hvem bestemmer ?

[Ninja]

Dét som JEG er træt af, er sagsbehandlernes ufine metoder - jeg er TRÆT af at få vredet armen om på ryggen, og blive indirekte TRUET til arbejdsprøvning...

Vi kan jo læse om det hér, side op og side ned. Folk tør ikke sige nej (selvom de måske er berettiget til at sige nej!), for siger de nej, så kan ydelsen ryge, og med ydelsen ryger økonomi, hjem, børn og meget andet. Det er jo sagsbehandlernes store trumf på hånden, de véd at de bare skal skrue bissen lidt på, og så strømmer folk ud i deres latterlige arbejdsprøvninger fordi de ikke kan overskue konsekvenserne ved at stå fast....og er det fair sagsbehandling???

Jeg sidder præcis som om jeg havde mistet arme og ben, hvortil kommunen fortæller at loven siger jeg SKAL svømme herfra og til Sverige uden hjælpemidler. Det er så indlysende at det ALDRIG vil kunne lade sig gøre, og selvom alle siger at det ikke kan lade sig gøre, så mener kommunen at det blot er et spørgsmål om viljestyrke.
Mine psykiske lidelser og arbejdsprøvningen er præcis lige så indlysende, og jeg forbeholder mig altså retten til at kæmpe for min sag, og for retten til at være syg. Jeg vil ikke finde mig i at blive dikteret af en sagsbehandler som ikke har lægefaglige kompetencer.

Og Razmo, da jeg konfronterede min sagsbehandler med det 'åbenbare grundlag' så sagde hun at det KUN gjaldt udviklingshæmmede, metalt retarderede, folk med dødelige sygdomme med kort levetid (gerne på hospice) og den slags sager/personer??!!

[annasen]

HØRT ............

Annasen

[Risa]

Jamen, Helene (og I andre) du har jo sådan set ret: kan man ikke arbejdsprøves, skal man det heller ikke! Men, men, men... Min oplevelse har været, at SELVOM sagsbehandleren er på BORGERENS SIDE og godt kan se, at arbejdsprøvning IKKE kan lade sig gøre, så følger hendes "chefer" i pensionsteamet og beskæftigelsesankenævene loven slavisk (eller er det fordi, de er blevet "bange" for at tilkende ftp på for løst et grundlag efter, at chf & co har skærpet tonen og kontrollen så meget...? Hm...) og giver afslag, og hvad gør man så lige? Prøv og læs, hvad pensionsteamet skrev i deres afslag på ftp til mig: "Pensionsteamet har ligeledes lagt vægt på, at der ikke har været iværksat nogen konkret arbejdsprøvning til afklaring af din arbejdsevne. (...) Pensionsteamet er klar over, at det på grund af din psykiske tilstand ikke har været muligt at iværksætte en arbejdsprøvning". Beskæftigelsesankenævnet talte i deres afslag bare kommunen efter munden og skriver bl.a. at det pga. den manglende arbejdsprøvning "ikke kan fastslås med sikkerhed, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at selvforsørgelse ikke er muligt". Og sådan kan man blive fastholdt på kh i årevis! Nu skal jeg til at starte en ny ansøgning op igen. Det bliver med en ny sagsbehandler, der igen vil indstille mig efter §18. Dvs. pensionsteamet får "mig" leveret på bordet to gange på knap ét år, af to forskellige sagsbehandlere. Og begge sagsbehandlere kan godt se, at arbejdsprøvning fortsat ikke er muligt... Det er en umulig situation! Hyl!

Peter: Ja, du har da selvfølgelig ret! Jeg har siddet og puslet med nogle spørgsmål selv ang. bl.a. arbejdsprøvning, men ikke rigtigt vidst, hvad jeg egentligt skulle stille op med dem, for jeg tror altså ikke det hjælper , "bare" at sende dem til det relevante ministerium... Men hvad så?


Ps. Skal måske lige gentage, at selv kommunens egen lægekonsulent OGSÅ har udtalt, at der er risiko for forværring af min sygdom, hvis jeg bliver arbejdsprøvet...

Jeg ved godt at det kan virke håbløst og også være det med de arbejds prøvninger , og jeg giver også ret i at hvis det er umuligt ja så er det umuligt og føler med dem der bliver tvunget ud i en på et for løst grundlag (jeg hælder til Risas forklaring om chf og co og deres pres på kommunerne) men det jeg var inde på i mit indlæg er at det er edder farligt at sidde her på siden og sige at man bare kan sige nej...

For som det kan ses af Risas indlæg så kan det få fatale konsekvenser og ja der er noget hvor det vitterlig er farligt at sende folk i en arbejds prøvning.

Jeg blev selv sendt i en i sommers det var jobkonsulenterne der insisterede da jeg så var til møde i torsdags med min sagsbehandler sagde hun selv, jeg ved ikke hvad fanden de havde gang i der er nogen her der i den grad har sovet i timen og tænk hvis de gør det ved andre end dig , nogen der fejler andet og farligere ting de kan jo slå folk ihjel....

I min sag viser det sig at det er jobcenteret der ene og alene har besluttet det trods mine protester , de er så blevet nervøse over min jobdagbog og har stoppet den igen men heldigvis har jeg det hele på skrift (også at stedet jeg blev sendt til er blevet lukket for at være ulovligt ) så derfor er jeg så glad for at jeg er fanatisk tilhænger af skriftlig kommunikation med kommunen , for ellers havde jeg stået i dag uden beviser ...

Jeg kunne i sommers ikke få nogen sagsbehandler og derfor kunne jeg ikke sende min klage over arbejdsprøvningen til en sagsbehandler og midt i det hele virkede min hjerne altså ikke til at sende den til borgmester og kommunalbestyrelse ...

Men det er helt klart det jeg ville gør i dag , har jeg på skrift fra egen læge og endda lægekonsulent og det blev forlangt at jeg skulle i arbejdsprøvning så ville jeg klage over den beslutning hele vejen og i ved godt at man også kan sende en klage/anke til beskæftigeankenævnet ikke ?

jeg ville forlange at få at vide hvad jeg skulle der, hvad formålet var og hvordan det skulle forløbe, samtidig ville jeg vedlægge div papir fra læger der fraråde det og skrive at det for min del ikke kunne lade sig gøre og hvis kommunen agtede at gennemtvinge det vha trusler så ville jeg have det på skrift til en senere klage hvis det skade mit helbred yderligt sådan at jeg evt kunne komme igennem med et erstatningskrav (ved jeg slet ikke om man kan men jeg ville skrive det alligevel he he ) bare sådan jeg lige nu og her kan komme på at reagere på noget sådan ....

Og så skal man også tænke på hvor man havner henne jeg fik at vide at jeg skulle på bomi og jeg ved godt at det er 9 år siden jeg sidst var der og at alle taler om hvad det er for et forfærdtligt sted .. men altså jeg ved at jeg kan sove der og det agter jeg at gøre jeg ved at de ikke kan piller hår af en skaldet og jeg ved med mig selv at jeg vil være smadret og ikke kunne fungere når jeg kommer hjem , men så længe jeg er forberedt og kan varsle dem omkring mig og kan æde mine piller så har jeg besluttet at hvis det er det de vil så går det nok...

men dagbog ja det får de , men jeg kan se at nogen er meget værre stillet end mig , mine smerter bliver voldsomme jeg kan stå op og sove at udmattelse og jeg kan ikke huske fra næse til mund , men jeg har ikke noget problem med at være social jeg har ingen angst og jeg har ikke nogen andre psykiske sygdomme som gør at jeg ikke kan deltage for jeg kan se med det at det er håbløst ...

men fysisk og udmattelse som i mit tilfælde ja så tager jeg dertil (med taxa) og jeg deltager alt det jeg kan og så sover jeg på deres seng til jeg kan komme hjem (går jeg i koma så må de sq bære mig ) men jeg tror ikke at jeg kommer længere uden den arbejds prøvning og kommunen har sagt til mig at de vil prøve at undgå det men den tror jeg ikke rigtig på så jeg er begyndt at indstille min hjerne på det, men ved godt at ikke alle kan det ...

Men vi må aldrig sige til nogen at de bare kan sige nej, for jo det kan alle gøre hvis og så frem at de kan klare de økonomiske konsekvenser der kommer med det ...så ja alle kan sige nej men der er konsekvenser ved det nej ... og ja jeg (eller Peter) prøver at skrive noget så er der nogen der sidder og tumler med nogle spørgsmål så skriv dem her i tråden så de kan komme med og risa nææ jeg tror heller ikke at det gør nogen forskel og jeg ved heller ikke lige hvem vi skal sende det til .. men skal det være så skal det være nu hvor man sidder i forligskredsen og kigger på førtidspension og laver om der ....

Så historier om arbejds prøvning kan også med fordel sættes ind her ... så kan vi tage udgangspunkt i dem ..

men da både Peter og jeg er ophængt på den ene og den anden måde ja så skal man lige væbne sig med tålmodighed og som Peter skriver så kan det lade sig gøre at forandre ting men det tager tid og det tager lang tid og jeg gør som Peter og henviser til Statusrapport Svarfrister http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 det er et lille skridt men det viser at det kan lade sig gøre som almindelig borger men kun hvis vi bliver ved og vi er mange nok

[buster]

HØRT, hejdien

Jeg kan også sagtens forholde mig til at der er åbenlyse tilfælde hvor man bør sige: en arbejdsprøvning er formålsløs og så burde alle og enhver forholde sig til dette men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Vores oplevelse og erfaring var, når sagsbehandleren igen ikke kunne forstå dansk(pænt sagt): ok, jeg er og har aldrig været uvildig til noget som helst MEN jeg ønsker at få på skrift selvfølgelig at DU -sagsbehandler- påtager dig det FULDE ANSVAR.

Dette kunne fx være at når man er statsautoriseret narkoman så skulle vedkommende sørge for at tage ansvaret hvis og når man blev snuppet af politiet! Eller også måtte vedkommende sørge for at skaffe transport incl chauffør og i vores tilfælde en liggende transport!

OSV OSV -kan i følge mig

Men absolut enig i at det er utroligt opslidende og kan koste en stor pris som man ikke altid vil betale vel

Og nå ja, kan man ikke mere rent fysisk og psykisk, ja så må man jo blive liggende på arbejdsprøvningsstedet og så må det blive deres ansvar at finde ud af hvad man så skal gøre.

Ved godt at det er mere end svært at holde ud, men jeg personligt havde takket nej til at få min mand evt lammet hjem, de kunne køre ham direkte på hospitalet, for vi havde ikke overskud til at hjælpe ham på daværende tidspunkt, basta.

[Risa]

Endnu engang kloge ord, Heidi
Det, jeg mener er kernen i den diskussion vi fører lige nu, er at der sidder nogle af os, som har på skrift fra fagfolk, at de, med den viden de har, vurderer, at en arbejdsprøvning vil skade borgeren yderligere og ikke, at nogle af os ikke "gider" blive arbejdsprøvet... Og alligevel kræver systemet arbejdsprøvning, for ellers kan det ikke vurderes med sikkerhed, om arbejdsevnen vitterligt er varigt nedsat. Fagfolkene kunne jo tage fejl...

og det blev forlangt at jeg skulle i arbejdsprøvning så ville jeg klage over den beslutning hele vejen og i ved godt at man også kan sende en klage/anke til beskæftigeankenævnet ikke?

Jo, jeg er varm tilhænger af, at klage over ALLE afgørelser, der ikke giver én medhold. Om ikke andet, så for at få en "second opinion". Men hvad så, hvis beskæftigelsesankenævnet, som nu altså i mit tilfælde, OGSÅ tilsidesætter udtalelser fra fagfolk og giver afslag med begrundelsen "ikke arbejdsprøvet"...??? Hvad gør man så? For at det ikke skal være løgn, havde beskæftigelsesankenævnet selv indhentet en speciallægekonsulentudtalelse, der sagde, at jeg ikke bliver rask igen, uanset hvilke behandlingsmetoder, der forsøges anvendt på mig, og at arbejdsprøvning ville være formålsløs. Det står der sjovt nok intet om i deres afgørelse, og jeg fandt kun ud af, at de havde indhentet den udtalelse, fordi en lille kontorassistent fortalte sig i telefonen...

[annasen]

En go´debat er ikke af vejen. Dog tror jeg vi misforstår hinanden lidt.


Jeg kan godt gå i arbejdsprøvning.

Det vil dog kræve, at jeg får et toilet spændt bagpå

Den sygdom jeg har været så heldig at opsnuse, gør at mit fordøjelsessystem ikke fungerer overhovedet.

Hvis jeg skal sidde i en bus, eller stå på en arbejdsplads og dufte af alt andet end 4711, ja så går jeg mere i stykker end jeg allerede er.

Så vil det selvværd jeg dog trods alt har lidt af endnu gå fløjten.

Så vil jeg kunne sidde i mit hus og være helt ude i tovene, og det er det jeg ikke vil være med til.

Jeg vil hellere bevare -mig selv - end materielle goder.

Det er et svært spørgsmål at diskutere, for det kommer an på livskvalitet, og om man har sig selv med hele vejen.

Jeg ved ikke hvad løsningen er. jeg ved bare hvad jeg selv står for.

annasen

[Ninja]

Jeg kan da også godt sige JA til en arbejdsprøvning - og så aldrig dukke op (Det kan jo også være det ender med dét)?

Jeg kan bare ikke se pointen med det
Og istedet for at gå fra ærlig klient der hele tiden melder ud og prøver at finde på løsninger, så bliver jeg reduceret til en klient der skriver under på at jeg går i arbejdsprøvning, selvom jeg jo udmærked véd, at jeg aldrig kan møde op......

Jeg er blevet opdraget med den forfærdelige sætning 'at med ærlighed kommer man længst'.....det HAR jeg da erfaret er en direkte løgn! Når man kommer med ærligt sind ind på kommunen, så bliver der som det første stillet spørgsmålstegn ved ærligheden, og så erfarer man pludselig at ærligheden er en kæphest, at ærligheden aldrig bliver modtaget positivt, at ærligheden skal beklikkes, at ærligheden skal bevidnes af så mange som muligt - og når ærligheden bliver beslyst som værende sandheden, jamen så er sandheden simpelthen ikke NOK!! Og så bliver man pludselig enormt beregnende - man har fået stjålet 120 CD'ere, men for at kabalen skal gå op, så må man skrive 240 CD'ere på listen til forsikringsselskabet, så man taber mindst muligt....
Det er da et underligt sidespor at blive drevet ud på!!
Jeg TØR simpelthen ikke fortælle min sagsbehandler om mine nogenlunde gode perioder, for jeg véd at det vil blive brugt i mod mig, så derfor er jeg tvunget til KUN at fortælle om mine aller dårligste perioder - som en form for garanti for fremtiden

Jeg tror i det store og hele at vi alle er enige og at vi hver i sær må gøre op med os selv hvad vi vil , og så må vi søge at få noget afklaring på det her område, for selvfølgelig skal det ikke være sådan at når alle fagpersoner siger ikke arbejds prøvning så sidder der en lille skrankepave og siger arbejds prøvning og til side sætter alt fornuft samt udtaler fra dem der ved noget...

Men sådan er det ikke pt og det er så det vi må gå efter og prøve at gøre noget ved ...

Og vi har alle forskellige måder at takle det og det er selvfølgelig alt efter hvordan vi har det og hvor i vores liv vi er , og jeg kan sagtens forstå jer der nægter det og håber at det ikke får konsekvenser for jer...

Men på spørgsmålet der rejste den her tråd ja der er der vist desværre kun et svar ....

Hvis du ikke vil risikere din forsørgelse så er der kun en der bestemmer det og det er sagsbehandleren men du skal altid sørge for at få det på skrift at du ved at fagpersoner fraråder det og at du gerne vil have sagsbehandlers ord for at hun er viden om det...

Det kunne måske være en ide hvis det var sådan at man som borger kunne kræve erstatning af kommunen for (yderligt) ødelagt liv for det er åbenbart det eneste kommunen har respekt for , økonomiske konsekvenser og hvorfor er det sådan at kun borger skal lide økonomisk når det lige så tit er kommunen der dummer sig

[Ninja]

Enig Hejdien..

Men kommunen sidder jo altid med de bedste kort på hånden bla fordi, mange af deres regler og love er snørkelde, og fordi de næsten aldrig bruger smuthullerne (bla for arbejdsprøvning), og engang i mellem fandeme også ignorerer regler og love og kører lettere solo.....

Vi her på K10 er jo også nogen af de 'heldige' fordi vi har internet (og K10) og har et vist overskud til at blande os i debatten. Tænk på dem der sidder uden internet/computer, som sidder med telefonbogen på knæene og søger i blinde, fuldstændig kørt ned af systemet og som hverken aner fra eller til. Dem er der altså rigtig mange af....
Og jo, rigtig mange bliver meget dårligere når de har været gennem en arbejdsprøvning, men flertallet er bare lettet over at få det overstået - og falder det så ud til deres egen fordel, jamen så gør man ikke mere ved dén sag. Og dem der ikke når hverken førtidspension eller fleks, kaster måske helt håndklædet i ringen, og tænker jamen så F*** da det hele.
Og det vinder kommunerne MANGE point på!

Kommunen bruger psykisk terror, forstået på dén måde, at de lader et lille ord falde om HVAD der kan ske, og spreder på den måde angst og får klienterne ud af sengen. Terror har jo tilformål at gøre rigtig mange bange, men reelt er der kun et meget lille fåtal der selv har prøvet konsekvensen.

Som jeg før har nævnt, så er min eks-svigermor sagsbehandler (en af de hårde hunde!), og hun siger (i mit tilfælde) at der ikke er nogen somhelst der kan fjerne min kontanthjælp når jeg har 4 børn, og iøvrigt overholder alle aftaler, er samarbejdsvillig og ikke NÆGER, men altid fortæller, at det er fordi jeg IKKE KAN. Og i øvrigt har alle lægedokumenterne på MIN side der understøtter at jeg IKKE KAN.
Så er det noget helt andet.

Men de kan vælge at trække i ydelsen, eller helt bremse ydelsen, hvis man ikke overholder aftaler og bare bliver væk, eller slet og ret hvis man NÆGTER, eller med vilje bremser kommunen i at belyse ens sag. Så klapper fælden altså. Hvilket jeg så også synes er fair nok....

Men sagsbehandlerne skulle lade være med at true alle og på den måde skærer alle over én kam, det er jo ikke ligesom Hjorten der altid siger han ikke kan gå ind i enkelt sager. Alle sager er individuelle!! Alt afhænger af ens sagsbehandlers kunnen (eller mangel på samme), så selvom ens sag kan ligne en andens til forveksling, så er det slet ikke sikkert at udfaldet bliver det samme. Der er så meget der spiller ind, hvilket i sig selv er skræmmende, for det BURDE jo være ens for alle......uanset hvilken kommunen man tilhører!