P.. og l... afslag på §18

[Ninja]

Tjaaa, jeg har jo altid holdt på at jeg ikke kunne arbejdsprøves, selv da lokummet brændte og nøglen sad på den forkerte side af døren, kunne jeg ikke arbejdsprøves. Og selv da de truede mig på mine børn, og med af fjerne kontanthjælpen, kunne jeg ikke arbejdsprøves...

Og sagen som de sagde IKKE kunne godkendes uden en arbejdsprøvning, gik meget fint igennem, selvom sidste arbejdsprøvning var over 9 år gammel.

Som en sagsbehandler engang sagde, så er det det mest utrolige klienterne kan, hvis de blot tror, der ikke er en vej uden om.

Skal man undgå en arbejdsprøvning, så skal der stå i ens speciallægeerklæring at det er kontraindiceret med en arbejdsprøvning. Står der først dét i papirene, så er man fredet. Men det er et ord rigtig mange psykiatere næsten ikke kan få ud af pennen, med mindre man ligger i den absolut tunge ende af ICD-10 skalaen.

Og så længe det er sådan, så må man hanke op i den sidste rest selvværd og vade ud i arbejdsprøvningen.....

Min psykiater vidste heldigvis, at jeg vitterligt ikke KUNNE, så han skrev i første hug, at det var kontraindiceret. Hvilket jeg er glad for, da det stadig er min overbevisning, at en arbejdsprøvning ville have taget livet af mig....
Så når man kæmper for overlevelse, jamen så vil man også skide på konsekvenserne.

Men det er jo de færreste der har det så grelt som jeg havde det mht arbejdsprøvning. Det var nærmest en religion, en fast forankret tro på, at det ville blive mit endeligt....

Så jeg bliver både glad og skuffet på én gang, når jeg høre om andre der alligevel giver det et forsøg. Glad fordi de måske ikke har det så skidt endda, og skuffet fordi de gør det pga indirekte tvang.....men nok aller mest ærgerlig, fordi deres behandlende netværk ikke har reddet deres røv ved at skrive det er kontraindiceret.

[Enteneller]

Hej Helene,

Du har fuldstændig ret i det du siger og jeg kan sagtens følge dig. Jeg er også bange for hvordan det skal gå, men nu har jeg jo prøvet noget lign. End ikke i 2008 burde jeg have gået i arbejdsprøvning, hvilket en psykiater jo afslutningsvis skrev i min sdp. sag, altså at jeg ikke måtte job prøves.

Jeg er jo til at tale med og jeg vil bare gerne have dette her overstået. Jeg læste et indlæg fra Maggie herinde, ny vidst nok, hun vågner med angst kl 5 om morgenen, det går bare ikke for mig. Så bliver der sagt stop.

Min psykiater er også med på at jeg skal sygemeldes hvis det går den forkerte vej, eller når det gør, men en kontra incidering vil han altså ikke lave.

Det er så skide svært at overbevise folk om hvor syg man er og at man bare ikke vil i arbejdsprøvning, men er det det der skal til for at vi kommer videre, er jeg med på den. Nu hedder det dagbog, måske allerede fra nu af og bremseklodserne i, når jeg spændes op, bliver svimmel og ude af stand til noget som helst. Endvidere hedder det stop hvis jeg igen skal ligge på sofaen i smerte. Som min psykiater siger, så skal jeg stoppe inden de kommer, det blive ikke nemt at finde ud af hvornår det er, det kan sagtens være inden jeg overhovedet kommer ud af døren.

For mig og også for Maggie, kan jeg forstå, så er der jo penge involveret ligeså. Hvis jeg "bare" var på kontanthjælp, så ville jeg da bare stå imod og lade tiden kører. Jeg bliver ved med at bruge af mine egne penge, jeg føler mig nødsaget til at jagte en afklaring.

[Lunasdatter]

EE.. det vil være en rigtig god ide at starte på at skrive dagbog allerede nu...
Så får du det med at du overforbruger/misbruger dig selv og hvad der så sker....

Og husk at lade være med at udelade noget.. alle dårligdomme og manglende livskvalitet skal simpelthen med...
Har du bivirkeninger fra din medicin, så skriver du også det.. selvom de bivirkninger måske har varet længe...

Krydser stadig fingre ♥
Knus Lone

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Nu hedder det dagbog, måske allerede fra nu af

Sidst jeg skulle i afprøvning begyndte jeg, at skrive dagbog 14 dage før jeg skulle starte i praktikken, netop for at vise forskellen på, om jeg får lov at "passe mig selv" eller om jeg kostes rundt med.

M.h.t. at sige fra før man når grænsen skal man jo lige finde grænsen først.

Nogle gange tror jeg godt, man kan være nødt til liiige at komme over grænsen, for at vise, at man ikke bare er et pivehoved der pakker sig selv ind i vat og bomuld, ellers risikerer man nemt, at man ikke bliver taget seriøst.

Psykiske problemer har jeg ikke meget forstand på, mit eget problem er ryggen, og i min sidste praktik gav jeg den jo gas fra starten, det gik jo helt fint, men da jeg mødte op torsdag morgen, efter at have haft fri om onsdagen, kunne jeg godt mærke hvad klokken var slået, efter en time blev jeg nødt til at gå hjem.

Jeg tog så en uge derhjemme og startede så op i et mere roligt tempo, så havde jeg vist, at jeg gerne ville, men kunne så også skrive om konsekvenserne i min dagbog.

[Enteneller]

Lige idag orker jeg nada, dette til trods for at jeg startede dagen med at løbe en tur. Fik så eksmanden forbi til kaffe, hvorefter jeg har min dejlige datter resten af dagen. Men jeg er smadret efter blot at have været "på" 20 min. Der er lidt angst inde over tiltrods for, at vi, min datter og jeg lige har ligget på sofaen, jeg har bare været for meget på.

Jeg skal se, at få skrevet til min sbér fra dec, vil maile hende om afslaget og tiltaget omkring arbejdsprøvningen, samt bede hende om en tidshorisont herfor.

Man overraskes stadig over hvor skrøbelig man er som psykisk lidende (sikkert samme for fyskiske). Som min svigerinde sagde til mig i går; "lad nu være med at spille verdensmester og gøre mere end du nu kan". Jeg spiller som ikke vm, men når man har energien kører man på den, dog ved jeg med sikkerhed, at angsten vil være klart indeover når det går igang og jeg får ikke energi til noget som helst. Vi må se hvad det bliver til.

Den der dagbog, lavede i den på pc. eller en "kina-bog" i tog med rundt?

Venter også stadig på akt indsigt fra pn....

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Den der dagbog, lavede i den på pc. eller en "kina-bog" i tog med rundt?

Jeg skrev den på pc om aftenen inden jeg gik i seng, men jeg havde en blok liggende herhjemme, som jeg skrev stikord på i løbet af dagen.

F.eks. når jeg kom hjem fra praktikken skrev jeg lige lidt om hvad jeg havde lavet.

Nogle aftener sad jeg dér og kunne bare ikke huske, hvad jeg havde lavet hele eftermiddagen, men så startede jeg med at skrive om morgenstunden, formiddagen, så sprang jeg evt. videre til aftenen, pludselig begyndte det så at dukke op i hukommelsen, så hele dagen blev beskrevet.

[MTVRV1]

Jeg skriver selv dagbog og skal gøre det i 14 dage
til min sygeplejerske fra psykiatri
der skriver jeg alt ned
samt mine tanker og hvordan min kroppe har
både min fysiske og psykiske tilstand
samt hvilken medicin, fast siger sig selv
men løbende (PN), skriver jeg ned
den tager jeg med på kommunen og en oversigt hvad mine 3 år i systemet er gået med
har været igennmem en masse undersøgelser
det har jeg altid gjort både til læger og sagsbehandler
gider absolut ikke og sige det statede for 9 år siden og bla bla
skal nemlig til møde omkring min arbejdsevne for første gang,
siden jeg afsluttede min arbejdsprøvning for 2 år siden
det går ikke stærkt i dette system

[Gizmo]

Jeg fik en "kina-bog", der hvor jeg var i arbejdsprøvning, men fik kun skrevet et par enkelte noter i den. Jeg skrev den i stedet på pc'en. Så er det også nemmere at sende til sagsbehandler, synes jeg. Den røg bare af sted i en mail.

Og det var mere eller mindre altid det sidste jeg gjorde, inden jeg gik hjem fra afklaringen. Min hukommelse svigtede lidt på det tidspunkt, så jeg ville gerne have det ned på skrift, mens det ligesom var frisk i erindringen.
Når jeg kom om morgenen skrev jeg lidt om, hvordan det var gået derhjemme dagen før, hvis der var sket noget anderledes.

Skrev dog også derhjemme i weekenden bla., og sendte det så bare frem og tilbage via mails, så jeg faktisk havde en kopi både herhjemme og i afklaringen.

Til sidst i min afklaring var det eneste, jeg magtede, at få skrevet i den dagbog - og det står også i mine papirer.

[Enteneller]

Hej Gizmo,

Det er mere fordi min egen computer er nede og den min datter har hos mig, den bruger jeg også, men jeg ønsker jo ikke at hun skal læse i min dagbog, ved dog også at hun ikke sådan vil snage.

I dag bliver jeg altså helt i tvivl om jeg KAN kører på to heste. Er bange for at kort huset vælter igen og angsten bliver en svær del af min hverdag igen. Ingen tvivl om at det er også er fordi jeg har min skønne, skønne datter, men selv mine dejlige sætter min psyke under pres. Det føles som at få en beton klods på ryggen, hvor jeg dårligt kan trække vejret. Årrrhhh noget l...

Jeg tør ikke lige nu at starte noget nyt op, tror at jeg lige vil kører den anke til ende, det er jo kun penge det handler om for at få en afklaring. Jeg må nok koncentrere mig om een ting ad gangen og holde det der multitasking fra døren.

Måske skulle jeg skrive til min psykiater hvordan jeg har det, så han kan få en fornemmelse af hvilket pres jeg er under idag. Jeg er nok nød til at styre mig selv, så jeg ikke ryger lige lukt ud det psykiske ******* igen........

Med tiden må jeg få systematiseret den dagbog der....

[Lunasdatter]

EE... for ikke at skulle multitaske, så prøv bare at skrive stikord op enten på et stk papir, en kinabog eller noget helt andet..

Bare en dato ... og så begyndende angst .. og hvad du ellers vil skrive..
Det behøver slet ikke at være det helt store..

Disse stikord er ret så gode at ha med din din psykiater eller du kan bruge dem når/hvis den der arb.prøvning starter..

Jeg tror at vi har et gen, der fortæller os at lige pt så er der overskud.. så nu skal der enten klares en masse huslige ting eller ud at gå en lang tur... og så må sofaen bare ha glæde af os de næste mange timer.. ♥
Knus Lone