|
Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
10-05-2024, 09:05 | #71 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Bliv klogere og lyt... ADHD/ADD
|
11-05-2024, 08:56 | #72 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Det kan ramme alle.
https://www.berlingske.dk/samfund/de...rt-milliard-om
Det kan ramme alle. Og nu bruger København næsten en kvart milliard om året på forældre, der må gå derhjemme, fordi deres børn falder ud af skolesystemet Der er sket endnu en markant stigning i antallet af børn, der bliver syge af at gå i skole, viser nye tal. Konsulent Katrine Bonde Nielsens datter er en af dem, og hun føler sig »magtesløs«. Der er mange tydelige tegn på, at børn og unge i stigende grad mistrives. Men få tegn er så tydelige som de stigende udgifter til forældre, der må tage orlov eller gå på deltid for at tage sig af deres børn, som lider af angst for skolen eller såkaldt skolevægring. Og dem er der mange af. Rigtig, rigtig mange af. Alene i 2023 brugte Københavns Kommune 240 millioner kroner på at give kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til 1.027 forældre, der i større eller mindre grad går hjemme med deres børn. Det viser nye tal, som Berlingske har fået udleveret. Året før var det 197 millioner kroner, og kurven går kun en vej. Opad. Ifølge Socialforvaltningen i København går alle 240 millioner kroner ikke nødvendigvis til forældre til børn med skolevægring, men det er sikkert at sige, at det er skolevægring, som er skyld i den store stigning. Og det er alarmerende, siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA UC. »Det er jo virkelig et betydeligt beløb, og det gør ondt i en kommunekasse. Men først og fremmest dækker det over, at der står nogle forældre og børn i en utrolig hård situation. Det er børn, der slet ikke kommer i skole. Det har en stor slagside. Og for familierne er det jo en ørkenvandring,« siger han. Andreas Rasch-Christensen »mener godt, man kan sige, at de her børn er fanget i et skolesystem, der ikke virker«. »Systemet indeholder de rigtige komponenter, men de spiller ikke ordentligt sammen,« siger forskningschefen, der kalder situationen »helt uholdbar«. Skolevægring kan ramme alle Skolevægring har store konsekvenser for både børn, forældre og samfundet generelt. Nogle børn reagerer kraftigt på høje lyde i klasseværelset, nogle børn får angstanfald, når de nærmer sig skolen. Mange kan end ikke stå ud af sengen. Det rammer oftest de efterhånden mange børn med en diagnose som autisme eller adhd, men det rammer også mange andre. Og når det gør, martrer det familier og koster samfundet milliarder. Alene i 2022 brugte landets kommuner samlet set 1,8 milliarder kroner på tabt arbejdsfortjeneste til forældre. »Som mor føler jeg mig magtesløs« En årsag til, at så mange forældre må gå hjemme, er, at der ikke er plads på specialskolerne, og at sagbehandlingstiderne er enormt lange. En af de forældre, der har et barn i skolevægring, er Katrine Bonde Nielsen fra Brønshøj. Hun er cand.scient.pol. og arbejder til daglig som konsulent i den faglige organisation FOA på nedsat tid, mens hun får dækket tabt arbejdsfortjeneste. Hendes datter har autisme og mistrivedes i skolen. Da hun startede i 4. klasse, blev det for meget. Hun udviklede en skolevægring, der er så kraftig, at hun i dag får angst af at bruge en lineal. »Som mor føler jeg mig magtesløs, for min datters ve og vel er overladt til andres vilje,« siger hun. Selvom Katrine Bonde Nielsen på flere forskellige måder forsøgte at banke døren ind og få et specialtilbud til sin datter, mislykkedes det først. Datteren endte med at sidde hjemme i 12 måneder uden et skoletilbud, før hun 1. marts startede på en behandlingsskole. Det er et midlertidigt tilbud, hvor hun går halvanden time om ugen. Forløbet har trukket store veksler på familien, der består af mor, far og to døtre, der begge har autisme. »Der er ingen forældre, som ønsker, at deres børn bruger det meste af dagen på at høre bånd og se YouTube,« siger hun. Inklusionen, der ekskluderer Når man taler om skolevægring, bliver den såkaldte inklusion ofte nævnt som en af årsagerne. Inklusion er princippet om, at så mange børn som muligt skal inkluderes i skolens undervisning – også selvom de har nogle særlige behov, som betyder, at de i gamle dage havde gået på specialskole. Mange eksperter og parter er enige om, at inklusionen ikke virker. At den har skadet læring, trivsel og rammerne i skolen. Andreas Rasch-Christensen stødte på skolevægring første gang for 12-13 år siden. Netop da inklusionsloven blev lavet og inklusion blev introduceret som et bærende princip i skolen. »Så skolevægring er blevet et problem, der er koblet til inklusionsudfordringerne. Og så er der kommet nye tendenser til, hvor mange børn og unge får angst, depression og andre diagnoser. Det forstærker bare problemet,« siger han. Svaret er mere inklusion Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K), anerkender, at kommunerne står med en udfordring, der skal tages hånd om nu. Han erklærer sig først og fremmest glad for, at forældre kan få tabt arbejdsfortjeneste, når de går hjemme. Men han vil gerne vende udviklingen, hvor flere børn falder ud af folkeskolen. København satte sidste år en stor specialanalyse i søen. Det gjorde de for at blive klogere på, hvordan kommunens folkeskole kan rumme flere af de børn, som har det svært. I juni bliver der fremlagt nogle anbefalinger for politikerne, og så vil kommunen overveje, hvordan man fremover skal indrette specialskoleområdet. Det betyder vel, at der skal være færre, der forlader folkeskolen? »Der må godt være færre, ja.« Mange forældre med børn i skolevægring søger en specialskole til deres børn, fordi de får angst og skolevægring af at gå i folkeskolen. Er det ikke hårdt at skulle sige til de forældre, at deres børn må blive i folkeskolen? »Jo, det er derfor, jeg er glad for den seneste skoleaftale fra Christiansborg, der vil betyde, at vi laver en bredere folkeskole, så den faktisk kan rumme de her elever,« siger Jakob Næsager. Og han ser gerne, at København kommer til at »gå forrest«, når der skal indrettes et nyt skolesystem, hvor flere skal blive i folkeskolen. Han peger på, at man i dag kan starte i børnehaveklassen på en specialskole. »Der vil vi se på, om ikke de fleste af dem burde starte i en almen klasse i stedet. For kan de lykkes der, så skal de jo ikke i specialskole,« siger han. På samme måde vil han se på, om specialskoler i højere grad skal være noget midlertidigt. Men Jakob Næsager, hvis man i København siger, at der skal blive langt flere i folkeskolen, begår man så ikke samme fejl som inklusionsreformen igen? »Vi er et helt andet sted, end da inklusionsreformen blev indført. Vi er ved at skabe en folkeskole, der er en meget bredere og mere rummelig folkeskole med flere voksne. Det tror jeg er et af grebene.« Triste hilsner |
16-05-2024, 18:22 | #73 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Børns ret til akut hjælp fra PPR folketingsbeslutning
Børns ret til akut hjælp fra PPR folketingsbeslutning
B 184 Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til akut hjælp fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning). Af: Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Sigurd Agersnap (SF) Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget Samling: 2023-24 https://www.ft.dk/samling/20231/besl...ag/1/index.htm https://www.ft.dk/samling/20231/besl.../1/2865438.pdf Børne- og Undervisningsudvalget Til: Udvalgets medlemmer Dato: 13. maj 2024 B 184 Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til akut hjælp fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning). Af Charlotte Broman Mølbæk (SF), Sigurd Agersnap (SF) Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget Frist for spørgsmål Frist for svar Frist for ændringsforslag Frist for betænkningsbidrag Politisk drøftelse og betænkningsafgivelse fredag den 17. maj 2024 kl. 15.00 onsdag den 22. maj 2024 kl. 10.00 onsdag den 22. maj 2024 kl. 12.00 onsdag den 22. maj 2024 torsdag den 23. maj 2024 Med venlig hilsen Mischa Vedis Juul Andersen, Udvalgssekretær Hilsen Peter UDVIKLING: https://www.ft.dk/samling/20231/besl.../2/2869915.pdf Udkast til Betænkning over: Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til akut hjælp fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) [af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Sigurd Agersnap (SF)] 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2024 og var til 1. behandling den 15. maj 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget. FORKASTET. https://www.ft.dk/ripdf/samling/2023...etaenkning.pdf Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse uændret. Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand- ling. Læs Betænkningen med røverhistorier Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 27-05-2024 kl. 20:41. |
19-05-2024, 10:32 | #74 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Katalog over tilbud på specialområdet
BØR LÆSES I LINKET MED MANGE RELEVATE OPLYSNINGER:
https://www.kk.dk/sites/default/file.../4-bilag-2.pdf Bilag 2 til Budgetanalysen på specialområdet - Katalog over tilbud på specialområdet Indledning Dette katalog indeholder beskrivelser af tilbud på specialområdet, som er tilgængelige for børn og unge i Københavns Kommune. Formålet med kataloget er at skabe et samlet dokument, hvori forskellige målgrupper (politikere, forvaltning og fagpersoner) kan søge informationer omkring tilgængelige tilbud. Således beskrives formål, målgruppe for hver type tilbud, samt indeholder informationer om de enkelte tilbud. Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 1. INSTITUTIONER, SKOLER, GRUPPER OG KLASSER 6 Specialdaginstitution 6 Tilbud til udviklingshæmmede børn 7 CP-Børnehaven 7 Krudtmøllen 7 Hvalen 7 Troldpilen 7 Tilbud til fysisk handicappede børn 7 Centerbørnehaven 7 Tilbud til multihandicappede børn 7 De fire Birke 7 Guldregn 7 Basisplads 8 Basispladser/grupper for børn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne 9 Børn med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne I lettere grad 9 De 5 årstider 9 Lærkereden 9 Villa Valby 9 Kennedygården 9 Månestrålen 9 Normalt begavede børn med autismespektrums-forstyrrelser 9 Arken 9 Børnehave labyrinten 10 Børnehuset Katholm 9 Børnehuset Mosen 9 Tryllefløjten 10 Børn med hørehæmming 10 Konkylien 10 Basispladser/grupper for børn med psykosociale vanskeligheder 11 Børnehuset Haven 11 Eksperimentalinstitutionen 11 Idrætsvuggestue, Miniajax- børn i bevægelse 11 Udflytterbørnehaven Asmundsminde 11 Børnehuset Læssøgården 11 Hvepsebo 11 1 Utterslev Kirkes Børnegård 11 Udflytterbørnehaven Kattingeværk 11 Basispladser/grupper for børn med nedsat immunsystem 11 Børnehaven Regnbuen 11 Basisdagplejen 12 Specialskole 12 Engskolen 13 Frederiksgård Skole 14 Undervisning af elever med kontakt- og kommunikations-vanskeligheder 15 Frejaskolen 15 Friluftsskolen 16 Undervisning til børn med vidtgående specifikke indlæringsvanskeligheder 17 Skolen i Charlottegården 17 Specialklasse på Matthæusgades Skole 17 Skolen på Kastelsvej 18 Skolen Peter Vedelsgade 19 Børn med vidtgående generelle indlærings-vanskeligheder 19 Skolen i Ryparken Ryparken 81 19 Strandparkskolen 19 Øresundsskolen 19 Specialfritidstilbud 20 Fritids- og klubtilbud til børn med vidtgående specifikke indlæringsvanskeligheder 20 Specialfritidshjem/KKFO 21 Fritidshjemmet ved Strandparkskolen 21 KKFO ved Øresundsskolen 21 Basisgrupper i almindelige fritidshjem. 21 Basisfritidshjemmet "Hornemannsvænge" 21 Den integrerede Institution 21 Den Integrerede Institution 21 Klubtilbud 22 Den Integrerede Institution 22 Den Integrerede Institution 22 LAVUK 22 Fritidstilbud til elever med kontakt- og kommunikationsvanskeligheder 22 KKFO ved Frejaskolen 22 Specialfritids- og Ungdomsklubben Rughave 22 Specialklasserække 23 Læseklasserække 23 Hellig Kors Skole 23 Kirkebjerg Skole 23 Østrigsgades Skole 23 Lykkebo Skole 23 Nyboder Skole 24 Klasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder 25 Frederiksgård Skole 25 Engskolen 25 Jagtvejens Skole 25 Dyvekeskolen 25 Støtteforanstaltninger i institutioner 26 Praktisk pædagogisk medhjælp 28 Enkeltintegration i skoler 28 2 Familieorienterede tilbud 28 Familieklassen - Sortedamskolen 28 Flerfamilieskolen Villa Rolighed 29 Observationsklasser 29 Amager Fælled Skole 30 Bispebjerg Skole 30 Bavnehøj Skole 30 Heimdalsgade Overbygningsskole 30 Sundbyøster Skole 30 Indskolingsklasser 30 Valby Skole 30 Katrinedals Skole 30 Grundtvigs Skole 31 Gerbrandskolen 31 Hellig Kors Skolen 31 Lundehusskolen 30 Sundpark Skole 30 Strandvejsskolen 31 Voldparkens Skole 31 Vesterbro Ny Skole 31 Skolegrupper (herunder §12,stk. 2 ”nedsat undervisningstid”) 31 Sjællandsgade Skole 31 Kildevældsskolen 31 Klostervængets Skole 31 Heldagsskole (i samarbejde med SOF) 32 Heldagsskolen i Valby 32 Heldagsklassen Tingbjerg 32 Undervisning på dag- og døgnbehandlings-tilbud 33 Basen Skole 33 Den Gule Flyver 33 Roadrunner, Den mobile Dagbehandling 34 Den Socialpædagogiske dagbehandlingsskole Sputnik 35 Fyrtårnet 36 Pilelygård 36 Karlsvognen 36 Isbryderen 36 Projekt-Pulz 37 Skolen ved Gasværksvej 37 Trianglen Skole 38 Dagbehandlingsinstitutioner 39 Dagbehandlings-institutionen Arildsgård 39 Skole- og behandlings-institutionen Solbakken 40 Dagbehandlingsinstitutionen Frederikshøj 39 Specialinstitutioner 41 Behandlingshjemmet Baunegård 41 Ungdomshjemmet Seden Enggaard 41 Tølløse Børne- og Ungdomspension 41 Døgninstitutioner for skolesøgende børn 42 Behandlingshjemmet Donekrogen 42 Behandlingshjemmet Egelundshuset 42 Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård 43 Børnehjemmet Jacob Michaelsens Minde 43 Døgninstitutionen Kastaniegården 42 3 Behandlingshjemmet Kokkedal 42 Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand (inkl. Viskinge?) 43 Behandlingshjemmet Solhjem 43 Skole- og behandlingshjemmet Spanager 43 Flerfamilieskolen ved Furesøen og DKO, kursussted for børn og deres familier 44 Flerfamilieskolen ved Furesøen 44 DKO 44 Grupperne 44 Heltidsundervisning i Ungdomsskolen 45 Byhøjskolen 45 Dagkursus 45 Ungdomsskolen i Hindegade 46 Nye Veje og it-projektet Genstart 46 10. klassemiljø i Jemtelandsgade 46 Ungdomsskolen i Utterslev 47 Undervisningstilbud til børn og unge anbragt uden for kommunen 48 Grennesminde Birkerød 48 Skolen Mir 49 Korsbjerggård Skole 49 Rejseskolen 50 VIKASKU 51 2. UNDERSTØTTENDE TILBUD OG AKTIVITETER 52 Specialcenter (skoler) 52 AKT, Adfærd, Kontakt og Trivselsvejledere 52 PPR 53 Støtte og Rådgivning (PPR) 53 Specialpædagogisk bistand (Småbørnscentre) 54 Mønsterbrydning (skoler) 55 Socialkompensations-pulje (daginstitutioner) 55 Skole psykiatrisk center 56 Børneklinikken 56 Ungdommens Uddannelsesvejledning 57 ”Unge tosprogede rollemodeller” 57 ”Plads til alle” 57 ”Mentor som Netværksskaber” 58 ”Genstart” 59 ”OPS- Opsøgende Vejlederteam” 59 Tværfaglige netværk 60 Fysio- og ergoterapi 61 Socialrådgivere på skoler 62 Hilsen Peter |
07-06-2024, 10:54 | #75 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Manglende viden om konsekvenserne senere, bedrøveligt
Flere københavnske børn med ADHD og autisme skal gå i den almindelige folkeskole
Planen skal løse problemet med stigende udgifter til specialområdet, der bare vokser år for år. https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...GlLbBvYCIv1Qy6 Langt flere børn med særlige behov skal gå i den almindelige københavnske folkeskole - og ikke på specialskole. Og mindre børn, der i dag får særlig støtte i daginstitutionerne, skal gå i børnehave på lige vilkår med andre børn. Det er nogle af hovedelementerne i en storstilet plan, Københavns Kommune har offentliggjort i dag. Målet er, at ændre både folkeskoler og daginstitutioner helt grundlæggende, og planen skal løse problemet med stigende udgifter til specialområdet, der bare vokser år for år. - Vi ved fra forskning på området, at et børneliv i en almen daginstitution eller skole giver de bedste muligheder i livet for de allerfleste børn. Men det forudsætter, at skoler og dagtilbud udvikles og får flere ressourcer, så der kan sættes tidligt og forebyggende ind, siger Gitte Lohse, faglig direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Man vil blandt andet investere i kompetenceudvikling hos lærere og pædagoger og to-lærerordninger i indskolingen. Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der afsættes 400 millioner kroner over fire år til at skabe bedre rammer for børn med særlige behov i almentilbud. Bekymring hos forældre, lærere og pædagoger Men på trods af den over 100-siders analyse og de velmenende ambitioner fra Københavns Rådhus, vækker planen stor bekymring hos både forældre, lærere og pædagoger i København. - Jeg er meget bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have for de enkelte børn, som vil komme til at få et skoletilbud, hvor der ikke er den nødvendige støtte til at de kan trives fagligt og socialt, siger formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking. - Og så er jeg bekymret for klassefællesskaberne og selvfølgelig også for lærernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø, siger hun. Analysen lægger også op til at mindre børn, der i dag får særlig støtte i daginstitutionerne og i dag har en såkaldt basisplads eller går i en basisgruppe, skal gå i børnehave på lige vilkår med andre børn. Men det er forkert at fjerne den ekstra støtte, siger Henriette Brockdorff, der er formand for BUPL i Hovedstaden. - Vores store bekymring omkring det her er, at man ikke bibeholder basispladserne, så der er et godt og solidt tilbud til de 0-6 årige børn, siger Henriette Brockdorff. Kæmpe kompetenceudvikling Tanken er, at man erstatter basispladserne med opkvalificering af pædagoger ude i hver enkelt institution. Så alle institutioner kan tage sig af børn med særlige behov. Og det er den rigtige vej at gå, mener man i fagforeningen LFS – Landsforeningen for Specialpædagoger. Der skal ske en kæmpe kompetenceudvikling og kompetenceløft, fordi for mange ansatte vil det her gøre en svær hverdag endnu sværere, siger Næstformand i LFS, Jan Hoby. I Københavns Forældreorganisation er man alt andet end begejstret for kommunens nye planer. - Jeg synes, det er helt vanvittigt, fordi helt grundlæggende har børn ret til og krav på at få den støtte, som de har brug for, for at kunne fungere i en børnehave i en vuggestue eller et fritidshjem. Det kan man ikke bare fjerne, siger Signe Nielsen, der er formand for Københavns Forældreorganisation. I Børne og Ungdomsforvaltningen forsikrer faglig direktør Gitte Lohse, at børn i København fortsat får den støtte de har brug for. - Derfor har forvaltningen lagt op til, at politikerne finder midler til at skabe en varig forandring til gavn for flest mulige børn med Budget 2025. Det skal ske i et tempo, hvor de børn, der i dag har et særligt tilbud ikke skal opleve flere skift, og hvor daginstitutioner og skoler kan udvikle deres praksis, siger hun. Politikerne i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg skal tage stilling til planen den 12. juni. Hilsen Peter |
21-06-2024, 14:04 | #76 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Maj Thorsen om voksne med autisme på Jobcentrene
https://www.facebook.com/photo?fbid=....1888694375387
KÆRE BORGERE MED AUTISME, I JOBCENTERFORLØB.... Jeg ser det igen og igen og igen... Borgere med en diagnose inden for autismespektrum presses ALT FOR MEGET i jobcenterforløb, herunder især i praktikker. Alene i denne uge har jeg bistået 2 borgere med autisme og væsentlige symptomer herpå, hvor ovenstående IGEN har været et tema. Som så mange andre af mine sager. Jeg ser mig derfor nødsaget til at vejlede om følgende til borgere med autisme (alle andre kan iøvrigt også læse med - især jobcentermedarbejdere, som behøver mere viden) Når du skal i praktik, så skal du nøje overveje, hvilket timetal der er bedst for dig. Det kan være rigtig svært for en borger med autisme at forestille sig, så her er det bedst at alliere sig med sit netværk, som kan hjælpe med at finde frem til det rette timetal. Er du sagsbehandler/virksomhedskonsulent for en borger med autisme, så trækker du venligst ca. 50% fra ift det timetal, du estimerer, at din borger kan klare at starte op på. Så er vi nok nede på et realistisk timetal. Når samtalen falder på, at du skal op i tid, så godtager du IKKE bare det timetal, som virksomhedskonsulenten/sagsbehandler foreslår. Eller kræver.... I stedet beder du om betænkningstid og drøfter så med dit netværk, hvad der er godt for dig. Netværket kan ofte mærke, om du er påvirket af et for stort timetal / for hårde arbejdsopgaver. Derefter orienterer du virksomhedskonsulent om hvad du er kommet frem til, som kan sige det videre til arbejdsgiver. Er du virksomhedskonsulent, så stop med at gentage de samme spørgsmål om, hvad borgeren kan klare. For borgere med autisme kan oftest ikke svare umiddelbart. Hvis de siger, at de ikke véd det, så er det fordi, de ikke véd det. Hvis du, som sagsbehandler/virksomhedskonsulent, kan mærke det mindste til, at borgeren ikke kan klare øgning i tid, så tager du beslutningen om at borgeren ikke skal øge i tid. Borgere med autisme vil gøre ALT for at leve op til andres forventninger, og de har det oftest ikke i sig at sige nej. De "maskerer" i stedet for, så det er svært for nogen at opdage overforbrug af ressourcer. Og så må du altså tage beslutningen for dem. Min klare erfaring er at borgerne bliver rigtig glade for nogen, som "mærker efter" på deres vegne. De kan ofte ikke selv! Og nej, det er ikke umyndiggørende. Her hjælper du tværtimod en borger med at træffe den rigtige beslutning, så borgeren ikke ender ud i et sammenbrud. Jeg er drøntrist over IGEN at sidde med en sag nu, hvor en borger med autisme er startet i et alt for højt timetal, og hvor praktikken derpå bryder sammen og borgeren ender med en nedsmeltning. Så SLAP DOG AF derude i jobcentrene, og sænk farten, for pokker da også! God weekend til jer alle ❤ (jeg er faktisk i ok humør for DK spillede uafgjort mod England igår ⚽️☺️) Hilsen Peter |
22-06-2024, 20:25 | #77 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Det er ikke min søns skyld, at folkeskolen er i krise
Far til barn med autisme: Det er ikke min søns skyld, at folkeskolen er i krise
Flere børn end nogensinde bliver visiteret til specialskolen, hvilket lægger et økonomisk pres på folkeskolen, lyder det ofte. Men er det virkelig så simpelt? Niels Henning Bladt, far til et barn med infantil autisme https://www.berlingske.dk/kommentato...at-folkeskolen Hver dag står eleverne på Tingløkkeskolen i Odense over for en kold og ubehagelig sandhed. Manglen på varmt vand i brusebadene, et resultat af manglende midler til reparation af vandrør, er blot et af mange symptomer på et større problem. Det almene skolevæsen er i krise. Men hvorfor lider skolevæsnet i hele landet? Ifølge skoleforsker Andreas Rasch-Christensen og to skolebestyrelsesformænd, som DR har interviewet, er det specialskolerne, der tager alle pengene. Flere børn end nogensinde bliver visiteret til specialskolen, hvilket lægger et økonomisk pres på folkeskolen, da de er med til at betale for det. Men er det virkelig så simpelt? Min søn blev diagnosticeret med infantil autisme som treårig og har siden da gået i specialbørnehave og specialskole. Han trives ikke i det almene. I dag kommer min søn glad og tilfreds hjem fra skolen, hvor han udfordres, trives og lærer i de rammer, som han kan føle sig tryg ved. Da jeg læste artiklerne på dr.dk, fik jeg ondt i maven. Budskabet var klart. Det var specialskolerne, som var skyld i, at skolen lider. Som forældre til et barn med særlige behov skal vi føle os skyldige. Det er vores børns skyld, at andre børn lider og ikke kan bade i varmt vand. Men er det min søns skyld, at de andre skoler lider? Lad os være klare. Der er børn, der har brug for specialundervisning, og det er vores pligt som samfund at sikre, at de får den hjælp, de har brug for. Men at placere skylden for det almene skolevæsens problemer på specialskolerne er ikke kun unuanceret, det er direkte forkert. Det er det almene skolevæsens opgave at hjælpe og løfte elever, så de trives og kan gennemføre deres skolegang. Det almene skolevæsen har været under pres i mange år. Der er blevet sparet så meget, at skolerne ikke længere har ressourcer til at håndtere de udfordringer, som nogle børn står overfor. Disse børn er blevet sendt til specialskoler, ikke fordi de nødvendigvis har brug for det, men fordi det almene skolevæsen ikke længere kan løfte opgaven. De har ikke været i stand til at løfte deres opgaver, da der ikke har været ressourcer tilstede. Det er det, vi i dag ser konsekvenserne af. Så lad os stoppe med at pege fingre og i stedet fokusere på at finde løsninger. Lad os sikre, at alle vores børn, uanset deres behov, får den uddannelse, de fortjener. For det er ikke min søns skyld, eller nogen anden elevs skyld, at systemet er i krise. Det er vores ansvar som samfund at rette op på det. Vi skal huske, at det er vores børns fremtid, der er på spil, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at de får de bedste muligheder for at lykkes. Det er vores ansvar at sikre, at alle børn får den bedste start på livet, uanset deres individuelle behov. Lad os arbejde sammen for at skabe et mere inkluderende og støttende samfund for alle vores børn. Niels Henning Bladt, far til et barn med infantil autisme Hilsen Peter TAK, til Far |
22-06-2024, 20:29 | #78 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Lidt om autisme og ADHD og lyd
En lille film, som beskriver hvad en tyk bog ikke formår
https://www.youtube.com/watch?v=K2P4Ed6G3gw Hilsen Peter |
03-07-2024, 22:38 | #79 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Et skoleskifte har reddet 16-årige Sarah:
https://woman.dk/samfund/et-skoleski...Plz-vnx5_oFmOQ
Et skoleskifte har reddet 16-årige Sarah: Hun er gået fra svær depression til glæde og topkarakterer De rette omgivelser kan få mennesker til at blomstre. Det er 16-årige Sarahs historie et godt eksempel på. Men det er ikke alle, der har samme muligheder som hende. Når en blomst ikke blomstrer, ændrer du miljøet, den vokser i - du ændrer ikke blomsten. Men det var det, som den 16-årige blomst, folkeskoleeleven Sarah følte, at hun skulle: Ændre på sig selv for at passe ind i den skole, hun gik i for to år siden. Og det førte til en svær depression og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Sarahs mor Monica Lylloff var bekymret. Det var alle omkring den 16-årige pige. For hun plejede at elske at gå i skole, fortæller moren. Men det gik hurtigt ned ad bakke, da den lille specialskole, som Sarah gik i, lukkede. Her kom hun over på en skole i nabokommunen, hvor man havde samlet alle specialtilbud i én stor skole. Det skulle rumme alle målgrupper med særlige behov. Og det var med lærere, der ikke var uddannet til at tage sig af netop dem, siger Monica Lylloff og fortæller, at der derudover var lærerflugt og derfor en enormt dårlig normering. "Min datter blev bare dårligere og dårligere. Hun holdt op med at spise og var bare ked af det stort set hver dag,” siger moren og fortsætter: "Hun ville ikke i skole. Hun blev hentet hjem konstant. Så alle var voldsomt bekymrede, fordi hun var jo ellers en pige, som elskede at gå i skole. Og var rigtig god til det." Held i uheld Det endte med, at lægen henviste hende til en dagindlæggelse i psykiatrien. "Hun havde udviklet en svær depression. Og den var uden tvivl udløst af skolemiljøet." Under indlæggelsen på psykiatrisk afdeling i Hillerød blev Sarah udredt for autisme oven i den adhd-diagnose, hun i forvejen var diagnosticeret med. Det var jo simpelthen så tydeligt at se, hvor meget de rigtige rammer gjorde for hende. Monica Lylloff, mor til Sarah Og så var hun heldig, at der fandtes et specialtilbud i kommunen for børn med autisme - og de havde en hurtig plads til hende. "Det var jo simpelthen så tydeligt at se, hvor meget de rigtige rammer gjorde for hende. Og det er ikke bare antallet af børn, fordi hendes klasse var nogenlunde det samme antal," siger moren og fortsætter: "Det handler om tilgangen, altså måden du præsenterer en opgave på, måden du besvarer spørgsmål på. Der er bare brug for hele tiden at kunne følge op, når en opgave er blevet sat i gang. Og at der er mulighed for at trække sig og give dem den ro, der ligesom er behov for." At bestige Mount Everest Hvis man dømmer en fisk på dens evne til at klatre i et træ, vil den leve hele livet i troen om, at den er dum. Og den tro levede Sarah i, da hun gik i et skoletilbud med de forkerte rammer og lærere, der hverken havde overskuddet eller de rigtige værktøjer, siger moren: "Det endte jo med, at lærerne bare sagde til hende, at nu måtte hun tage sig sammen. Og det var jo også et resultat af, at der var jo ikke de ressourcer, der var behov for," siger Monica Lylloff. Det var som en fisk, der endelig kom i vand, da Sarah kom over på den nye skole for børn og unge med autisme. Og sidste uge blev det cementeret med den sidste eksamen i niende klasse - i halen på en række andre succesfulde eksamener, hvor 16-årige Sarah er kommet ud med 10- og 12-taller: "Det er altså en pige, som har sagt hele vejen igennem, ‘jeg kan ikke noget, jeg ved ikke noget, jeg har ikke lært noget.’ Hun har bare tvivlet så meget på sig selv. Så nu har hun det jo som om, at hun har besteget Mount Everest. Altså, det er simpelthen så fantastisk," siger Monica Lylloff. Alle bør have samme muligheder Selvom Sarahs fortælling endte ud med at blive en solstrålehistorie, er det langt fra alle, der er så heldige. Og det er vigtigt for hendes mor at sætte fokus på netop det. "Der er så mange børn derude, der bliver forhindret i deres udviklingsmuligheder, fordi man ikke vil bruge de nødvendige ressourcer på at skabe forskellige skoletilbud. Det, der også gør det så forfærdeligt, er, at vi jo bare var heldige, at vi bor i en kommune, som lige havde den rigtige skole til hende," siger Monica Lylloff og fortsætter: "Der er børn i andre kommuner, som bare er dårligt stillede. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være et spørgsmål om held. At man lige præcis bor i den rigtige kommune, der har det rigtige tilbud. Man skal have de samme muligheder, uanset hvor man bor henne i landet." Udover at arbejde som jurist til daglig, er Monica Lylloff aktivist, siger hun selv. Hun er stifter og administrator af Facebook-gruppen ‘enmillionstemmer.’ En gruppe med over 40 tusind medlemmer, der kalder sig en folkebevægelse, som arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet. "Jeg kigger på Christiansborg, for det er jo dem, der sætter retning for, hvilket skolesystem, vi skal have rundt omkring i hele landet. De siger, at den almindelige folkeskole skal være for alle. Det er et meget smukt scenarie, men det er jo ikke realistisk, når man ikke ved, hvordan man skal gøre det. Vi ser, hvordan man rundt omkring i de forskellige kommuner presser flere og flere børn, som har særlige behov, sammen i en almindelig folkeskole," siger Monica Lylloff. TAK, til Sarah Hilsen Peter |
08-07-2024, 11:06 | #80 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Bliv klogere
Viden om
På disse sider kan du finde film, uddybende oplæg, tips og tricks og materiale til at printe. Du finder information om diagnoserne ADHD og ADD, angst, autisme, depression, OCD, selvskade og spiseforstyrrelser. Klik på den aldersgruppe, der er relevant for jer/dig. https://www.psykiatri-regionh.dk/cen...r/default.aspx Hilsen Peter |
|
|