§100, merudgifter, omfattet af regler, frakendelse

[curls]

Oprindeligt indsendt af pia e larsen

Nu spørger jeg lige igen.
Så må det vel betyde, at såfremt man henvises til eks.vis handicapkørsel, som er temmelig dyr, at man kan få egenbetalingen dækket af merudgiften.
vh popiae

Der findes flere andre paragraffer, som man kan høre under, hvis man vil søge hjælp til handicapkørsel eller lignende. Det kommer helt an på éns nedsatte handicap samt, hvad man skal bruge kørsel til. Jeg har fundet et sted, som beskriver fint med nogen paragraffer. §100 Merudgifter lovgivning kan først bruges, når der ikke er andre lovgivninger....:

http://www.esbjergkommune.dk/Borger/...0§%20117).aspx

Andre kørselsordninger for personer over 18 år

Socialsektoren

Servicelovens § 100
Merudgifter til personer med nedsat funktionsevne

Er der andre lovbestemmelser der kan bruges til transport går de forud for § 100.


Servicelovens § 79

Muliggør støtte, herunder også transport, til aktiviteter som forebygger forringelse og sikrer vedligeholdelse af helbredstilstanden. Det langt største anvendelsesområde er aktiviteter for ældre på forskellige former for dagcentre.



Servicelovens § 112

Der kan ydes tilskud til nødvendig kørsel i forbindelse med afprøvning/tilretning af hjælpemidler, der er bevilget af kommunen.


Aktivlovens § 82

Der kan søges hjælp til kørsel til rimelig og nødvendig transport.

Der foretages altid en økonomisk behovsvurdering.



Pensionslovens § 17

Folkepensionister (og førtidspensionister tilkendt pension før den 1. juli 2003), og som er gangbesværede, enten på grund af alder eller på grund af handicap kan søge om personlige tillæg til taxakørsel til rimelig og nødvendig transport.

Der foretages altid en økonomisk behovsvurdering.



Sundhedssektoren

Sundhedslovens § 170

Kørsel til læge/speciallæge/vagtlæge kan ydes, hvis man er så svækket af sygdom, at det ikke er forsvarligt at bruge offentlig transport.


Sundhedslovens § 171

Befordringsgodtgørelse til sygehus.
Reglerne administreres af kørselskontoret.

Transportsektoren

Lov om trafikselskaber

Der kan ydes tilskud til taxakørsel for svært bevægelses-hæmmede til fritidsformål (ikke behandling).

[popiae]

Sundhedsloven(altså sygehuskørsel til ambulent behandling) er skåret væk for den gruppe der ikke kan tage offentlig transport, og som ikke er kørestolsbruger.
Elleres gælder, at man skal være pensionist/førtidspensionist eller der skal være over 50 km.

Men vedr udgiften til kørsel f.eks handicap-kørsel. Mit behov for kørsel med handicap-kørsel vil beløbe sig til ca. 6.000kr pr mdr.
Denne udgift vil jeg således kunne få dækket under merudgiften?
det vil dog være uanmindeligt dumt, da udgifter til egen bil alt incl vil beløbe sig til ca 1.500kr pr mdr.

Der kan også være andre udgifter, som har brugerbetaling, som man ved en given funktiondnedsættelse er afhængig af, og dermed ikke ville have såfremt man var normal.

vh popiae

[curls]

Oprindeligt indsendt af pia e larsen

Sundhedsloven(altså sygehuskørsel til ambulent behandling) er skåret væk for den gruppe der ikke kan tage offentlig transport, og som ikke er kørestolsbruger.
Elleres gælder, at man skal være pensionist/førtidspensionist eller der skal være over 50 km.

Ok det ved du nok lidt mere om, lyder det til....

Oprindeligt indsendt af pia e larsen

Men vedr udgiften til kørsel f.eks handicap-kørsel. Mit behov for kørsel med handicap-kørsel vil beløbe sig til ca. 6.000kr pr mdr.
Denne udgift vil jeg således kunne få dækket under merudgiften?
det vil dog være uanmindeligt dumt, da udgifter til egen bil alt incl vil beløbe sig til ca 1.500kr pr mdr.

Jeg går ud fra, du vil bruge handicapkørsel til sygehus. Er det med en taxa..? Nu kender jeg ikke lige til, hvorfor du har brug for handicapkørsel i stedet for selv at køre måske ??... Jeg tænker lidt på, om hvis du ofte kører til hospitalet, så kan du søge kørslen som enkeltydelse over aktivloven §82 (- det er mit bud). Som sagt skal andre lovgivninger bruges før §100 kan komme i betragtning..... Hvis dem som arbejder med §82 så ikke mener, det passer ind der, kan de sende den videre til §100....

Oprindeligt indsendt af pia e larsen

Der kan også være andre udgifter, som har brugerbetaling, som man ved en given funktiondnedsættelse er afhængig af, og dermed ikke ville have såfremt man var normal.
vh popiae

Ja det kommer an på, hvad man søger. Såfremt der findes andre lovgivninger, som passer ind, skal de benyttes først. Hvis det man søger ikke passer ind i nogen lovninger, så kan man søge det efter servicelovens §100.....

Det var mine tanker. Ha´ en god aften...

[zuza]

Nu skal folketinget se på Odense Kommune og ankeinstansens behandling af §100.... igen, igen, igen.

Alm. del - bilag 160 Henvendelse af 19/12-08 fra Danske Handicaporganisationer vedr. konkret sag om afslag på merudgifter

http://www.ft.dk/Samling/20081/almde.../160/index.htm

Ankenævnets begrundelse kan læses her:

http://www.ft.dk/samling/20081/almde...160/630649.PDF

Til:

Dato:
Velfærdsministeren

8. januar 2009


Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

SOU alm. del

Spørgsmål 156

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. december 2008 fra Danske Handicaporganisationer vedrørende konkret sag om afslag på merudgifter, jf. SOU alm. del - bilag 160.



Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).



Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].



På udvalgets vegne





Erling Bonnesen

formand

http://www.ft.dk/samling/20081/almde...156/630446.HTM

[Odenseaneren]

Her er lige dokumentetet i fuld længde;

Til velfærdsministeriets handicapenhed

DH har fra en borger modtaget vedhæftede afgørelse. Det sociale nævn i Syddanmark stadfæster Odense kommunes afslag på merudgifter efter § 100. Nævnet træffer sin afgørelse på grundlag af både dagældende og nuværende regler og henviser blandt andet til Ankestyrelsens praksis, som den fremgår af principafgørelserne C-25-05, C-46-06 og C-27-07. DH mener denne afgørelse strider imod de intentioner, der lå bagved den netop vedtagne L 15.

Derudover er det problematisk, at nævnet behandler en afgørelse efter de nye regler, som i kommunen er truffet efter de gamle regler.

DH ønsker at høre om Velfærdsministeriets holdning til denne afgørelse, herunder hvilke overvejelser ministeriet gør sig i forhold til information af de sociale nævn om intentionerne med de nye regler.

Med venlig hilsen

Kirsten Plambech
socialpolitisk konsulent
Danske Handicaporganisationer
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Jeps - jeg er den heldige igen!

Lena

http://sites.google.com/site/lenamichelsen/min-historie

[LUM]

Bar lige for en god ordens skyld vil ejg henvise til: http://www.dukh.dk/viden/voksenomrad...lse-sel-a7-100

Hvor der bla står:
Stk. 2. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Stk. 3. Personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, er ikke berettigede til ydelser efter lovens § 100, medmindre de tillige er bevilget tilskud efter lovens § 96.

Stk. 4. Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter lovens § 100.

§ 2. Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges.

Stk. 2. Udgifter til særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri afholdes af staten og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering,

§ 3. Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædisk sko.

§ 4. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset ansøgerens boform.

Jeg syntes det er bedre end før, men jeg syntes bestemt også at mange grupper af mennesker, hvor er de psykisk syge og handicappede (her skal det siges at ADHD kan ligestilles med en mild hjerneskade, men det går ind under psyken... det er et psykisk handicap)

[zuza]

Ja, ja... da. Så er der ventetid igen, og systemet sparer penge i ventetiden.

Nu skal der en NY afgørelse i ankestyrelsen til osv. osv. osv.

Spørgsmål nr. S 1208:



”Hvad er ministerens holdning til, at regeringens og Folketingets intentioner med vedtagelsen af L 15 om merudgiftsydelsens personkreds tilsyneladende ikke bliver fulgt i kommunerne, og at den oftest anvendte begrundelse er, at Ankestyrelsen har opretholdt principafgørelse C-27-07, samtidig med at ministeren i lovens forarbejde har tilkendegivet, at en principafgørelse er en bindende retsforskrift?”





Svar:



Jeg er opmærksom på problemstillingen via såvel henvendelser fra borgere som fra handicaporganisationerne, og det er efter min opfattelse dybt beklageligt, at intentionerne bag de ændrede regler om merudgiftsydelsens personkreds tilsyneladende ikke følges i nogle kommuner.



Det er også baggrunden for, at Velfærdsministeriet opfordrer til, at klageadgangen i det administrative klagesystem udnyttes, når der kommer henvendelser fra borgere, der efter regelændringen har fået afslag fra kommunen ud fra en fortolkning af principafgørelse C-27-07.



Det er korrekt, at principafgørelse C-27-07 ikke er kaldt tilbage af Ankestyrelsen. Imidlertid må man ved brugen af principafgørelsen som rettesnor i afgørelser, der træffes efter de ændrede regler om merudgiftsydelsens personkreds, holde sig for øje, at regelændringen med tilhørende forarbejder ligger senere i tid end principafgørelsen. I denne sammenhæng skal det påpeges, at formålet med regelændringen ifølge lovforarbejderne netop er at bringe kommunal praksis vedrørende merudgiftsydelsens personkreds tilbage til det, der var gældende før sommeren 2007.



I forhold til spørgsmålet om en eventuel tilbagekaldelse af principafgørelse C-27-07 har Ankestyrelsen under det lovforberedende arbejde med lovforslaget om merudgiftsydelsens personkreds oplyst følgende:



” På baggrund af de nye regler vil Ankestyrelsen være særligt opmærksom på at tage nye sager til afklaring af personkredsen og funktionsevnenedsættelsen med henblik på præcisering af betingelserne for at være omfattet af merudgiftsreglerne. I forbindelse med fastlæggelse af ny praksis og udsendelse af nye principafgørelser om merudgifter vil Ankestyrelsen som altid overveje sammenhængen mellem ny og gammel praksis, herunder vurdere behovet for kassation af principafgørelser, der ikke er i overensstemmelse med den nye lovgivning.”



Det kan i øvrigt oplyses, at Ankestyrelsen har tilkendegivet over for Velfærdsministeriet, at styrelsen vil gøre opmærksom på konsekvenserne af de ændrede regler i Ankestyrelsens principafgørelsesdatabase, så snart styrelsen har behandlet en sag, der kan belyse den nye praksis.



Karen Jespersen

http://www.ft.dk/samling/20081/spoer...209/642015.HTM

[popiae]

Hva fanden er det for et svar.

Det betyder at Nævn og Ankestyrelse stadig kan bruge C-27-07 efter forgodtbefindende?

Når det er vedtaget, at den IKKE skal være gældende, og et flertal i folketinget har vedtaget at bevillingerne skal tilbage til oprindelig intention, skal da der ikke være tvivl om, at INGEN ikke skal have merudgift, enten før eller efter, ud fra intentionen!

Elleres mener de det jo ikke alligevel!

VH popiae

[Maybe]

Velfærdsministeren skider højt og flot på hvad hun lover når hun vil have en lov gennemført.............

Tillægsbetænkning til lovforslaget afgivet af Socialudvalget d. 18. November 2008

• ”Partierne forventer samtidig, at der efter lovforslagets vedtagelse ikke vil blive truffet afgørelser om merudgiftsydelsens personkreds ud fra en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse, men derimod ud fra en helhedsvurdering, således der ikke længere vil kunne lægges afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller evnen til at deltage i huslige gøremål. Der skal heller ikke længere kunne stilles de samme krav til antallet og arten af hjælpeforanstaltninger, som der har været stillet siden sommeren 2007”
• ”Partierne har lagt vægt på, at lovændringen kommer til at betyde, at principafgørelsen C-27-07 derfor bliver indholdsløs som følge af den nye præcisering af målgruppen.”

[Maybe]

Besvarelse http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/2...U/00000002.htm

Udskriftsvenlig version

Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]



THA/ J.nr. 2009-346

Folketingets Socialudvalg





Dato: 12. februar 2009



Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. januar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 156 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).


Spørgsmål nr. 156:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. december 2008 fra Danske Handicaporganisationer vedrørende konkret sag om afslag på merudgifter, jf. SOU alm. del - bilag 160.”

Svar:

Det fremgår af henvendelsen af 19. december 2008 fra Danske Handicaporganisationer, at man efterspørger Velfærdsministeriets holdning til forskellige problemstillinger i tilknytning til en konkret afgørelse truffet af Det Sociale Nævn i Region Syddanmark om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100. Blandt andet rejses der tvivl om, hvorvidt det sociale nævns afgørelse strider mod de intentioner, der lå bag de ændrede regler om merudgiftsydelsens personkreds, og hvorvidt det sociale nævn har lagt det korrekte retsgrundlag til grund for sin afgørelse om afslag på merudgiftsydelse.

Henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer giver indledningsvis anledning til at bemærke, at Velfærdsministeriet ikke er klageinstans i forhold til konkrete myndighedsafgørelser på det sociale område. På den baggrund kan Velfærdsministeriet ikke tage stilling til, om en konkret afgørelse truffet af eksempelvis en kommune eller et socialt nævn er mangelfuld eller ej. I det omfang der opstår tvivl om, hvorvidt en afgørelse truffet af et socialt nævn er lovlig, må en klageberettiget person søge tvivlsspørgsmålet indbragt for Ankestyrelsen i henhold til reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Formålet med de ændrede regler om merudgiftsydelsens personkreds er at bringe den kommunale praksis tilbage til det gældende før sommeren 2007. Det synes, som om praksis siden sommeren 2007 har taget udgangspunkt i en vurdering af enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse frem for en helhedsvurdering. Der har været eksempler på, at der er blevet lagt afgørende vægt på evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje, eller evnen til at deltage i huslige gøremål. Det synes desuden, at der stilles stadig større krav til antallet og arten af hjælpeforanstaltninger. Det er denne udvikling i praksis, som er søgt ændret ved de nye regler.

Det er således den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til merudgiftsydelsen. Der skal derfor foretages et konkret og individuelt skøn over den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse.

Det bemærkes i forhold til de sociale nævn, at det er op til nævnene selv at holde sig orienteret om udviklingen i reglerne på det sociale område. Der vil derfor ikke fra Velfærdsministeriets side blive taget initiativ til en særskilt information af nævnene.

I forhold til spørgsmålet om, hvilket retsgrundlag der er korrekt at anvende, har Ankestyrelsen overfor Velfærdsministeriet oplyst, at styrelsen ikke har nedskreven praksis eller andre nedskrevne retningslinjer for håndtering og fortolkning af spørgsmålet om, hvilket retsgrundlag (gældende og/eller historisk) det sociale nævn skal lægge til grund for sin afgørelse i en situation, hvor det relevante retsgrundlag er blevet ændret i perioden mellem den påklagede kommunale afgørelse og nævnets afgørelse. Ankestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen i almindelighed vil afgøre sagerne efter de dagældende regler og i afgørelsen bemærke, at der er kommet nye regler på området. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, herunder af om den ny lovgivning skærper kriterierne for at give ydelsen, eller den er til fordel for borgeren.


Karen Jespersen

/ Morten Starch Lauritsen