Hjælp! Min sagsbehandler ødelægger mig.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af mullamulla3

Nå, jeg fandt her på K10 et skema jeg kan udfylde til at søge om aktindsigt.. Hvis jeg udfylder den og skriver under, kan min mor så afleverer den på jobcentret for mig, eller skal det være mig der afleverer den?

Det er fuldstændig ligegyldigt hvem der afleverer det, bare de kan se hvem det er der beder om aktindsigt.

Men bed din mor om, at få en kvittering på, at det er modtaget.

Hun skal simpelthen sige, at "jeg vil gerne aflevere det her, og jeg vil gerne bede om en kvittering på, at det er modtaget".

[Webmaster]

Lav evt to kopier og bed din mor om at tage dem med....så kan kommunen kvittere på den ene kopi som hun så kan tage med hjem...sådan at du har dokumentation på at du har søgt aktindsigt og hvornår..

[dynam2]

Oprindeligt indsendt af mullamulla3

Men er der nogen der ved hvordan kontakt med mentor SKAL være ifølge lovgivningen?
Jeg kan nemlig intet finde omkring dette.

Jeg er i samme situtation, min sagsbehandler siger jeg skal være sammen med en mentor på jobcenteret 2 gange om ugen, men p.g.a min aspergers har jeg ikke mulighed for dette, og i sidste møde sad sagsbehandler og mentor og talte sammen og det gør bare at jeg bliver stresset og jobsamtalen bliver uoverskuelig. Og hvis jeg ikke møder op til samtalerne så sender min sagsbehandler trusler med sanktion og bliver grov i sproget.

Så jeg følger lidt med i tråden måske er der nogen som ved noget omkring mentorforløb.

[Desmond007]

Hej Mulla

Jeg er ked af at læse at du bliver behandlet så skidt. Jeg bor også i Esbjerg, og har også en fortid med vold, overfald, dødstrusler, depresion, angst osv.
Jeg troede aldrig at jeg ville blive mig selv igen, men jeg er nu godt på vej til et stabilt og harmonsik liv, og er klar til uddannelse.

Det jeg prøver at sige er at du endelig ikke må miste håbet, for du KAN få et normalt liv og en god livskvalitet, men mit råd til dig er at have en psykiater tilknyttet, som følger dig igennem længere tid. Claus Refshammer er en psykiater som jeg har været tilknyttet her i Esbjerg, i snart et års tid. Han er virkelig flink og hos ham kan du føle dig tryg. Han holder til hos Sct Joseph hospitalet i Esbjerg. Hans kone er sygeplejerske og også rigtig sød, og hende har jeg en samtale med hver 14. dag, bare for at have nogle at tale med.

Det er så vigtigt at have nogle at tale med løbende når man har det som du har det!

Det har taget mig et par år, at lære at tale kommunens sprog. Du kan lige så godt indstille dig på at kommunen ikke er til for at hjælpe dig. Generelt er de mennesker du møder igennem det kommunale system, mennesker der ved mere om paragrafer og regler, end om mennesker og deres følelser. Indimellem er man heldig at møde et menneske i det kommunale system, som virkelig gerne vil hjælpe dig bedst mulig og som ser og hører dig, men min erfaring er, at man bliver bedst hørt hvis man kan formå at lægge følelserne lidt til side når man er til møder med kommunen osv.


Jeg har siddet med panikangst mange gange til møder med kommunen, men jo flere møder jeg har haft, og når jeg huskede at røre kroppen og leve sundt, jo nemmere blev møderne og jeg kunne til sidst tale min sag og sætte mig ind i reglerne osv.

Der er du slet ikke endnu, det forstår jeg. Tro mig! Jeg har selv haft det så slemt som dig, og du skal vide at du ikke er alene. Brug forummet herinde når du føler dig helt alene og frustreret, der er masser af hjælp at få.

Du skal nok komme igennem det her, så du måske en dag kan smide pillerne.

Har du forresten fået nogle diagnoser hos en psykiater?

Du er ikke alene

Kærligst

Tommy

Det er tit ikke noget man får at vide at læger og psykiatere, men motion reducerer angst og sådan noget som sukker og for meget alkohol, kan gøre det værre.

[sortepigen]

blot en lille korrektion til ovenstående vedr. motion og depression.

motion reducere IKKE en depression, læs her om nyeste forskning

http://jyllands-posten.dk/livsstil/f...5+depression+/

bare inden vi får ledt mullamulla på afveje

[Desmond007]

Tak, min fejl. Beskeden fra min psykiater var at motion kan reducere angst, så den holder vi os til

[sortepigen]

det er også en meget ny nyhed vedr. depression, mht. angst siger forskningen intet nyt og det er da ihvertfald altid en god ide at lytte til hvad ens læge, psykiater, behandler anbefaler, såfremt man har tillid til denne.

god dag og vh sortepigen

[mullamulla3]

Hej
Beklager jeg ikke har svaret i et stykke tid. Har slet ikke fået mails om jeres svar.

Jeg ved slet ikke lige hvor jeg skal starte.

Desmond007:
Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig. Lyder godt at du er på vej til et bedre liv, og at der er håb forude.

Jeg er tilknyttet psykiatrien i østergade pt. hvor jeg går til samtale en gang i ugen hos en sygeplejerske. Da jeg startede deroppe var jeg til forsamtale hos Piotr Schulz, en meget ubehagelig mand som jeg også var hos dengang jeg var tilknyttet ungdomspsykiatrien. Jeg følte faktisk at han var vred over at se mig igen, og at hans forsøg på at hjælpe mig i ungdomspsykiatrien ikke havde virket gjorde ham endnu mere vred. De første 20 minutter af samtalen kørte han på at jeg havde taget elevatoren op på 4. sal, og sad og sagde ting som at jeg var fed og burde tabe mig, og tage trappen som de andre gør. Jeg blev så ked af det, men jeg kunne heller ikke bare forlade mødet, da jeg er tvunget til at være der pga. jobcentret. Jeg spurgte ham flere gange om vi ikke kunne snakke om det jeg egentlig kom for, nemlig at få hjælp. Til sidst gik han så med til at snakke muligheder for at hjælpe mig.

Han har stillet følgende diagnoser under dette møde:
DF4101, Svær panikangst
DF334, Periodisk depression i remission
DF609, Forstyrrelse i personlighedsstrukturen UNS
DE660, Fedme som følge af for stort kalorieindtag
DF172, Afhængighedssyndrom ved brug af tobak

De to sidste “diagnoser” blev jeg sgu lidt ked af at læse, da jeg synes det er fuldstændig unødvendigt at blande min rygning og overvægt ind i det her.

Jeg var i Marts 2014 til samtale hos Claus Fontenay, da jobcenteret gerne ville have en vurdering af mig.
Han var det mest arrogante ubehagelige menneske jeg til dato har mødt. Under hele samtalen sad han med siden til mig i hans kontorstol, lænet tilbage med hænderne bag nakken og lukkede øjne og snakkede.

Han stillede følgende diagnoser på mig dengang:
F41.1 Generaliseret angst
F61.0 Forstyrret personlighedsstruktur af blandet type (med evasive og dependente træk)
F33.4 Periodisk depression i remission.

Nu skal jeg så til møde på Jobcenteret på Mandag, og jeg har det så dårligt at jeg har overvejet at tage noget stærk nervemedicin inden mødet. Jeg plejer at få det meget dårligt når jeg skal til møde (Jeg får koldsved, hjertebanken, snurrende og prikkende fornemmelse i hele kroppen, og det sortner for øjnene af mig), det er slemt og denne gang er værre end det plejer, da min sagsbehandler allerede har sagt at den ikke går længere, og at jeg SKAL i gang.
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare resten af ugen. Jeg græder konstant og min krop er i alarmberedskab nonstop. Jeg frygter jo at miste mine penge, hvis jeg ikke kan det de beder mig om.

Jeg har selv haft i tankerne om Jobcenteret kan sende mig til samtale hos Claus Refshammer, da min mor også har været hos ham og siger han er rar. Jeg kunne så godt tænke mig at komme ind til en god psykiater som vil høre på mig, og derefter kan stille en diagnose.

Jeg har aldrig fået stillet en rigtig diagnose, da de alle sammen bare går efter hvad der blev skrevet dengang jeg var tilknyttet ungdomspsykiatrien, og der er immervæk sket en del siden dengang.

Jeg er selv meget interesseret i at finde ud af hvad der er “galt” med mig, og hvorfor jeg har det som jeg har det. Har selv læst og læst på nettet om psykiske lidelser for at se om der var nogen af dem som passer på mig, og det gør Borderline fuldstændigt. Hvis nu de kunne få øjnene op for at det måske er det jeg fejler, og jeg så derefter kunne få den rette behandling til at komme videre i livet, det ville jo være så godt for mig. For jeg gider heller ikke selv at være i dette system resten af livet.

Det værste for mig lige nu er bare det møde på Mandag, hvor jeg vil blive sparket i gang, og jeg aner ikke hvad man kan stille op med det. Jeg er ikke i stand til at komme ud blandt mennesker. Jeg har det med at blive utrolig aggressiv når jeg presses og er blandt mennesker, så for andres og min egen skyld er dette pt. ikke optimalt, men dette fatter min sagsbehandler jo intet af. Hun har absolut ikke skyggen af empati, og sidder håndeligt og siger at jeg jo ikke bare kan side på min flade længere.
Jeg bliver så vred og ked af at der INGEN forståelse er fra min sagsbehandler, og det er sgu første gang at jeg har mødt så iskold en sagsbehandler.

Ja, undskyld mig mit lange svar. Håber det er til at overskue..

Oprindeligt indsendt af dynam2

Jeg er i samme situtation, min sagsbehandler siger jeg skal være sammen med en mentor på jobcenteret 2 gange om ugen, men p.g.a min aspergers har jeg ikke mulighed for dette, og i sidste møde sad sagsbehandler og mentor og talte sammen og det gør bare at jeg bliver stresset og jobsamtalen bliver uoverskuelig. Og hvis jeg ikke møder op til samtalerne så sender min sagsbehandler trusler med sanktion og bliver grov i sproget.

Så jeg følger lidt med i tråden måske er der nogen som ved noget omkring mentorforløb.

Kan kun sige at jeg føler med dig.
Har du haft mødtes med mentor alene?

[MistyMiss]

mullamulla3:
Så vidt jeg husker, så kan du selv vælge læge/behandler.
Denne Claus Refshammer, er det en psykiater? For så kræver det vidst henvisning fra egen læge. Har du mulighed for at få det?
Hvordan er dit forhold til egen læge? er det en der forstår dig og vil hjælpe dig? for så bør det ikke være umuligt at få en henvisning til en der behandler dig bedre end de to andre.

Husk at passe på med at selvdiagnosticere
En psykolog gættede på at jeg havde socialfobi, og jeg følte at det passede ret godt på mig. Men da jeg endelig blev diagnosticeret, viste det sig at være noget andet. Blandt andet ængstelig/evasiv personlighedsstruktur, som jeg ikke lige selv havde overvejet, da jeg ikke kendte den i forvejen.
Det kan godt være at det er borderline, men det kan også være at det er noget helt andet

Husk at du kan klage over din sagsbehandler. I første omgang til jobcentret/sagsbehandlers leder, og hvis det ikke hjælper, så til borgmesteren i din kommune.

Og selv med de diagnoser du har fået (selvom du ikke er enig i dem), ville jeg ikke mene at du bare skulle smides ud i alm aktivering, men have noget hjælp og støtte

[mullamulla3]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

mullamulla3:
Så vidt jeg husker, så kan du selv vælge læge/behandler.
Denne Claus Refshammer, er det en psykiater? For så kræver det vidst henvisning fra egen læge. Har du mulighed for at få det?
Hvordan er dit forhold til egen læge? er det en der forstår dig og vil hjælpe dig? for så bør det ikke være umuligt at få en henvisning til en der behandler dig bedre end de to andre.

Husk at passe på med at selvdiagnosticere
En psykolog gættede på at jeg havde socialfobi, og jeg følte at det passede ret godt på mig. Men da jeg endelig blev diagnosticeret, viste det sig at være noget andet. Blandt andet ængstelig/evasiv personlighedsstruktur, som jeg ikke lige selv havde overvejet, da jeg ikke kendte den i forvejen.
Det kan godt være at det er borderline, men det kan også være at det er noget helt andet

Husk at du kan klage over din sagsbehandler. I første omgang til jobcentret/sagsbehandlers leder, og hvis det ikke hjælper, så til borgmesteren i din kommune.

Og selv med de diagnoser du har fået (selvom du ikke er enig i dem), ville jeg ikke mene at du bare skulle smides ud i alm aktivering, men have noget hjælp og støtte

Ja, han er psykiater. Jeg kan desværre ikke selv vælge at få ham. Min gamle læge har henvist mig til lokal psykiatrien, hvor jeg er nu. Desuden er der også flere måneders ventetid hos Claus Refshammer, og dette ville min sagsbehandler ikke have tålmodighed til at vente på.
Mit forhold til egen læge er ikke godt. Hun forstår slet ikke hvordan jeg har det.

Nu er det ikke fordi jeg har diagnosticeret mig selv til at have borderline. Jeg har læst om alle former for psykiske lidelser, og borderline er den som jeg passer bedst på, om det er det jeg fejler aner jeg jo intet om. Det er derfor jeg gerne vil ind til en psykiater der gider at høre på mig, og ikke sætte en diagnose ud fra hvad der tidligere er skrevet om mig.

Jeg kan ikke klage over min sagsbehandler, da jeg har bedt om at få en ny tilbage i august måned. De vil tro det er mig der er noget galt med så.

Mht. de diagnoser jeg har nu, så er jeg ikke uenig i dem, det har jeg ikke skrevet? Jeg har bare skrevet at den med fedme og tobak er latterlig.