|
Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
09-06-2020, 13:56 | #731 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23 |
Der står rigtigt 80-90 % af sagerne. Det står klart og tydeligt i vejledningen her i punkt 41.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330 Forskellige generelle frister 41. Efter loven er det ikke et krav, at der for hver individuel ansøgning skal træffes en beslutning om, hvad fristen i den konkrete sag skal være. Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. I så fald gælder denne frist. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under ét fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Se også punkt 46 om overholdelse af frister. |
01-07-2020, 11:31 | #732 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
... og tiden går, siden 1998 hvor loven blev vedtaget, TIK TAK
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075
Ulf Baldrian Kudsk Harbo Jeg fik for nogle år siden hjulpet Ålborg kommune med at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister ved ansøgninger om ressourceforløb. Så langt så godt. Nu viser det sig dels at Ålborg kommune har lavet en meget omstændig procedure der gør det umuligt at leve op til den frist på 3 måneder de har fastsat og dels at sagsbehandlere og ledere i deres integrationshus ikke ved at der er fastsat frister for ansøgninger om ressourceforløb og er under den vildfarelse at man ikke kan søge om et ressourceforløb på det foreliggende grundlag og først kan få en afgørelse når sagen har været ved rehabiliteringsteamet. Sagsbehandler kender heller ikke til principafgørelse 83-15 hvor der klart og tydeligt står at man godt kan søge om ressourceforløb og at man har krav på en afgørelse hvis kommunen ikke vil sende sagen til rehabiliteringsmøde. Så nu skal jeg til at hjælpe Ålborg kommune med at læse og forstå både deres egne fastsatte sagsbehandlingsfrister, forvaltningsloven og principafgørelse 83-15. Det skal nok blive hyggeligt. Samtidig arbejder jeg sammen med Torsten Gejl på at vi skal have et åbent samråd om alle de kommuner der stadig ikke har offentliggjort frister for ansøgninger om ressourceforløb og det faktum at tusindvis af mennesker fastholdes på kontanthjælp og integrationsydelse uden at få afgørelser og uden klageadgang til Ankestyrelsen. Der brug for at ministeren stilles til ansvar for den systematiske ulovlige praksis i landets kommuner der forhindrer udsatte borgere klageadgang til Ankestyrelsen og det kan kun gå for langsomt her plus 7 år efter reformen blev indført. Se selv det meget præcise og grundige svar jeg har fået fra en rådgiver i Ålborg kommune; Jobcenter Aalborg Integration <[email protected]> Sendt: 18. juni 2020 12:17 Hej Ulf Proceduren i forhold til stillingtagen til evt. tilkendelse af et ressourceforløb er som følger: Rådgiver skal udarbejde den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Alle sagsakter – med fokus på de helbredsmæssige oplysninger – skal forelægges lægekonsulenten, som til mundtlig sparring med rådgiver kommer med sine lægefaglige anbefalinger om relevante og nødvendige sagsbehandlingsskridt, som rådgiver skal foretage, INDEN sagen er klar til at komme på internt teammøde. Den mundtlige sparring skal således kvalificere sagen til at komme på teammøde. Dette er praksis i Job- og Integrationshuset. Lægekonsulenten er således sparringspartner for rådgiver og er ikke tilgængelig for borgeren – og dermed heller ikke for en evt. partsrepræsentant. I YYY´s tilfælde har lægekonsulenten til den mundtlige sparring vurderet, at der var behov for at få indhentet en GHA (LÆ 145) for at få samlet de helbredsmæssige oplysninger for at få et bedre overblik. Når GHA´en er indhentet, skal den samlede sag på teammødet, hvor der skal træffes afgørelse om, hvorvidt sagen er tilstrækkelig belyst til at komme med på efterfølgende rehabiliteringsmøde til endelig stillingtagen til evt. tilkendelse af et ressourceforløb. Såfremt GHA´ en vurderes fyldestgørende med tilfredsstillende beskrivelser og lægefaglige vurderinger, er dette fuldt ud tilstrækkeligt til, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet.. Det er vigtigt at understrege, at proceduren i Job- og Integrationshuset er denne, at en sag ikke kan komme på et rehabiliteringsmøde FØREND den forinden har været forelagt til drøftelse på det interne teammøde i huset. Det er også vigtigt at understrege, at der IKKE er truffet nogen afgørelse i YYY´s sag endnu – dette vil først ske på rehabiliteringsmødet. Det er desuden vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at søge om tilkendelse af et ressourceforløb på foreliggende grundlag. Dette er kun muligt i forhold til førtidspension, hvilket ikke er muligt for YYY p.g.a. kravet om minimum 10 års bopæl i Danmark. Jeg håber, at dette er fyldestgørende svar. Såfremt du ønsker at påklage ovennævnte sagsbehandlingsskridt – procedure – i YYY´s sag, vil jeg bede dig om at kontakte teamleder Pia Jakobsen. Venlig hilsen XXX Jobcenterrådgiver Tlf. 9931 5865" Hvordan hænger ovenstående sammen med principafgørelse 83-15 hvor der står følgende?; "Det følger af principperne for god forvaltningsskik, at kommunen skal svare på borgerens spørgsmål og relevante bemærkninger i sagen. I den konkrete sag skulle kommunen derfor i begrundelsen for afgørelsen forholde sig til borgerens anmodning om at få et ressourceforløb. Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag." Peter Hansen k10 besvare: Ingen lov§ bliver udsat for større kommunal kreativitet for misfortolkning end Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Hvad mener Folketinget direkte oversat til forståeligt dansk: “"Alle 98 kommunalbestyrelser har pligt til at vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Det er ikke ansatte kommunale sagsbehandlere der fastsætter en kommunes serviceniveau eller retssikkerhed. Borgeren skal kunne, uopfordret finde sin sagsbehandlingstid, til afgørelsen normalt skal falde, FØR borgeren afsender en given ansøgning om en given hjælp. Sagsbehandleren kan undtagelsesvis udskyde en politisk fastsat frist, hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen, imod borgeren SKRIFTLIGT modtager en ny frist til afgørelsen skal falde. Kommunalbestyrelsen skal reviderer deres sagsbehandlingsfrister, hvis kommunens statistik viser at deres afgørelser falder under 80 - 90% af tilfældene, således at de offentliggjorte sagsbehandlingstider altid er realistiske”” Hvad mon det er kommunerne ikke forstår?. EKSEMPEL https://www.kk.dk/artikel/sagsbehand...lforvaltningen Ombudsmanden, Overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2015/10 HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen til kommunen Praksisnyt nr. 10 - hjemvisninger - DUKH hvor siden er nede pt. Men ved HJEMVISNINGER skal kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsfrister overholdes. Principafgørelse 83-15 “Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20151113425 Principafgørelse 64-11 “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20111010225 16 års kamp for overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 herunder adskillige lovskærpelser. http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616 Med venlig hilsen Peter |
06-07-2020, 19:42 | #733 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Ankestyrelsen: Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhe
Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ngsfrister.pdf phhmw Ja, alle brugere på k10, som har sat sig ind i Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 ved hvad Ankestyrelsens Tilsyn skriver. Hilsen Peter |
06-07-2020, 20:33 | #734 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Høje-Taastrup Kommune
phhmw.
Jeg har 5 års skolegang og har sat mig ind i Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 uden problemer, fortolkningen lov-skærpelserne, Bekendtgørelserne, Vejledningerne etc Kommunale embedsmænd, chefer, jurister, kommunaldirektører, forvaltningschefer, socialrådgivere, borgmestre og den samlede kommunalbestyrelse, vedbliver med at have manglende indsigt og forståelse for borgernes retssikkerhed. Tror du det er en tilfældighed? Kunne det være bevidst udenomssnak for ikke at komme til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2? Hvad tror du? https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...up_Kommune.pdf Sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Høje-Taastrup Kommune har den 8. januar 2020 skrevet til Ankestyrelsen. Kommunen har bedt Ankestyrelsen om en forhåndsudtalelse om, hvorvidt reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister også gælder på beskæftigelsesområdet. Resumé Ankestyrelsen vurderer, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om sagsbehandlingsfrister omfatter ansøgninger inden for de lovområder, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-16, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen vurderer desuden, at den tid, kommunen bruger på sagsoplysning, også indgår i beregningen af sagsbehandlingstiden. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvilke områder retssikkerhedsloven gælder for: § 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog § 3, stk. 2, men ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler og afgør sager efter: 1) Lov om social pension 2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 3) Lov om individuel boligstøtte 4) Lov om sygedagpenge 5) Lov om aktiv socialpolitik 6) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 7) Lov om social service, jf. dog stk. 3 8) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling 9) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 10) Lov om seniorjob 11) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 12) Lov om kontantydelse 13) Kapitel 2 i lov om friplejeboliger 14) Lov om forsøg med et socialt frikort 15) Lov om voksenansvar ved anbragte børn og unge 16) Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Det betyder efter Ankestyrelsens opfattelse, at der efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal fastsættes sagsbehandlingsfrister for behandlingen af ansøgninger inden for disse lovområder. phhmw Dansk almindeligt sprog og fortolkning: Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister og offentliggøre dem på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Det er politikerne, aldrig kommunale ansatte, som fastsætter en kommunes serviceniveau. Hvis sagsbehandleren undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen, skal borgeren skriftligt modtage en ny dato hvor afgørelsen skal falde. Hvad er det mon kommunerne ikke forstår? Hilsen Peter |
21-07-2020, 19:12 | #735 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Kreativitet på højt plan vs Tilsynet`s afgørelser
Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, en lille § som der udvises stor kommunal kreativitet for ikke at overholde.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Egedal kommune https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ngsfrister.pdf Det fremgik på daværende tidspunkt af kommunens hjemmeside under ”Sagsbehandlingstider på børn og unge med særlige behov”: ”Sagsbehandlingstiden regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget din ansøgning vedlagt alle de nødvendige oplysninger. " Det er kommunen, der har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse. Kalundborg kommune https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ngsfrister.pdf Sagen er rejst som en tilsynssag, da Ankestyrelsen på baggrund af en henvendelse blandt andet blev opmærksom på, at Kalundborg Kommune på det sociale område havde en praksis, hvorefter sagsbehandlingsfristerne først regnedes fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger var til stede for at kunne træffe en afgørelse. Vi er i forbindelse med sagens behandling desuden blevet opmærksomme på, at kommunen også har offentliggjort en separat ventetid, der ligger forud for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist for visse sager på det sociale område. Disse forhold har givet Ankestyrelsen anledning til – som tilsynsmyndighed – at vurdere, om Kalundborg Kommune herved handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kommunen skal på de enkelte sagsområder inden for det sociale område fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Det er kommunen, der har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse. Vi henviser til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og § 10: phhmw Jeg har tidligere tabt til Tilsynet over Kalundborg kommune med nøjagtig samme begrundelse i afgørelsen. Borgmesteren i Kalundborg kommune var på daværende tidspunkt formand for den private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening og har sikkert en god forklaring på, at kommunen på daværende tidspunkt kunne fortsætte ulovlighederne støttet af Tilsynet, som på daværende tidspunkt var under Statsforvaltningen. Ros til Ankestyrelsens Tilsyn, som tydeligvis har fortolket RSL § 3 stk.2 korrekt. 16 års kamp for at få de 98 kommuner til at overholde RSL §3 stk.2 http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 Hilsen Peter |
24-07-2020, 12:06 | #736 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Aarhus kommune.....
Kære Kristian Würtz
Rådmand Magistratsafdelingen for Social Forhold og Beskæftigelse VEDR.: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3 Hvor jeg er i tvil om præcis, hvilke sagsbehandlingsfrister jeg skal rette mig efter: Eksempel: Sagsbehandlingsfrist: Otte uger. Sagsbehandlingstid: 81 dage. Hjemmetræning (Lov om Social Service § 32a). Sagsbehandlingsfrist: Seks måneder. Sagsbehandlingstid: 229 dage. Hvor politikerne har vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister, dog ikke inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. SPØRGSMÅL: Hvilken frist skal jeg rette mig efter? S.U. Hvorfor nævnes der 2 forskellige sagsbehandlingsfrister/tider. S.U. Som bekendt er det politikerne, aldrig ansatte sagsbehandlere, som fastsætter en kommunes serviceniveau. Borgeren skal før afsendelse af en given ansøgning kende til sin normale dato, for en afgørelse normalt skal falde. Overskridelse af en politisk fastsat frist kan undtagelsesvis udskydes, hvis borgeren skriftligt modtager en ny dato for afgørelse. Uvedkommende begrundelser for sagen må ikke bruges for en eventuel udsættelse og alle indhentelser af oplysninger til sagen er INCL den politisk vedtagne frist. Med venlig hilsen Peter Hansen Foreløbigt svar: Kære Peter Hansen Jeg kan hermed bekræfte, at rådmand Kristian Würtz har modtaget din mail af d.d. Da rådmanden holder ferie er din henvendelse sendt til besvarelse i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Du vil modtage et svar direkte fra forvaltningen. Med venlig hilsen XXXX XXXXX XXXXX ORGANISATION & LEDELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C – T +45 89 40 20 00 www.aarhus.dk/msb Sidst redigeret af phhmw; 24-07-2020 kl. 12:42. |
25-07-2020, 09:59 | #737 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Aarhus kommune gensvar.
Kære XXXXX XXXXX XXXXX. Aarhus kommune.
Tak, for den hurtige reaktion. Men jeg ønsker at det er politikeren, Kristian Würtz som besvare min henvendelse, fordi det er den samlede kommunalbestyrelsen, som har ansvaret og pligten til at vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2. Forvaltningen, embedsmænd, sagsbehandlere har ikke adgang til at fastsætte en kommunes serviceniveau. Derfor afventer jeg gerne politikernes svar på min henvendelse, til efter ferieafholdelsen. Med venlig hilsen Peter Hansen |
27-07-2020, 10:48 | #738 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Ishøj kommune vs Ankestyrelse Tilsynet ref 691
Ishøj kommune klage til Tilsynet
Kære Tilsyn. Dette er en KLAGE. 2019 Over Ishøj kommune, som ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Der oplyses eksempelvis om ansøgning om T/A side 10-11/16 http://ipaper.ipapercms.dk/IshojKomm...ar1/?page=10#/ “Vi giver dig svar inden for 2 uger efter fremskaffelse af nødvendige dokumentation” Hvilket vil sige, at sagsbehandleren overtager fra politikeren kommunens serviceniveau samt borgeren kender ikke sin sagsbehandlingstid, til en kommunal afgørelse skal falde, som kommunalbestyrelsen skulle have vedtaget og offentliggjort. Derudover er fristerne mangelfulde. Der skal vedtages og offentliggøres, på kommunens hjemmeside, frister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Med venlig hilsen Peter Hansen Svar fra Ankestyrelsen Tilsynet 2020 Din henvendelse om Ishøj Kommune Ankestyrelsen har tidligere oplyst dig, at vi ville skrive til dig igen, hvis vi ikke havde svaret inden 8 måneder. Vi er ikke blevet færdige med din henvendelse. Det skyldes, at vi har mange tilsynssager. Tilsynssagerne er meget forskellige. Vi kan derfor ikke præcist oplyse, hvornår vi kan svare dig. Vi skriver til dig igen, hvis vi ikke når at behandle sagen i løbet af de næste 6 måneder. Venlig hilsen Ankestyrelsen Hilsen tålmodige Peter phhmw Forslag til løsning: Kære Ishøj kommune Retssikkerhedslovens § 3 stk2. Kommunalbetyrelsens bemærkning ""Vi giver dig svar inden for 2 uger efter fremskaffelse af nødvendige dokumentation"" er ulovlig. De politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister er INCL alle indhentelser af oplysninger til sagens afgørelse, som skal være inden de politisk vedtagne frister. Venligst tilret. Med venlig hilsen Tilsynet Dette brev tog mig ca 37 sekunder at skrive. 290.618 Sidst redigeret af phhmw; 27-07-2020 kl. 10:58. |
29-07-2020, 10:09 | #739 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Søger om hjælp, skal du kende til FØR du afsender din ansøgning:
https://www.ft.dk/samling/20171/lovf...om_fremsat.htm
Kommunalbestyrelsen skal desuden efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte områder fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, gælder i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse. § 3, stk. 2, gælder ikke ved beslutninger, der træffes som led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Retssikkerhedslovens § 3 gælder for behandlingen af sager efter en række sociale love og på områder indenfor beskæftigelseslovgivningen. Kommunalbestyrelserne har i dag endvidere en generel pligt til uden unødig forsinkelse at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen. Dette gælder også en afgørelse om hjemvisning af sagen til fornyet behandling. 2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også gælder for behandlingen af afgørelser, som Ankestyrelsen har hjemvist. Det har været anført, at sagsbehandlingstiderne i hjemviste sager på servicelovens område kan være meget lange. Det bør derfor fremgå af retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også gælder for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herved gøres det i retssikkerhedsloven klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også vil gælde for hjemviste sager. Kommunens behandling af disse sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold til behandlingen af førstegangsansøgninger om hjælp og støtte, som det har været anført i kritikken af sagsbehandlingen efter de nugældende regler. 2.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at det fastsættes i retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager. Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan behandle disse sager hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil. For yderligere at sikre en hurtig behandling af afgørelser, som hjemvises af Ankestyrelsen, vil der, jf. handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handica?pområdet, blive indført en særligt hurtig sagsbehandlingsprocedure i Ankestyrelsen for behandling af klager i sager efter serviceloven, hvor en tidligere afgørelse er blevet hjemvist, hvorved borgeren og kommunalbestyrelsen i mindst 90 pct. af disse sager får en afgørelse fra Ankestyrelsen senest otte uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget klagen. Dette initiativ, som ikke kræver lovændring, vil bidrage til at mindske den problemstilling, at borgere, som klager over en kommunal afgørelse, kan komme til at vente meget længe på den endelige afgørelse i deres sag i situationer, hvor Ankestyrelsen hjemviser en sag til fornyet behandling. 2.2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside 2.2.1. Gældende ret Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre sagsbehandlingsfristerne på de enkelte sagsområder. Retssikkerhedsloven indeholder ikke krav om en bestemt offentliggørelsesmåde, herunder f.eks. krav om, at kommunalbestyrelsen offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Det er således overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes dog i lovforarbejderne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslag nr. 117 fremsat den 28. januar 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3402,( www.k10.dk var forgangsmand for denne lovskærpelse) at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig bekendt med fristerne. De fleste kommuner offentliggør i dag sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside. 2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser Det forekommer i dag naturligt, at borgere kan søge information om kommunale forhold, herunder information om sagsbehandlingsfristerne for behandling af ansøgninger om hjælp på det sociale område, på kommunens hjemmeside. Borgerne bør derfor i alle kommuner kunne finde oplysninger om kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid på kommunens hjemmeside. Dette vurderes at sikre borgerne lettere adgang til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne bør derfor også fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside. 2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelserne til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside på en sådan måde, at fristerne fremgår tydeligt. Forslaget skal lette adgangen for borgerne til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister. Hilsen Peter Bilag Lov https://www.ft.dk/samling/20171/lovf...om_fremsat.htm Sidst redigeret af phhmw; 29-07-2020 kl. 10:18. |
06-08-2020, 19:02 | #740 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Svar fra Aarhus kommune. Ref # 736 & 737
Kære Kristian Würtz, Aarhus kommune
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Tak, for dit svar. CC.: Offentliggørelse og andre interessenter Desværre ser det ud til, at din forvaltning ikke har oplyst dig fyldestgørende om loven og kravende til de offentliggjorte politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. De offentliggjorte sagsbehandlingsfrister skal være realistiske. Det vil sige, at de offentliggjorte frister skal afgøres i 80 - 90 % af tilfældene, inden for de fastsatte frister, en fin ordning som tilgodeser kommunens behov for at reagerer, ellers skal de offentliggjorte frister revideres. Ombudsmanden har beskrevet det i sin udtalelse her: https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2015/10 “"I den forbindelse udtalte han bl.a., at formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange − ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenten.”" Du udlægger det som et tilbud, at der er 2 forskellige frister, for gennemskuelighedens skyld. Således opleves det absolut ikke af borgerne. Retssikkerhedsloven beskriver det så udemærket her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330 “"Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den oprindelige bestemmelse (jf. lovforslag L 228 1996/1), at hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og hvis kommunen undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om lovbrud. Se også punkt 41 om udtalelse fra ombudsmanden om overholdelse af frister. Videre fremgår af bemærkningerne, at de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder derfor vil kunne gå ind i en bedømmelse af en overtrædelse af bestemmelsen. Se kapitel 42 om de kommunale tilsynsmyndigheder.”" https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330 PKT. 41 “"Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.”” (Folketinget vedtager ikke love, som kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene) KONKLUSION. Aarhus kommune udstiller, at egne politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister ikke overholdes. Som du kalder et forsøg på åbenhed. Derfor 2 forskellige frister offentliggjort. Loven og Ombudsmanden siger, at fristerne skal være realistiske. Borgeren skal på forhånd uopfordret, på kommunens hjemmeside, se alle sagsbehandlingsfrister, hvor der falder en kommunal afgørelse. De politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis Aarhus kommune mangler adskillige områder, hvor der ikke er vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister. Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 blev vedtaget af Folketinget den 1.juli 1998. Skærpet adskillige gange, sidst i 2009, 3 x i 2018. Seneste krav er, at hjemviste sager fra Ankestyrelsen til kommunerne, skal behandles efter politikerne vedtagne friser og kan ikke mere bruges til at trække en social sag ud i uvished. Det bliver dog vanskeligt, hvis Aarhus kommune ikke har vedtaget frister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Ca 203 i antal. RSL § 3 stk.2 drejer sig hverken om økonomi, arbejdsbelastning eller Corona-krise men udelukkende om den svage borgers retssikkerhed. Derfor er jeg af den mening at Aarhus kommune bør tage en beslutning om omgående at følge Folketinget love og Ombudsmanden anbefalinger. Derfor er det mit håb, at du er enig og vil agerer derefter, eller vende tilbage til mig med juristernes fortolkning, som så Tilsynet kan tage stilling til.. Med venlig hilsen Peter Hansen Den 6. aug. 2020 kl. 14.37 skrev MSB-Rådmand <[email protected]>: Kære Peter Hansen Jeg har modtaget din henvendelse af den 24. juli 2020 omkring de, på Aarhus Kommunes hjemmeside offentliggjorte sagsbehandlingstider/-frister for behandling af ansøgninger modtaget fra borgerne på social- og beskæftigelsesområdet. I henhold til kravene i Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 har Social- og Beskæftigelsesforvaltningen fastsat sagsbehandlingstider for behandling af ansøgninger fra borgerne og offentliggjort disse på Aarhus Kommunes hjemmeside. Som du gør opmærksom på i din henvendelse, er der på hjemmesiden for de enkelte områder indenfor socialområdet angivet dels en sagsbehandlingsfrist og en sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingsfristen er den politisk fastsatte frist for, hvornår du som borgeren kan forvente at få svar ved fremsendelse af en ansøgning om støtte inden for de enkelte områder. Det er som svar på dit spørgsmål således denne frist du, som borger, skal rette dig efter ved fremsendelse af en ansøgning om støtte. Udover den lovpligtige fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister har Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, af hensyn til gennemsigtbarhed for borgerne omkring sagsbehandlingen, besluttet at supplere sagsbehandlingsfristerne med en løbende opgørelse af de faktisk realiserede gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Trods et stort og vedvarende fokus på vigtigheden af, at overholde fristerne er der på nuværende tidspunkt områder, hvor fristerne ikke har kunnet overholdes. I disse tilfælde gives borgeren skriftligt besked herom med angivelse af dato for forventet svar. Med venlig hilsen Kristian Würtz Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Tlf.: 8940 3503 E-mail: [email protected] SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Rådhuset, 8000 Aarhus C www.aarhus.dk/msb |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Fejl i statusrapport | Daffodill | Hjælpemidler til handicappede | 4 | 08-10-2010 00:08 |
statusrapport/ journalnotater | mor2 | Spørgsmål ang fleksjob | 2 | 01-03-2010 00:52 |
svarfrister | CHNEVIDE | Alt det andet | 3 | 25-08-2009 16:54 |
Statusrapport egen læge! | iben | Spørgsmål ang fleksjob | 1 | 17-11-2008 11:54 |
Vedr.Statusrapport fra kommunen | mus0025 | Din historie | 5 | 16-10-2008 18:17 |