Gitte må tage morfin: Nægtet førtidspension

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FibroMcs

Er Enig.. Konstante smerter kan dem der ikke har dem ikke udtale sig om..
For en kvinde ville jeg sige forstil dig veerne lige inden fødslen bare overalt og konstant.. Så kan du begynde at forestille dig det......

Man blir mærkelig af konstante smerter, jeg var selv ved at få mit barn i modtagelsen fordi at jeg ifølge den jordemoder der var på vagt var alt For klar og sammenhængende når jeg samtidig fortalte at nu var smerterne så store at nu var det NU...

Ganske fin sammenligning.

Da jeg skulle have nr. 2 gik det stærkt, en halv time efter, at vi var kommet ind på fødestuen var han kommet til verden.
Jordemoderen tog det hele meget roligt, indtil jeg fik trusserne af, og hun kunne se hårtoppen af knægten.

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Ganske fin sammenligning.

Da jeg skulle have nr. 2 gik det stærkt, en halv time efter, at vi var kommet ind på fødestuen var han kommet til verden.
Jordemoderen tog det hele meget roligt, indtil jeg fik trusserne af, og hun kunne se hårtoppen af knægten.

Ja lyder som med mig, hun havde lige sagt alt det der og da jeg så skulle tjekkes ja så var ungen halvt ude...

[anette29]

Oprindeligt indsendt af Abraxus

Hvad er det egenligt for et job hun kan bestride der betaler fuld løn for de timer?

Når du nu siger hun er lam fra halsen nedefter. Kan virkeligt ikke se hvilken rigtig beskæftigelse hun arbejder med? Menneskelig fartbump?

Jeg ved godt jeg sage tidligere at jeg ville holde mund !! Men det der fik mig til at fortryde!!!

Det er præcis sådan en sortseer jeg ville prikke til !!!! For min veninde KAN andet end være menneskelig fartbump!!!

Hun bliver kørt ned til en institution hvor der er unge handicappede både fysisk og psykiske. og har samtaler med dem om hvordan man får en tålelig hverdag som handicappet.

Udover det skriver hun bøger i sin fritid (ved hjælp af øjenstyrret computer)

Hun kan og hun vil !!!!

[FibroMcs]

Det er stadig en fritids interesse, er ikke sikkert din veninde kunne hvis hun fik en deadline osv som man har når man har en arbejdsgiver...

Jeg sidder feks og har det af ht lige nu kvalme har været ude at kaste op pga hovedpine, men er værre at sidde og ikke lave noget for mig lige nu så læser to sek herinde, derfor betyder det ikke at jeg ville kunne sidde i en arbejdssituation og arbejde, for det her kræver ikke meget det er på autopilot, hvorimod i en arbejdssituation ville jeg skulle gennemtænke alt og sikre mig jeg gjorde mit job, hvilket ville være umuligt for mig...

[Ninja]

Men igen Anette29, så er der jo stadig nogle der er lamme fra halsen og ned, som bare ikke kan - tag fx Christopher Reeve (for at tage en de fleste af os kender), der INTET kunne selvom han frygtelig gerne ville. Han kunne ikke engang trække vejret selv til sidst.

Fordi man kender én eller nogen, så kan man jo ikke sammenligne dem med resten af den danske befolkning.
Det er jo derfor diagnoser er ligegyldige, og man kun kigger på arbejdsevnen.
Hvad den ene ikke kan, kan den anden med lethed, og den tredje med støtte...nogle får det bedre, andre får det værre, nogle bliver måske raske, eller vælger at begå selvmord. Kombinationerne er uendelige.

Nu var der en i debatten - husker ikke hvem, der skrev om fx Jason Watt. Og netop han har flere gange udtalt, at han aldrig ville kunne klare et 8-16 job, og at han i lange perioder lider af fantomsmerter, og er taknemmelig over, at han kan planlægge sin dag og sit liv præcis som han vil, og som sådan er økonomisk uafhængig.
Det er ikke meget anderledes end en førtidspensionists tilgang til tingene. Jason er bare så heldig at han kan leve af sin hobby, kan holde foredrag, deltage i tv programmer, skrive en selvbiografi mm, og ellers holde lange pauser for de penge han får ved at deltage.
- den selv samme ulykke kunne sagtens ramme helt anderledes, hvis man ikke har en hobby, ikke er kendt og ingen penge har, og sidder i en billig kørestol udlånt af hjælpemiddelcentralen og kæmper for at få en bedre, eller for at få et job/fleksjob.
Igen, kan man ikke sammenligne, for udgangspunkterne er forskellige.

Vi må heller ikke glemme, at vi diskuterer døde og lige gyldige ting. Et arbejde er ikke sådan noget man tager med sig i døden, det er meningsløst i den forbindelse.
Så det er da i orden at folk i stedet for et meningsløst arbejde der gør dem dårligere, i stedet fokusere på nærhed, familien, sammenholdet, og lægger sine få ressourcer hos dem.
De fleste der har arbejdet meget i deres liv, kommer faktisk til den konklusion når de bliver gamle, at de ikke burde have arbejdet så meget og i stedet have lagt deres energi hos familien og dem de elsker, for det er dét der virkelig betyder noget, men ofte indser de det alt for sent.

Jeg forsøger at se førtidspensionen som en gave, en mulighed for at skabe kærlige rammer for mig og mine. Der er ingen grund til at dunke mig selv i hovedet over at jeg ikke kan arbejde 2 timer om ugen, mit arbejde er her hjemme, og forhåbentlig bliver lønnen, at jeg får skabt sunde børn, der kan uddanne sig og berige samfundet med deres kunnen. For mig er det det vigtigste arbejde overhoved, alt andet er lige gyldigt.

- og ellers er jeg enig. Abraxus udtalelse om det menneskelige fartbump, fik det til at vende sig i mig, og jeg fandt den sætning endnu mere stødende end noget andet i denne debat. Det var virkelig lavmålet!!!!!

Og igen, Anette 29 - jeg ved godt du mener det godt, og jeg angriber heller ikke DIG personligt, jeg anfægter bare din holdning til begrebet ''alle''.....og forsøger så godt jeg kan, at fortælle, at vi altså er nogen der ikke kan lave kaffen eller vande blomsterne, hvis det skal foregå uden for hjemmet. Selv har jeg store vanskeligheder med at komme fra punkt A til punkt B, det er turen til målet jeg ikke kan klare - ikke selve målet.

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af helenekr

tag fx Christopher Reeve (for at tage en de fleste af os kender), der INTET kunne selvom han frygtelig gerne ville. Han kunne ikke engang trække vejret selv til sidst.

Der må jeg så lige slå et lille slag, for det at kunne noget, mod alle odds

Christopher Reeve kunne ikke trække vejret selv, fra den ene dag til den anden. Da han brækkede nakken og blev lam i 1995, fordi han røg af en hest.

Men han havde rent faktisk gæsteroller i serier efter ulykken, og en hovedrolle i en film også. Endda en ganske udmærket en. Inden hans død i 2004

http://www.imdb.com/name/nm0001659/

Oprindeligt indsendt af anette29

Hun bliver kørt ned til en institution hvor der er unge handicappede både fysisk og psykiske. og har samtaler med dem om hvordan man får en tålelig hverdag som handicappet.

Udover det skriver hun bøger i sin fritid (ved hjælp af øjenstyrret computer)

Det er godt nok flot, og det er oprigtigt ment, ikke sarkastisk. Det handler vel i lige så høj grad om at have indhold i ens liv, der giver både livsglæde og kvalitet. Og hvis man får det, ved at man kan bidrage med noget, 2½ time om ugen. Så er det jo fantastisk
Om det er frivilligt, eller hun får noget for det.

Så at hun kan noget, både med det, og skrive bøger. Til trods for at hendes krop er et fængsel, er stærkt.

Når det så er sagt, så får hun hjælp til snart sagt, alting i hverdagen, gætter jeg på? (og håber jeg da, at hun kan få)
Hvor det jo er sådan, fornuftigt nok, at jo mere vi kan, jo mere skal vi også selv. Og en del af os, har for svært ved at balancere det. Til at kunne love der er fast overskud til andet, i løbet af en uge.

Jeg gætter på det er bydende nødvendigt for din veninde, at få stimuleret forstanden. Når hun bogstavligt talt, ikke kan røre en finger. Så det er godt at der er plads til, at hun kan have de samtaler med de unge.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jeg forsøger at se førtidspensionen som en gave, en mulighed for at skabe kærlige rammer for mig og mine. Der er ingen grund til at dunke mig selv i hovedet over at jeg ikke kan arbejde 2 timer om ugen, mit arbejde er her hjemme, og forhåbentlig bliver lønnen, at jeg får skabt sunde børn, der kan uddanne sig og berige samfundet med deres kunnen. For mig er det det vigtigste arbejde overhoved, alt andet er lige gyldigt.

Jeg er så enig.

Anette29 har jo helt ret i, at de fleste kan et eller andet, problemet er jo bare, at det ikke altid er noget, som kan bruges på arbejdsmarkedet.

Og helt ærligt, så længe der alligevel ikke er arbejde til alle, hvad er problemet så i, at nogen står udenfor arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager?

Jeg har haft rygproblemer siden jeg var i starten af tyverne (nu nærmer jeg mig hastigt de 50), og jeg kan ikke længere huske hvordan det var, at være smertefri. Så det er jo "bare" en del af mit liv.

Men det, at man ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, behøver jo ikke, at være lig med, at man fokuserer på det man ikke kan.

Selvom det til tider har været ganske frustrerende med kroniske rygsmerter, så har jeg da også haft mange fordele ved det.

F.eks. var min søn syg af forkølelse 5 gange den vinter hvor han var 1,5 år, og hver gang betød det, at han var hjemme fra vuggestue i 1 uge.
Den havde dælme været svær at tackle hvis jeg havde været i arbejde.

Da min datter gik i 2 klasse så jeg mig nødsaget til, at flytte hende til en anden skole, men inden alt faldt på plads havde jeg hende hjemme i 1 uge, hvor vi faktisk ikke anede hvor hun skulle gå i skole.
Den havde også været svær at tackle i forhold til et job.

Jeg har kunnet hjælpe 2 andre forældrepar, som havde problemer med, at få tiderne til at passe sammen, ved at de kunne aflevere deres barn hos os, og så kunne børnene følges til skole. Vi boede lige overfor skolen.

Når mine børn har kammerater med hjem får jeg tit en fornemmelse af, at mange forældre ikke har ret meget tid til de dybere samtaler med børnene, men det har jeg så haft, i kraft af, at jeg har stået udenfor arb.markedet.
Og det ser jeg da absolut som noget positivt.

Har jeg ikke kunnet bidrage med andet, så har jeg da haft mulighed for, at opfostre 2 hele mennesker.

[anette29]

Oprindeligt indsendt af FibroMcs

Det er stadig en fritids interesse, er ikke sikkert din veninde kunne hvis hun fik en deadline osv som man har når man har en arbejdsgiver...

Jeg sidder feks og har det af ht lige nu kvalme har været ude at kaste op pga hovedpine, men er værre at sidde og ikke lave noget for mig lige nu så læser to sek herinde, derfor betyder det ikke at jeg ville kunne sidde i en arbejdssituation og arbejde, for det her kræver ikke meget det er på autopilot, hvorimod i en arbejdssituation ville jeg skulle gennemtænke alt og sikre mig jeg gjorde mit job, hvilket ville være umuligt for mig...

NEJ det er ikke en fritidsinteresse. Hun er ansat af kommunen !!

Hendes bog er i fritiden.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Thomas1981

Der må jeg så lige slå et lille slag, for det at kunne noget, mod alle odds

Christopher Reeve kunne ikke trække vejret selv, fra den ene dag til den anden. Da han brækkede nakken og blev lam i 1995, fordi han røg af en hest.

Men han havde rent faktisk gæsteroller i serier efter ulykken, og en hovedrolle i en film også. Endda en ganske udmærket en. Inden hans død i 2004

http://www.imdb.com/name/nm0001659/



Det er godt nok flot, og det er oprigtigt ment, ikke sarkastisk. Det handler vel i lige så høj grad om at have indhold i ens liv, der giver både livsglæde og kvalitet. Og hvis man får det, ved at man kan bidrage med noget, 2½ time om ugen. Så er det jo fantastisk
Om det er frivilligt, eller hun får noget for det.

Så at hun kan noget, både med det, og skrive bøger. Til trods for at hendes krop er et fængsel, er stærkt.

Når det så er sagt, så får hun hjælp til snart sagt, alting i hverdagen, gætter jeg på? (og håber jeg da, at hun kan få)
Hvor det jo er sådan, fornuftigt nok, at jo mere vi kan, jo mere skal vi også selv. Og en del af os, har for svært ved at balancere det. Til at kunne love der er fast overskud til andet, i løbet af en uge.

Jeg gætter på det er bydende nødvendigt for din veninde, at få stimuleret forstanden. Når hun bogstavligt talt, ikke kan røre en finger. Så det er godt at der er plads til, at hun kan have de samtaler med de unge.

Og igen en god pointe, man kan tackle meget mere, når man i forvejen er både rig og berømt og lige kan få en gæsterolle her og der.
Den mulighed har andre syge ikke, de er måske på kontanthjælp og møder modstand, har ikke penge til døgnhjælp og private læger og sygeplejersker, men skal have det tildelt under kamp, og måske ikke kunne få den nødvendige hjælp, og dermed få trukket familien med ned i magtesløsheden.

Det er svært for almindelige mennesker at få vendt skuden til noget absolut positivt, det er et fåtal der kan. Og det fåtal skal man passe på med at få gjort til barometer for, hvad alle andre kan.

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af anette29

NEJ det er ikke en fritidsinteresse. Hun er ansat af kommunen !!

Hendes bog er i fritiden.

Jeg mente også bogen....

Oprindeligt indsendt af helenekr

Og igen en god pointe, man kan tackle meget mere, når man i forvejen er både rig og berømt og lige kan få en gæsterolle her og der.
Den mulighed har andre syge ikke, de er måske på kontanthjælp og møder modstand, har ikke penge til døgnhjælp og private læger og sygeplejersker, men skal have det tildelt under kamp, og måske ikke kunne få den nødvendige hjælp, og dermed få trukket familien med ned i magtesløsheden.

Det er svært for almindelige mennesker at få vendt skuden til noget absolut positivt, det er et fåtal der kan. Og det fåtal skal man passe på med at få gjort til barometer for, hvad alle andre kan.

Ja man når ligesom til et punkt hvor man nærmest får knopper af kommunen...

Der har en kendt klart en fordel at de bare kan sige f u c k jer til kommunen og klare sig selv...