Jeg en arbejdsgiver

[phhmw]

Kære Uffo

..... at ankefristen er 28 dage fra din side af.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=13712

Hilsen Peter

[Livssnyder]

Kære Uffo - det er jeg sgu ked af at læse, efter jeg har læst hele tråden. Fat mod, der findes fornuftige personer - men de er til tider svære at finde.

Jeg fik også selv et afslag på en 17´er (januar 2013), hvilket fik mig til at fare i blækhuset, og skrive til borgmesterkontoret, ledere på afdelingen.

Jeg sluttede sidst af i brevet af med, at skrive:

Gud bevare Danmark og x-kommune

Det satte skub i noget, og en måned efter blev jeg indstillet til en 18ér og fik den pr. 1. marts i år

[uffo]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Kære Uffo

..... at ankefristen er 28 dage fra din side af.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=13712

Hilsen Peter

Yes Peter. Men hvad hjælper det, når ventetiden lige nu er 8-9 måneder, så er man død af sult inden.

[Birkes-musen]

Hej Uffo,

Kan sagtens forstå hvordan du har det og føler.
Kan trøste dig med at du ikke er alene.

Jeg har boet i den samme kommune hele mit liv. Været på kontanthjælp siden jeg var 18 og er nu 42. Har aldrig kunnet fastholde et job i mere end et par måneder af gangen og har altid boet alene og haft problemer med at holde på mine boliger.

De sidste mange år er det så bare gået meget ned af bakke. Dvs har ind imellem store problemer med at sørge for mad til mig selv, komme i bad og få vasket hår og har intet socialt liv lige bortset fra dyrene som fungerer som mine børn.

Tilmed var jeg lige ved at blive smidt ud af min bolig sidstse år hvilket lige gav endnu et ordenlig psykisk knæk og jeg tror aldrig jeg bliver den samme igen.

Kommunen har intet gjort i alle disse år. Jeg er for syg til Fleks og for rask til FP. De bliver ved at sige at de er igang med at udrede mig helbredsmæssigt men det er nu 3.år de gør det på, sådan rent officielt.

Jeg søgte så en paragraf 17 i december men blev bedt om at trække den tilbage igen da det kun var spild af min og deres tid for jeg var jo slet ikke færdig-udredt og var aldrig kommet i arbejdsprøvning heller fordi de havde nægtet mig det selv om jeg havde bedt dem om at sende mig i arbejdsprøvning gennem flere år. Min gamle sagsbehandler mente jeg var for syg til at kunne klare det.

Sidste gang jeg var hos min sb'er spurgte jeg så hvad der skulle ske fremover mht afklaring. He he og hvad mon hun så svarede ?

Jamen vi starter nu på en frisk forfra med at udrede dig helbredsmæssigt.

Ja, så nu ved jeg da hvad der skal ske og ikke ske de kommende år.

Jeg har før forsøgt at tage små jobs på bare et par timer om ugen for ligesom at kunne have til uforudsete udgifter men hver gang knækker jeg nakken på noget så simpelt som to timers ugentlig rengøring f.eks.
Det er simpelthen på det psykiske at det går galt og jeg må så kaste håndklædet i ringen hver gang.

Så jeg overlever ved at bekendte har ondt af mig og min situation og så prøver de at hjælpe hvor de kan. De giver mig mad og hvis noget går i stykker prøver de at få det repareret til mig eller giver mig noget andet i stedet.

Det er jeg bare så taknemmelig for

Desværre har jeg mistet alt energi til at klage over systemet eller gøre noget i øvrigt.
Det eneste jeg orkede var at søge den paragraf 17 men den fik jeg så ikke lov at søge for dem alligevel.

Så du skal bare vide at du ikke er den eneste selv om det er en ringe trøst, men håber alligevel at det hjælper dig lidt.

[uffo]

Oprindeligt indsendt af Birkes-musen

Hej Uffo,

Kan sagtens forstå hvordan du har det og føler.
Kan trøste dig med at du ikke er alene.

Jeg har boet i den samme kommune hele mit liv. Været på kontanthjælp siden jeg var 18 og er nu 42. Har aldrig kunnet fastholde et job i mere end et par måneder af gangen og har altid boet alene og haft problemer med at holde på mine boliger.

De sidste mange år er det så bare gået meget ned af bakke. Dvs har ind imellem store problemer med at sørge for mad til mig selv, komme i bad og få vasket hår og har intet socialt liv lige bortset fra dyrene som fungerer som mine børn.

Tilmed var jeg lige ved at blive smidt ud af min bolig sidstse år hvilket lige gav endnu et ordenlig psykisk knæk og jeg tror aldrig jeg bliver den samme igen.

Kommunen har intet gjort i alle disse år. Jeg er for syg til Fleks og for rask til FP. De bliver ved at sige at de er igang med at udrede mig helbredsmæssigt men det er nu 3.år de gør det på, sådan rent officielt.

Jeg søgte så en paragraf 17 i december men blev bedt om at trække den tilbage igen da det kun var spild af min og deres tid for jeg var jo slet ikke færdig-udredt og var aldrig kommet i arbejdsprøvning heller fordi de havde nægtet mig det selv om jeg havde bedt dem om at sende mig i arbejdsprøvning gennem flere år. Min gamle sagsbehandler mente jeg var for syg til at kunne klare det.

Sidste gang jeg var hos min sb'er spurgte jeg så hvad der skulle ske fremover mht afklaring. He he og hvad mon hun så svarede ?

Jamen vi starter nu på en frisk forfra med at udrede dig helbredsmæssigt.

Ja, så nu ved jeg da hvad der skal ske og ikke ske de kommende år.

Jeg har før forsøgt at tage små jobs på bare et par timer om ugen for ligesom at kunne have til uforudsete udgifter men hver gang knækker jeg nakken på noget så simpelt som to timers ugentlig rengøring f.eks.
Det er simpelthen på det psykiske at det går galt og jeg må så kaste håndklædet i ringen hver gang.

Så jeg overlever ved at bekendte har ondt af mig og min situation og så prøver de at hjælpe hvor de kan. De giver mig mad og hvis noget går i stykker prøver de at få det repareret til mig eller giver mig noget andet i stedet.

Det er jeg bare så taknemmelig for

Desværre har jeg mistet alt energi til at klage over systemet eller gøre noget i øvrigt.
Det eneste jeg orkede var at søge den paragraf 17 men den fik jeg så ikke lov at søge for dem alligevel.

Så du skal bare vide at du ikke er den eneste selv om det er en ringe trøst, men håber alligevel at det hjælper dig lidt.

Endnu en trist sag. Det er bare ikke godt nok, jeg fatter ikke at det kan lade sig gøre i 2013, den eneste trøst vi har,er at det næsten kun kan blive bedre

[uffo]

Tak for indlægene. Lige nu er jeg rystet,og ved ikke hvordan jeg kommer videre. Det der ryster mig mest, er nok den vejledning man har fået, der er sagt et med ord, men når tingene skal på skrift er det skrevet så både læger og div sagsbehandlere dækker sin egen røv, så man ikke kan komme efter dem. Det er ubegribeligt at man vil køre mig og min familie fuldstændig i knæ, hvem er det til gavn for?.
Jeg vil når jeg får lidt mere energi skrive min historie, lige nu er jeg ved at give op.

[FibroMcs]

Problemet er at det i danmark er ved at blive gjort kriminelt at være syg....
Ligesom at være uden arbejde...
Det var lidt ligesom med hekse jagten dengang... Da køerne blev syge skulle de bebrejde nogen... da der kom oversvømmelse det samme osv osv..
Nu er det de syge der koster samfundet alt alt for meget så det næsten er vores egen skyld at samfundet lægger os i en kasse ude i regnen under en bro...
Det er ihvertfald hvad mange politikere forsøger at gøre...
Ville da ønske de fik styr på job centrene istedetfor...
For hvis folk fik den hjælp de havde brug for istedetfor ville de kunne blive på arbejdsmarkedet istedetfor at blive så syge så de til sidst ender på ftp...
For det sker tit at kommunerne bare presser os ... lyver... forsøger at tvinge og tage ens penge... og ingen mennesker kan holde til det i længden..
Og du kan intet gøre...
Det er som at være udsendt i krig og ved ankomst får du frateget dit våben.. din skudsikre vest dit køre tøj og samtidig får du til mission at bekæmpe fjenden... Det skal jo gå galt....
Og det er desværre kun folk i systemet eller dem der er dem nærmest som oplever det..
Dem der har penge nok når slet ikke så langt.. de vælger at leve for manden eller konens penge.. For hvorfor skulle man dog andet...
Og de kender ingen som os andre fattig røve som skal bruge vores kth for at overleve...
De kender kun til deres "facts" som Joachim B Olsen giver dem...
Og de syge og svage... ja de er for syge og svage til at gøre ordenligt oprør....

[uffo]

Svarede Han? Nej, men det kan man vel heller ikke forvente.


Til Borgmester Hans Jørgensen. Broby den 24-03-2013

Mit navn er Svend Ove Mouritzen xxxxxx-

5672 Broby
Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi jeg er blevet uretfærdigt behandlet.
Jeg vil ikke trætte dig specifikt med mit sygeforløb, men den dårlige sagsbehandling jeg har ved Job-centeret i Ringe.
Mit sygeforløb har været i gang i 3 år. Opstarten var fin, og naiv som jeg var, troede jeg at jeg var i de bedste hænder for afklaring af min sygdom. Men – men - men sådan går det ikke.
Jeg er 57 år, opdraget til at opføre mig ordentligt, og sørge for mit eget liv. Blev desværre syg, og er efterfølgende blevet mødt med mistro, nedgørelse, ja sågar blevet kaldt fyldt med løgn.
Jeg har gennem hele forløbet, deltaget aktivt, ja gjort hvad man har bedt mig om. Jeg har utallige gange selv henvendt mig til sagsbehandlere, om hvad jeg kunne gøre, om der var mangler osv. Har fået svaret rolig nu, der er styr på det. Til slut i min sygedagpengeperiode, får jeg så at vide, desværre vi kan ikke nå at gøre din sag færdig, men du kan da søge kontanthjælp.
Ja, jeg var stadig syg, men syntes ikke det var særlig flatterende at komme på kontanthjælp, så i samråd med sagsbehandler – fagforening, og firma t jeg har været til arbejdsprøvning i, kunne jeg fortsætte de få timer jeg kunne arbejde, og så få løn for det. Det var et frygteligt ½ år, men i troen på at man sideløbende arbejdede på min afklaring, blev jeg ved. Jeg vil lige nævne at det ½ år ikke gjorde mit helbred bedre, tværtimod. Sove og arbejde 2 timer stort set ikke andet i 6 måneder. Skæbnen ville så at jeg, sammen med alle andre blev fyret grundet ingen ordre, og opdager så til min bestyrtelse, at job - centeret intet havde foretaget sig i de 6 måneder, for nu var jeg jo selvforsørgende.
Intet kunne være mere forkert, for det første er jeg jo ikke raskmeldt, vi levede på en sten for at prøve at få enderne til at nå sammen, med troen på at min sag kørte, holdte mig i gang. I den periode har vi fået opbrugt alle reserver man har haft opbygget i gennem livet, og nu er alt væk. Jeg har fået afslag på pension, grundet manglende arbejdsprøvning, fuldkommen uforståeligt, den er veldokumenteret, og fyldt med dagbogsberetninger, om hvordan mine dage var.
Så jeg har brugt ½ år på arbejdsprøvning. SPILDT
Prøvede ½ år at klare mig uden K.H. SPILDT
Nu gør man så det, at man starter mig op i en ny sygesag helt fra O. Ja jeg har sågar været til det første obligatoriske møde med ret og pligt, ja det var jeg også for 3 år siden.
Nu er det så sådan, at ved at bruge 3 år, ja det er ikke en skrivefejl, 3år på ingenting, ligger mit/vores liv i ruiner. Mit forsørgelsesgrundlag er så lille, at intet hænger sammen.
Vi har hus som er sat til salg for 4 år siden, ingen køber, faste udgifter overstiger langt indtægterne og vi har i årevis levet på en sten.
Jeg har spurgt, og spurgt om råd på job -centeret, men ingen svar.
Så nu spørger jeg dig med håb om svar.
Skal huset bare på tvangsaktion?
Hvis ja, hvordan får vi så et sted at bo?
Hvis nej, hvordan får jeg Hjælp?
Jeg har den fulde forståelse for, at sygesager skal undersøges for, hvad der er op og ned. Men 3 år, det er ikke godt nok, ja og jeg er jo ikke udredt så jeg aner ikke hvor enden er.
Jeg har på ingen måde været skyld i dette til nu lange forløb, og får også svaret fra job -centeret, at det er godt nok skidt, og man kan godt se jeg har et problem, men ingen løsninger.
Problemet er jo for mig, at disse mennesker, som har sovet i timen, dem er det fuldstændig omkostningsfrit for, men jeg står med aben, uden mulig forsørgelse.
Nå men hvad så, jeg et alm. Menneske uden andre problemer, end at min krop har givet op, med store daglige problemer til følge. Svaret jeg får på det er, at da vi ikke kan se problemet, såsom hvis jeg havde mistet en arm, så må du jo være psykisk syg i hovedet, og løsningen er en mentor, og buddistisk mindfullness.
Hvor Herre Bevares.
Hvis man mener i kommunen, at det er sådan vi gør det, hvad tror man så det gør ved et menneske der ikke har til dagen og vejen, og regningerne hober sig op?
Det ved jeg, man bliver fuldstændig ødelagt.
Med håbet om at du i det mindste vil svare
Mvh S.Mouritzen.

Ps. Jeg har vedhæftet det brev jeg har skrevet til jobcenterchefen.

[Bruno]

Din historie påvirker mig meget og jeg synes det er forfærdeligt for dig. Må jeg spørge om du har benyttet Enhedslistens to valgmuligheder for at få bistand, eller har du droppet det i din kaotiske situation.
Som jeg ser det, har du brug for andre, der kan overtage for dig og hvor du ikke både skal kalkulere med din vrede og din mistro til de mennesker du troede ville hjælpe. Situationen er blevet uoverskuelig for dig og så er det svært at forblive konstruktiv i din tankegang.

Håber alt det bedste for dig!

[uffo]

Bruno.
Nej jeg brugte ikke linket til EH, magtede simpelt hen ikke flere svar som sådan er det jo, og der er mange ligesom dig. Du har nok ret med hensyn til hjælp udefra, for må nok indrømme at mit syn på systemet kan ligge på et lille sted. Det er så lidt uoverskueligt,fordi det koster penge, og det er jo unægtelig ikke dem man har flest af, men nu må vi se.