Min mand erklæret "Systemløs"

[Hyanna]

Nu er det da rablet totalt for kommunen og den kommunale psykiater

Electroshock er sq da aller aller sidste udvej, som man brugte før i tiden, når alle muligheder for bedring af patienten var udtømte! Jeg troede endda at det var afskaffet pga. bivirkninger, og at man ikke ved hvad der sker i menneskers hjerne, når de bliver udsat for sådanne oldnordiske behandlinger

Den kommunale psykiater har da ikke undersøgt Peter, vel?

Jeg bor jo i nærheden af det gamle Psykiatrihospital i Nykøbing Sj. og har boet i området i mange år. Derfor har jeg faktisk talt med mennesker som har fået electrochock (det var tilbage i firserne), og de kunne fortælle mig at hukommelsen røg sig en tur, og at 'noget' var ændret, så at de ikke oplevede sig selv som værende 'som før' .... som om de havde 'mistet sig selv'. Ingen af dem jeg talte med var glade for 'behandlingen', og jeg kunne også lige som mærke på dem, at de 'manglede noget', som de meget syge mennesker jeg har arbejdet med i psykiatrien som socialpædagog bestemt ikke manglede uanset hvor doopet de ellers var af medicin!

Så jeg ville da også anskaffe mig en advokat, for den kommunale psykiater er sq da ikke rigtig klog! .... fra hvilket museum har kommunen hentet ham?

Jeg kan godt forstå at du ikke orker at klage til borgmester og byråd lige nu, for der jo mere end rigeligt at se til med den åndssvage kommune!

Jeg vil vove den påstand, at Peter ville få det meget bedre, hvis kommunen bevilgede ham den pension, så Peter selv får sin frihed til at bestemme, hvad der er bedst for ham, og hvilke behandlinger han vil underkaste sig!

Det var lige min umiddelbare reaktion på din update, og så vil jeg lige spørge, hvordan det med steroider kommer ind i billedet

Er kommunen nu også begyndt at 'digte'?

Nej, det her er for grotesk! Jeg mangler ord; men du og Peter skal, i hvert fald, have en masse fra en temmelig rystet Hyanna

[Peter G]

Hej igen Hyanna, og endnu engang tak for de søde ord. I øvrigt skal du da have et kæmpe tillykke med din pension.

Den omtalte kommunale psykiater er meget brugt, har forfattet flere lærebøger, er meget brugt af kommuner og medier. Han er dygtig til at udtale sig markant, og på meget kort tid, og netop derfor er han jo nok også populær blandt kommuner og mediefolk.
Han har Armani jakkesæt, Italienske sko og silkeslips, og læser man artiklen om han i ugeskrift for læger, så virker det, som før sagt, ikke som om han ville stemme på SF.

Men Kommunens psykiater (HDP) er kommet med sin udtalelse efter omkring 50 minutters samtale med Peter. Han ville ikke have mig med ind i lokalet, men jeg insisterede. Han indvilgede, på den betingelse at jeg ikke måtte sige noget.
Peter psykolog og psykiater har, som led i deres behandling, påpeget at de ikke ville tale om Peters overfald. Denne information havde jeg i forvejen ringet og givet til HDP.
Efter 7 minutter valgte han dog alligevel afkræve Peter detaljer, hvilket fik Peter til at græde, og har forværret hans generelle tilstand noget.
Jeg vil derfor mene at den form for behandling er kontraindiceret, hvilket så igen skal dokumenteres, og indføjes, så det kan komme med i en kommende sag.
Men udover hans grovkornede stil, så var han da grundig i sin spørgsmålsrække. At han så konkluderer i modstrid med alle Peters andre behandlere, er jo bare mærkværdigt, og uheldigt for Peters sag.

Grunden til det med steroider er kommet på banen, var fordi rigshospitalet havde anbefalet et vægttab før evt. operation. I den forbindelse gjorde Peter så skriftligt opmærksom på, at han havde spiller ppå landsholdet i basket ball, og havde dyrket vægttræning i 12 år, og derfor ikke ville have at hans vægt blev tolket som en "livsstilssygdom", ved enøjet at fokusere på BMI.
Det har de så valgt at gøre alligevel. De har sagt, at enten er han fed, ellers har han tager steroider, hvilket kunne medvirke til at forklare hans mentale tilstand. Suk - det er jeg i virkeligheden ligeglad med at de skriver, for i sidte ende, er det den slags usaglige udtalelser, der vil gøre det nemmere at vinde en retssag.

Det skal siges, at fedtprocenten steg en del, i forbindelse med ordineringen af antipsykotisk Zyprexa (tror jeg nok det hed).

Jeg hader selv at læse historier fra folk der vælter sig i selvmedlidenhed, og som fremstiller sager, som om verden har noget helt specielt imod dem.
Derfor tror jeg egentlig heller ikke vi har fået unikt dårlig behandling, og jeg tror heller ikke de folk der arbejder i "systemet" er facistoide svin, der nyder at gøre fortræd. Jeg tror blot at det er den åndelige fattigdom (med åndelig mener jeg ikke noget spirituelt eller new age agtigt) og mangel på rummelighed der gennemsyrer de tendenser man ser i hverdagen generelt, der giver genklang i de sociale myndigheder.

Men noget **** er det, for desværre er bevisbyrden jo vores, fordi det er os der, fra vores nuværende situation (hvor Peter jo har en indkomst) har alt at tabe. Kommunen antager jo som udgangspunkt, at vi helst ikke vil arbejde, og at vi helst vil snyde og slappe af, og dermed er man jo "skyldig" indtil det modsatte er fuldkommen utvetydigt bevist.

Nu er jeg søvnig, så vil stoppe før jeg roder mig ud i noget sludder.

Ps.

Danmark er et af de lande hvor ECT bliver brugt mest, set i forhold til indbyggertal. Det bliver tilmed giver under tvang i visse tilfælde, hvilket er ret kontroversielt.
Netdoktor og netpsyk skriver det er ufarligt (hvis man ikke er kildekritisk, så kan man hurtigt komme galt afsted). Men rigtigt mange foreninger, dannet af f.eks. psykiatriske patienter fortæller en anden historie.
Jeg vil dog ikke udtale mig for bombastisk omkring disse ting, da der måske er brugere herinde der læser med, der har gennegået behandlinger med denne teknik.

Men igen Lithium og ECT til min mand - der rammer en grænse, der ikke skal overskrides.

[zuza]

Prøv at læse denne tråd, der står en masse om, hvad en kommune må og ikke må.

Måske du kan bruge noget af det.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=8...ed=1#post87275

[Peter G]

Tak Zuza - jeg vil straks læse det igennem.

[Peter G]

Hej.

Efter at have læst denne her tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?p=8...ed=1#post87275 , så vil jeg lige tage spørgsmålet op.

Der bliver i Reintofts artikel henvist til, at der ligger specifikke afgørelser fra ankestyrelsen osv. hvor det bliver beskrevet, at der er helt specifikke operationer man ikke kan tvinge folk til at modtage, når det kommer til ryggen. Er der nogen der ved mere, og som evt. ligger inde med links eller andre henvisninger til disse afgørelser?

[zuza]

Nu har jeg vist fundet noget, du kan bruge.

Der er en masse om at "medvirke" eller ej og standsning af sygedagpenge.

Som jeg læser det, så er det KUN, hvis EGEN LÆGE anbefaler operation, og HVIS man nægter det, at sygedagpenge kan standses. Det er "kun" ved genoptræning, kommunen kan "bestemme".

Altså IKKE, fordi en lægekonsulent mener noget.

Den sygemeldtes ret til sygedagpenge falder bort, så længe den sygemeldte - en lønmodtager eller en selvstændig - på trods af lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling. Sygedagpengeretten falder endvidere bort, så længe den sygemeldte mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 2.

Du kan læse meget mere her:

http://lms-lw.lovportaler.dk/showdoc...vej20089300-k7

Og HVIS kommunen skulle finde på at standse sygedagpengene, så SKAL kommunen vejlede om, at sygedagpengene GENOPTAGES, hvis borgeren igen deltager i opfølgningen.

Den "glemmer" kommunen vist også... Kommunen "husker" kun at standse sygedagpengene, men glemmer vejledningen om resten.

Men FORLANG at få på skrift, at kommunen vil standse sygedagpengene, fordi han IKKE lader sig operere, fordi lægekonsulenten mener noget andet end egen læge.

Så kommer der sikkert andre boller på suppen.

[Peter G]

Endnu engang tak zuza. Det her indlæg bliver nok så langt, at ingen orker at læse det J.

Peter er forlænget så meget det kan lade sig gøre i det her system - 3x52 uger, så sygedagpengestoppet kommer uanset.

For lige at beskrive ryg situationen isoleret først:

Som før beskrevet, så er problemet, at Peters gamle læge skød Peters ryg problemer hen, men til sidst henviste han Peter til røntgen, derfra sagde de så der heller ikke var noget galt. Vi fik selv røntgenbillederne med hjem.
Senere viste dem til Peters kiropraktor, der sagde der var noget galt med Peters ryg. Vi ringede ingen til afdelingen der havde taget røntgen, og sagde at vi ikke kunne forstå de modstridende udsagn.
Herefter blev Peters sag taget på konference, og de medgav, at der måske godt kunne være noget galt.
Så det var herefter Peter røg på Rigshospitalet og blev scannet, og kort tid efter var der så en diagnose på de degenererede disci og modic. Det var en kirurg der gav os diagnosen, og lavede en 10 minutter undersøgelse. Herefter fortalte han, at han gerne ville operere med en smart ny teknik der hed discusprotese, der ville være en kur for rygproblemet.
Peters svoger kender en rygkirurg i Århus, og vi nævnte til mødet at vi måske også ville tage kontakt til ham. Men efter mødet med kirurgen, hvor alt jo pludseligt virkede lidt lysere efter mange smerter i lang tid, så bestemte Peters sig for, at han bare ville tage operationen.

Peter var glad, og videregav lægens ord til sygedagpenge, at der ville være tale om en kur, hvilket så også var grunden til at de forlængede ham i første omgang.

Vi var skide naive, og alt for autoritetstro, og var slet ikke inde i reglerne og rettighederne.

Rigshospitalet sendte os breve hvor de gjorde opmærksom på at Peter var på venteliste, men tiden gik. Rigshospitalet havde gjort opmærksom på at ventetiden var lang, på den nye gode operation, så vi væbnede os med tålmod, for sagen var jo klar. Peter skulle opereres af den dygtige kirurg, der kunne kurere Peters ryg, og derfor benyttede vi os heller ikke af det frie sygehusvalg.

I den mellemliggende tid fik Peter akupunktur og fysioterapi, og vi fik udarbejdet et rygspecifikt træningsprogram af en personlig træner, som Peter udførte 3x1½ time ugentligt. Men alle disse ting betalte vi selv for, for Peters læge mente ikke der var grund til behandling, da han var blevet informeret om at der var operation på vej

Men månederne gik, og efter 2x52 uger mistede sygedagpenge tålmodigheden. De indhentede status fra Rigshospitalet.

Vi bad om en kopi, og så ramte rædslen. I status stod der, at man ved vellykket operation kunne forvente nogen bedring (smertelindring), men at man ikke kunne spå om erhvervsevnen ville forbedres. Yderligere blev der så også beskrevet nogle risici vi aldrig havde hørt om før.
Så skete der flere ting. Vi indhentede oplysninger fra alle mulige undersøgelser vedr. operationen fra rapporter i USA, og fandt så ud af, at operationen slet ikke var så entydig fantastisk som den var blevet fremstillet.
Desuden varslede kommunen sygedagpengestop, fordi operationen ikke garanterede tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og at hans funktionsniveau var så dårligt at det ville være omsonst at iværksætte revalidering og arbejdsprøvning.

Vi anede på det tidspunkt faktisk ikke at der var noget der hed varighedsbegrænsning, fordi vi var hjernedøde og autoritetstro. Der var jo lige en psyke der heller ikke var for god, så jeg brugte slet ikke energi på at læse lovtekst, hvilket jeg selvfølgelig skulle have gjort. Den eneste opfølgning der skete med kommunen var at de hver 8 uge spurgte: ”har I hørt noget om hvornår Peter skal opereres?”.

Så var det her vi fandt K10, og opdagede hvor sindssyg virkeligheden var. Vi troede jo at kommunen var på vores side. Det var de jo også set i det lys, at Peter før de indhentede status, var en ”nem” klient. Han skulle bare opereres, og så ud af døren igen.

Så styrtede vores verden i grus, for ved gennemlæsning af diverse folks beretninger herinde, og nærstudering af loven, så stod det jo lysende klart, at vi havde gjort ALT det forkerte i forhold til kommunen, og at vi havde et KÆMPE dokumentationsproblem.

Vi har selv betalt for al behandling, lige med undtagelse af en enkelt psykiater Peter så et års tid, der udskrev flere slags lykkepiller, hvilket dog slet ikke var belyst grundigt i Peters sag.
Det var jo en kamp uden lige blot at få ham til at opsøge hjælp til hans sind, for efterhånden flere år siden, fordi han gerne ville fremstå stærk og selvstændig, og synes det var pinligt at have rod i hovedet.
Han havde modvilligt, fordi jeg krævede det, skrevet i den første status til kommunen, at han da tog lykkepiller og nervemedicin, men uddybede det ikke. Og det her var før jeg overtog.

Men realiteterne er, at han igennem flere år har taget medicin, har gået til psykolog og terapeut. Da det ikke virkede så godt, prøvede han så alternative behandlere som kinesiolog, NLP og hypnose, sideløbende.
Det har kostet penge, som vi heldigvis kunne klare pga. en lille arv.

Men Peter tog jo bad, klædte sig pænt på, og mandede sig op, for at virke frisk og ordentlig, før han skulle mødes med kommunen, og dengang ville han alene derind. Han skulle i hvert fald ikke vise en eller anden kommuneperson, at han var skidt, og kunne slet ikke magte tanken om at skulle sidde og udlevere detaljer om sit sind til en fremmed. Han løftede sløret en enkelt gang derinde, og sagde han ikke havde det så godt, og ofte var ked af det. Til sagde sagsbehandleren, at sådan havde alle mennesker det, som havde været på ferie, og skulle tilbage på arbejde. Herefter fortalte Peter ikke mere.

Men da sygedagpengestop kom ind af døren, så overtog jeg sagen. Set i lyset af hvor ufyldestgørende Peters praktiserende læge havde behandlet hans sygdomme, skiftede Peter læge.

Men nu skulle alt jo gå stærkt. Jeg læste et indlæg herinde, hvor der blev fortalt at en eller anden havde fået hjælp af fagforening, hvilket hverken Peter eller jeg vidste de ville/kunne (igen – vi var hjernedøde). Så vi skyndte os op til Peters fagforening.
Hun var rystet, og fik det meste af sagen opsummeret. Hun skrev en klage, hvor hun beskrev at man ikke kunne opsige dagpenge imens folk var på venteliste, og at hun ikke fandt den psykiske del var belyst. Og vi fik utroligt nok medhold.

Men nu skulle alt jo gå meget hurtigt, for kommunen ville gerne have Peter af dagpengene igen hurtigt. Vi fik fat i en psykiater, en psykolog som lægen henviste til og Peters læge indhentede alle papirer fra diverse steder, og ringede til kommunen og fortalte han var tovholder, og de altid bare kunne ringe til han, uden beregning, og få oplysninger.

Og nu kom hjælpen så i en lind strøm.
Peters læge var, efter 5 konsultationer af 2 timers varighed (for så god tid tog han sig – fed læge) ikke i tvivl om at Peter var uarbejdsygtig, og med ordentlig behandling måske ville komme op på et niveau hvor han kunne få en hverdag, hvor han kunne varetage banale daglige pligter, men at det slet ikke var relevant i forhold til et arbejdsmarked.

Peter nye psykiater tog sig mindre god tid de første par gange. Han begrundede det med, at Peter simpelthen var for ustabil til, at det ville nytte at begynde at ribbe op i de ting, både de grundlæggende, og de mere akutte (læs: voldeligt overfald). Ikke så fedt. Han udskrev en ordentlig røvfuld piller (Peter tager i dag 3 forskellige psykofarmaka og dertil smertestillende). Men til gengæld så lå konsultationerne tæt (med højest en uges mellemrum). Men psykiateren blev ligeledes sat ind i sagen. Han beskrev en PTSD med kraftige recividerende depressioner, som har været der i mange år, hvilket han, efter at have gennemgået de behandlinger Peter havde været igennem, mente behandlingsmulighederne var udtømte for. Han ville fortsætte sin behandling, men kun for at stabilisere Peters tilstand. Dette beskrev han i sin status til kommunen. Så på trods af at hans metoder ikke tiltaler mig, så var hans konklusioner klare.

Kommunen ville dog have en second opinion fra en psykiater de valgte (Henrik Day Poulsen), da de ikke mente Peters egen psykiaters ord kunne stå alene.
HDP har så, som før sagt, tilsluttet sig at Peter har en kraftig tilbagevendende depression, men som han ikke synes er fyldestgørende behandlet, da der som før sagt, stadig er electroshock, Lithium og indlæggelse tilbage, og desuden mener han ikke at man kan være sikker på diagnosen PTSD, før Peters depression er velbehandlet. Det skal siges at HDP er oplyst om det mangeårige psykologforløb, og diverse terapeuter.

Den eneste dokumentation og udredning der officielt ligger på Peters ryg problematik er den udtalelse fra Rigshospitalet, som er udfærdiget på baggrund af en kirurgs 10 minutters undersøgelse. Altså at han har modicforandringer og kraftigt degenereret lænderyg, og har stærke periodiske smerter.
Desuden har Peters læge så nu fundet ud af at Peter er væk fra ventelisten. Dette anede vi, som før sagt, ikke, men Rigshospitalet hævder, at de ikke har hørt fra os, og derforgik ud fra at vi havde rettet os efter en anden læge.

Der har yderligere været to lægekonsulenter inde over.

Den ene beskriver, at han mener at psyken er hovedproblematikken, og det er han der har anbefalet second opinion fra Henrik Day Poulsen.

Den anden beskriver at Peter kun har kendt sin psykiater i ganske kort tid, og derfor vil han have yderligere dokumentation (suk) for Peters tidligere psykiaterbehandlinger. Han er ikke interesseret i psykologbehandlingerne. Han fokuserer meget på Peters vægt (vægt: 125 kg højde: 200 cm), og konkluderer at Peter enten er fed pga. hans psyke, eller har brugt steroider. Dette er hvad han synes at kunne læse ud fra den foreliggende dokumentation. Han mener Peter, af egen læge, skal henvises til rygcenter. Det blev med andre ord ikke godtaget, at Peter var færdigbehandlet.
Vi blev ringet op af en praktikant og udspurgt om tidligere psykiaters navn. Det kunne vi ikke på stående fod oplyse, men henviste til, at de bare kunne ringe til Peters praktiserende læge eller psykiater, og få oplysninger om hvilke behandlinger der har fundet sted. Det har de valgt at undlade.

På den baggrund har kommunen så nu, telefonisk, oplyst os om påtænkt ophør af sygedagpenge med den klassiske begrundelse: Du er for syg til at vi kan gøre noget med dig nu, men finder det ikke bevist at tilstanden er en varig nedsættelse af arbejdsevnen til det ubetydelige, og derfor kan der ikke opstartes pensionssag.

Vi har så selv fået udfærdiget en status fra egen læge, som vi skal have vedlagt sagen. Desuden skriver Peters psykiater et modsvar til Henrik Day Poulsens status, hvor han beskriver, at Henrik Day Poulsen tilsyneladende ikke ved hvad PTSD er.

Det er så hele sagen. Jeg har prøvet at lade være med at beskrive for mange af mine egne observationer og diagnoser af min mands problemer, men fokusere på hvad SAGEN er.

Og når jeg læser på hvad folk herinde i øvrigt kan præstere af dokumentation, så har vi en rigtigt dårlig sag.

Der er dokumentationsmæssigt overhovedet ikke fortaget behandling af Peters ryg, og der er ikke nogen læge der som sådan har anbefalet, eller ikke anbefalet operation. Peters gamle læge aner ikke en skid om Peters ryg, andet end han har udskrevet smertestillende, og henvist til røntgen. Herefter er operationen blevet tilbudt, og accepteret. At det var på et ubelyst grundlag figurerer ikke i papirerne. Og det er netop derfor jeg efterlyser SPECIFIKKE oplysninger om hvilke operationer der kommunalt/lovmæssigt ikke betragtes som ”sikre”.
Ydermere har Peter så, igen dokumentationsmæssigt, kun været i behandling i 6 måneder hos psykiater. Oplysningerne om diverse terapeuter er ikke skønnet væsentlige.

Så vi har skudt os selv eftertrykkeligt i foden. Peters egne behandlere har lyttet til, interesseret sig for, og troet på, at Peter har været et GIGANTISK behandlingsregime igennem (hvilket er sandt), og derfor konkluderer de at Peter er færdigbehandlet og varigt syg.
De er dog behandlere, og ikke advokater, og er derfor ikke så dygtige som kommunens læger, til at være definitive og bruge de rigtige ”pensions-ord”. Vi har prøvet at fortælle dem om lovgivningen, men det er sgu svært at få det til at trænge ind. De opererer jo, som de fleste, ud fra et anstændigheds kompas, og kommunen arbejder ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv funderet i lovtekst og penge. Ord som varighedsbegrænsning forstår Peters egne behandlere ikke rigtigt.

Peters egen læge ville gerne have en reumatolog ind over, for han mener Peters sag er klar, så en reumatolog ville med det samme konkludere det samme som de andre af Peters behandlere, men det er der ikke tid til, for mødet med kommunen er på torsdag.

Så her er hvad jeg tror kommer til at ske:

Vi mødes med kommunen. Ressourceprofilen opdateres, ny dokumentation lægges ved sagen. Peters læge er evt. med ved mødet, og hjælper med opdateringen. Ved samme møde gør vi opmærksom på, at vi søger §17 førtidspension på foreliggende grundlag.
Peter får sygedagpenge i et par måneder, og i vi begynder forfra med behandling af Peter hos officielle behandlere.
Pensionen afslås, vi mister vores eksistensgrundlag. Vi anker sagen, den afslås igen. Vi prøver med et civilt søgsmål, men sagen vil nok på det tidspunkt stadig ikke findes veldokumenteret nok.

Vi går på ”bistandshjælpskommunen”, og får, på trods af at vi ikke kan få en økonomisk ydelse, opstartet sagen igen. Vi tager diverse lån, for at kunne betale vores regninger, i den periode (måske år), før den uspecifikke tid er gået, der tilsyneladende skal gå, for at kommunen finder det bevist, at en tilstand er varig.

Hvad der herefter kommer til at ske med arbejdsprøvninger osv. må guderne vide, men en ting er sikkert. Skal Peter i den slags foranstaltninger, så bliver jeg nødt til at tage orlov, for at følges med ham, hvilket så vil generere mere gæld.

Så dér er sagen som jeg ser den, og som jeg tror den kommer til at udfolde sig. Jeg gider ikke gå ind i hvordan min mand har det reelt helbredsmæssigt, for det er vist beskrevet før, men godt er det jo ikke, og kommunen mener jo også at han er for dårlig til at kunne noget. Det er om det er varigt vi ikke er enige om.

Beklager det sindssygt lange indlæg, men hvis der er nogen der har nye indspark, så skal det jo helst være relevant for denne type sag.

Tak til jer alle.

[Trold]

Det jeg hæfter mig ved lige nu er, at eftersom i ikke længere ser operation som en mulighed så er lidelsen varig/stationær, og det er jeg overbevist om at enhver reumatolog vil skrive.
Hvis op derimod stadig var en mulighed så var situationen en anden, da der så ville være mulighed for forbedring.

[SÅrdnok!]

tjah...jeg hæfter mig ved dette : " og at hans funktionsniveau var så dårligt at det ville være omsonst at iværksætte revalidering og arbejdsprøvning."
Er det en noget kommunen har skrevet?
Hvis en revalidering er formålsløs er der jo kun enten flex eller pension

[zuza]

På den baggrund har kommunen så nu, telefonisk, oplyst os om påtænkt ophør af sygedagpenge med den klassiske begrundelse: Du er for syg til at vi kan gøre noget med dig nu, men finder det ikke bevist at tilstanden er en varig nedsættelse af arbejdsevnen til det ubetydelige, og derfor kan der ikke opstartes pensionssag.

Desuden varslede kommunen sygedagpengestop, fordi operationen ikke garanterede tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og at hans funktionsniveau var så dårligt at det ville være omsonst at iværksætte revalidering og arbejdsprøvning.

Jamen, på det FYSISKE plan har kommunen så allerede sagt, at Peter IKKE kommer tilbage til det ORDINÆRE arbejdsmarked, og så SKAL Peter afklares videre. Og det kan være behandling, arbejdsprøvning, fysioterapi, osv.

Sygedagpenge må ikke standses, mens man venter på behandling/er under behandling. Og ventetiden FRATRÆKKES sygedagpengeperioden UANSET hvor mange ÅR man venter.

Og hertil kommer, at HVIS kommunen stopper sygedagpengene, så SKAL der 14 dage FØR være en PLAN for, hvordan Peter bliver selvforsørgende på 37 timer, revalidering, fleksjob ELLER pension. Der SKAL stå i sagen, at der ER taget stilling til alt dette.

Så da interessant at se, hvordan Peter skal vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, når kommunen har skrevet til jer, at han ikke kan revalideres osv. Er man for syg til arbejdsprøvning, er man også for syg til arbejde.

Og med hensyn til varighed, så er 3 år længe.

Og da underligt, at kommunen slet ikke har haft nogen planer om noget som helst i de 3 år.

Kodeordet er PLAN. Der SKAL være en PLAN for selvforsørgelse på fuld tid (eller arbejde med støtte ellers pension). Du kan evt. læse arbejdsevnemetoden, som findes oppe i venstre side eller under nyttige links.

Læs endelig også linket om sygedagpengestop.

Og så lige det med, at der er 2 lægekonsulenter, der siger noget forskelligt.

Den ene siger undersøgelse hos psykiater

Den anden siger, at et halvt år er for lidt.

Hvordan i alverden kan eet enkelt besøg hos en psykiater så "vælte" udtalelser fra den psykiater, Peter går i behandling hos?

En psykiater/psykolog kan IKKE stille diagnoser/lave behandlingsplaner på hverken 1, 2 eller 3 timer. Nogle undersøgelser kræver flere ugers undersøgelser/mange timer.

Det med diagnose på ryg kan jeg ikke skrive mere om, men ellers henvis til det, der stod i Reintofts kronik om risiko ved operation, og henvis til det kommunen skrev: Desuden varslede kommunen sygedagpengestop, fordi operationen ikke garanterede tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og at hans funktionsniveau var så dårligt at det ville være omsonst at iværksætte revalidering og arbejdsprøvning

Det er jo kommunens EGEN beskrivelse, og den må du så gentage, ikke?