Slut herfra:-(

[victoriane]

Hej huldra.
Tak for dit indlæg. Jeg har besluttet atter at overlade sagen til DUKH og den frivillige socialrådgiver. For det går galt indeni hver gang jeg får nyt fra kommunen og det er et Stort pres som jeg ikke kan holde til.

Så nu vil jeg passe på mig selv og tro på at det hele nok skal gå.
Tak for støtten allesammen! I er alle fantastiske mennesker:-)

[victoriane]

Lige en lille update!
Jeg er nu i arbejdsprøvning i en butik. Den ny sagsbehandler har i jobplanen skrevet at speciallægen i psykiatri, som jeg var ved SIDSTE efterår ikke kunne pege på yderligere behandlingsmuligheder der kan bedre min funktionsevne. Det kunne kommunen jo så have valgt at konkludere da jeg var på sygedagpenge. Så havde jeg kunnet afklares til entrn fleksjob eller pension dengang. Men fred være med det.

Derudover er opstillet en meget lang række af skånebehov og det er sagsbehandlerens vurdering at disse skånebehov begrænser min fremtid på arbejdsmarkedet i negativ retning.

Jeg har denne gang lyttet mere til min krops signaler.
Stedet er virkeligt super. Meget søde og forstående kolleger. Skånebehov er opfyldt med hensyn til ingen løft, varierede arbejdsstillinger og mange pauser.

Efter de første 5 uger dér hver dag i tre timer med pauser i halvdelen af tiden smed jeg håndklædet i ringen.

Det var for hårdt at have så mange smerter. Så jeg skrev til sagsbehandleren og jobkonsulenten at jeg ikke kunne holde til det mere. Og hvis det betød at jeg blev betragtet som usamarbejdsvillig og derfor ikke kunne få kontanthjælp så måtte det jo være sådan.

Jeg blev kontaktet af DUKH som spurgte mig om ikke jeg ville prøve igen f.eks. mandag, onsdag og fredage i 3 timer pr. dag med pauser.

Det sagde sagsbehandler god for så dér er jeg så nu.
Det er stadig for stor en belastning. Jeg kan se at det handler om at bare en times aktivitet inklusiv pauser er nok til at dagen er ødelagt. Der skal ingenting til at provokere smerterne.

Men nu prøver jeg at hænge i indtil næste møde med jobkonsulenten og så må vi se.
Der er ca 6 uger tilbage af arbejdsprøvningen. Det skal jo gå. Men fuldstændig urealistisk hvis det var noget der skulle vare i flere år.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af victoriane

Lige en lille update!
Jeg er nu i arbejdsprøvning i en butik. Den ny sagsbehandler har i jobplanen skrevet at speciallægen i psykiatri, som jeg var ved SIDSTE efterår ikke kunne pege på yderligere behandlingsmuligheder der kan bedre min funktionsevne. Det kunne kommunen jo så have valgt at konkludere da jeg var på sygedagpenge. Så havde jeg kunnet afklares til entrn fleksjob eller pension dengang. Men fred være med det.

Derudover er opstillet en meget lang række af skånebehov og det er sagsbehandlerens vurdering at disse skånebehov begrænser min fremtid på arbejdsmarkedet i negativ retning.

Jeg har denne gang lyttet mere til min krops signaler.
Stedet er virkeligt super. Meget søde og forstående kolleger. Skånebehov er opfyldt med hensyn til ingen løft, varierede arbejdsstillinger og mange pauser.

Efter de første 5 uger dér hver dag i tre timer med pauser i halvdelen af tiden smed jeg håndklædet i ringen.

Det var for hårdt at have så mange smerter. Så jeg skrev til sagsbehandleren og jobkonsulenten at jeg ikke kunne holde til det mere. Og hvis det betød at jeg blev betragtet som usamarbejdsvillig og derfor ikke kunne få kontanthjælp så måtte det jo være sådan.

Jeg blev kontaktet af DUKH som spurgte mig om ikke jeg ville prøve igen f.eks. mandag, onsdag og fredage i 3 timer pr. dag med pauser.

Det sagde sagsbehandler god for så dér er jeg så nu.
Det er stadig for stor en belastning. Jeg kan se at det handler om at bare en times aktivitet inklusiv pauser er nok til at dagen er ødelagt. Der skal ingenting til at provokere smerterne.

Men nu prøver jeg at hænge i indtil næste møde med jobkonsulenten og så må vi se.
Der er ca 6 uger tilbage af arbejdsprøvningen. Det skal jo gå. Men fuldstændig urealistisk hvis det var noget der skulle vare i flere år.

Victoriane, hvor var det dog dejligt at du alligevel holdt ved systemet, meeeeen nu skal du ikke bare "holde ud til næste møde", det ved du godt at det ikke går. Hvis kroppen belastes udover evne så kan den sætte ind med depressioner og alskens uvæsen, så hold nu igen. Måske skal du ikke arbejde 3 timer om dagen hver anden dag, måske skal du gå lidt tilbage og tage 1½ - 2 timer pr. dag hver anden dag.

Men øv, hvor du lyder ligesom mig, bare at holde ved i starten. Jeg håber dog at jeg i min kommende afklaring på et center for samme, er lige så god som dig til at sige fra og holde pauser og få nyt skema ikke mindst. Til trods for det, så ser det ud som om at vi begge yder eller kommer til at yde over evne, for de 1 - 2 timer om dagen jo ikke er noget i "andres" øjne.

Hvis jeg selv skulle bestemme så var jeg afsted 1 time om dagen hveranden dag og af denne var ca. 30 min effektiv og resten pause. Måske skulle jeg sige det på mit kommende møde med center og sbér ??

Håber vi bliver klogere med tiden . Tænk lige over om ikke de 3 timer er lige meget nok også selvom den overhældes med pauser ??! Hvordan har du det når du kommer hjem ? Hænger du bare sammen? Ligger på sofaen i timevis med smerter eller fungere du lige frem ? For så er det jo godt nok;-). Hvordan mon jeg tror at du har det

Skriver du dagbog? Det har vi så meget oppe at vende herinde fortiden, åhh gud jeg skal snart selv igen. Den bliver lavet i citaternes tegn for der bliver ikke energi til andet og jeg ved ikke hvor jo slet ikke hvor længe jeg holder. Godt at det ikke var i julen. at jeg skulle i afprøvning (igen) for så var det da ikke bliver nogen "jul" for mig og min krop.

Ps. jeg røg også ud af sdp. dog i 2007, da jeg i flg. en special læge i psykiatri ikke "burde/måtte" job prøves, men det måtte jeg godt i 2008 og nu iflg. "systemet". Alternativt kan jeg jo bare blive i hullet sammen med alle de andre.

[victoriane]

Jamen jeg kan jo INTET resten af dagen. er bare "væk" og smadret. Ja jeg skriver smertedagbog. Jo - det helt optimale ville være at jeg var der en gang om ugen et par timer med pauser. Så ville jeg ha en chance for at vende blikket en anelse ud mod verden.
Men ja - det kan jeg ikke li at spørge om for det er jo ikk ret meget. Men det ville være det eneste der kunne holde. Så ville jeg kunne være i det. De er meget glade for mig og vice versa så vil gerne bevare kontakten til dem.

[Huldra]

ja få endelig sagt fra..

når kroppen så hurtigt reagere med mere smerte og totalt brugt, så skal du længere ned i tid.
skriv også i din dagbog hvilke opgaver du laver og hvad de gør ved dig.

jeg har lige været igennem arbejdsprøvning. dvs den blev stoppet af konsulenten.

der stod også i mine papirer det var med afklaring til fleks eller pension, men alligevel stod der også at det var et mål at komme op på fuld tid..
de startede mig på 25 timer.. jeg bad hurtigt om at komme ned i tid og få fridag.

jeg holdt også mere pause end jeg lavede noget der. det var vist d. 9 november det stoppede og jeg er ikke kommet mig over det endnu.. så julen er ikke startet endnu her. pånær ungernes julekalender..

Det er skidesvært at sige fra og sige at man ikke kan... selvom man godt ved man ikke kan. men du bliver nødt til det. det tager for lang tid at komme sig over det når det er for hårdt.
pøj pøj med det.

[Huldra]

jeg vil anbefale at du får lægen med allerede nu, og fortæller og beskriver dit forløb nøje..

det lyder jo ikke til at du har fået det bedre af at tvinge og presse dig selv i alle 13 uger.

jeg fik selv problemer i 2008, netop fordi jeg ikke havde kontakt med egen læge.. og der derfor ikke stod noget i min journal om forværring af mine smerter og sådan.

håber dit afprøvningssted er ærlige og fortæller/beskriver hvor svært det har været for dig at gennemføre de 13 uger.

[Pip]

Tænker at det måske er bedre at prøve at få det solgt for 300.00 end at det går på tvangsauktion og bliver solgt for endnu mindre måske..

Jeres situation er jo helt uholdbar.. jeg tror jeg ville have valgt at flytte med ægtefællen og så sætte prisen ned og satse på et salg over sommeren, og ellers lade den gå på tvang og smide det økonomiske håndklæde i ringen for at familien overlever samlet...

Udredninger tager oceaner af tid og koster energi.. så selvom prisen er at starte forfra, kan det være den nye kommune er mere effektiv...

[popiae]

Jeg tror også, at ovenstående råd, er det bedste.

Sidste udvej kunne dog være at lægge kortene på bordet overfor kommunen, for at se om de ville kunne hjælpe.
Tror dog ikke de kan når det er ejerbolig, uden at det vil blive som lån, som jo ikke lige er det I har brug for yderligere af?

Men læg evt vægt på barnets helbred, som begrundelse.

Ressourceprofil er en fuld beskrivelse af ressourcer, mangler, og begrundelser herfor.
Under "Samlet Vurdering" Skriver sagsbehandler, hvad hun/han mener om din fremtidige arbejdsevne.

VH Popiae

[victoriane]

Jo det kan godt være at et salg af huset med efterfølgende gæld på 200.000 kr kan være løsningen.
Jeg tror jeg tager en snak med banken og hører hvad de forestiller sig vi sku betale om måneden.
Hvis huset ikke kan sælges trods nedsat pris ja så må håndklædet jo desværre kastes i ringen.
Men at blive boende i huset kunne banken osse sagtens se var uholdbart med et barn med flere lungebetændelser.

Jeg vil afvente mødet med afklaringsrådgiveren senere på måneden og se om der herefter ér en plan lagt for mit videre forløb, da den ny kommune så ifølge DUKH har pligt til at følge planen.
Er det stadig en "sludder for en sladder" ved mødet så flytter jeg. Som I skriver kan jeg måske få en mere fair afklaring i en anden kommune. Det kan dårligt blive værre end nu.

Og DUKH har lovet at følge min sag til dørs osse hvis jeg flytter til ny kommune.

[victoriane]

Vil det sige at en opdateret ressourceprofil med beskrivelse af anbefaling for det videre forløb i min sag er dét som skal ligge for at en ny kommune har pligt til at følge planen?

For det er jo netop ressourceprofilen som afklaringsrådgiveren skal opdatere.