20 år på vej på fp

[lola44]

Hej Hub. Jeg kan sagtens følge dine tanker, det er ikke sjovt at have smerter, det er ikke nemt at holde sig i godt humør når man har ondt. Det tror jeg alle herinde kender til i et eller andet omfang og alle har nok også haft op til flere nedture, men det skal nok lysne op igen. Flere skriver til dig at du skal tage den med ro, tage en dag af gangen og prøve at få det bedste ud af det, og rigtigt som de fortæller, man får ikke bare en fp, fordi man lige synes det er det bedste lige nu. Det er absolut ikke for at tage modet fra dig, men der er folks erfaring ud fra mange års kamp mod systemet, der fortæller sandheden.
Da jeg var 20 år, havde jeg haft smerter siden jeg var 10 og synes jeg havde det rigtig dårligt. Da jeg var 22, i 04, startede min kamp med systemet for alvor, på daværende tidspunkt, følte jeg, at jeg var døden nær, det var på det tidspunkt, min læge nævnte ordet førtidspension første gang. I 06 blev jeg opgivet af lægerne, der kraftigt sagde, at eneste realistiske løsning var fp, så jeg talte med kommunen der fortalte, at jeg skulle igennem 1 arbejdsprøvning inden de kunne ansøge om fp. Knap et år efter kom jeg først i arbejdsprøvning, så skulle vare 3 mdr, jeg blev stoppet efter 2 mdr, da de ikke synes der var nogen grund til at fortsætte. Fint tænkte jeg, det var så det, men næ nej, en sociallæge havde blandet sig i sagen, så de tog mine sygedagpenge, sagde at den ene afprøvning ikke var nok, men en ny måtte kontanthjælpssystemet tage sig af. En ny sagsbehandler kom til og så gik tiden, først sidste efterår, var hun så træt af at på mine opfølgninger at hun sagde ok til en ny. Så fandt hun ud af, at en psykriatervurdering var forældet, så en ny skulle laves. Tiden gik indtil maj, før jeg fik en ny, så skulle hun lige ha den hentet hjem og have henvist mig til en jobkonsulent, tiden gik igen og så i september kom jeg endelig til. Jobkonsulenten fandt et sted jeg kunne starte d. 16-11, d 30-11 blev det stoppet da jeg slet ikke kunne klare det og en tredje afprøvning bliver først efter jul. Jeg har været helt nede i kulkælderen siden, jeg er i chok over, hvor meget min tilstand er forringet på 2 1/2 år, men jeg skal nok komme over det igen.
Jeg er nu 27 år gammel, men føler mig meget ældre, jeg kan ikke en brøkdel af, hvad jeg kunne da jeg var 22, hvis jeg var 22 igen og vidste hvad jeg ved nu, ville jeg springe rundt som en gazelle og råbe: jeg har det godt. Jeg ville gøre alle de trælse og fysisk hårde ting 2 gange.
I dag trøster jeg mig med de ting jeg stadig kan og priser mig lykkelig for det og prøver ikke at dvæle ved de ting jeg ikke kan mere.
For et år siden ville jeg ha kastet min sagsbehandler om halsen hvis hun kom med en fp, for at slippe for mere bøvl. I dag knuger jeg mig til en minimal chance for at jeg måske bare kan arbejde 2-3 timer om ugen, bare at min arbejdsevne ikke er helt væk, selvom det ikke virker realistisk lige pt.

Lyt til folks råd og erfaringer, det er ikke for at du skal få det dårligere, men kun for at prøve at hjælpe.

[hup]

Oprindeligt indsendt af lola44

Hej Hub. Jeg kan sagtens følge dine tanker, det er ikke sjovt at have smerter, det er ikke nemt at holde sig i godt humør når man har ondt. Det tror jeg alle herinde kender til i et eller andet omfang og alle har nok også haft op til flere nedture, men det skal nok lysne op igen. Flere skriver til dig at du skal tage den med ro, tage en dag af gangen og prøve at få det bedste ud af det, og rigtigt som de fortæller, man får ikke bare en fp, fordi man lige synes det er det bedste lige nu. Det er absolut ikke for at tage modet fra dig, men der er folks erfaring ud fra mange års kamp mod systemet, der fortæller sandheden.
Da jeg var 20 år, havde jeg haft smerter siden jeg var 10 og synes jeg havde det rigtig dårligt. Da jeg var 22, i 04, startede min kamp med systemet for alvor, på daværende tidspunkt, følte jeg, at jeg var døden nær, det var på det tidspunkt, min læge nævnte ordet førtidspension første gang. I 06 blev jeg opgivet af lægerne, der kraftigt sagde, at eneste realistiske løsning var fp, så jeg talte med kommunen der fortalte, at jeg skulle igennem 1 arbejdsprøvning inden de kunne ansøge om fp. Knap et år efter kom jeg først i arbejdsprøvning, så skulle vare 3 mdr, jeg blev stoppet efter 2 mdr, da de ikke synes der var nogen grund til at fortsætte. Fint tænkte jeg, det var så det, men næ nej, en sociallæge havde blandet sig i sagen, så de tog mine sygedagpenge, sagde at den ene afprøvning ikke var nok, men en ny måtte kontanthjælpssystemet tage sig af. En ny sagsbehandler kom til og så gik tiden, først sidste efterår, var hun så træt af at på mine opfølgninger at hun sagde ok til en ny. Så fandt hun ud af, at en psykriatervurdering var forældet, så en ny skulle laves. Tiden gik indtil maj, før jeg fik en ny, så skulle hun lige ha den hentet hjem og have henvist mig til en jobkonsulent, tiden gik igen og så i september kom jeg endelig til. Jobkonsulenten fandt et sted jeg kunne starte d. 16-11, d 30-11 blev det stoppet da jeg slet ikke kunne klare det og en tredje afprøvning bliver først efter jul. Jeg har været helt nede i kulkælderen siden, jeg er i chok over, hvor meget min tilstand er forringet på 2 1/2 år, men jeg skal nok komme over det igen.
Jeg er nu 27 år gammel, men føler mig meget ældre, jeg kan ikke en brøkdel af, hvad jeg kunne da jeg var 22, hvis jeg var 22 igen og vidste hvad jeg ved nu, ville jeg springe rundt som en gazelle og råbe: jeg har det godt. Jeg ville gøre alle de trælse og fysisk hårde ting 2 gange.
I dag trøster jeg mig med de ting jeg stadig kan og priser mig lykkelig for det og prøver ikke at dvæle ved de ting jeg ikke kan mere.
For et år siden ville jeg ha kastet min sagsbehandler om halsen hvis hun kom med en fp, for at slippe for mere bøvl. I dag knuger jeg mig til en minimal chance for at jeg måske bare kan arbejde 2-3 timer om ugen, bare at min arbejdsevne ikke er helt væk, selvom det ikke virker realistisk lige pt.

Lyt til folks råd og erfaringer, det er ikke for at du skal få det dårligere, men kun for at prøve at hjælpe.

Sikke da en sag
Jeg kender også det med at have det dårligt

Jeg har ikke tabt modet over hoved
Jeg tænker bare på hvordan jeg lettest kommer igennem det

For dem der kender mig vil også give mig ret i at fp er det bedste for mig

[Trold]

Oprindeligt indsendt af hup

Jeg har det også sådan
Jeg prøver at tvinge mig selv til ikke at skulle tage piller, da jeg mener det ødelægger kroppen

Jeg vil mene, at du kan ødelægge kroppen lige så meget ved at lade være.
Hvis du har ondt ét sted kommer du nemt til at spænde et andet sted (eller flere), og så er du inde i en ond cirkel.

Noget smertestillende er mere ødelæggende end andet, ud fra det kendskab jeg har mener jeg, at ibumetin er mere skadende end f.eks. dolol, men til gengæld er dolol vanedannende.

Mange er bange for at tage medicin som er vanedannende, men der er min mening, at hvis man har kroniske smerter skal man jo alligevel tage smertestillende nogenlunde konstant, og ellers er det jo til at blive trappet ud af medicinen igen. Men det kan muligvis være et problem hvis man i forvejen har et misbrug af en eller anden art.

Hvis man virkelig slås med kroniske smerter er det vigtigt at blive smertedækket (behandlet med smertestillende) så godt som muligt af hensyn til bl.a. livskvalitet, så jeg synes du skal få en fornuftig snak med din læge om dette også.

Nu er det din scheuermann der bliver drøftet mest her i tråden, men vi andre kan jo ikke vide hvor meget din asperger påvirker dig, for eftersom du bor i et bofællesskab kan jeg få en mistanke om, at den måske er værre end dit rygproblem.

[superkok]

[QUOTE=Oprindeligt indsendt af hup
Jeg har det også sådan
Jeg prøver at tvinge mig selv til ikke at skulle tage piller, da jeg mener det ødelægger kroppen:[/QUOTE]

jeg har det også sådan kan jeg udlade at tage piller tager jeg dem ved jeg også godt at jeg risikere at få en ordelig røvfuld hvis ikke tager mine piller men en god ide ville måske komme på smerteklinik jeg var kun varmt abefale det jeg havde virkelif fået meget ud af de 3 uger jeg var på smerklinik/ryg center prøv at snakke med lægen om det og efter jeg har været der har det gjord min dag lettere også selv med at søge om ting

Jeg har også gået i mange år uden at tage og ville tage smertestillende fordi man høre så meget om afhængighed osv og jeg så det som noget fanden havde skabt , men må indrømme at da jeg først kom i behandling og den blev reguleret og tilpasset mig tænkte jeg hvorfor hulen har jeg ikke gjort det for mange år siden, der er ingen grund til at gå og have flere smerter end højst nødvendigt og også jeg har været på smerte klinik for mange år siden her var en af beskederne også , du gør ikke dig selv eller din omgivelse nogen tjeneste ved at nægte at bruge den smertestillende medicin der kan hjælpe dig , du gør det kun værre og får en dårliger livskvalitet (det hjalp så ikke på mig jeg gik i mange år uden at tage det smertestillende der blev tilbudt ) men ikke mere og det er jeg glad for

Men det er op til hver enkelte hvad man vil og ikke vil i forhold til sin krop..

[Fie]

Oprindeligt indsendt af hup

Jeg er klar over det er et stempel
Jeg er også klar over det bliver ikke nemt at få fp

har overvejet det i et par år

Panodil var det jeg havde ved hånden (Det fjernede ikke smerterne men noget gjorde jeg)

Var ved at gå helt ned physisk ned først dag i arbejds-prøvning

Jeg har haft store smerter hele weekenden efter de 3 dage


Jeg ber til jeg kan få fp, da jeg virkelig ikke kan klare det i længden at havde det physik dårligt

Hvis du har stærke smerter burde du tage imbumetin 600mg med 2 panodil. Det vil hjælpe bedre.. Hvis du altid har stærke smerter har du vel et halv apotek ( Har jeg da næsten mod smerter i ryggen.. Er sikker på en eller anden form for træning vil kunne hjælper dig..Har selv en datter med aspberger så ved godt hvad det er.. Men med hensyn til det kan du godt klare et jobevt et flexjob hvor de tager hensyn til dine smerter.. At komme lidt ud kan godt hjælpe på humøret

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Jeg har også gået i mange år uden at tage og ville tage smertestillende fordi man høre så meget om afhængighed osv og jeg så det som noget fanden havde skabt , men må indrømme at da jeg først kom i behandling og den blev reguleret og tilpasset mig tænkte jeg hvorfor hulen har jeg ikke gjort det for mange år siden, der er ingen grund til at gå og have flere smerter end højst nødvendigt og også jeg har været på smerte klinik for mange år siden her var en af beskederne også , du gør ikke dig selv eller din omgivelse nogen tjeneste ved at nægte at bruge den smertestillende medicin der kan hjælpe dig , du gør det kun værre og får en dårliger livskvalitet (det hjalp så ikke på mig jeg gik i mange år uden at tage det smertestillende der blev tilbudt ) men ikke mere og det er jeg glad for

Men det er op til hver enkelte hvad man vil og ikke vil i forhold til sin krop..

Hvad gør de ved en og for en på en smerte klinikmen vil give dig ret.. hader også at tage smerte stillende men ,at gå at have stærke smerter hver dag er ikk spor sjovt..Man er jo frygtelig at være i nærheden af

[hup]

Jeg ved ikke hvad der er værst rygsmerter eller asperger

Jeg mener bare med hensyn til piller
Man skal ikke bare sige av og tage piller for det
Det skal være værre end det

Jeg har måtte tage 5 panodil idag for at kunne holde det ud (panodil fjerner det ikke, ved jeg selvfølelig)
Men bedre end ingenting

Det er også min samlede situasion der gør jeg søger fp
Min physiske tilstand og min ryg

Kunne være dejligt med arbejde 2 timer om dagen, 10 timer om ugen
Men inderst inde kan jeg ikke forestille mig det

[superkok]

imbumetin 600mg skal der reseft til men du køber den i200 mg i håndkøb de virker bedre en panodil men vil siger har du ond snak med lægen.. for at vende tilbage til smerteklinik de undersøger dig fra top til tå sammen sætte et træning program til dig og der er aktiveter hvor alle kan være med de har social rådgiver osv man kan snakke med fys læg ergoteapøjter osv osv osv osv hvor du kan lære alt hvordan man gør rent have arbejde side rigtigt stå rigtigt osv det var dem der hjalp mig med at få en special stol efter jegh avde været der oppe var der ingen problemer jeg var på skagens gig og rygcenter og kan kun anbefale det og

[c.l.e.o.]

hej hup.... hvad laver du i din arbejds prøvning , jeg har selv smerter i bevæge apratet, så ved godt at en afprøvning kan give ekster smerter,det er jo meningen at finde ud af hvad du kan holde til,så skal du måske sige nogle ting fra på jobbet ,eller måske gå lidt før ,du ved best hvad der måske kunne virke best for dig ,hvis du føgler du er et helt forkert sted ,må du tage kontakt til den der har sendt dig ud,du kan jo lægge ud med at det er alt for meget for dig ...jeg har lige været i afprøvning ,skulle starte med 15 timer og ende på 20 timer ,men endte i steden for på 12½time ,jeg var i et køkken og måtte efter 2 uger gå ned i tid og sige en masse opgaver fra ,for det gjore for ondt at knokle på ..jeg sagde at skulle jeg forsætte må jeg længer ned i tid og opgaverne aftalte jeg med arbejdskiveren....husk at passe på dig selv, alt andet hævner sig det har jeg da lært ...til sidst lavede jeg små snack poser med nødder til salg i kantinen ,de 12½ time vuders til 10 timer på grund af nedsat tempo og div. hendsyn,men jeg vuders stadig ikk til penson .så tror du får svært ved at få det nu.men få aftalt noget om opgaver og timetal så du kan holde til det..

Undskyld mig men har man stærke smerter er der kun en vej og det er lægen man skal ikke begynde at eksperimentere alt efter hvad andre tager af medicin .

Så selv om det her i tråden anbefales med div medikamenter for smerter i en god mening så er det altså en rigtig dårlig ide at begive sig ind på den vej , vi ved ikke hvad der er galt med den ryg ej heller hvad hup kan tåle, er der så mange smerter så er det noget man skal ordne sammen med sin læge det kan være både den ene eller den anden ting, noget medicin kan desuden lave alvorlige skader ved lever, nyre og mave , så ved stærke smerter kan det ikke siges tydeligt nok ... søg læge

Ud over at det er meget sikrere at gå til lægen og sammen med denne finde ud af hvilke piller man skal have så er der også den fordel at det så kan fås på recept og dermed kan blive billigere... det føres til protokols at man har det og det og man får det og det, og det er de papir kommunen før eller siden skal vurdere på ...

Og tro mig går man ikke til lægen med sine smerter er de der ikke, går man ikke til lægen med sin sygdom er den der ikke ... og nej ikke mine ord men den måde kommuner tænker ... så ud over at det kan være farligt at medicinere sig selv så kan det også være en gevaldig bremseklods i forhold til ens sag ..