Hvad er mine chancer for FP?

[Evaave]

Hej alle...beklager det semilange indlæg

Jeg hedder Eva er 32 år og har ikke haft noget job de sidste 9 år. Tilgengæld er jeg blevet kastet ud i 2 udd. forløb henholdsvis på en designskole og så på HF. Designskolen kunne jeg ikke rumme og jeg forlod stedet i dyb frustration og vrede. HF'en sluttede pga. graviditet, hvilket var en lettelse og jeg er ret sikker på, at jeg heller ikke nogensinde ville få gjort den udd. færdig. Og dette er kernen af en stor del af mit liv...jeg får aldrig færdiggjort noget som helst. Jeg er nu ved at få udredt grunden hertil og rigtig meget peger i retning af, at jeg har ADD.

Jeg har været på kontanthjælp i de sidste 9 år med undtagelse af den korte periode, hvor jeg gik på designskole, der fik jeg revalidering.

Jeg har for længe siden erkendt, at jeg ikke kan indgå i noget normalt arbejdsforløb eller udd. Jeg får stress og bliver meget nedtrykt, hvilket altid har resulteret i langtids sygemeldinger og fyringer.

Jeg har en rigtig sød sagsbehandler, som har fredet mig for en tid, da jeg pt. har hjemmekonsulent til at hjælpe med at få struktur i hverdagen. Min sagsbehandler på arbejdsformidlingen ved endnu ikke, at jeg nu skal vente på en udredning om, hvor vidt jeg har ADD eller ej. Min hjemmekonsulent vil meget gerne lave en støtteskrivelse om min tilstand/liv for at give hende indsigt, da hendes mål på sigt er at få en afklaring, da jeg ikke længere må stå ledig uden såkaldt årsag.

Jeg er ret sikker på, at min psykolog også vil støtte mig ang. ikke at skulle arbejde og hvis jeg så også får en psykiater, samt min læge med på "holdet", er der så nogen af jer, der kan "spå" mine udsigter til en FP?

Jeg kan slet slet ikke se mig selv i arbejde, har aldrig kunnet det, med dertil dyrkøbte erfaringer og tror heller ikke jeg kommer til det.

Jeg er alene med to børn, som ligevel skal udreddes for ADHD/ADD. Hvis de også har en diagnose, har det så på nogen måde effekt i spørgsmålet om at få FP?

Min hverdag er en kamp i sig selv. Et job for mig ville være det rene "selvmord". Jeg overkommer ikke engang at få min datter i skole til tiden om morgenen.

Venligst fra Eva