Sagsbehandleren mener at jeg skal kontakte min læge for at få sovemedicin

[Pip]

Det handler vel bare om at alle behandlingsmuligheder i forhold til arbejdsbarrierrer skal være udtømte..

Ellers får man det jo smidt i hovedet fra pensionsnævnet igen.. og kan måske starte forfra..

Så det er da bedre at sagsbehandleren sørger for at få alt belyst ordentligt..

Og hvis manglende søvn er en arbejdsbarriere som TO selv gør sagsbehandleren opmærksom på, skal den da undersøges til bunds og evt. behandles, eller der skal dokumenteres at den ikke kan behandles..

Så at sende TO til lægen, vil jo være en oplagt start...

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Ingrid

Til Helene.

Jeg har faktisk undersøgt på det, og en borger må IKKE være budbringer - forstået på den måde, at systemet ikke må bede folk om at gå til læge for at få stillet en diagnose, systemet kan mene borgeren lider af. Systemet må ikke hæfte diagnoser på folk, men skal naturligvis indhente dokumentation fra en læge.

Men det er der jo heller ikke tale om her, at trådstarter bliver bedt om at gå til læge for at få stillet diagnosen søvnløshed, det team har ikke af sig selv og ud af ingenting ment at borger har en diagnose - borger har selv oplyst, at alvorlig søvnløshed er et problem for en afklaring/praktik og at teamet (der sagsopfølger) mener udvejen muligvis er et lægebesøg og medicin. I min verden, en enorm forskel.

Skakspil, ja for filen da - og det handler jo om at kende spillereglerne og måske være modtagelig for andres råd og fif Især måske, når man søge hjælp på k10.

Tildels enig igen Ingrid!

Selv hæfter jeg mig ved trådstarters overskrift som lyder ''Sagsbehandleren mener jeg skal kontakte min læge for at få sovemedicin''

Det er HELT KLART brud på proceduren, for det må en sagsbehandler overhoved ikke have en mening om, og må heller ikke opfordre klienten til at opsøge lægen på baggrund af denne mening.

Igen. Her skal sagsbehandleren bare sende en LÆ 132 op til lægen og holde sin mening for sig selv. Herefter indkalder lægen patienten og sammen lægger de en plan for det videre forløb med henblik på behandling med fx sovemedicin.

Og så får sagsbehandleren hele statusprofilen samt svar fra lægen på, OM sovemedicin er løsningen, og får samtidig en udredning på hvorfor medicinen skal prøves (og hvor længe behandlingen må vare), eller hvorfor lægen ikke mener medicinen skal prøves og giver en udredning over for dét.

Jeg kan godt forstå i synes sagsbehandlerne godt må spørge ind og komme med forslag (uden at stille en diagnose), men sagen er, at de ikke MÅ!
Deres gode ideer - uanset hvor velmenende de end er, SKAL gå til hestes mule (klientens læge) og ikke til klienten.

Er klienten så i behandling, så må sagsbehandlere meget gerne spørge hvordan det går med klienten, men går det af H til, så må sagsbehandleren fx ikke sige, at det kan være klienten skal tale med sin læge om at øge dosis.
Igen, der skal sagsbehandleren holde sin mening for sig selv - og selv spørge lægen evt i sammenråd med lægekonsulenten.

[MTVRV1]

Ja netop helt efter bogen
En sagsbehandler skal holde sig langt væk fra ordet behandling

kun spøger ind til om det går godt, ligesom man ellers kan spørger alle om det

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

Ja netop helt efter bogen
En sagsbehandler skal holde sig langt væk fra ordet behandling

kun spøger ind til om det går godt, ligesom man ellers kan spørger alle om det

Præcis, det fik du kogt ned til perfektion

[Pip]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Præcis, det fik du kogt ned til perfektion

Nej... en sagsbehandler skal afklare..... ikke hyggesnakke.

Ellers går den ikke igennem ved pensionsnævnet eller andre steder.

Hun skal ikke sige at man ikke kan få pension hvis man ikke får noget bestemt medicin..

Men hun skal stille forslag til relevant afklaring... om man evt. vil have gavn af forskellige behandlinger... og så sørge for at indhente lægeerklæringer der underbygger om man gavn af det eller ej.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Pip

Nej... en sagsbehandler skal afklare..... ikke hyggesnakke.

Ellers går den ikke igennem ved pensionsnævnet eller andre steder.

Hun skal ikke sige at man ikke kan få pension hvis man ikke får noget bestemt medicin..

Men hun skal stille forslag til relevant afklaring... om man evt. vil have gavn af forskellige behandlinger... og så sørge for at indhente lægeerklæringer der underbygger om man gavn af det eller ej.

Ja så derfor skal hun også blande sig en smule i helbreddet. Det er med at blive udredt. F.eks havde jeg mistanke om at have fibromyalgi, hvorefter jeg blev henvist til en rheumatolog.

Ligeledes havde jeg modstand i mod en af de erklæringer lægekonsulenten ville have i forhold til en anden, der måtte være mere oplagt i mit tilfælde og dette måtte vi ligeledes få på plads i min sag.

Mht. Vipsetøsen, der var det måske værd at foreslå at en hovedpine speciallist fik set på det. Der er jo ingen tvivl om at det er stress relateret, så måske en psykiater/psykolog kan være med deromkring ligeså ??

Det er med at blive udredt inden man når til pensionsnævnet, hvis det er den vej man er på vej hen. Mht. Vipsetøsen, så skal lidelsen under sygedagpenge jo blot være stationær og er den ikke dette, skal den medicineres= NEJ. Måske skulle man bare drosle ned på arbejdsprøvningen, som andre også skriver tidligere ?? Vipsetøsen, kan din sagsbehandler ikke se en sammenhæng mellem hovedpinen og for mange timer i arbejdsprøvning ? Det må du høre hende om.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Pip

Nej... en sagsbehandler skal afklare..... ikke hyggesnakke.

Ellers går den ikke igennem ved pensionsnævnet eller andre steder.

Hun skal ikke sige at man ikke kan få pension hvis man ikke får noget bestemt medicin..

Men hun skal stille forslag til relevant afklaring... om man evt. vil have gavn af forskellige behandlinger... og så sørge for at indhente lægeerklæringer der underbygger om man gavn af det eller ej.

Nemlig, man skal have alt på skrift..

Behandlinger har hun ikke noget at gøre med. Hun må søge sammen med lægekonsulenten om der kan komme fx smerteklinik på tale, men hun kan ikke gå solo. Alt hvad sagsbehandleren foretager sig mht medicinsk udredning, kan kun ske sammen med lægekonsulenten, sociallægen - eller, i direkte dialog med klientens egne læger...

For at foreslå nogen former for behandling, kræver det en special lægefaglig uddannelse indenfor området. Den har sagsbehandleren ikke. Men hun/han kan formidle budskabet videre til sin klient, såfremt sagsbehandleren har dokumentationen i orden, og i øvrigt har givet besked til klientens egen læge.

[Pip]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Nemlig, man skal have alt på skrift..

Behandlinger har hun ikke noget at gøre med. Hun må søge sammen med lægekonsulenten om der kan komme fx smerteklinik på tale, men hun kan ikke gå solo. Alt hvad sagsbehandleren foretager sig mht medicinsk udredning, kan kun ske sammen med lægekonsulenten, sociallægen - eller, i direkte dialog med klientens egne læger...

For at foreslå nogen former for behandling, kræver det en special lægefaglig uddannelse indenfor området. Den har sagsbehandleren ikke. Men hun/han kan formidle budskabet videre til sin klient, såfremt sagsbehandleren har dokumentationen i orden, og i øvrigt har givet besked til klientens egen læge.

En sagsbehandling skal foregå i dialog med en klient..

Jeg ville føle det var at gå bag ryggen på folk, hvis de pludseligt fik en indkaldelse fra en eller anden speciallæge.. eller hun havde talt med deres egen læge eller bedt om en erklæring... uden at have vendt det med klienten.

Det vil også være spild af tid og penge i de tilfælde hvor klienten kan fortælle at det f.eks er udredt... og henvise til hospitalspapirer der er lavet i tidens løb..

Jeg tror ikke man skal være så bange for forslag og spørgsmål... det er en dialog, og det er vigtigt at lære hinanden at kende.

Det er de sager hvor sagsbehandleren kræver medicinering... eller fortæller at man godt kan glemme alt om at søge noget som helst, så længe man kan klare at passe egne børn osv.. at det går galt.

Jeg var også ved at tilte, da hun begyndte at tale om at mit barn kunne være en arbejdshindring i nogen grad, pga handikap...

Men fandt senere ud af at det gjaldt om at lukke huller, som pensionsnævnet kunne hage fast i..

Eller det satser jeg på.. min sag er lige sendt til pensionsnævnet..

[Ingrid]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Tildels enig igen Ingrid!

Selv hæfter jeg mig ved trådstarters overskrift som lyder ''Sagsbehandleren mener jeg skal kontakte min læge for at få sovemedicin''

Det er HELT KLART brud på proceduren, for det må en sagsbehandler overhoved ikke have en mening om, og må heller ikke opfordre klienten til at opsøge lægen på baggrund af denne mening.

Igen. Her skal sagsbehandleren bare sende en LÆ 132 op til lægen og holde sin mening for sig selv. Herefter indkalder lægen patienten og sammen lægger de en plan for det videre forløb med henblik på behandling med fx sovemedicin.

Og så får sagsbehandleren hele statusprofilen samt svar fra lægen på, OM sovemedicin er løsningen, og får samtidig en udredning på hvorfor medicinen skal prøves (og hvor længe behandlingen må vare), eller hvorfor lægen ikke mener medicinen skal prøves og giver en udredning over for dét.

Jeg kan godt forstå i synes sagsbehandlerne godt må spørge ind og komme med forslag (uden at stille en diagnose), men sagen er, at de ikke MÅ!
Deres gode ideer - uanset hvor velmenende de end er, SKAL gå til hestes mule (klientens læge) og ikke til klienten.

Er klienten så i behandling, så må sagsbehandlere meget gerne spørge hvordan det går med klienten, men går det af H til, så må sagsbehandleren fx ikke sige, at det kan være klienten skal tale med sin læge om at øge dosis.
Igen, der skal sagsbehandleren holde sin mening for sig selv - og selv spørge lægen evt i sammenråd med lægekonsulenten.

Tildels enig, det kan jeg godt leve med Og så er det jo bare op til trådstarter at tage hvad der kan bruges.

[Solnedgang]

Hej igen

Interessant debat.

Vil bare lige fremhæve at sovemedicin ikke er behandling. Det er symptombehandling som blot udskyder problemet. Søvnløsheden dukker op med fornyet kraft efter man stopper med sovemedicinen.

Derudover kan sovemedicin i sig selv fremkalde depression. Så det er en meget dårlig kombination når man i forvejen lider af depression.