P.. og l... afslag på §18

[popiae]

eller gøre begge dele.

Det står der ingen steder at man ikke kan.

vh popiae

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af popiae

eller gøre begge dele.

Det står der ingen steder at man ikke kan.

vh popiae

Det troede jeg ikke, at man kunne.

Men så er det jo en win-win-situation, om jeg så må sige.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af popiae

eller gøre begge dele.

Det står der ingen steder at man ikke kan.

vh popiae

Åhh, hvor er det godt at jeg har jer Fedt at kunne spare med nogle der kender til systemet.

Min veninde, som jo ikke ved bedre, hun sagde efter afslaget; "Det er da klart, når de sådan lige taler med dig!!". Hmmm, de har så aldrig mødt mig eller talt med mig og ej heller har jeg skrevet med dem - endnu. En del af mine sagsbehandlere har heller aldrig mødt mig, sådan er det jo.

Almindelige mennesker ved ikke bedre, så det er så fedt at vi har K10.

Vovse, det var min psykolog der skrev udtalelsen, den kan jeg jo ikke rigtigt bruge til noget andet end at citere det lægekonsulenten har plukket ud af den. Jeg vil i min klage holde på at pensionsnævnet i den grad ignorere lægepapirerne og ikke mindst konklusionen i indstillingen fra social service.

Endvidere vil jeg holde på at jobcenteret måtte formodes at have igangsat arbejdsprøvningen på erhvervs centeret hvis de havde vurderet at dette var nødvendigt !!??

Jeg skal tale med min fagforening i dag og høre om de kan hjælpe med noget. På torsdag vil jeg tage op på kommunen, hvor der vidst nok er gratis retshjælp.

Jeg tænker også at kører begge ting samtidig, klage over afslaget, køre denne videre og så samtidig få fat i jobcenteret for opstart af arbejdsprøvningen på erhvervs centeret som de anbefaler. Min psykiater, mente ikke at man kunne kører begge ting samtidig, for så "indrømmer" jeg jo at jeg godt kan arbejdsprøves. Tjaaa, men jeg tror sgu ikke "den ene ved hvornår den anden rykker", dermed sagt, de infomere. jo ikke hinanden herom. Samtidig vil jeg da være åben for at jeg er uenig med pn, men samtidig kan jeg jo ikke være sikker på at få medhold, så jeg kan ligeså godt kører på 2 heste.

Min psykiater havde også undret sig over at jeg i 2008 blev sendt på rideskolen for arbejdsprøvning. Det var jo et sted jeg selv foreslog, da kommunen ikke rigtigt kunne finde noget, eller ikke havde tid. Om det havde gjort nogen forskel at de havde fundet et sted kan jeg jo ikke vide. Men der var megen lidt opfølgning fra deres side af. Efter de første 3 mdr. burde min daværende sagsbehandler have foreslået erhvervscenteret som afprøvningssted, da jeg kun nåede gns. 6-8 timer ugentligt på rideskolen. For det første tror jeg ikke at min sagsbehandler, som var ret ny vidste bedre og for det andet kostede det jo penge at placere mig der.

Tænk sig efter den første afprøvning på 5 mdr. gik jeg jo med til at vi skulle finde et nyt sted hvor jeg "bare lige" skulle op på 15 timer. Jeg arbejdede så lidt på Inges Kattehjem indtil da, men da kommunen ikke kunne finde et nyt sted, så kunne det da bare blive der. Det blev så planlagt, men afbrudt da jeg fik en sammenbrud kort efter og røg på psyk, hvorefter min sag ftp. startede op. Min sagsbehandler var klar til at indstille mig til ftp. i foråret 2009, men lige inden hun stoppede på kommunen i august 2009, kom der en rim og remse fra lægekonsulenten om en masse rapporter der manglede.

Sikke et cirkus. Spændt på om min fagforening er kompetente til at gå ind i sagen, hvis ikke, melder jeg mig ud for at spare de 500 - 600 om mdr.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Jeg tænker også at kører begge ting samtidig, klage over afslaget, køre denne videre og så samtidig få fat i jobcenteret for opstart af arbejdsprøvningen på erhvervs centeret som de anbefaler. Min psykiater, mente ikke at man kunne kører begge ting samtidig, for så "indrømmer" jeg jo at jeg godt kan arbejdsprøves.

Det lyder rigtig fornuftigt, at ride på 2 heste.

M.h.t. arb.prøvningen er det jo meget vigtigt, at du passer på dig selv, men det er mit indtryk, at du efterhånden ved hvad du kan klare og hvad du ikke kan klare.
Det handler om, at være tro mod sig selv.

[Enteneller]

Ja du har fuldstændigt ret, jeg ved det jo godt og det var jo også derfor jeg endte med at lade mig indlægge sidste gang, jeg var fuldstændig brændt ud.

Som min psykiater sagde, så er det vigtigt at jeg får stoppet op inden det bliver for meget. F.eks har jeg lige siddet og samlet læge papirer og finder at der mangler en status rapport fra min psykiater, den ligger på en mail i det tidligere computer program og forsvandt så da computeren gik ned. Om lidt er det en halv time på sofaen, for jeg har været oppe i to timer og har overskredet min grænse allerede.

Ja bare lidt om mig der .

Jeg kan blive helt stresset over at skulle huske at aflevere klagen i tide, men jeg skal jo lige modtage aktindsigten først. !!

Jeg kunne også godt tænke mig at klage til beskæftigelses udvalgsformanden for job centeret over håndteringen af min sag, ham har jeg jo klaget til tidligere. At det først 2 år efter 1 arbejdsprøvning vurderes at der skal en ny og mere skånsom til. Samt at lederen af socialservice, der indstiller mig, samtidig sidder i pensions nævnet som giver mig afslag.

Jeg klager i al fald til ham hvis der er ventetid ved min sbér og erhvervs centeret. Naturligvis skal der heller ikke være for mange heste igang samtidigt, jeg syntes bare at det er for dårligt sagsbehandling af alle instanser.

[Ninja]

Tjaaa, jeg har jo altid holdt på at jeg ikke kunne arbejdsprøves, selv da lokummet brændte og nøglen sad på den forkerte side af døren, kunne jeg ikke arbejdsprøves. Og selv da de truede mig på mine børn, og med af fjerne kontanthjælpen, kunne jeg ikke arbejdsprøves...

Og sagen som de sagde IKKE kunne godkendes uden en arbejdsprøvning, gik meget fint igennem, selvom sidste arbejdsprøvning var over 9 år gammel.

Som en sagsbehandler engang sagde, så er det det mest utrolige klienterne kan, hvis de blot tror, der ikke er en vej uden om.

Skal man undgå en arbejdsprøvning, så skal der stå i ens speciallægeerklæring at det er kontraindiceret med en arbejdsprøvning. Står der først dét i papirene, så er man fredet. Men det er et ord rigtig mange psykiatere næsten ikke kan få ud af pennen, med mindre man ligger i den absolut tunge ende af ICD-10 skalaen.

Og så længe det er sådan, så må man hanke op i den sidste rest selvværd og vade ud i arbejdsprøvningen.....

Min psykiater vidste heldigvis, at jeg vitterligt ikke KUNNE, så han skrev i første hug, at det var kontraindiceret. Hvilket jeg er glad for, da det stadig er min overbevisning, at en arbejdsprøvning ville have taget livet af mig....
Så når man kæmper for overlevelse, jamen så vil man også skide på konsekvenserne.

Men det er jo de færreste der har det så grelt som jeg havde det mht arbejdsprøvning. Det var nærmest en religion, en fast forankret tro på, at det ville blive mit endeligt....

Så jeg bliver både glad og skuffet på én gang, når jeg høre om andre der alligevel giver det et forsøg. Glad fordi de måske ikke har det så skidt endda, og skuffet fordi de gør det pga indirekte tvang.....men nok aller mest ærgerlig, fordi deres behandlende netværk ikke har reddet deres røv ved at skrive det er kontraindiceret.

[Enteneller]

Hej Helene,

Du har fuldstændig ret i det du siger og jeg kan sagtens følge dig. Jeg er også bange for hvordan det skal gå, men nu har jeg jo prøvet noget lign. End ikke i 2008 burde jeg have gået i arbejdsprøvning, hvilket en psykiater jo afslutningsvis skrev i min sdp. sag, altså at jeg ikke måtte job prøves.

Jeg er jo til at tale med og jeg vil bare gerne have dette her overstået. Jeg læste et indlæg fra Maggie herinde, ny vidst nok, hun vågner med angst kl 5 om morgenen, det går bare ikke for mig. Så bliver der sagt stop.

Min psykiater er også med på at jeg skal sygemeldes hvis det går den forkerte vej, eller når det gør, men en kontra incidering vil han altså ikke lave.

Det er så skide svært at overbevise folk om hvor syg man er og at man bare ikke vil i arbejdsprøvning, men er det det der skal til for at vi kommer videre, er jeg med på den. Nu hedder det dagbog, måske allerede fra nu af og bremseklodserne i, når jeg spændes op, bliver svimmel og ude af stand til noget som helst. Endvidere hedder det stop hvis jeg igen skal ligge på sofaen i smerte. Som min psykiater siger, så skal jeg stoppe inden de kommer, det blive ikke nemt at finde ud af hvornår det er, det kan sagtens være inden jeg overhovedet kommer ud af døren.

For mig og også for Maggie, kan jeg forstå, så er der jo penge involveret ligeså. Hvis jeg "bare" var på kontanthjælp, så ville jeg da bare stå imod og lade tiden kører. Jeg bliver ved med at bruge af mine egne penge, jeg føler mig nødsaget til at jagte en afklaring.

[Lunasdatter]

EE.. det vil være en rigtig god ide at starte på at skrive dagbog allerede nu...
Så får du det med at du overforbruger/misbruger dig selv og hvad der så sker....

Og husk at lade være med at udelade noget.. alle dårligdomme og manglende livskvalitet skal simpelthen med...
Har du bivirkeninger fra din medicin, så skriver du også det.. selvom de bivirkninger måske har varet længe...

Krydser stadig fingre ♥
Knus Lone

[MTVRV1]

Jeg skriver selv dagbog og skal gøre det i 14 dage
til min sygeplejerske fra psykiatri
der skriver jeg alt ned
samt mine tanker og hvordan min kroppe har
både min fysiske og psykiske tilstand
samt hvilken medicin, fast siger sig selv
men løbende (PN), skriver jeg ned
den tager jeg med på kommunen og en oversigt hvad mine 3 år i systemet er gået med
har været igennmem en masse undersøgelser
det har jeg altid gjort både til læger og sagsbehandler
gider absolut ikke og sige det statede for 9 år siden og bla bla
skal nemlig til møde omkring min arbejdsevne for første gang,
siden jeg afsluttede min arbejdsprøvning for 2 år siden
det går ikke stærkt i dette system

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Nu hedder det dagbog, måske allerede fra nu af

Sidst jeg skulle i afprøvning begyndte jeg, at skrive dagbog 14 dage før jeg skulle starte i praktikken, netop for at vise forskellen på, om jeg får lov at "passe mig selv" eller om jeg kostes rundt med.

M.h.t. at sige fra før man når grænsen skal man jo lige finde grænsen først.

Nogle gange tror jeg godt, man kan være nødt til liiige at komme over grænsen, for at vise, at man ikke bare er et pivehoved der pakker sig selv ind i vat og bomuld, ellers risikerer man nemt, at man ikke bliver taget seriøst.

Psykiske problemer har jeg ikke meget forstand på, mit eget problem er ryggen, og i min sidste praktik gav jeg den jo gas fra starten, det gik jo helt fint, men da jeg mødte op torsdag morgen, efter at have haft fri om onsdagen, kunne jeg godt mærke hvad klokken var slået, efter en time blev jeg nødt til at gå hjem.

Jeg tog så en uge derhjemme og startede så op i et mere roligt tempo, så havde jeg vist, at jeg gerne ville, men kunne så også skrive om konsekvenserne i min dagbog.