Hvordan oplever du den lange ventetid på at få din sag færdigbehandlet?

[speciale.stud.]

Kære Alle sammen

Nu er der kun en måned tilbage af indsamlingsperioden og jeg har talt med mange fantastiske mennesker. Jeg mangler at afslutte forløbet med nogle få personer, men ellers er jeg ved at have udført så mange skriftlige og mundtlige interviews, at der er en stor og fornuftig mængde af dokumentation at gå igennem.

Tak til alle jer der, har ydet et bidrag. Det har været spændende at lære jer lidt at kende, selvom emnet har været tungt. Og uden jer var der ikke blevet en undersøgelse. Så tusinde tak for de mange bidrag.

Jeg er så inderlig imponeret over, hvordan mennesker kan finde skjulte ressurser, når de er under pres og holde fast i værdigheden trods modgang.

Midt i januar skal jeg aflevere den første rapport om selve indsamlingsforløbet og jeg understreger lige her at alle data også her behandles fortroligt og anonymt.
Når den så er afleveret, skal den lige godkendes før jeg kan gå videre i processen. Jeg forventer derfor at starte på selve analysen af alle de indsamlede interviewsi slutningen af februar, start marts. Da mængden er ret omfangsrig regner jeg med at det tager et par måneder at nå det hele grundigt igennem. Det vil derfor strække sig fra marts til maj. Det kan være der under analysen dukker nogle sprøgsmål op og så håber jeg at det okay, hvis jeg vender tilbage med et uddybende spørgsmål eller to.

Fra maj til september skriver jeg specialet som herefter skal godkendes og forsvares mundtligt. Det bliver også i denne periode at jeg vil udarbejde artikler ud fra undersøgelsens færdige resultat. Det vil blandt andet ske med hjælp fra Handicapidrættens Videnscenter, som har tilbudt deres assistence.


Når en af artiklerne forelægger i færdigredigeret version, publicerer jeg den her på siden.

Hvis der skulle være nogen, der er interesserede i at læse det færdige speciale til efteråret, så skal I være velkomne til at få en kopi.
Jeg fortæller her i tråden når det færdige speciale forelægger

Jeg vil samtidig beklage at jeg ikke har brugt så megen tid på at skrive herinde, men undersøgelsen har taget det meste af min tid.
Der ud over har mit privatliv taget endnu et par udfordrende drejninger.

For det første har min tidligere samlever fået diagnosen moderat Alzheimer i en alder af 47 år. Han har sygdommen i ca 8 år uden nogen af os vidste hvad der var galt. Vi troede han havde en depression eller stres, men nu ved vi så bedre. Det går foruroligende hurtigt ned ad bakke og allerede inden diagnosen forelå havde kommunen søgt førtidspension, tildelt ham en daglig kontaktperson og søger nu en mindre bolig i nærheden af et lokalcenter til ham.

Hvad kommer det mig ved, kan I så spørge, men det forholder sig sådan, at jeg har et stort hus sammen med ham, som vi ikke kan få solgt og som nu nok er nød til at gå på tvangsauktion, da jeg ikke kan blive ved at lappe det hele sammen. Jeg har de sidste 2 år administreret hans økonomi og hjulpet ham med alle papirsager, ordnet alt omkring huset m.m. og virket som bisidder ved alle møder. Sygdommen har bevirket, at han intet kan huske eller overskue og de penge han har, bruger han den første uge, så det har været en udfordring at få det til at hænge sammen. Men nu hvor han skal flyttes, kan han jo ikke betale til huset og jeg kan ikke klare det selv økonomisk meget længere at betale husleje flere steder på en gang. Jeg har ikke råd til selv at bo alene i huset og udlejning har vi prøvet, det er en rigtig dårlig forretning.
Men ud over det økonomiske aspekt, er det svært at se et menneske smuldre væk og ændre personlighed for øjnene af en.

Det har været meget interessant at følge hans sag som kun har varet et halv år. Den står i skærende kontrast til mange af de andre sagsforløb jeg har set. Alt er gået glat og er blevet bevilget før vi søgte det. Måske er det fordi Alzheimer er en anerkendt sygdom med dødelig udgang eller også har vi været utrolig heldig med sagsbehandleren. Jeg ved det ikke, men jeg har virkelig undret mig.

En anden interessant drejning i mit liv handler om min hårdt prøvede kæreste. Sidste år var han så heldig at få afsluttet sin 9 år lange sag og få udbetalt sin erstatning. SÅdan da!
For nu viser det sig så at både kommunen og forsikringsselskabet regnede forkert i forhold til beskatning og modregning i førtidspensionen.
Det har betydet at regningerne nu pludselig vælter ind og det som skulle have været et plaster på såret over tabt arbejdsfortjeneste, nu skrumper ind til et latterligt beløb. Først skulle advokaten gennem 5 år have næsten 175.000 kr da ved erstatningssager uden modpart står man selv for sagsomkostninger.
Derefter trak kommunen 5 år tilbage i hans pension (ca 150.000 kr.og den løbende erstatningsudbetaling blev modregnet månedligt så den forsvandt til 200 kr om måneden. og som om det så ikke var nok har skat så tænkt sig at kræve ekstra skat 5 år tilbage, hvilket de har beregnet bliver den nette sum af 416.000 kr. Der med svinder de udbetalte 850.000 ind til ingen ting og hvad fanden skal man så have en erstatning for, når det den skulle kompensere var tabt arbejdsfortjeneste og skattefars lommer. Skat mener at forsikringsselskabet har regnet skatteprocenten forkert ud før udbetaling. Jeg har bare meget svært ved at forstå hvordan det kan blive til halvdelen af erstatningen.
Nu har min kæreste selvfølgelig brugt pengene, som gik til at fjerne gæld oparbejdet under det lange sagsforløb og så skifte skrotbilen ud med en lidt nyere brugt bil til 75.000. Men hvis skat holder på deres ryger bilen igen og som andre herinde ved, er det jo noget skidt, når man bor på landet.

Jeg har ikke forstand på skatte sager, men jeg synes systemet virker besynderlig og noget uretfærdigt.

Nu må jeg hellere stoppe denne meget lange smøre. Jeg ville blot opdatere og informere jer lidt både om undersøgelsen og mit eget liv.
Håber det mange af jer rigtig godt og får jeg ikke skrevet herinde mere i år, så Rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår

Mange hilsner Charlotte

[speciale.stud.]

Kære læser

Så er jeg gået i gang med specialet og analysen af de mange erfaringer og sager jeg har fået stillet til rådighed af undersøgelsens deltagere.

Der har været en fantastisk opbakning til undersøgelsen og mængden af materiale jeg har fået stillet til rådighed er stor.

Det har været både spændende, skræmmende og dybt berørende at høre og læse jeres historier, som jo ikke er egentlige historier, men er levede liv og dyrt betalte erfaringer.

Jeg har afleveret den første rapport på universitet om selve undersøgelsen forløb og allerede der tegner der sig et billede af nogle generelle problemer i sagsforløbene. Disse problemer koncentrerer sig om modstridende forventninger/krav mellem borger og lovgivning/sagsbehandler, samt mangelfuld eller dårlig kommunikation.
Dette er næppe den store overraskelse for nogen af jer, men det nye er vel næppe heller pointen, men at få dokumentation og saglig videnskabelig argumentation for problemernes karakter.

Som nogen ved, søgte jeg i efteråret om, at få tildelt et ph.d.stipendium til at forske yderligere i området. Dette blev desværre afvist i januar, omend projektet belv meget rost. Afvisningen skyldes formentlig, at emnet mangler en international profil, hvilket er noget universitetterne vægter meget højt. Der ud over har jeg hørt rygter om at min "høje" alder også var en medvirkende faktor. Uanset hvad ved jeg, at skønt de skrev, at de fandt mit projekt både nytænkende, støtteværdigt og spændende, valgte de at støtte et projekt i Afrika i stedet.

Jeg har nu ikke tænkt mig at lade det blive ved det og arbejder på at gøre projektet til en erhvers.ph.d istedet. Men det må tiden så vise, om det bliver til noget. Det er ikke nemt at sælge et projekt, som ikke kan dokumentere en direkte besparrelse eller øget produktion, men jeg vil prøve.

Specialet bliver under alle omstændigheder til noget og bliver formentlig godkendt i august eller september.

I mit private liv, har jeg endelig fået solgt mit hus, men med et tab på 750.000 kr. Afvikling af huset har kostet en masse møder, bøvl og et nu afgrundsdybt uvenskab til min eks.samlevers (ham med alzheimer) familie.
Jeg har derfor været nød til mere eller mindre at indstille mit arbejde i februar, da stress og en depression lå lige om hjørnet.
Jeg prøver dog at få tingene til at hænge bare lidt sammen og har ikke ingen planer om at droppe specialet.

Mange hilsner
Speciale stud

[Webmaster]

Dejligt at se at der har været så mange der har ville deltage i projektet...

Trist at se at du har haft så mange problemer hen af vejen...men dog opmuntrende at du endelig er kommet af med dit hus...selvom det var med tab...
Men du slipper så for at tænke mere over det...

Det bliver spændende at se det færdige projekt....

[speciale.stud.]

Hej Alle sammen

Pga. at jeg netop er startet på arbejde ved siden af specialeskrivningen, er aflevering af speciale sat til ultimo sep.2012. Arbejdet er en 20 timers stilling som sekretær for formanden i Muskelsvindfonden og har intet at gøre med specialet. Jeg arbejder på specialet ved siden af med samme planer og personlige engagement som hidtil.

Forventet godkendelse og forsvar af specialet vil finde sted i oktober eller november 2012 afhængig af Universitetets fastsættelse af en dato for mundtlig forsvar. Her efter bliver et referat lagt ud på K10 med efterfølgende mulighed for at få tilsendt hele afhandlingen.

Hele specialet bliver udført med fuld anonymisering af alle personer og deres bopæl og sagsakter. (gældende for dem som har givet mig aktindsigt)

Der er mulighed for indlevering af yderligere oplysninger og informationer indtil udgangen af maj 2012. Herefter er gennemgang og analyse af indsamlet materiale afsluttet. Væsentlige oplysninger kan dog forsat have interesse i forhold til udarbejdelse af artikler, disse er selvsagt bundet af samme anonymiseringspligt som specialet.

Pga mit arbejde ved siden af specialet kan der forventes en svartid på skriftlige henvendelser, spørgsmål og mails på ca. 1 uge.


Med venlig hilsen
stud.antropolog
Charlotte Jensen

[speciale.stud.]

Kære alle

Det er længe siden, at jeg har lagt vejen forbi K10, og det skal jeg være den første til at beklage. Der er sket meget siden jeg skrev her inde sidste år i april og ikke lige godt alt sammen.

Dog er der intet glemt, blot gemt for en tid!

Som jeg skrev sidst, fik jeg arbejde sidste år og det har jeg stadig. Det har dog vist sig svært at planlægge noget som helst ved siden af, både fordi arbejdet ret hurtigt kom til at fylde mere end de 20 timer og fordi min kære moster, som har fungeret som min mor siden min egen døde da jeg var 2, blev syg hen over sommeren og døde i slutningen af oktober. Skjult tarmkræft på terminal stadie da diagnosen endelig forelå i september og et voldsomt og ubehageligt sygeforløb ind og ud af sygehusene, som træk al energi og opmærksomhed fra alt andet. Oven i blev min datters hest endnu en gang syg og måtte aflives i november og så gik hun også ned med flaget.

Jeg søgte derfor om udsættelse for aflevering af mit speciale og fik det. Jeg skal derfor først forsvare specialet i april i år. Det betyder så, at jeg nu og de kommende måneder langt om længe får arbejdet det hele igennem og skrevet specialet.
Jeg er lidt ked af, at jeg ikke har haft overskud til at melde noget ud, men sådan er det jo nogle gange, når livet ligesom tager styringen fra en. Det kender I jo alle sammen kun alt for godt.

Men nu hvor jeg har læst alt igennem igen, er jeg nød til endnu en gang at sige jer tak for jeres enorme indsats og åbenhed, som har gjort specialet muligt.
De mange svære oplevelser og sager jeg fik indblik gennem undersøgelsen er jeg dybt taknemmelig for og stadig berørt af.

Jeg håber, at tingene har udviklet sig til det bedre for jer alle og for jer som stadig kæmper ønsker jeg jer alt mulig held og en fremtid med ro og tryghed.
Desværre har det sidste år budt på reformer på det sociale område, som ikke lige frem har gjort det nemmere at være syg og være sikret en fair behandling.

Det bedste der har vist sig er faktisk resultatet af den store TTA-undersøgelse, som blot har bevist, hvad de fleste af jer herinde allerede vidste, nemlig at god og hyppig kommunikation alle parter i mellem og et bredt velorganiseret samarbejde på tværs af aktørerne er nødvendige faktorer i sagsbehandlingen, for at en sag forløber smidigt og til alles tilfredshed.
Desværre viste undersøgelsen også, at det var usædvanlig svært for kommunerne at integrere det tværfaglige samarbejde, og da det så samtidig viste sig at være en kostbar affære, ja så er den langsigtede effekt af undersøgelsen nok noget begrænset. Særligt med tanke på at kommunerne efter projektets udløb selv skal finansiere de nye samarbejdstiltag.

Nu er det vist mere end nok herfra.

De bedste ønsker til jer alle
Kh
Charlotte Jensen

[speciale.stud.]

Speciale om Langvarig Ventetid er nu færdigt, afleveret og godkendt.
Hvis nogen har interesse i at læse det, er de velkomne til at skrive til mig på: [email protected].
På nogle punkter har de talrige reformer overhalet nogle af pointerne, men da de såkaldte værktøjer til brug i prakis endnu ikke er udviklet/uddybet venter jeg i spænding på at se, hvordan regeringen har tænkt sig at omsætte reformerne til praksis i forvaltninger og jobcentre.

Tak for hjælp og opbakning.
De bedste ønsker for jer alle sammen
Kh
Charlotte Jensen

[Webmaster]

Uden håb for fremtiden?
En antropologisk undersøgelse af usikkerhedens konsekvenser
for langtidssygemeldte under sagsbehandling i Danmark.

Specialeprojekt
Kandidatuddannelsen I Antropologi
Aarhus Universitet
Marts 2013
Udarbejdet af: Charlotte Jensen

Skulle der være nogle som gerne vil læse denne så kan de gøre det her http://www.k10.dk/media/speciale, an...tte Jensen.pdf

Charlotte har sagt okay til at jeg lægger den frem her på siden...og den er kun på 94 sider ;D

[FrkM]

Tak for link ... nu er sommerferie læsningen reddet