|
At søge førtidspension Gode råd og tips til dem der igang med at søge førtidspension |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
27-04-2012, 03:56 | #1 |
Slettet Medlem
Tilmeldingsdato: 27-04 2012
Indlæg: 80
Styrke: 13 |
Fleks eller førtidspension?
Jeg er en 54-årig kvinde, som har været sygemeldt mvf. maj 2011 med følgende lidelser 1) kronisk rygskævhed (skoliose) på 57 grader med gigt i nakken og lænden, 2) depression forårsaget af langvarig stress af forskellige årsager, 3) autoimmun hudsygdom, Bulløs Pemphigioid, 4) håndrysten.
Da jeg havde været sygemeldt i 8 uger, blev jeg visiteret til et TTA-projekt i Jobcenter Baldersgade (Tilbage Til Arbejde) og har haft den samme sagsbehandler under hele forløbet. Jeg har kun haft 2 møder med hende under hele perioden, men vi har mailet enkelte gange. Lige fra starten af min sygemelding har jeg gjort opmærksom på, at det var mit ønske at blive visiteret til et fleksjob. Midt i sidste uge modtog jeg den længe ventede udtalelse fra lægekonsulenten. Jeg har muligvis været heldig, idet jeg ikke oplever, at hun skulle have fordrejet de diagnoser, som forskellige speciallæger havde opstillet. Hun konstaterer, at min arbejdsevne er varigt nedsat og at der ikke findes flere behandlingsmuligheder. Herudover opstiller hun en række skånebehov rygmæssigt og psykisk/socialt. Blandt andet har hun på baggrund af en psykolog- og en psykiaterudtalelse konstateret, at arbejde som psykolog - som jeg er uddannet til - ville være for psykisk belastende for mig. Egentligt havde jeg forestillet mig at gøre brug af min uddannelse i et fleksjob, så nu føler jeg mig på bar bund, også fordi jeg har ikke ret megen forstand på IT (hvis man vil have mig i et ikke rygbelastende kontorjob) og nok ellers er for gammel til at tage en helt ny uddannelse. Det korte af det lange er, at med alle de skånebehov , jeg har, kombineret med mine faglige begrænsninger, tror jeg, at det ville blive umuligt at finde mig et fleksjob selvom jeg fik bevilget en fleksbevilling. At der for mig ville blive tale om en kortvarig periode på ledighedsydelse og så kontanthjælp, som ikke engang ville kunne dække mine mest nødvendige faste udgifter. Set mod den baggrund, synes jeg efterhånden, at førtidspension ville være en mere tilfredsstillende løsning for mig, da det ville give mig en basal økonomisk tryghed kombineret med frihed til at lave lidt frivilligt arbejde eller sporadiske småopgaver. Jeg har sendt en mail til min sagsbehandler desangående, men hun har ikke svaret. Der er endnu ikke blevet taget stilling til om, hvor og hvornår jeg skulle til arbejdsprøvning, men jeg ved at min sag vil blive taget op i visitationsteamet midt i maj måned 2012. Det eneste jeg har fået at vide er, at jeg falder for varighedsbegrænsningen af sygedagpenge den 30. juni 2012. Vil i være så søde og komme med nogle vurderinger om mine chancer for at få fleksjob eller førtidspension og også hvad jeg skal foretage mig (eller undgå at foretage mig) forhold til sagsbehandlingen af min ansøgning. Mvh. KALEVALA |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
ftp/fleks eller???? | Sørensen70 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 6 | 12-10-2011 18:38 |
Måske fleks, eller ikke fleks, | mand | Spørgsmål ang fleksjob | 0 | 14-09-2011 17:47 |
Procedure vedr. fleks eller førtidspension | Camilla23 | Spørgsmål ang fleksjob | 3 | 25-04-2010 08:57 |
Fleks eller FP. ? | Multe | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 15 | 28-12-2009 11:50 |
Ftp eller fleks....??? | amazing | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 9 | 28-10-2007 14:54 |