Hvad skal der dog blive af mig?

[annagw]

Tak

Du beskriver jo problemets kerne. At det kan være svært/umuligt at overskue hjælpen.

Er totalt kaotisk i hovedet og dermed også omgivelserne disse dage; nok egentlig fordi jeg har aftaler mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge. Det er bare læge, sagsbehandler, psykiater, men det er rigeligt; bare det, at jeg skal noget ude i verden på et bestemt tidspunkt gør mig rundt på gulvet.

Men jeg håber godt nok, at jeg vil kunne få noget godt ud af det der forløb.

[annagw]

HURRA

Der er faldet en stor sten fra mit hjerte. Jeg har accepteret mine mørke sider, har været ærlig overfor mig selv, for sagsbehandleren og for det sted som sagsbehandleren sendte mig til.

Efter første indledende samtale hos Springbræt er status:

Jeg skal til en læge/psykiater af standardproceduregrunde og godkendes til motion. Når det er klaret skal jeg gå til træning to gange om ugen.
Fordi jeg har svært ved at komme afsted, vil jeg til at starte med blive hentet herhjemme og kørt derhen.
Træning foregår med en personlig træner hver gang, og der er tilknyttet coach, fysioterapeut, kostvejleder o.a.
Jeg får tilknyttet en hjemmevejleder, som jeg i mit hoved er ved at døbe "coach", da det er lidt mere mundret et ord for gennemsnitsdanskeren, og umiddelbart vil jeg få besøg en gang om ugen.

Jeg spurgte, om vi ikke skulle finde ud af hvilken branche jeg kan puttes ind i på sigt, men hun slog bremsen helt i og sagde at nu drejer det sig om at finde ud af hvad jeg kan; det er det kommunen har bestilt.

Det vil sige: Jeg kommer ikke igang med noget som helst beskæftigelsesagtigt foreløbigt. Hvor er jeg lettet og kun lidt ked af situationen. Det her burde være sket for tre år siden; men da var jeg ikke rede til at acceptere at jeg har brug for den form for støtte.

[Ninja]

Jamen det lyder da super positivt, nu bliver der passet på dig!

Og enig med sagsbehandleren, lige nu må du tage ganske få ting af gangen, og glemme alt om fremtidsplanerne. Nu skal du jo først til at 'lære at kravle' - om man så må sige, og så når du mestre dét, så kan du jo begynde med at tage de første spæde skridt i den ene eller den anden retning, og i det omfang der føles godt i din mave....

Glæder mig til at høre nærmere.

[annagw]

Jeg har brug for, at du kommer og vasker op. Samler stofrester og afklippede tråde op omkring mig. At du blidt fører mig op at stå og ud til badeværelset. Hjælper mig tøjet af, og taler mig mod til at blive ramt af vandets skræmmende stråler. At du sæber mig ind og vasker mit hår, hvis jeg stadig ikke virker, når vi er nået så langt. Og at du så laver gennemtræk, giver mig noget tøj jeg kan tage på, og skifter mit ildelugtende sengetøj. Men hvem er du, som jeg tør bede om det?

Jeg VED at jeg kan få en veninde til at komme. Men jeg vil ikke vise mig sådan. Jeg VED at mine forældre vil køre den lange vej og hente mig. Men det går jo over igen. Og jeg kan ikke overskue at skulle gøre noget. Jeg længes efter ikke at skulle forholde mig til noget og overvejer faktisk om det vil være en befrielse at være indlagt. Men om to dage kan jeg jo have det okay igen. Det viser erfaringen. Og jeg skal til samtale på onsdag om opstart af træning med støtteperson og om at få en hjemmevejleder. Det er vejen frem; min nuværende apati er vejen tilbage. Mit ben begynder at sove, men jeg reagerer ikke og skifter stilling før det gør rigtig ondt.
Jeg orker ikke... Noget.

[annagw]

Ringede til Psyk. Skadestue, og begyndte at græde. Blev opfordret til at komme derhen og tale med en læge. Kunne slet ikke overskue det - men begyndte at pakke. Og vupti - fik taget opvasken. Er blevet revet ud af min trance. Jeg bør måske tage derhen, men jeg ved det ikke rigtig. Jeg vil lige se hvordan jeg har det den næste times tid.

[futtefreja]

hej annaw

for din egen skyld, tag hen og tale med en, jeg tror det vil hjælpe dig.
at vide der er nogle der kan/vil tale med dig i den situation du befinder dig i nu.
du kan jo altid tage hjem bagefter snakken ikke

pas på dig selv, sender dig en masse

[annagw]

Tak
Jeg overvejer stadig. Har syet siden jeg skrev sidst. Er meget mere klar end hele dagen. Jeg ved at jeg trænger til at få det bedre. Men nu er jeg kommet ud af tågen for nu, og det er ikke akut psykiatrisk behandling jeg har brug for. Jeg har brug for at komme i gang med en hverdag og blive støttet dertil, og jeg trænger til at blive hjulpet til at udvide mit netværk. Og det er dét der er sat i gang og der tages næste skridt med på onsdag.
Jeg er ked af, at jeg røg så langt ned, eller rettere, er røget så langt ned (igen), men lige for nu bliver jeg hjemme i dag. Jeg er rolig igen.

Tak for kommentaren :-)

[Hyanna]

Det er bare så ok, at du har det, som du har det, og vi sidder her ude og følger dig med varme hjerter. ...... Jeg er bare så glad for at du skriver om dine skift i din sindsstemning, så at jeg kan følge dig i dine op-og-nedture!

Jeg er psykisk sund, var socialpædagog indtil jeg blev fysisk syg, har en bror som har fået pension pga en psykisk lidelse; men har jo også prøvet at være i gennem den 'kommunale skærssild', hvilket ikke er psykisk sundt for NOGEN

Har da også haft mine både op-og-nedture inden jeg fik min FP, så at det er svært for dig, er fuldt ud forståeligt for mig

De varmeste hilsner og fra Hyanna

[annagw]

Tusind tak
Jeg er glad for at blive læst.

At jeg skriver om mine op- OG nedture må du nok sige. Jeg er simpelthen så træt af at jeg svinger værre end et bornholmerur.
Her til morgen er jeg vågnet nogenlunde udhvilet efter kun 8 timers søvn (har sovet 10-11½ time de seneste nætter), og der er lyst både udenfor vinduet og inde i mit hoved.

Det er sgu lettere udmattende det her... Jeg kan slet ikke følge med i hvordan jeg har det sådan som overordnet gældende sindstilstand. En dag som i går er jo helt ****ed up - forstår ikke hvordan jeg kan være så ekstremt langt nede for så få timer senere at have det udmærket. Det er vist udmærket at min nuværende psykiater afsøger muligheden for en affektiv (bipolar) lidelse, for helt normalt er mit humør sgu ikke :-)

[Holgersen]

For min del kender jeg intet til psykiske lidelser og jeg læser det du skriver med interesse, og syntes et eller andet sted at det er meget modigt af dig og håber i mit stille sind at det også hjælper dig at komme ud og af med det, et sted som her hvor du ved at nogen læser det du skriver.

Jeg håber inderligt at du får styr på det og at lægestanden kan hjælpe dig og du kan få et liv som du ønsker dig, i mellemtiden er det vigtigt at vide for mig at du ved at jeg og mange andre sidder herude bag vores skærme og læser det du skriver og hepper på dig og håber for dig og ikke mindst tror på dig og at du er en stærk kvinde for trods alt skriver du feks dit øjebliksbillede i stedet for at lægge dig langt ind under dynen og gemme sig for omverden som jeg for min del når jeg læser det kan frygte var det jeg ville gøre hvis jeg fik sådan en dag.
mange tanker og alle gode ønsker fra mig til dig