Anti-depressiv medicin - daglig dosis.

[gh72]

Jamen ingen hverken kan eller vil tage dine oplevelser fra dig, men man kan jo ikke bare overføre sine egne oplevelser til resten af befolkningen. Altså jeg mener, selvom du har haft det sådan, så er det ikke sikkert, at alle andre også har det sådan.

Man kan jo heller ikke med sikkerhed sige, at du ville være, hvor du er idag uden medicin, vel? Vi bliver allesammen klogere og mere erfarne med tiden, så måske dét er grunden til, at du idag lever bedre med dine diagnoser, det ved vi ikke. Vi ved heller ikke, hvordan din situation havde udviklet sig, hvis du aldrig havde fået medicin.
Man skal ikke være blåøjet nej, men man skal heller ikke køre skræmmekampagne.

[Ninja]

Jamen det er jo ikke kun mig, der er ti tusinder andre der oplever nøjagtigt det samme, jeg har desværre ikke patent på begrebet.

Og hvis en psykiater fortæller mig, at det jeg har oplevet desværre er normalt, så mener jeg da ikke det er en skræmmekampagne, men til alm diskussion.

Så kan alle dem der har været på medicin over 15 år jo spæde til med alle de positive historier.

Og det er jo sådan vi debatterer herinde. Selvom mange har haft en røvtur på kommunen, så er det jo ikke ens betydende med, at ALLE har. Nogen har haft en forfærdelig lægekonsulent, andre har ikke. Nogen har været til møde med en dårlige sagsbehandler, andre har aldrig mødt én osv osv.

Hvorfor kan man så ikke diskuterer medicin på samme niveau, uden man skal have at vide konstant, at man laver skræmmekampagne??

Jeg behøver da ikke at få at vide hele tiden, at jeg skræmmer. Folk ved da bedst selv hvordan de har det med dem selv og deres medicin. Og jeg mener da ikke jeg skræmmer mere end hvis jeg siger jeg har haft 2 lede sagsbehandlere. Folk er jo ikke dumme og kan da selv gøre sig sine erfaringer. Jeg mener blot, at folk skal stille spørgsmål til psykiateren, få at vide nøjagtigt hvad forskningen siger, hvad erfaringerne siger, hvad formålet er, hvad bivirkningerne er - også på sigt, også ved nedtrapning og særdeles ved totalt ophør.

Præcis som hvis jeg vidregiver et råd om §§'er til sagsbehandleren.

[gh72]

Du må undskylde, men jeg synes ikke, det er det samme. For du kan ikke bag din skærm se, om det er en person, der virkelig har brug for medicinsk hjælp, og som vil tage dine påstande om placebo osv meget alvorligt og så undlade at tage sin medicin. Du kan ikke bag din skærm vide, at personen vil reagere som dig. Du kan ikke vide, om personen er psykotisk, selvmordstruet eller paranoid.

Jeg synes bare generelt ikke, at man bør rådgive andre om medicin medmindre man kender personen og er uddannet til det - men det er så bare min mening og det er også derfor, at jeg personligt aldrig ville stille et spørgsmål om medicin her.

[Ninja]

Jamen kan du ikke forstå, at jeg IKKE RÅDGIVER! Jeg skriver om mine erfaringer, hvad jeg har prøvet, hvordan det virkede på mig, hvordan jeg tacklede det, hvordan forløbet gik og hvordan det går nu. Det hele handler om mig mig og mig, jeg jeg og jeg.

Jeg har skrevet gentagende gange, at folk jo bedst kender sig selv.
Hvad der er godt for den ene, kan være skidt for den anden. Det samme gælder smertestillende, kemoterapi, epilepsimedicin ect. Men jeg kan jo kun gribe i egen barm og fortælle min egen historie. Jeg kan jo ikke sidde og sige det er skide godt og lykken, hvis jeg mener det stik modsatte, og har erfaret at jeg fik det markant værre.
Men hvis nogen er glade for pillerne og synes efter en mangeårig periode, at de har fået et fantastisk liv, så er det da kun at sige tillykke og hvor er du heldig, og fortsæt endelig. Og som jeg har skrevet, så er der jo ca 200.000 mennesker i Danmark som har god gavn af dem. Mange ville måske ikke have overlevet hvis ikke de havde fået pillerne!
Og modsat ville mange nok ikke have begået selvmord hvis de IKKE havde fået pillerne.

Alt i livet har en forside og en bagside. Og jo, bagsiden kan måske nok være skræmmende engang imellem. Men jo mere man ved om begge sider, jo bedre og mere målrettet behandling kan man få, netop fordi man via viden, kan spørge indtil de rette medikamenter og danne overblik.

Alt for mange mennesker æder ukritisk de piller lægen udstikker, og alt for mange læger udstikker bare medicin som de 'regner med' vil hjælpe patienten. Men medicinen kan ikke helbrede, blot holde diagnoserne i skak og mildne for en tid. Men somregl vender diagnoserne tilbage igen, og så er det måske ikke så tosset at have en plan B....

Man skal ALTID råføre sig med sin behandlende læge hvis man ønsker at stoppe med medicinen, eller vil prøve et andet mærke. Man må aldrig selv eksperimenterer!!!!
********************DETTE ER VIGTIGT*******************

[gh72]

Så er vi enige Helene
Rådfør altid med den behandlende læge!

[Mella]

Jeg er enig med helene og hun spørger:

'Hvorfor kan man så ikke diskuterer medicin på samme niveau, uden man skal have at vide konstant, at man laver skræmmekampagne??'

Jeg tror, det er fordi, at mange har en slags tryghedsfornemmelse med at guffe antidepressiva og så er det vel ikke så 'sjovt', at få nogle kendsgerninger, som i k k e stammer fra de her berømte - eller berygtede medicinalselsskaber.
En gang deltog jeg ivrigt i lignedende debatter, men jeg orker og gider det ikke rigtig mere.
Hvis folk har det okay med antidepressiva, så okay for mig.

- Dog, måske nogle husker 'Seroxatsagen'.
Det var ikke småting medicinalfirmaet GlaxoSmithKline skjulte og fortav og i U.S.A er de blevet dømt til at betale 40 mio. i ertstatning for at skjule bivirkningerne i en sag.

Allerede i 03 udtaler Lægemiddelstyrelsen, at de var ved at undersøge, om begrebet 'afhængighed' skulle udvídes, da læger er uenige om, hvad det vil sige at være afhængig.
WHO havde allerede i i en definition fra 1998 og er uden tvivl:

'Når en patient bliver nødt til at tage en fast dosis af stoffet for at undgå at føle sig utilpas, så er man afhængig'.

Efter en stor debat i medierne om SSRI præparaterne, kom der endelig den her lovgivning, at folk med depression kunne henvises til psykolog via egen læge (at der så vistnok er en grænse til 37 år, virker temmelig 'beskåret').

- Man erkendte simpelthen, at problemer ikke kan helbredes med disse piller.
Indtil da havde de fleste læger ikke anden mulighed, end at hive receptblokken frem, når der sad et ulykkeligt menneske foran dem - også fordi lægerne ikke er uddannet nok i psykiatriske lidelser.
Endelig stod der også en psykiater frem fra Sct. Hans hospital, Karin Garde.
Hun sagde allerede dengang, at grundlaget for ordineringen var skredet i den grad og at mange danskere ville risikere alvorlige bivirkninger.
'Det oprindelige lægeløfte havde som sit vigtigste punkt, at man ikke må skade patienten.
Derfor bør læger være mere forsigtige, når de ordinerer lykkepiller'

I dag lyder devisen, at 'den bedste behandling' for en svær depression er en kombination af psykologbehandling og SSRI.
For lette og moderate depressioner - psykolog.
Egentlig vel sådan lidt snusfornuftig, for ingen piller kan helbrede eller på lang sigt fjerne ulykkelighed eller økonomiske trængsler.
Måske lægge en dæmper, men lige så hurtigt, at man holder op med at støtte disse gigantiske medicinalfirmares SSRI præparater, så står man i samme situation igen, for problemer forsvinder desværre ikke med piller.

[Multe]

Nemli', rådfør dig med den behandlende læge !!! Men brug for din egen skyld den sunde fornuft... -der bliver dagligt overdoseret i stor stil, både fra egen læge og ikke mindst fra vores psykiatrikere...

Ps. Der er bivirkninger fra al medicin... -mange har stor glæde og livskvalitet af deres medicin, men utrolig mange kunne slippe for deres medicin(og bivirkningerne) hvis de kom i anden behandling og vidste mere om deres sygdom!
Et af de største problemer er(efter min mening): at "man" bliver glemt når først medicinen er udskrevet og kommer der bivirkninger får man ekstra medicin for disse bivirkninger, i stedet for at afprøve noget andet medicin + manglende blodprøver osv. !!!

[lone t]

Placebo Medicin: Det har min mor prøvet for mange år siden med sovemedicin.
Dengang der sagde lægen bagefter. folk har en fornemmelse af de har brug for den medicin de har fået i årevis, men det har de måske slet ikke efter 1-2 år.

Min storesøster har haft depression efter vores mor & far døde i 1998 &2000 må det være, vi fik afvide at nu efter så mange år, så er hun skrækslagen for at trappe ned på sin medicin, for hun tror hun har det bedre med den.

Det er jo forskelligt hvad folk føler, og da jeg gik til psykolog da jeg blev syg, og var ved at gå fra alt herhjemme, så sagde han: Der er lykkepiller men de får dig jo ikke til at blive lykkeligere, de får nærmest en til at blive følelsesløs. Du kan også tage samtaler med mig og få sat ord på hvad der er galt. Jeg valgte det sidste.

[gh72]

Oprindeligt indsendt af lone t

Placebo Medicin: Det har min mor prøvet for mange år siden med sovemedicin.
Dengang der sagde lægen bagefter. folk har en fornemmelse af de har brug for den medicin de har fået i årevis, men det har de måske slet ikke efter 1-2 år.

Min storesøster har haft depression efter vores mor & far døde i 1998 &2000 må det være, vi fik afvide at nu efter så mange år, så er hun skrækslagen for at trappe ned på sin medicin, for hun tror hun har det bedre med den.

Det er jo forskelligt hvad folk føler, og da jeg gik til psykolog da jeg blev syg, og var ved at gå fra alt herhjemme, så sagde han: Der er lykkepiller men de får dig jo ikke til at blive lykkeligere, de får nærmest en til at blive følelsesløs. Du kan også tage samtaler med mig og få sat ord på hvad der er galt. Jeg valgte det sidste.

Jeg vil altså så lige sige, at jeg ikke var følelsesløs, mens jeg tog "lykkepiller" (hader i øvrigt det ord, det kunne ikke være mere forkert!) Og vil også sige, at en psykolog ikke har noget med medicin at gøre, kun samtaler. Kan man nøjes med samtaler, er det da klart det bedste, men det kan også være nødvendigt med en kombination af samtaler og medicin. Det der mange gange generer mig, når man snakker om anti-depressiv medicin, det er den generalisering der forekommer, og det er til den negative side. Der kan være bivirkninger ved alt, men ind imellem er det nødvendigt.

Mht placebo, så må jeg indrømme, at jeg tror, det beror på en misforståelse, at folk har fået den opfattelse, at de har fået placebo, ellers skal det ihvertfald ligge meget langt tilbage i tiden.. Idag er det ihvertfald ulovligt!!!

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg håber at vi snart får "afsluttet" denne tråd.

Vi bliver aldrig "enige" om hvad der er det bedste, hvad der er rigtigt og hvad der forkert. Vi må tage hensyn til de mennesker/ os, der kan føle sig krænket over at læse at man sagtens kan leve uden medicin. Mht. psykiske lidelser er der jo ingen facitliste og hvis folk kan leve så godt som de kan på den ene eller anden måde, der passer dem med eller uden medicin, jamen så er det jo godt nok.

Rigtig god weekend til alle.

Kh. EE