K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-12-2017, 11:35   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvor mange gange Web....

... igennem de 12-13 år vi har hjulpet til, her på 10, har vi sagt til hinanden:

"Nu kan det ikke blive værre!"

Men hver gang dukker der situationer op, hvor man undres og tænker:

"NU, kan det ikke blive værre!"

Nu siger vi det ikke mere, fordi vi ved, at grænserne for vanvid, ikke er nået endnu.

Det vil fortsætte indtil, samfundet er lagt i ruiner, hurtigere end vi aner.

Det er bekymrende for vores efterkommere.

Den raske del af befolkninger reagerer overhovedet ikke på den verden vi lever i, med manglende retssikkerhed, ulovligheder, uden konsekvenser.

Når så de raske, ved et splitsekund rammes af sygdom, havner de heldige på k10 og deres reaktion er samstemmende:

"Jeg vidste ikke, at det var så slemt at blive syg, jeg troede at vi havde et sikkerhedsnet"

Først der begynder de raske, som nu er blevet syge, at vågne op. Først der opdager de, at bare på vores lille verdensberømte site, findes der mennesker, som ønsker at hjælpe dem. Oftes alt for sent i deres årelange forløb.

Nå, det var bare lige nogle af mine sædvanlige små pip, som man i naivitetens navn, håber de raske vil tænke lidt over.

Bedste hilsner
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-12-2017, 13:01   #2
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.808
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Jeg har ihvertfald tit tænkt undervejs...at nu kan det da ikke blive værre...men men..det bliver det..

Man bliver desværre ikke så optimistisk for fremtiden...og alle de mennesker der falder i fælden og er så letsindige at de går hen og bliver syge...

Tror alle trænger til at bare noget bliver bedre for syge mennesker...så man i det mindste kan beholde håbet om en bedre verden...

Men vi må jo alle forsøge at hjælpe bedst muligt...selvom det kan være svært når systemet er som det er..

Liv over lov...sådan burde det være....og ikke økonomi over liv..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-12-2017, 23:00   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Unge, lyt bare lidt til de gamle hønisser.... vi vil jer det godt.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/un...gaeldssanering

Mere end 50.000 danskere i alderen 18-30 år står registreret i RKI, fordi de ikke kan betale deres gæld.
Ifølge Finansrådet gældsætter unge sig som aldrig før, og har svært ved at tilbagebetale.

Når den økonomiske virkelighed går op for de unge, håber mange at få eftergivet gælden ved hjælp af gældssanering, fortæller Mette Reissmann, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokraterne, jurist og i som flere år har været vært på TV3’s program Luksusfælden.

- Jeg ser mange helt unge mennesker, der tror de kan få gældssanering. Det er jo helt gak! Det får de ikke. Der er en myte i befolkningen om, at man bare kan få gældssanering. Det kan man ikke og det skal man ikke kunne, siger Mette Reissmann.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-12-2017, 23:12   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fem forbandede år med førtidspensionsreformen

https://www.avisen.dk/blogger-fem-fo...or_476951.aspx

Med den sorte reform af førtidspension og fleksjob fra 2012 pålagde forligskredsen invalide mennesker et åg af uret, som har gjort tiden herefter til fem forbandede år. En af de store uretfærdigheder er økonomistyring med brug af måltal eller kvoter for, hvor mange nye personer der måtte tilkendes førtidspension.

DER ER NU GÅET fem lange, sorte år, siden den daværende SRSF-regering sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance gennemførte nogle af de største og mest vidtgående forringelser af førtidspensions- og fleksjobordningen i mange år.

Forringelserne med det upræcise navn ”reform” skulle give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032; det var et ufravigeligt krav fra daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). I lovbemærkningerne stod der, at der ”… skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, der kan indgå i den årlige opfølgning på udviklingen både på landsplan, regionalt og kommunalt. De konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen. Der vil således være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.”

Vrede hilsner til S, R, SF, Venstre, Konservative samt Liberal Alliance.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-01-2018, 22:19   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vejledning i bisidderkunsten etc

https://sites.google.com/site/sygesi...geerklaeringer

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-01-2018, 19:34   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jobsøgende sender helt vildt uopfordret offentlig ansøgning: Ansæt mig til en timeløn

En ansøgning der bør læses, som en dokumentation på det bizarre danske sociale system, som få raske familier har mindre viden om.

Mon politikerne tænker nærmere over livet i Danmark når de læser en sådan ansøgning? Eller lever de i i en anden verden hvor man tænker stort og er dygtige til lederskab?


https://politiken.dk/debat/debatindl...ampaign=buffer

Efter flere års vanvittigt underholdende og lærerigt bekendtskab med beskæftigelsesindsatsen tillader jeg mig her – helt uopfordret – at søge en stilling som konsulent for beskæftigelsesforvaltningens ledelse.

Københavns Kommune har fra 2013-16 tabt 253 sager i Ankestyrelsen om ulovlig raskmelding og stop af sygedagpenge. Sammenligner vi med en konkurrerende kommune, Århus, så har de i samme periode kun tabt en lignende sag. I København har 13,2 procent af kontanthjælpsmodtagerne været på ydelsen i mere end 10 år. I Århus er tallet kun 5,2 procent.

Når det gælder fleksjob og førtidspensioner til kronisk syge borgere, så er det samlede antal i København cirka 15.000 borgere, mens det i Århus er i nærheden af 20.000 borgere. De kronisk syge fastholdes, med andre ord, på kontanthjælp i København.

Hvis ansøgningen har vakt din nysgerrighed, kommer jeg gerne til en jobsamtale – ikke en af den slags jeg kender fra det triste jobcenter, hvor der intet job er, ej heller nogen samtale – men én, hvor vi kan have en reel dialog om den fælles opgave foran os

Det må da være svært at sige nej til?

Især fordi du så også får løst det problem, at din forvaltning endnu ikke har formået at placere mig i nyttejob – som den efter loven burde have gjort.

Hvis ansøgningen har vakt din nysgerrighed, kommer jeg gerne til en jobsamtale – ikke en af den slags jeg kender fra det triste jobcenter, hvor der intet job er, ej heller nogen samtale – men én, hvor vi kan have en reel dialog om den fælles opgave foran os.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-02-2018, 01:03   #7
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.808
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Nu har vi hørt på alle incl dansk social rådgiverforening og adskillige kommuner....at det er loven den er galt med med hensyn til førtidspension og fleksjobs reformen...

Det viser sig sørme at det ikke er tilfældet...men at det udelukkende er kommunerne selv der har valgt den hårdeste mulige tilgang til loven og muligheden for at tildele fleksjob og førtidspensioner...

Vil man læse rapporten som STAR har lavet på baggrund af sager fra udvalgte kommuner...altså de kommuner der er ude og sige at det udelukkende er loven den er gal med....kan man gøre det her http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokum...ang%20pdf.ashx

Tænkte den var okay her i din tråd Peter....hvis ikke...så sig lige til...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-02-2018, 09:50   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rystende læsning og til hvilken nytte?

Kære Web.

Naturligvis må du bruge denne tråd.

Hvis du syntes kan vi ændre den fra "Peter`s politiko til "K10`s politiko"

Så alle kan tilføje væsentlige oplysninger, som vi senere kan finde. Bare det bliver med nogenlunde væsentlige oplysninger og ikke en debatside.??

Du bestemmer.

Analysen

Alene det, at det har været nødvendigt at udarbejde en sådan analyse viser, hvor ondt reformerne har været ved syge og handicappede.

Man kunne også have indført oplysninger om, hvor mange gange Ankestyrelsen har tabt deres ulovlige afgørelser ved de civilretslige domstole.

Web, hvordan fandt du analysen? Spørger, fordi jeg ikke kan finde den på STARs hjemmeside?

Hvordan fik du linket, som jeg kan åbne analysen med?

Jeg ville bruge den på Facebook, med henvisning med et link og beskrivelse af analysen. Men dit link åbner den i PDF uden henvisnings link.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-02-2018, 10:19   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvornår ændre vælgerne, de raske, adfærd og tankegang?

Hvor ofte har vi på k10 ikke stillet os selv spørgsmålet: Kan politikerne vedblive med at stramme betingelserne for de svageste i vores samfund?

Politikerne bliver ved, indtil vælgerne vågner op og ændre adfærd i stemmeboksen. Indtil de raske i samfundet forstår, hvor tæt de selv er på økonomisk ruin, smerte, manglende retssikkerhed og årelange bizarre sociale sagsforløb.

Seneste februar 2018, hvor den bizarre toturskruestik strammes endnu engang:

https://www.information.dk/debat/201...-syge?lst_ltst

Skattereformens udlændingestramning rammer de syge

Skattelettelserne lugter langt væk af en udlændingestramning i vanlig DF-stil


Kære du, som denne uge måske sanser et behersket strejf af glæde ved udsigten til en skattelettelse eller lidt gunstigere pension. Jeg er ked af at måtte delagtiggøre dig i skattereformens finansielle skyggesider, men denne forsødelse af det fuldtidsarbejdende folks tilværelse beror til dels på, at underbemidlede og syge mennesker i Danmark presses ud og fastlåses i decideret fattigdom.

Det såkaldte opholdskrav, som i dag stilles til kontanthjælpsmodtagere, skal nu også gælde ved dagpenge – og hvad værre er, for dem som får ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse samt fleksløntilskud. Det vil sige mennesker, som myndighederne anerkender er for syge til at arbejde på fuld tid, hvoraf nogle er i fleksjob og atter nogle ikke kan finde et.

Hvis det – før skæbnen tog en uheldig drejning for disse folk – endda er overgået dem at opholde sig i mere end syv af de sidste otte år i udlandet, uanset deres statsborgerskab, vil de fremover modtage et nedsat beløb svarende til integrationsydelse, også kendt som ’fattigdomsydelse’, eller i tørre tal 6.182 kroner månedligt før skat for en enlig ikkeforsørger.

phhmw

Velbekomme!

Ingen kan frasige sig ansvaret for udviklingen.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-02-2018, 11:23   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.872
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En million danskere risikerer fem år på kontanthjælp ved sygdom

Med ønsket om et godt helbred til alle.

https://www.business.dk/pension/en-m...elp-ved-sygdom

Selv om de har en forsikring mod tab af erhvervsevne, risikerer omkring en million danskere på grund af modregning i offentlige ydelser at ende med en meget lav indtægt i op til fem år, hvis de rammes af sygdom. Den del af det såkaldte samspils- problem er der nemlig ikke blevet lappet på med regeringens nye pensionsaftale.

De har hidtil været ramt af, at det ikke kunne betale sig for dem at spare op til pension i store dele af deres arbejdsliv. Det problem kom regeringen og DF med en løsning på med denne uges pensionsreform. Men nu dukker det næste problem op til overfladen.

For den selvsamme gruppe af danskere kan det få fatale følger, hvis de bliver ramt af sygdom og ikke kan arbejde. Det viser en rundspørge, som Berlingske Business har foretaget blandt landets største pensionskasser.

Svarene fra pen*sionskasser som eksempelvis Pen*sionDanmark, Industriens Pension og PKA viser, at dækningerne i medlemmernes invalideforsikringer er blevet kraftigt indskrænket på grund af førtidsreformen, der trådte i kraft i 2013.

Dermed risikerer de at ende i op til fem år med en indtægt, der svarer til kontanthjælp, hvis de havner i et såkaldt ressourceforløb. Det skyldes, at udbetalingerne fra forsikringerne i deres pensionsordninger bliver modregnet i de offentlige ydelser krone for krone, hvilket har fået de fleste af pensionskasserne til helt at stoppe med at udbetale en løbende ydelse.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension