbende og er nu på min 4 sagsbehandler.

EE

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

[Det er væsentlig at forstå, at din angst og stress overvejende sandsynlig er komorbide lidelser, der er en konsekvens af din autisme/asperger grundlidelse – dvs. de er resultat af en særlig neurobiologisk sårbarhed, der følger med som ”bonus” i halen på AS'en.

Helt enig. Vist ingen tvivl der

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

[Får du bedre styr på AS-delen, så kan du måske – måske ikke dæmpe omfanget af de komorbide tilstande – hos dig: stress og angst.

I mit tilfælde er kronisk stress opstået gennem et langt livs konstant stressbelastning (neuropsykologvurdering). Uanset årsagen til min stress, lever den nu, kronisk, sit eget liv. Det er ganske rigtigt at ved at vide, jeg har Aspergers, og dermed kan forstå og forholde mig til mine vanskeligheder, kan jeg beskytte mig selv for meget, og derved også påvirke min stressbelastning til en vis grad. Men min krop har indkodet stressreaktion per automatik, og jeg er overfølsom overfor selv det mindste pres. Det kan nogle redskaber ang håndtering af AS ikke ændre på

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

[Visuo-spatiale forstyrrelser:

Når jeg spørger ind til de punkter om rumorientering og motorik, så er det fordi jeg ”fisker” efter om du kunne have en skævvredet IQ-profil, hvor den ”sproglige begavelse” (VIQ) er (væsentlig) større end ”handle begavelsen” (PIQ).

En sådan person har typisk en ganske glimrende sproglig og auditiv begavelse, men det skal man som udenforstående (fx en ”lægekonsulent”) ikke lade sig narre af, for der er panik under overfladen på handle siden. Alting roder rundt, at skabe struktur er et problem, det er svært at finde vej, man har grov- & finmotoriske koordinationsvanskeligheder (du nævner vist selv at sy og strikke er et problem), man er snakkende og kontaktsøgende (noget modsat AS'en), men har alligevel problemer med den sociale kontekst, man er mere til individuelle end holdopgaver, ansigter mm. flyder ud, der kan være behov for at få ”lagt skinner ud” til at løse fx praktiske opgaver osv. - stress, angst og depression (eller det der ligner) er en typisk følgetilstand.

Det er et eller andet sted lidt en noget ”detaljeorienteret” differentialdiagnostisk diskussion – men ikke des mindre kan den alligevel være interessant i et forsøg på at opnå, at du blive rigtig forstået.

Omvendt må man håbe, at neuropsykologen har taget den diskussion med sig selv, inden konklusionen er lavet og sendt til kommunen :-)

Men hvis du har fået udleveret et samlet grafisk plot over de 14 WAIS-III deltest (7 på VIQ siden og 7 på PIQ siden) vil du ikke være i tvivl, når du set plottet, om din profil er skæv – er den væsentlig skæv, så rammer du nok et sted som beskrevet ovenfor.

Er profilen skæv, giver det ingen mening at udregne en samlet IQ-score..

Der er ikke medfulgt en grafisk plot
Kan du henvise til et sted, hvor jeg kan læse mere om dette? Jeg kan ikke sætte dine oplysninger i relation til noget, jeg kender, og derfor har jeg lidt svært ved at forstå det
Men jeg skulle nok mene, jeg er mere sprogligt end jeg er motorisk begavet. Kan dog ikke forstå, hvad det betyder i forhold til vurderingen

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

ACADRE:

Det er et elektronisk dokumenthåndteringssystem.

http://www.traen.com/produkter/acadr...s/default.aspx

Ved du om dokumenterne, de ligger der er hemmelige? For der refereres til dokumenter i ACADRE, men de ligger ikke blandt sagsakterne, så er selvfølgelig meget interesseret i at vide, om det er nogle dokumenter, jeg også har ret til at se

Ententeller:

Hvad er TAE for noget?

Jeg ved faktisk ikke om der skal ligge noget grundliggende bag angst og stress. Men manglende kram og knus i barndommen kan vel også være en grund, hvis man forestiller sig at man har haft det rigtig svært som barn
Jeg tror dog ikke man kan udtale sig så generelt, for i bund og grund handler det om en række faktorer, som bla medfødt sårbarhed, som kan være afgørende for om den ene udvikler det, men den anden ikke

Jeg tror nu heller ikke Timeguest mente at stress og angst nødvendigvis kommer af en anden diagnose, tror bare han referede til, at det er hyppigt forekommende følgetilstande ifm Aspergers
Det er i alle fald konstateret at du ikke har andet på kistebunden, så at sige

Måske efterlyser lægekonsulenten en udløsende årsag i 2006? Kronisk stress opstår ikke pludseligt, men bygges over mange år. Men hvornår knækker filmen?
Selvom jeg i flere år havde bidt tænderne sammen for at holde ud, krævede det en personlig livskrise for mit vedkommende, for at jeg fik det endelige kollaps. Da var det så også ved at koste mig livet.
Gik dit bare stille og rolig ned ad bakke indtil du en dag ikke kunne mere?

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Tassi

I mit tilfælde er kronisk stress opstået gennem et langt livs konstant stressbelastning (neuropsykologvurdering). Uanset årsagen til min stress, lever den nu, kronisk, sit eget liv. Det er ganske rigtigt at ved at vide, jeg har Aspergers, og dermed kan forstå og forholde mig til mine vanskeligheder, kan jeg beskytte mig selv for meget, og derved også påvirke min stressbelastning til en vis grad. Men min krop har indkodet stressreaktion per automatik, og jeg er overfølsom overfor selv det mindste pres. Det kan nogle redskaber ang håndtering af AS ikke ændre på

Det jeg siger er: presset SKAL ned - samt at din stress og angst formodentlig har sit grundlæggende afsæt i en særlig sårbarhed, der så bliver udfoldet i dine stress-belastende situationer.


1)

Vi har tre personer: A særlig sårbar, B alm. sårbar og C robust i forhold til stress som en neurobiologisk forudsætning her i livet.

A, B og C udsættes for den samme stress-påvikning X gange i deres livsforløb.

Efter 1/4 * X antal stress-påvirkninger knække A sammen med et stress syndrom i udbrud.

Efter 3/4 * X antal stress-påvirkninger knækker B sammen med et stress syndrom i udbrud.

Efter 4/4 * X er C endnu ikke knækket sammen.

2)

Der synes at være den tendens, at for hver gang en stress-reaktion bryder igennem, nedsættes grænsen for hvor meget stress der skal til, før den næste stress-reaktion bryder igennem - et stress-mønster synes således at akkumuleres.


Når A, B og C således "bliver hevet for tidligt af potten" og møder andre livskriser, er det A der går ned med et kronisk stress syndrom, medens C kommer igennem livet uden at gå ned med et kronisk stress syndrom.

Man kunne derfor opkaste den videnskabelige tese, at forskellen beror på en (tidlig) tilstedeværelse af en særlig stress-sårbarhed.

Ligesom man kunne opkaste den videnskabelige tese, at der findes en signifikant korrelation / ko-relation imellem en sådan tilstedeværelse af en særlig stress-sårbarhed og tilstedeværelsen af en højtfungerende (i betydning: evne til at kunne helt eller delvist forvalte sit liv) autistisk profil.

Herefter kan man forsøge at verificere/falsificere tesernes gyldighed - alternativt kan man læne sig op af andres arbejde.


Ad stress siger empiri: det handler om at reducere stress-faktorer i det omfang det er muligt - dvs. hvis du bliver fortrolig med din AS, vil den givet genere dig noget mindre og dermed er du en stress-faktor mindre :-)

Igen: Det er (IMHO) "hele pakken", der har betydning - også i relation til: stress og angst.


Man kan yderlig have en varierende grad af biomedicinsk/neurobiologisk approach til kerneproblematikkerne og måske derigennem være heldig at finde metoder til at bidrage til at trække udviklingen i den rigtige retning ...

MineBørnsMor kan måske supplere med nogle af de teser, der er kastet op i luften igennem årene ?

Der er ikke medfulgt en grafisk plot

Et sådan plot er væsentlig afgørende (eller rettere resultaterne bag plottet) i den differentialdignostiske kontekst.

Plottet er blot en nem tilgang til spørgsmålet.


Det vi leder efter er noget i retning af en skævvridning ala:

---VIQ-- ---PIQ---

*
***
******
*******
******* **
******* ***** *
******* *******
******* *******
******* *******
******* *******

(Jeg håber min "grafik" ikke ødelægges, når den postes)

Vridningen kan så være mere eller mindre markant, men der skal gælde, at VIQ > PIQ på en væsentlig måde.

Kan du henvise til et sted, hvor jeg kan læse mere om dette? Jeg kan ikke sætte dine oplysninger i relation til noget, jeg kender, og derfor har jeg lidt svært ved at forstå det
Men jeg skulle nok mene, jeg er mere sprogligt end jeg er motorisk begavet. Kan dog ikke forstå, hvad det betyder i forhold til vurderingen

Jeg fandt lige en retningsviser (2001):

http://www.nldontheweb.org/nldadvanc...sordernld.html

Og her:

http://www.nldontario.org/articles/NLDvsAS.html

Blot for at give dig en lille fornemmelse af, hvad substansen handler om.


Well, det er fortsat "kun" en arbejdstese - baseret på min "fornemmelse" - at der er et eller andet ved din AS-diagnose, der ikke passer helt i billedet af en ren AS - men jeg kan selvf. tage fejl og må æde min fingerspitzgefühl i mig igen ;-)

Det autistiske spektrum er netop et: spektrum, hvor der er en glidende overgang frem mod det neurotypical syndrom.

Ved du om dokumenterne, de ligger der er hemmelige? For der refereres til dokumenter i ACADRE, men de ligger ikke blandt sagsakterne, så er selvfølgelig meget interesseret i at vide, om det er nogle dokumenter, jeg også har ret til at se

Jeg kan ikke forestille mig, der er "hemmelige" dokumenter i den forstand, at du ikke kan få dem udleveret ved en begæring om aktindsigt.

Det er vel (blot) tale om (elektronisk lagrede) dokumenter, der indgår i sagen ?

[Enteneller]

Hej med jer,

Tassi, TAE er min tab af erhvervsevne forsikring, som jeg har under min pensions ordning. Gudskelov for den. Jeg får udbetalt 40 % af min løn fra jeg var i arbejde så længe min erhvervsevne er under 50 %. Når jeg så forhåbentlig får ftp. indgår TAE på lige vilkår med indtægt og noget at ftp. kan derfor blive nedsat.

Har du ikke haft en lign. under din eller dine pensionsordninger ? Pt. er min TAE midlertidig, men skulle gerne blive varig når jeg får pension. I pensionsforsikringen skriver de dog: " vi minder om, at kommunen vurderer retten til disse ydelser ud fra begrebet arbejdsevne, og at arbejdsevnebegrebet ikke er det samme som erhvervsevnebegrebet i dine forsikringsbetingelser". Jeg har før prøvet at undersøge hvad det egentlig betyder og om det vil kunne betyde at de ikke vil til kende mig deres ydelse varigt. ?? Måske ved Timeguest noget herom. ??Dem der udbetaler TAE til mig har dog været meget medgørlige, pt. fortsætter de bare udbetalingen indtil jeg får tilkendt ftp. fra kommunen, de behøver ikke mere end den lægelige dokumentation de fik tilbage i 2007.

Det er vigtigt, at man holder øje med sin pensions ordning, der ligger evt. noget forsikring der når man bliver syg. Udbetalingen af TAE fik min arbejdsgiver da jeg blev sygemeldt i 2006, men da jeg så stoppede helt med at arbejdede i 2007 overgik betalingerne ikke til mig automatisk. Det var et held jeg fik fat i dem ca. 2 mdr. efter jeg stoppede for man skulle søge TAEén udbetalt til én selv senest 3 mdr. efter man er stoppet med at arbejde, ellers er det no go. Puha siger jeg bare.

Nå mht. til mig, der skal jeg nok forsøge, at gøre det så kort som jeg kan, men det bliver nok ikke nemt, for det er lidt indviklet. Jeg ser egentlig mig selv som en Cér. Jeg er og har altid været en stærk person føler jeg, men det er måske også dem der knækker nakken. Jeg har dog altid først tænkt på andre frem for mig selv. Har meget svært ved at sige fra og sige nej og det kan jeg stadig have. Jeg bliver på en arbejdsplads selvom det til tider er uuholdeligt og man bør søge væk. Jeg startede med at blive udlært og være i 8 år hos en psykopat af en sælger. Firmaet voksede gigantisk og blev mere eller mindre administreret af mig og så en anden elev. Vi ledte og fordelte arbejdet til andre og stod til ris og hårdt arbejde fra chefen. Det var ikke noget man blev rig af, men man hang på fordi det var spændende og man følte sig ansvarsfuld, ham der havde firmaet kunne intet administrativt så man påtog sig meget ansvar. Jeg tror at min angst blev grundlagt i dette arbejds forhold, dette påpeger den seneste psykiater også.

Jeg flyttede til Kbh. fra Lolland for ca. 20 år siden i 1990 og startede op hos ham psykopaten, tillige mødte jeg også min mand og efter et par år i sus og dus og fart på arbejde fik jeg blære betændelser og led af dette mere eller mindre kronisk indtil 2007. Fra 2005 gik det over i nyrebækken betændelser, et par indlæggelser med samme og masser af pencilin kure der ikke virkede. Jeg husker at jeg blev ringet op fra hospitalet efter par dage efter jeg kom hjem fra en indlæggelse, de spurgte hvordan jeg havde det, jeg var forpint af smerter, men åd panodiler. De beordrede mig til at komme over og blive indlagt igen, mit infektions tal i blodet var alt for højt. Så der blev jeg lagt i drop. Fra 2006 havde jeg udelukkende smerter og blære betændelser at slås med. Jeg troede at jeg "bare" skulle have nogle nye nyrer, det var nok dem det var galt med. !!

I august 2006, tænkte jeg at der ikke var andet at gøre end at melde pas og lægge mig syg, jeg kunne ikke slæbe mig på arbejde mere. Vi havde ellers prøvet at jeg fik hæve sænke borde og en speciel stol, for jeg havde så mange smerter når jeg arbejdede. Jeg lagde også mærke til at smerterne til tog når min mand ringede eller jeg så ham, underligt.

Herefter var jeg igennem alverdens blodprøver og scanninger, der var intet galt med min krop, så min læge sagde "du skal til psykolog". !! Ok, det fattede jeg så intet af, men ok. Den første jeg var hos, ville bare snakke barndom, ham gad jeg ikke og jeg syntes det gik alt for langsomt, så jeg søgte under smerte på google og fandt noget jeg kunne bruge til noget. Under forløbet med den første psykolog fandt vi frem til at jeg skulle skilles, og det var noget af en lettelse, men også meget hårdt. Slutningen på det psykolog forløb blev, at jeg skulle prøve at komme på arbejde igen herefter.

Kort efter beslutningen om at blive skilt i dec. 2006, blev jeg sagt op fra mit arbejde pga. 120 dages reglen. Det var chokerende for jeg var omdrejningspunktet i min afdeling. Jeg var blevet "headhuntet", dertil 7 år før, så ingen fattede noget som helst. Dog havde de tidligere haft folk med stress hvor de havde "glemt" 120 dages reglen, men den huskede de så ved mig !. Jeg havde heldigvis 7 mdr. opsigelse plus at de gav mig så en mulighed for at komme tilbage hvis jeg var "oppe" at køre senest 6 mdr. efter opstart. Så i februar 2007, startede jeg langsomt op stille og roligt, men det gik ikke så godt. Der var stadig masser af smerter og jeg sled mig igennem.

I august 2007 sagde jeg fuldstændigt fra, jeg kunne ikke komme tilbage, mine sygedagpenge udløb i sept. 2007, og jeg havde jo ikke fattet hvad der skulle ske der. Jeg troede dog på forlængelse for jeg var jo syg !! Der blev lavet en psykiatrisk special læge erklæring på mig, der afslutningsvis konkluderede at jeg ikke måtte job prøves, så der røg jeg på r.. og albuer ud af sdp. systemet. Jeg klagede, og det røg videre til BA, jeg syntes ikke min ressource profil var ok, men jeg tabte sagen.

Jeg kunne ikke få kontant hjælp, efter sdp. da jeg havde penge fra et hussalg. Jeg undlod at søge kh. og brugte et år til bare at passe mig selv jeg var ligeglad med alt og alle inden for arbejde og kommunen ikke mindst. Jeg startede dog hos en ny psykolog og fik tillige cipralex 40mg. som den psykiater i erklaringen havde anbefalt. Det var dejligt at få noget medicin og en bedre psykolog, vil jeg sige.

I 2008, følte jeg at jeg måtte igang med en afklaring, jeg måtte have et fleksjob tænkte jeg. Det virkede rosenrødt kun at skulle arbejde 15 timer om ugen, og jeg elskede jo at arbejde. Kort forinden var jeg startet med, at gå handikap ridning på en rideskole i nærheden af hvor jeg bor, og det var meget fedt. Jeg bondede totalt med de heste, selvom jeg før jeg blev syg ellers ikke "turde" dem. Det endte så med at jeg startede arbejdsprøvning i dette job, for kommunen er jo ikke så hurtig til, at komme med tilbud ellers, så det kunne jo ligeså godt blive dernede.

Men det bliver jo yderst alvorligt når man kom i sådan en afprøvning, følte jeg i al fald og alle stress faktorerne og angsten satte ind. Jeg blev p.... bange for min chef dernede, jeg er meget autoritets tro, tror jeg, og når jeg er "på arbejde" gør jeg alt for at finde en jeg kan være bange for. Det holdt meget hårdt med den afprøvning, men jeg sled mig igennem 3 mdr. hvor jeg nåede 6 -8 timer pr. uge og tiltrods for at min daværende sagsbehandler talte pension allerede der, tænkte jeg at jeg vel nok lige kunne skrue lidt mere på, så jeg tog 3 mdr. mere. !!!!

Derefter nåede jeg 10 - 12 timer, men det var ikke nok for min chef, hun ville pludselig have en på 25 timer. Kommunen og jeg blev så enige om, at vi skulle finde et nyt sted hvor jeg skulle klare 15 timer, men det holdt slet ikke, i marts 2009 gik jeg fuldstændigt ned med flaget og røg på psykiatrisk skadestue med tvangs tanker og havde det så smerte fuldt at det ikke kan beskrives. Arbejdsprøvningen var kulminationen på min nedtur.

Herefter blev det til søgning af pension og det har jeg fået overbevist mig selv om, at det bare er det bedste for mig. Jeg keder mig overhovedet ikke herhjemme og syntes faktisk, at jeg har rigeligt at se til. Dette til trods for, at mine unger primært bor hos deres far. Jeg kan ikke klare at have dem så meget, som en mor jo ellers har. Dette til trods for, at jeg så betaler børne penge og går glip af den højeste bolig sikring, men sådan må det være når nu det er det bedste for mig og børnene.

Ja så fik I lige hele min historie og baggrund for hvordan jeg har det i dag. Siden jeg lagde mig syg, har jeg ikke haft en eneste blærebetændelse SKØNT, men så snart jeg presser mig selv, som fx. at skrive et så langt indlæg, som jeg bare gerne VIL, så begynder det at svie i min blære fordi min krop snart er så anspændt at den kunne skrige.

Nå men det var dejligt at få fortalt, håber ikke det er for langt og kedeligt.

Kh. EE

[Tassi]

MINE SYGEDAGPENGE GENOPTAGES!!!

Mail modtaget i dag fra sagsbehandler siger

"Sag er drøftet anonymt med en VISO-konsulent fra Servicestyrelsen og derefter med Socialsektionen her i kommunen. Det har givet anledning til, at jeg endnu engang har drøftet sagen her i afdelingen, således at der træffes afgørelse om at forlænge sygedagpengeretten i op til 26 uger med tilbagevirkende kraft. Der sendes d.d. brev vedr. afgørelsen.

I den anledning vil jeg gerne vide, om anke over dagpengestop skal opretholdes, eller om anken kan tilbagekaldes?"

Næsten 6 uger skulle det tage for hende at komme til den konklusion at jeg har ret til forlængelse af sygedagpenge!

Sjovt nok, refererer hun ikke til klagen, som om at sygedagpenge er genoptaget pgra den, men som om det er hendes egen vurdering i et naturligt sagsbehandlingsforløb. Måske er det også derfor hun gerne vil have klagen afvist nu - så hun ikke får på puklen for ikke at have overholdt loven??

Hvad siger I?
Skal jeg stadig holde fast i klagen om sygedagpengestop, eller glemme den, nu hvor jeg så alligevel får sygedagpenge?
Jeg kan ikke lige overskue dette 'spil'

Er der også nogen, der har en kommentar til hendes drøftelse med VISO? Nogen ide, hvad det kan have handlet om? Jeg ved ikke, hvad VISO gør. Og hvilken funktion kan socialafdelingen have i denne forbindelse? Jeg ved ikke, hvad der er foregået, eller hvilken betydning, jeg skal ligge i det

[Enteneller]

SUPER TILLYKKE TASSI.

Det andet ved jeg ikke men der kommer sikkert andre til.

Kh. EE