Samlever indkomst

[gh72]

Jeg snakker slet ikke om skyld eller noget, men vi kan da ikke komme udenom, at hvis man har valgt at blive selvstændig og ikke tjener penge, så må man vel gøre op med sig selv, om man har råd til det eller ej? Det må alle andre, der ikke forsørges af det offentlige jo også. Hvis man ikke tjener nogle penge og ikke er berettiget til a-kasse og man er samlevende eller gift med en førtidspensionist, så har man vel ret til et eller andet beløb i kontanthjælp?

Jeg vil da gå ud fra at langt de fleste samlevende idag har 2 indtægter, medmindre man selv har valgt at den ene ikke arbejder. Der er vist ikke mange, der idag kan leve af en enkelt indtægt.
Ved ikke, om det er rimeligt eller ej, men du får jo penge, som du skal leve for, så ér det jo din samlevers ansvar at tjene penge også.

Det er nøjagtig det samme, der gælder for andre også, igen den enlige mor får heller ikke tilskud som reelt enlig, hvis hun flytter sammen med en anden, også selvom denne person måske ikke tjener penge eller kun tjener lidt.

Jeg er imod ægtefælleforsørgelse, sådan forstået, at jeg altid synes, man skal have sine egne penge at leve for; altså synes jeg ikke, man skal nægtes kontanthjælp, selvom ens ægtefælle tjener penge. Men jeg er ikke imod at beløbet man får er lavere for samlevende end enlige, set udfra det synspunkt at mange udgifter må formodes at blive halveret, når man er 2.

At man så måske har en drøm om at være selvstændig, men man ikke tjener penge; det kan jeg egentlig ikke se vedrører din ydelse. Hvis du nu var i arbejde, ville du jo heller ikke få mere i løn, selvom din mand ikke tjente penge? Så ville i være nødt til måske at opgive drømmen eller tjene nogle penge ved siden af. Eller for at vende det på hovedet, så ville din mand jo heller ikke kunne gøre det, hvis ikke han havde dig? Han ville jo heller ikke kunne bo for sig selv og ikke tjene nogle penge overhovedet?

Jeg synes heller ikke altid det hele er nemt, men jeg kan godt forstå, at der må være nogle grænser, når man forsørges af det offentlige. Jeg føler mig også meget begrænset økonomisk på mange måder, efter jeg er blevet pensionist, men jeg synes et eller andet sted også, at det er fair nok, at der er en grænse.
Og selvom jeg synes det er surt, så kan jeg egentlig godt se det rimelige i, at hvis jeg flytter sammen med en, så vil det offentlige sige, at jeg kan klare mig for mindre.

[Ragdoll]

Halveret bliver udgifterne nu aldrig, selvom man er 2 der bor sammen.

Men vi kunne jo tage den til yderste konsekvens, ethvert menneske er forældrenes ansvar, de har jo valgt at bringe dem ind i verden, så hvorfor have velfærd overhovedet? Hvorfor skal jeg være med til at betale til skoler og daginstitutioner? Det er jo ikke mine børn. Og dem der har børn har vel også selv valgt det? Så må de sandelig også selv tage ansvaret, hvorfor skal jeg være med til at betale børnepenge til dem? Jeg har valgt lige så lidt eller lige så meget at blive gift med min mand, som folk vælger at få børn eller ej.

Jeg mener ikke at staten har pligt til at forsørge min mand mens han gør sig selv selvstændig, men jeg forstår ikke hvorfor jeg der ikke har nogen finansiel støtte fra min mand, stadig skal trækkes i pensionen, som om jeg havde det? Min mand er ansvarlig for sig selv, og jeg er ansvarlig for mig selv. Sagsbehandlerens løsning på problemet var at jeg skulle smide min mand ud, og indlede en skilsmissesag. Skulle forældre som mister indkomst så også smide deres bør ud?

Som jeg har sagt en gang i en anden forbindelse, initiativ straffes i Danmark. Derfor er Danmark også i øjeblikket et taber samfund.

Det var nu ikke så meget for at diskutere min egen situation, men blot for at give et eksempel på at der rent faktisk findes situationer hvor partneren af den ene eller den anden årsag ikke har nogen indkomst overhovedet.



Ragdoll

[gh72]

Jamen du har ret, det er en uendelig og svær diskussion. Men lige når det kommer til børn, så har vores samfund brug for mange flere børn for netop at kunne opretholde et velfærdssamfund. Så selvom jeg ikke selv har børn, så synes jeg at børnefamilierne skal støttes, men selv dér er der jo også grænser.

Men din mand er jo ikke fuldstændig ansvarlig for sig selv, hvis han ikke tjener nogle penge? I det tilfælde må det jo være dig, der forsørger ham, for ingen kan vel leve uden nogen indkomst overhovedet??

Men min pointe var bare fra starten:
at der bliver trukket i pensionen når man er samlevende, er ikke et udtryk for gensidig forsørgerpligt. Man kan kun pålægges forsørgerpligt, når man er gift.

[frupia1]

skal du ikke have ekstra støtte mens din mand forsørger sig som selvstændig. Det er da ikke det offentliges ansvar eller problem.

synes det er lidt langt ude at sammenligne med børn-min 2 årig har jo ikke valget mellem at være lønmodtager eller selvstændig

[buster]

ikke for at jeg skal gøre mig klog på området, som gift, 2 hjemmeboende børn, selv ftp på gammel ordning og mand ftp på nye ordning!

-men det handler for mig om selve princippet i at et andet menneske skal forsørge mig og vice versa.

Det er ikke ok, da jeg ønsker at blive betragtet som et selvstændigt væsen, uanset hvordan jeg vælger at leve mit liv.
Mens vi begge var i arbejde betalte vi begge skat OGSÅ til direktørens strandvejs villa, dennes afkom, dennes privatskole osv!

Egen erfaring er, at kommunen tolkede dette med at være gift, meget slavisk, børn eller ej, da min mand røg i det berømte hul og vi måtte leve alle 4 af en indtægt på kr 75.000 pr år

Og ja, jeg har også fået svadaen: har du overvejet at blive skilt, flytte m børnene osv -for SÅ kan vi hjælpe

Det er og blir en oldnordisk overlevering som ikke er et såkaldt velfærdssamfund værdigt, i disse ligeberettigelsestider!
(vil da under ingen omstændigheder råde mine børn til at gifte sig, og kan sagtens forstå hvorfor der blir flere og flere singler i DK)

-men det er jo så bare min mening

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af gh72

Jamen du har ret, det er en uendelig og svær diskussion. Men lige når det kommer til børn, så har vores samfund brug for mange flere børn for netop at kunne opretholde et velfærdssamfund. Så selvom jeg ikke selv har børn, så synes jeg at børnefamilierne skal støttes, men selv dér er der jo også grænser.

Men din mand er jo ikke fuldstændig ansvarlig for sig selv, hvis han ikke tjener nogle penge? I det tilfælde må det jo være dig, der forsørger ham, for ingen kan vel leve uden nogen indkomst overhovedet??

Men min pointe var bare fra starten:
at der bliver trukket i pensionen når man er samlevende, er ikke et udtryk for gensidig forsørgerpligt. Man kan kun pålægges forsørgerpligt, når man er gift.

Ved kontanthjælp tillægges man kun gensidig forsørgelsespligt hvis man er gift.

Ved førtidspension både hvis man er gift eller samlevende.

Hvad er forskellen?

Min pointe er at selv når ægtefælle/samlever ingen indkomst har bliver der trukket som om han/hun havde det, er det rimeligt?



Ragdoll

[Lunasdatter]

Jeg bliver da mere og mere glad for at jeg er single.. - skal jeg endelig ha en kæreste, så skal han enten være hovedrig .. eller bo i sin egen lejlighed ... og det bliver nok det sidste der evt vil komme på tale
Kh
Lone

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Ved kontanthjælp tillægges man kun gensidig forsørgelsespligt hvis man er gift.

Ved førtidspension både hvis man er gift eller samlevende.

Hvad er forskellen?

Min pointe er at selv når ægtefælle/samlever ingen indkomst har bliver der trukket som om han/hun havde det, er det rimeligt?



Ragdoll

Jamen jeg er ikke enig. For jeg mener ikke, at det er et udtryk for forsørgerpligten, at der bliver trukket i førtidspensionen. Ved kontanthjælp kan du risikere slet ikke at modtage nogle penge, netop fordi ægtefællen skal forsørge dig. Sådan er det ikke med pension, du vil altid modtage et beløb. Det er bare et udtryk for, at samfundet ser sådan på det, at når man er 2, kan man klare sig for et mindre beløb. Det har ikke som sådan noget med forsørgerpligt at gøre.

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af frupia1

skal du ikke have ekstra støtte mens din mand forsørger sig som selvstændig. Det er da ikke det offentliges ansvar eller problem.

synes det er lidt langt ude at sammenligne med børn-min 2 årig har jo ikke valget mellem at være lønmodtager eller selvstændig

Igen jeg beder ikke om ekstra støtte, men at man holder op med at trække mig som om jeg havde en partner med indtægt, når jeg ikke har det.

Jeg synes overhovedet ikke at det er langt ude at sammenligne valget mellem at være gift, blive selvstændig og det at vælge at få børn, for det kunne du da også bare have fravalgt.

Så vidt jeg ved har samfundet også brug for selvstændige virksomheder hvor borgerne kan finde ansættelse, og skulle denne virksomhed være med til at bringe fremmed valuta til Danmark, og derigennem øge Bruttonationalproduktet så meget des bedre.

Du kender mig dårligt FruPia1, men dem der gør ved at jeg ikke kan lide børn, jeg har valgt ikke at få børn, og jeg mener at det er folks eget valg og ansvar. Men de kender mig også godt nok til at vide, at jeg kæmper for en mere retfærdig fordeling af velfærdsmidlerne, blandt andet at det ikke skal være automatisk at alle får børnepenge fra det offentlige, men at netop dem der har behovet får mere og dem der ikke reelt har noget behov får mindre, eller slet intet.
Ligesom jeg kæmper for bedre skoler, hospitaler, større retfærd.

Fordi det er mig bevidst at vi har behov for børnene, om jeg bryder mig om dem eller ej. Men det er mig også bevidst, at vi har behov for flere virksomheder og flere arbejdspladser, hvis vi skal kunne opretholde et godt velfærdssystem i fremtiden. Det drejer sig om at se tingene i et større perspektiv.



Ragdoll

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af buster

ikke for at jeg skal gøre mig klog på området, som gift, 2 hjemmeboende børn, selv ftp på gammel ordning og mand ftp på nye ordning!

-men det handler for mig om selve princippet i at et andet menneske skal forsørge mig og vice versa.

Det er ikke ok, da jeg ønsker at blive betragtet som et selvstændigt væsen, uanset hvordan jeg vælger at leve mit liv.
Mens vi begge var i arbejde betalte vi begge skat OGSÅ til direktørens strandvejs villa, dennes afkom, dennes privatskole osv!

Egen erfaring er, at kommunen tolkede dette med at være gift, meget slavisk, børn eller ej, da min mand røg i det berømte hul og vi måtte leve alle 4 af en indtægt på kr 75.000 pr år

Og ja, jeg har også fået svadaen: har du overvejet at blive skilt, flytte m børnene osv -for SÅ kan vi hjælpe

Det er og blir en oldnordisk overlevering som ikke er et såkaldt velfærdssamfund værdigt, i disse ligeberettigelsestider!
(vil da under ingen omstændigheder råde mine børn til at gifte sig, og kan sagtens forstå hvorfor der blir flere og flere singler i DK)

-men det er jo så bare min mening

Jeg er helt enig i at ethvert menneske har ret til at føle sig som et selvstændigt individ, der ikke er afhængig af et andet menneske. Hvilket også er imod FNs handicapkonvention's artikel 3.



Ragdoll