Et skridt i den rigtige retning...

[Enteneller]

Flot indlæg Frk. Norden, kan godt forstå hvorfor du passer til IT . Jeg ville også have svært ved at vælge andre områder end det jeg føler jeg kan bestride. Det ville være overordentligt hårdt både at skulle sættes ind i noget man aldrig har beskæftiget sig med før, men ok slik poserne kunne jeg nok klare

Jeg kan godt forstå at du syntes det var en hård gennemgang på REVA, det lyder som lidt af en mundfuld du var igennem. Jeg troede egentlig at din sbér eller jobkonsulent skulle med til formødet. Puha alle de formøder, håber ikke at det bliver for opslidende for dig, men som Popia skriver tag en dag adgangen, du har jo ikke travlt, så længe du er på sdp.

[popiae]

Hvis man efter blot en dag, eller få dage, konstatere at noget ikke dur, tilpasser man med det samme, eller finder på andet.

Blot skal du huske at sige fra; også selv om du synes at det blot er små ting. De kan være væsentlige at få med.

Det er jo ikke en rigtig arbejdsplads, men netop stedet, der kan gå i detajler.

VH Popiae

[FrkNorden]

Det var godt I forstod hvad jeg skrev. Jeg syntes selv det var en forvirrende omgang

Popiae - som jeg forstod det, skal jeg KUN i 1 værksted igennem hele perioden (KAN sagtens være jeg bare har misforstået). For mig ville det da være fint nok at være lidt rundt omkring - BARE ikke der hvor jeg på forhånd rammer muren. I mailen til hende skrev jeg, at jeg gerne ville tage nogle uger i det der pakke/samle rum. Om jeg skal pakke slik eller pudse/pakke sko er ligegyldigt. Det er kedeligt ja, men for en periode ville jeg kunne gøre det. Og så kunne jeg bruge nogle uger fornuftigt i ventetiden på at komme i IT.

Jeg SKAL sige fra - jeg ved det godt. Men jeg føler jo jeg er et problem, hvis jeg ikke "bare" tilpasser mig. Men jeg håber på, at jeg med jer på sidelinien, de få venner jeg har, samt min mor, vil finde styrken til at tænke på MIG SELV og ikke på andet denne gang.

Jeg forstår godt det du siger med den BREDE afklaring. Det er også det jeg har prøvet at sige til mig selv - og som vi snakkede om deroppe. Men når jeg fx ikke kan sy, ikke kan male eller tegne, ryster for meget på hænderne til at klippe klistre eller lave keramik, er det bare DRØN svært at se sig selv gøre det i flere uger. Anyway, jeg prøver at tage det som det kommer. Jeg vil IKKE ødelægge denne chance for endelig at blive afklaret. Det betyder ALT for mig, endelig at skulle igennem dette. Og det skal ikke være et kreativt værksted der stopper mig.

Det med at det er 3 måneder eller mere, stresser mig KUN i den forbindelse at jeg måske ender med at skulle være i et værksted, hvor jeg på forhånd føler mig malplaceret. Ikke tidsmæssigt på andre måder (hvis I forstår).

EE, hende jeg var til møde med ER min nye jobkonsulent. Men den daglige kontakt blir tydeligvis med de her værkstedsledere. Jeg er dog ikke i tvivl om at hun vil jeg kontakter hende for selv den mindste ting. Nu når jeg har fået det lidt på afstand, virkede hun egentlig ok - haha - og jeg tror hun har læst mig nogenlunde. Og jeg håber at jeg kan få en følelse af, at jeg kan "stole" på hende nok til at turde være 100% ærlig.

Du kan tro det var hårdt. Og bare det at jeg ikke kan huske alt vi snakkede om er frustrerende. Men jeg vil virkelig prøve at tage én dag ad gangen. Jeg er "spændt" på hvordan dit forløb/din samtale bliver. Det er rart at vi evt kan "sparre" lidt med hinanden.

Én ting jeg har tænkt meget over det sidste lange stykke tid er min frustration over at være gået fra en meget velformuleret, klart og logisk tænkende person, til ikke engang at kunne klare en samtale uden at kløjs i ordene og ej heller kan formulere mig skriftligt på en måde, som jeg selv finder forståelig. Tænk at man kan miste så meget af sig selv. Grunden til at jeg lige nævner det er, at jeg har læst hele denne og også mine andre tråde igennem - og selvfølgelig har REVA samtalen i mente. Jeg kan ikke kende mig selv længere. Jk'en sagde at hun godt vidste at éns hukommelse blir som en si. Hun har arbejdet med et stort landsdækkende projekt om hjerneskadede på arbejdsmarkedet, så hun ved vel en hel del om det...

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Jeg forstår godt det du siger med den BREDE afklaring. Det er også det jeg har prøvet at sige til mig selv - og som vi snakkede om deroppe. Men når jeg fx ikke kan sy, ikke kan male eller tegne, ryster for meget på hænderne til at klippe klistre eller lave keramik, er det bare DRØN svært at se sig selv gøre det i flere uger.

Prøv at se positivt på det, for jeg mener faktisk det kan blive en fordel for dig.

Hvis de planter dig i det kreative værksted, så kan det jo blive afklaret hvorvidt du kan klare det eller ej, og viser det sig, at du ikke kan den slags, jamen så kan de ikke køre rundt i den længere, for så er det prøvet.

Og viser det sig, at være helt galt at plante dig i det kreative værksted, så bliver du nok snart flyttet igen.

Jo flere ting du bliver prøvet i, jo mere kan du føle dig sikker på, ikke at skulle i flere afprøvninger.

[popiae]

Denne afprøvning skal være dokumenterne ift hvad du kan.

Feks ikke mange mennesker;
At du ikke kan bruge din fingermotorik, normalt
osv...

Du skal ikke yde, noget andet end for dig selv.
Se forløbet som det der kan dokumentere din nedsatte arbejdsevne, og jo mere dokumentation, jo bedre står du ift din fremtidige afklaring.

Dette er jo kun for en kort periode, set i det store perspektiv, så pyt med at noget keder dig eller andet, hvis du forstår.

Held og lykke, husk at sige fra, snak med din jk ved problemer, selv små.

VH Popiae

[Enteneller]

Popia har helt ret.

Jeg skal ud i det samme og jeg kommer næppe til at have anden kontakt med mig selv end at mærke efter på smerte barometeret. Der bliver ikke "tid" til at registrere ret meget andet.

Nu kan jeg ikke huske om du har været i arbejdsprøvning før Frk. Norden ? Dog er det her man klart er obs på sig selv og derved skal sørge for at sige fra og tage hjem når det ikke fungere helbredsmæssigt for een. Det havde jeg meget svært ved første gang for 2 år siden hvor jeg var på en arbejdsplads. Her satte man 1 -3 timer af hverdag og så modelerede man herefter fremadrettet. På reva centeret er det jo heldigvis mere lempeligt og man kan melde fra når man er der og det ikke går, det var jeg ikke så god til på det første sted.

Håber at du bevarer modet videre frem Frk. Norden

[jasch]

Jeg synes da du formulere dig rigtig godt, tit og ofte skriver man jo det sagte ord ordret.

Har du så fået et tidspunkt på, hvornår du skal starte på REVA, og hvor mange timer i starten osv.

Ville jo være rart, at være afklaret inden jul, så man kunne blive visiteret til den ene eller andet ;-)

Jeg skal osse snart igang med arbejdsprøvning, vi er igang med at opsøge virksomheder, indtil videre er der ingen som vil have mig, hehe....

[FrkNorden]

Tak skal du have. Det er rart I forstår - hihi

Jeg afventer startdato, da det som sagt kommer an på ventetid i de forskellige værksteder. Hun sagde at hun forventede imellem 2 uger og 1 måned. MAX! Og det passer mig fint. Så kan jeg nå at synke indtrykkende efter første møde samt forberede mig mentalt på at skulle op til noget. Efter 4 år, er det jo ikke det letteste.

Min psykiater har sagt max 12 timer i starten. Det ligger lige i underkanten af hvad man tydeligvis "må" nøjes med som start på REVA. Det snakkede jeg om med min sb'er allerede første gang vi snakkede afklaring. Og jobkonsulenten nævnte det også. Jeg holder meget stærkt på at sådan ER det bare. Men jeg har overfor jk'en sagt at jeg da håber det kun er i opstartsfasen... Hehe...

Åhh Jasch - jeg håber du finder et sted snarest. Vi skal bare afklares NU, ikke?

[jasch]

Jow, håber jo det næsten er sidste skridt den afklaring, samt en special lægeerkl. i mit tilfælde, det skal vi snakke om til møde den 2/9.

Min SB havde skrevet 15 timer til opstart, så blev jeg da virkelig skidt tilpas, når jeg ikke magtede 10 timer i aktivering for et par mrd siden.

Så blev aftalen 10 timer, det er mindste antal for deres refusion om at gøre, typisk kassetænkning.

Jeg frygter bare den virksomhed jeg skal ud på, forventer og forlanger en hel masse af mig

[FrkNorden]

Ja, refusion er noget fa*den har skabt.

Ved du hvad? Vi KAN ikke andet end prøve at sige fra, når det blir for meget. Jeg er den sidste til at sige at det blir let, for jeg VED at det er drønsvært. Men det SKAL vi bare

Forlanger din virksomhed mere end du kan klare, skal din jobkonsulent altså hjælpe dig. Du er IKKE ekstra arbejdskraft for dem, og længere er den ikke!!!

------

Jeg er blevet ringet op af jk'en nogle gange her over frokost. Jeg lå og sov med tlf på lydløs, så jeg kunne af gode grunde ikke svare hende. Hun lagde besked begge gange. Først startede hun med at undskylde at hun ringede, og at hun skam ikke havde glemt at jeg ikke duede til det med tlf. I første besked ville hun bare bekræfte at hun havde modtaget mailen. Hendes mail adresse virker ikke, så den var kommet ind på hovedmailen, og det ville hun bare fortælle.

Senere ringede hun og sagde, hun godt ville snakke med mig om afklaringen. Jeg skal til forsamtale i IT - og gerne allerede i næste uge. Hun ville sende et brev i morgen, men hvis jeg havde mod på det, måtte jeg meget gerne ringe hende op, så vi kunne aftale nærmere.

Er spændt på om det er pga mailen eller om jeg bare var heldig at "første valget" gik igennem så hurtigt. Og så skal jeg huske at høre hende om jeg skal flere steder - eller om det forventes at række med et sted. (ingen garantier, det ved jeg - men vil være meget rart lige at vide hvad de normalt gør på stedet....)

Så så langt så godt