Magtmisbrug

[Ragdoll]

Jeg må indrømme at jeg ikke fik læst hele tråden, jeg kom dertil hvor kommunen efter din henvisning til Hørsholm reumatologiske afd. mente "det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der er yderligere behandlingsmuligheder."

Er det ikke så typisk for kommunerne generelt, enhver lille detalje, der kan vendes til kommunens fordel, bliver udnyttet, mens folk bliver hængende i systemet i årevis. Det er rent ud sagt så forkasteligt, og deres imkompetance skriger til himmelen.

Jeg blev så sur at jeg ikke læste meget videre men gik ind og skrev ovenstående indlæg, jeg kan godt se nu at jeg skulle have læst videre, da dette allerede var gamle nyheder, i forhold til din sag. Men det er dog stadig aktuelt for mange.

Mvh. &

Hrefna

[Risa]

Jo, du har ret Hrefna. Det er til at tude over, men det sker desværre åbenbart ofte... Selv står jeg i den situation, at jeg, selvom jeg ikke er behandelbar, fortsat er tilknyttet sygehuset, fordi jeg fortsat er syg, og de holder så øje med mig for at gribe ind, så jeg ikke bliver dårligere. Dét tolker både kommunen og beskæftigelsesankenævn som om, at der fortsat er behandlingsmulighed (selvom de har rigeligt på skrift i form af diverse udtalelser, at det er der ikke), og har derfor givet afslag på ftp med begrundelsen, at jeg fortsat er i behandling... På den måde, har jeg også udsigt til at hænge på kh læææænge endnu... Øv...

[Ninja]

Godt du endelig føler dig godt behandlet Pia, og dejligt at kontakten til lægen er stabil og ensrettet. Det plejer at være vejen frem!!

Jeg krydser også fingre for dig på Tirdsag og sender lidt englestøv din vej

[popiae]

Tusind tak for jeres støtte.
psykiateren kommer her? Øh.. kunne jeg ikke udmærkedet tage bus?
vh popiae

[jose]

Hej Pia
Jeg har længe fulgt med i din sag,og ønsker at du snart får din pension.
Jeg kender alt til at være fysisk syg, hvor det er svært at tage offentlige transportmidler osv. Du kan tro jeg tænker på dig,og håber sådan, at du får din pension.
Iøvrigt vil jeg sige dig tak for alle de gode råd, du har hjulpet mig med.
Håber, at du stadig bevarer håbet/troen og tror på retfærdighed. Det prøver jeg da på.
Knus Jose.

[@PerChr]

Hej Pia
Dejligt at læse du er i gode hænder og forhåbenligt nu slutter med flere undersøgelser efter dette møde med psykiater.

Håber for dig at du nu kan få din pensionssag igennem. Pøj, pøj til mødet og den snarlige afslutning. De har ski' kørt længe nok på din sag i kommunen.
Hilsen
Per

[popiae]

Hej Alle.

Møde/undersøgelse af psykiater er vel overstået.
Han vurdere at jeg er ganske normal. Afvendter nu rapport, som gennemses, før indsendelse til kommune.
VH Popiae

[popiae]

Samlet vurdering 2005:
Det drejer sig om P. 39 år. PL har arbejdet som socialpædagog indtil 2.7.03, hvor hun
blev sygemeldt på grund af dårlig ryg.
Ryggenerne har stået på siden teenageårene, hvor P fik konstateret MB.Sheuermann.
P havde inden sygemelding 2003 gennem flere år haft tiltagende rygsmerter. Var igang med at
søge om at komme til at arbejde på nedsat tid men nåede ikke så langt, fordi hun, efter akutte
rygsmerter (prolaps) i 2003, ikke kunne arbejde overhovedet.
Diagnoser: Slidgigtforandringer i brystregionens-og lænderyggens båndskiver,
Følger efter dicusprolaps fra 5. lændehvirvels båndskive
Mb. Sheuermann i lænderyg
Mistanke om axial artrit.
Kronisk smertesyndrom.
Arbejdsprøvningen på Trollesbro kunne ikke gennemføres. P kunne være i afprøvning på
IT-værksted 1 time daglig i 6 dage ud af 13 mulige fremmødeddage. P havde under forløbet 6
sygedage og en dag om ugen til lægebesøg. P afprøvede pc arbejde med tilpasset stol og andre
skånehensyn. Sagsbehandler, sygedagpenge, vurderede at mere tid i arbejdsprøvning ikke vil føre
til yderligere afklaring. Foreløbet blev derfor stoppet.
Ryggenerne er endnu ikke lægeligt afklarede.
Dog vurderes at yderligere forsøg på arbejdsprøvning vil være uden perspektiv. Revalidering vil
ikke være mulig, da P med et funktionsniveau på 1 time daglig ikke kan gennemføre et
uddannelsesforløb eller viksomhedsrevalidering.
Flexjob vil ikke være muligt, da PL med en arbejdsindsats på 1 time dgl. ikke kan yde en
arbejdsindsats, som modsvarer arbejdsgivers mindste lønandel.
P arbejdsevne er truet.
Arbejdsevnen vurderes varigt nedsat på baggrund af funktionsbeskrivelserne fra Trollesbro
sammenholdt med tiltagende smerteforværring. Endvidere på baggrund af, at P har været
igennem undersøgelses- og behandlingsforløb gennem flere år, men den iværksatte behandling
har ikke hjulpet P til at genvinde sin arbejdsevne.
Selvom arbejdsevnen lægeligt ikke kan vurderes varigt nedsat i et hvert erhverv på grund af
endnu manglende afklaring, indstilles til at sagen behandles efter Lov om social pension §16.

2007:
Som supplement til tidligere sammenfatning:
*P er set i flere år af speciallæge i reumatologi O. M., som konkluderer, at der er tale
om en central/axial artrit (spondylatrit af usikker type). P er ikke sat i behandling med de nye
biologiske behandlingsmidler. Tilstanden er kronisk og generne må derfor helt klart opfattes som
varige.
*Revalidering vil fortsat ikke være mulig med baggrund i at P med et funktionsniveau på 1 time
daglig ikke vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb eller virksomhedsrevalidering. Fleksjob er
på samme grundlag ej heller muligt.
Det vurderes, at alle muligheder for at P vil kunne overvinde de barrierer der står i vejen for at
P kan udnytte sine ressourcer på arbejdsmarkedet ,er afprøvet.
Som supplement til tidligere sammenfatning:
*P er set i flere år af speciallæge i reumatologi O. M., som konkluderer, at der er tale
om en central/axial artrit (spondylatrit af usikker type). P er ikke sat i behandling med de nye
biologiske behandlingsmidler. Tilstanden er kronisk og generne må derfor helt klart opfattes som
varige.
*Revalidering vil fortsat ikke være mulig med baggrund i at P med et funktionsniveau på 1 time
daglig ikke vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb eller virksomhedsrevalidering. Fleksjob er
på samme grundlag ej heller muligt.
Det vurderes, at alle muligheder for at PEL vil kunne overvinde de barrierer der står i vejen for at
P kan udnytte sine ressourcer på arbejdsmarkedet ,er afprøvet.
*Hvis man tænker i retning af om Varighedsbegrebet er opfyldt, for så vidt angår
behandlingsmæssige foranstaltninger, ja så er dette en afvejning af om der er konkrete
behandlingsmuligheder der er realistiske og uden fare for liv og førlighed. Jeg vurderer, idet
behandling med binyrebarkhormon er den eneste behandling man kan anvise/pege på, at dette
ikke kan ses som en realistisk behandlingsmulighed, pga de massive langtidsbivirkninger,og at det
på sigt kun er til yderligere forringelse af P's samlede helbredsmæssige situation.
*P's arbejdsevne er truet - endsige ikke til stede. Arbejdsevnen vurderes betydeligt varigt
nedsat og dette pga ovenstående tidligere sammenfatning og pga nyligt indhentet GH af august
2007, pga forundersøgelsesforløb på Trollesbro, afsluttet juli 2007 og sagsbehandler er enig i, at
tilstanden er varig og den betydelige funktionsnedsættelse er ligeledes varig. Det kan endvidere
ikke anbefales, at behandling med binyrebarkhormon i store doser iværksættes grundet de
massive langtidsbivirkninger som vil forværre PEL's samlede tilstand.
Med baggrund i ovenstående indstilles til at sagen behandles efter pensionslovens § 16.

Det var de 2 første indstillinger fra Ressourseprofil.

[popiae]

2008:
P fik 4. jan. 2008 afslag på ansøgning om førtidspension fordi Pensionssamrådet ikke fandt det
dokumenteret, at hendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved nogle af de muligheder, der ligger i
LAB-loven: revalidering, flexjob, aktivering eller andre foranstaltninger. Desuden mente rådet, at
arbejdsprøvningen på Trollesbro var for kortvarig til at kunne tages til udtryk for, at alle
muligheder var opbrugt i forhold til at optimere Ps arbejdsevne. P klagede over dette og fik
afslag og det blev gjort tydeligt, at der skulle en ny arbejdsprøvning til at afklare i hvilket omfang
hendes arbejdsevne var nedsat.
En rheumatologisk speciallægeerklæring blev indhentet, der utvetydigt beskriver Ps tilstand som
varig (se overnfor), og lægeskønnet beskriver ligeledes, at Ps tilstand er varig og ikke kan
behandles, og anbefaler en arbejdsprøvning for at belyse graden af funktionsnedsættelsen.
En meget detaljeret arbejdsprøvning blev foranstaltet på Trollesbro. Den blev aftalt til at vare 8
uger, 3 timer om dagen, den skulle dække flere forskellige typer opgaver for at afklare, om der
var nogen opgaver, P kunne klare, og afklare, hvad hendes effektive arbejdstid var, evt. med
henblik på et flexjob. Desuden var det også meningen, at man skulle undersøge, om der var nok
restarbejdsevne til et evt. nichejob.
P har været yderst samarbejdsvillig i denne arbejdsprøvning, er kommet hver dag bortset fra
aftalte fridage og har lavet alle de opgaver hun har fået, efter formåen. Slutevalueringen fra
Trollesbro er ligeledes yderst detaljeret, og beskriver opgaverne i detaljer, hvorledes P har løst
sine opgaver, hvor tit hun har haft brug for pauser, hvor længe, og hvor meget effektiv arbejdstid
der har været i den tid hun har arbejdet. Desuden er der en vurdering fra fysioterapeuten på
Trollesbrog, der beskriver hendes smertebillede og anbefaler, at hun bliver genvurderet m.h.t.
hjælpemidler. Arbejdsprøvningen har været meget dynamisk i den forstand, at så snart noget har
vist sig svært for P, er der blevet lavet om på arbejdsforholdene for at lette opgaverne for
hende, hun har fået støtte og sparring gennem hele forløbet og har fået mulighed for at lægge sig
når hun havde for ondt/var for træt. Altsammen noget, det ville blive rigtigt svært for hende at
finde på en "rigtig" arbejdsplads. Alligevel har P kun igennem hele arbejdsprøvningen haft en
effektiv arbejdstid på 2.5 - 3.5 timer om ugen - langt under de 12.5 timer/ugen der er det mindste
man kræver til et flexjob. Flexjobsmulighederne vurderes dermed at være udtømte.
Selvom Ps indlæringsevne synes intakt og man derfor kunne forestille sig, at hun muligvis kunne
revalideres til et arbejde, hvor hun ikke er så plaget af sin sygdom, har arbejdsprøvningen vist, at
hun ikke har nok restarbejdsevne til at bestride et job under selv de mest favorable
omstændigheder. Revalideringsmulighederne vurderes derfor at være udtømte.
Da alle andre muligheder for selvforsørgelse således vurderes udtømte, indstiller jeg hermed P til
pension efter pensionslovens §18.

SAGEN BLEV UDSAT MIDT DEC. FOR YDERELIGERE.KVA KRONISK SMERTESYNDROM; OG LANG SAGSBEHANDLING; ER DER MÅSKE PSYKIASK DIAGNOSE OGSÅ:

Tillægsvurdering ved modtagelse af psykiatrisk speciallægeerklæring:
Speciallægeerklæringen understreger, at Ps lidelse er en "kompliceret genuin somatisk lidelse af
kronisk art" og at hun ikke fejler noget psykiatrisk.
Desuden beskrives sygdoms- og behandlingsforløb og det gøres klart, at medicinsk behandling
ikke kan helbrede, men kun lindre symptomerne, og at medicinen har "komplicerende bivirkninger,
som blot vil forværre lidelsen markant."
Sammenholdt med den seneste status fra e.l. der beskriver at P i december og januar behandles
for en bindevævslidelse med "endog monstrøse mængder binyrebarkhormon" må man bekymres
for Ps fremtid. J. F. beskriver "Den medicinske behandling har på ingen måde haft
nogen helbredende virkning, kun lindrende. Ved længerevarende behandling kan begge
medikamenter (Methotrexat og Prednisolon) have komplicerende bivirkninger, som blot vil
forværre lidelsen markant." Det lyder som om at P kun kan se på en fremtid, hvor hun bliver
dårligere. Som det er nu, har P ikke været i arbejde siden 2003, kun arbejdsprøvninger. Den
meget detaljerede arbejdsprøvning fra 2008 viser, at hun ikke har nogen restarbejdsevne.
Endelig understreger speciallægeerklæringen, at P absolut intet fejler psykisk, men faktisk har
gode psykiske ressourcer. De ressourcer bruger hun tilsyneladende at holde styr på sin sag, og
hun har usædvanligt meget styr på sin sag og på sagsgangen - men det betyder ikke, at hun har
nogen arbejdsevne. Det betyder bare at hun har gode psykiske ressourcer og en "kompliceret
genuin somatisk lidelse af kronisk art", og det er hendes somatiske lidelse, der har nedbrudt
hendes arbejdsevne.
P vurderes som før til ikke at have nogen restarbejdsevne og indstilles hermed til pension efter
pensionslovens §18

GAD VIDE HVAD DE NU FINDER PÅ; NOGLE BUD?.
VH Popiae

Oprindeligt indsendt af pia e larsen

2008:
P fik 4. jan. 2008 afslag på ansøgning om førtidspension fordi Pensionssamrådet ikke fandt det
dokumenteret, at hendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved nogle af de muligheder, der ligger i
LAB-loven: revalidering, flexjob, aktivering eller andre foranstaltninger. Desuden mente rådet, at
arbejdsprøvningen på Trollesbro var for kortvarig til at kunne tages til udtryk for, at alle
muligheder var opbrugt i forhold til at optimere Ps arbejdsevne. P klagede over dette og fik
afslag og det blev gjort tydeligt, at der skulle en ny arbejdsprøvning til at afklare i hvilket omfang
hendes arbejdsevne var nedsat.
En rheumatologisk speciallægeerklæring blev indhentet, der utvetydigt beskriver Ps tilstand som
varig (se overnfor), og lægeskønnet beskriver ligeledes, at Ps tilstand er varig og ikke kan
behandles, og anbefaler en arbejdsprøvning for at belyse graden af funktionsnedsættelsen.
En meget detaljeret arbejdsprøvning blev foranstaltet på Trollesbro. Den blev aftalt til at vare 8
uger, 3 timer om dagen, den skulle dække flere forskellige typer opgaver for at afklare, om der
var nogen opgaver, P kunne klare, og afklare, hvad hendes effektive arbejdstid var, evt. med
henblik på et flexjob. Desuden var det også meningen, at man skulle undersøge, om der var nok
restarbejdsevne til et evt. nichejob.
P har været yderst samarbejdsvillig i denne arbejdsprøvning, er kommet hver dag bortset fra
aftalte fridage og har lavet alle de opgaver hun har fået, efter formåen. Slutevalueringen fra
Trollesbro er ligeledes yderst detaljeret, og beskriver opgaverne i detaljer, hvorledes P har løst
sine opgaver, hvor tit hun har haft brug for pauser, hvor længe, og hvor meget effektiv arbejdstid
der har været i den tid hun har arbejdet. Desuden er der en vurdering fra fysioterapeuten på
Trollesbrog, der beskriver hendes smertebillede og anbefaler, at hun bliver genvurderet m.h.t.
hjælpemidler. Arbejdsprøvningen har været meget dynamisk i den forstand, at så snart noget har
vist sig svært for P, er der blevet lavet om på arbejdsforholdene for at lette opgaverne for
hende, hun har fået støtte og sparring gennem hele forløbet og har fået mulighed for at lægge sig
når hun havde for ondt/var for træt. Altsammen noget, det ville blive rigtigt svært for hende at
finde på en "rigtig" arbejdsplads. Alligevel har P kun igennem hele arbejdsprøvningen haft en
effektiv arbejdstid på 2.5 - 3.5 timer om ugen - langt under de 12.5 timer/ugen der er det mindste
man kræver til et flexjob. Flexjobsmulighederne vurderes dermed at være udtømte.
Selvom Ps indlæringsevne synes intakt og man derfor kunne forestille sig, at hun muligvis kunne
revalideres til et arbejde, hvor hun ikke er så plaget af sin sygdom, har arbejdsprøvningen vist, at
hun ikke har nok restarbejdsevne til at bestride et job under selv de mest favorable
omstændigheder. Revalideringsmulighederne vurderes derfor at være udtømte.
Da alle andre muligheder for selvforsørgelse således vurderes udtømte, indstiller jeg hermed P til
pension efter pensionslovens §18.

SAGEN BLEV UDSAT MIDT DEC. FOR YDERELIGERE.KVA KRONISK SMERTESYNDROM; OG LANG SAGSBEHANDLING; ER DER MÅSKE PSYKIASK DIAGNOSE OGSÅ:

Tillægsvurdering ved modtagelse af psykiatrisk speciallægeerklæring:
Speciallægeerklæringen understreger, at Ps lidelse er en "kompliceret genuin somatisk lidelse af
kronisk art" og at hun ikke fejler noget psykiatrisk.
Desuden beskrives sygdoms- og behandlingsforløb og det gøres klart, at medicinsk behandling
ikke kan helbrede, men kun lindre symptomerne, og at medicinen har "komplicerende bivirkninger,
som blot vil forværre lidelsen markant."
Sammenholdt med den seneste status fra e.l. der beskriver at P i december og januar behandles
for en bindevævslidelse med "endog monstrøse mængder binyrebarkhormon" må man bekymres
for Ps fremtid. J. F. beskriver "Den medicinske behandling har på ingen måde haft
nogen helbredende virkning, kun lindrende. Ved længerevarende behandling kan begge
medikamenter (Methotrexat og Prednisolon) have komplicerende bivirkninger, som blot vil
forværre lidelsen markant." Det lyder som om at P kun kan se på en fremtid, hvor hun bliver
dårligere. Som det er nu, har P ikke været i arbejde siden 2003, kun arbejdsprøvninger. Den
meget detaljerede arbejdsprøvning fra 2008 viser, at hun ikke har nogen restarbejdsevne.
Endelig understreger speciallægeerklæringen, at P absolut intet fejler psykisk, men faktisk har
gode psykiske ressourcer. De ressourcer bruger hun tilsyneladende at holde styr på sin sag, og
hun har usædvanligt meget styr på sin sag og på sagsgangen - men det betyder ikke, at hun har
nogen arbejdsevne. Det betyder bare at hun har gode psykiske ressourcer og en "kompliceret
genuin somatisk lidelse af kronisk art", og det er hendes somatiske lidelse, der har nedbrudt
hendes arbejdsevne.
P vurderes som før til ikke at have nogen restarbejdsevne og indstilles hermed til pension efter
pensionslovens §18

GAD VIDE HVAD DE NU FINDER PÅ; NOGLE BUD?.
VH Popiae

Det er simpelthen utroligt hvor meget lort man skal igennem før de fatter det

Det eneste jeg ikke kan finde i de udtalelser er at det er kontraindiceret at arbejdsprøve, revalidere osv... har du overvejet at klage over at fortsat indhentning af oplysninger via disse ting vil forvære helbredet Pia?

Jeg må sige, at da "kontraindiceret" poppede op i min sag, fik det alle til at vende 180 grader... gad vide HVAD det er der gør at det ord virker så stærk!?