Hvorfor må man ikke selv søge FP?

[Evaave]

I er så søde allesammen og mange tak for feedback.

VOVSE; Ja jeg må vente og se, hvad der sker på næste møde. Det der hidtil er sket over de 3-4 møder vi har haft er, at hun har set, at jeg går mere og mere ned fordi jeg har et indre pres og det er uden at hun egentlig har presset mig til noget. Jeg vil bare så gerne vise mine bedste sider, men får stress, når jeg føler at jeg skal præstere noget. Hun ville f.eks. gerne have at jeg selv var med til at finde et sted, hvor jeg skulle arb. prøves, men det kan jeg ikke, jeg kan slet ikke overskue det. Sidste gang sagde hun, at hun slet ikke troede, at jeg kunne gennemføre en prøvning og at det så ville være formålsløst. Jeg sagde til hende, at jeg jo ikke rigtigt kunne komme videre uden en arbejdsprøvning og at jeg heller ikke selv mente at kunne gennemføre en, men at jeg stadigvæk gerne ville, da jeg jo selv er nysgerrig efter at se, hvad jeg reelt kan og ikke kan. Jeg håber jo stadigvæk i mit stille sind, at der bare er en eller anden lille bitte hylde, hvor jeg kunne passe ind.

Jeg ved godt, at man skal være mødestabil, men det er sådan set et af de allerstørste problemer, som jeg har haft hele livet. Jeg er blevet fyret fra så mange steder grundet min ustabilitet...hvad pokker skal jeg stille op? Jeg kan jo ikke ændre de sider i mig uanset hvor meget jeg ville ønske, at jeg kunne. Jeg kommer mere eller mindre konsekvent for sent og det er fordi jeg ikke vil stresse mig selv, men det bider sig selv i halen, for det er også en stress-faktor at komme for sent.

Hvis jeg skal noget vigtigt mandag kl. 10, så falder jeg i søvn kl. 04 søndag nat fordi jeg er bange for at komme for sent og bange for ikke at kunne klare det jeg skal...ja og så er jeg hamrende træt både fysisk og psykisk. Jeg kan ringe 1 time før jeg skal til familietamtam og sige at jeg ikke kommer alligevel fordi jeg ikke kan overskue det....heldigvis har min familie forståelse for min sygdom og har accepteret det...de fleste af dem i hvert fald. Det er blot for lige at give et billede af, hvordan jeg fungerer...eller mangel på samme.

Det med dagbogen er en rigtig god ide, men jeg er en abe til at få det gjort, jeg er til gengæld god til at tage billeder af mit hjem, så man kan se hvornår og hvor meget det flyder, når jeg er ophængt og stresset.

WEBMASTER; Under en prøvning vil jeg selvfølgelig gøre alt for at møde op hver dag, men jeg er frygter de dage, hvor jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan stå oprejst og ved godt, at det netop er der, at de med egne øjne skal se, hvordan jeg har det. Jeg ønsker inderligt at gennemføre en arbejdsprøvning, så min erhvervsevne kan blive afklaret.

Ja det er lidt sært at jobkonsulenten ikke kunne referere til §´erne, men det der undrer mig mest, det er at min læge har skrevet det. Hun er gammel af gårde, hvis man kan sige det, så hun burde vel vide, at hun ikke må udtale den slags og at det i sidste ende ingen betydning har. Skal jeg bede hende lave en helbredsmæssig udredning af mig i stedet? Nu sidder jeg og er bange for at lægens ord i sidste ende kan skade min sag...øv

Tak for dine links.

ANNAGW; Jeg forstår godt det du siger og jeg siger tak for dine ord, det hjalp mig lige til at se det hele i en ny vinkel og bedre at kunne forstå, hvordan systemet anskuer tingene....måske du skulle blive sagsbehandler.

Jeg vil bare ikke tage den medicin, der pt. er på markedet, da jeg er hunderæd for dens bivirkninger og langtidsvirkning, som man endnu ikke kender til. Den kamp må jeg tage og min jobkonsulent sagde, at hvis det endte med en sag som jeg vandt, så kunne den danne præcedens for andre sager, men nu må vi se, jeg håber ikke, at det ender helt derude.

Jeg har masser af dokumentation for, at medicinen kan være meget skadelig og i sidste ende have fatale konsekvenser.

BIRKESMUSEN; Du er langt fra den eneste der har det sådan, håber det på mærkværdig vis kan trøste dig lidt.

Jeg har ikke vrangforstillinger, men jeg har dødsangst og så har jeg noget der kunne minde om tvangstanker, men som ikke er det. Mine "tvangstanker" er blot et redskab til at få gjort de ting, som jeg har det svært med at få ordnet.

F.eks. så er jeg en skurk til at få klaret opvasken, det kan tage mig 4 timer at nå ud til vasken og komme igang...altså jeg laver masser af overspringshandlinger inden. Når jeg så endelig er nået ud i køkkenet så har jeg nogle "sære" tanker. Jeg vil prøve at få det til at give mening. Jeg tænker således; Jo flere ting jeg når at vaske op inden børnene kommer og siger noget til mig eller inden telefonen ringer eller andre udefra forstyrrende ting, jo mere service har jeg til at brødføde min familie...altså, hvis jeg kun har vasket en tallerken op og et glas...så har vi et problem, for hvordan skal vi kunne overleve med mad på en tallerken og et glas vand til 3 mennesker...hi hi ja det lyder pjattet og jeg ved jo godt, at vi ikke kommer til at dø af hverken sult eller tørst, men det er et tankespind, der sætter mit tempo i vejret og som reelt får mig til at gøre det jeg skal. Det samme gælder hvis jeg skal ryde et bord op, så tænker jeg, hvis jeg kun må fjerne 10 ting, hvilke 10 ting skal det så være, så bordet ser mest ryddet ud. Og der må gerne grines

Hvis ikke jeg havde børn, så ville jeg også leve af ren leverpostej og postevand.

Jeg magter sjældent at klæde mig af når jeg går i seng og vågner ofte med gårddagens tøj på...ja så grelt er det for mig, men jeg har accepteret det og finder det ikke problematisk....og så alligevel for hvorfor pokker har jeg ikke overskuddet til noget så banalt og basalt? Når ksla vælge tøj kan jeg gå helt i stå.

Mine børn til gengæld får rent tøj på hver dag, mad og bad...jeg giver dem alt hvad jeg har i mig.

MARIANNE1959; Ja jeg ved godt at det ikke fylder så meget på papiret, det er også derfor at jeg nu har bedt om en arbejdsprøvning og at de henter udtalelser fra div. psykologer jeg har været hos samt indsigt i min sygejournal fra min læge. Jeg er bare ked af, at få af vide, at jeg ikke selv må gøre dem opmærksomme på den slags og at det kan skade min sag, at jeg selv tager initiativ til, at der nu skal ske noget...jeg forstår ikke det system. De har ladet mig flyde i 10 år, hvem ville ikke begynde at røre på sig efter så mange år...og ikke at jeg har overskuddet til det, men jeg magter heller ikke længere at være uafklaret...pest eller kolera.

KARO; Jeg er meget kreativ...ha ha, jeg maler og tegner i et væk hvis jeg kan få plads og ro til det, men det har aldrig udløst angst eller paranoia, det er de omkringliggende stressfaktorer, der giver mig angst. Jeg har heller aldrig fået energi til at være kreativ under angstanfald, der er jeg helt paralyseret.

Men du har fat i noget ang. kreativitet og ADHD og det at tilpasse sig samfundet eller mangel på samme. Det er en meget interessant tanke og måske opdager man en dag, at der er simpel forklaring på det...noget kemisk i hjernen.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Evaave

Hvis jeg skal noget vigtigt mandag kl. 10, så falder jeg i søvn kl. 04 søndag nat fordi jeg er bange for at komme for sent og bange for ikke at kunne klare det jeg skal...ja og så er jeg hamrende træt både fysisk og psykisk. Jeg kan ringe 1 time før jeg skal til familietamtam og sige at jeg ikke kommer alligevel fordi jeg ikke kan overskue det....

Jeg kan godt se, at den er svær (ikke at jeg helt forstår det, for jeg har aldrig prøvet at have det helt sådan), men m.h.t. en arb.prøvning er det vigtigste, at du møder op.

Du behøver ikke at blive der, du behøver ikke at præstere noget når du er der, du kan gå hjem igen når du har vist flaget.

Hvis du er forsinket, så ring til dem og sig det, så de ikke tror at du bare bliver væk.

Men uanset hvad, så er dagbog møg hamrende vigtig, for hvis noget går skævt, så skriver du lidt om det i dagbogen, så du kan dokumentere hvad der er sket o.s.v.

Hvis du har en mp3'er kan du evt. indtale din dagbog på den, så kan du skrive det ned på et andet tidspunkt.
Og skulle det kikse helt med at få det skrevet, så kør hele dagbogen (fra mp3'eren) over på en skive eller usb-nøgle og aflever den til sb i stedet for en skreven dagbog.

Den har jeg aldrig tænkt på før, men hvis man har et handicap der gør, at man ikke kan skrive dagbog, så burde denne metode jo kunne bruges.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Evaave

.
...Jeg er meget kreativ...ha ha, jeg maler og tegner i et væk hvis jeg kan få plads og ro til det, men det har aldrig udløst angst eller paranoia, det er de omkringliggende stressfaktorer, der giver mig angst..

Evaave,
det er ikke kreativiteten som udløser angsten, med det er kreativiteten som gøre at mens du befinder dig i angsttilstand dine forestillinger blive stærkere end hos en ikke kreativ person som også lider af angst eller ADHD.

[FrkNorden]

[QUOTE=Evaave;166658]I er så søde allesammen og mange tak for feedback.

VOVSE; Ja jeg må vente og se, hvad der sker på næste møde. Det der hidtil er sket over de 3-4 møder vi har haft er, at hun har set, at jeg går mere og mere ned fordi jeg har et indre pres og det er uden at hun egentlig har presset mig til noget. Jeg vil bare så gerne vise mine bedste sider, men får stress, når jeg føler at jeg skal præstere noget. Hun ville f.eks. gerne have at jeg selv var med til at finde et sted, hvor jeg skulle arb. prøves, men det kan jeg ikke, jeg kan slet ikke overskue det. Sidste gang sagde hun, at hun slet ikke troede, at jeg kunne gennemføre en prøvning og at det så ville være formålsløst. Jeg sagde til hende, at jeg jo ikke rigtigt kunne komme videre uden en arbejdsprøvning og at jeg heller ikke selv mente at kunne gennemføre en, men at jeg stadigvæk gerne ville, da jeg jo selv er nysgerrig efter at se, hvad jeg reelt kan og ikke kan. Jeg håber jo stadigvæk i mit stille sind, at der bare er en eller anden lille bitte hylde, hvor jeg kunne passe ind.

Jeg ved godt, at man skal være mødestabil, men det er sådan set et af de allerstørste problemer, som jeg har haft hele livet. Jeg er blevet fyret fra så mange steder grundet min ustabilitet...hvad pokker skal jeg stille op? Jeg kan jo ikke ændre de sider i mig uanset hvor meget jeg ville ønske, at jeg kunne. Jeg kommer mere eller mindre konsekvent for sent og det er fordi jeg ikke vil stresse mig selv, men det bider sig selv i halen, for det er også en stress-faktor at komme for sent.

Hvis jeg skal noget vigtigt mandag kl. 10, så falder jeg i søvn kl. 04 søndag nat fordi jeg er bange for at komme for sent og bange for ikke at kunne klare det jeg skal...ja og så er jeg hamrende træt både fysisk og psykisk. Jeg kan ringe 1 time før jeg skal til familietamtam og sige at jeg ikke kommer alligevel fordi jeg ikke kan overskue det....heldigvis har min familie forståelse for min sygdom og har accepteret det...de fleste af dem i hvert fald. Det er blot for lige at give et billede af, hvordan jeg fungerer...eller mangel på samme.

Det med dagbogen er en rigtig god ide, men jeg er en abe til at få det gjort, jeg er til gengæld god til at tage billeder af mit hjem, så man kan se hvornår og hvor meget det flyder, når jeg er ophængt og stresset.



Åhhh, hvor jeg bare genkender LIGE PRÆCIS det du skriver her. Jeg har det på akkurat samme måde. Det er også én af de ting jeg frygter mest i min arbejdsprøvning... Ikke at sove fordi jeg skal op til et vist tidspunkt. Jeg arbejder på det - men syntes ikke rigtig jeg kommer nogle vejne. Kom for sent til en tidlig morgenaftale hos psykiasteren pga det. jeg var fuldstændig ødelagt i den tid jeg sad hos ham OG resten af dagen. Jeg HADER at komme for sent. Jeg hader at føle jeg spilder andres tid og hader den følelse af at skuffe mig selv.... Han syntes bare det var fint at se min reaktion, for indtil da havde han jo bare HØRT om det...

Jeg får fysisk ondt i kroppen når psyken driller - og jeg skulle hilse at sige at det jo ikke er så smart når det er psykisk man er syg

Pas nu på dig selv

[Evaave]

KARO; Så er jeg med på hvad du mener...og du har helt ret.

FRKNORDEN; Det er rart at vide, at man ikke er ene om at have det sådan, men jeg ville ønske for os begge og alle andre der har det sådan, at vi ikke havde det sådan.

Det er sjovt, at du nævner det med at din psyk. gerne ville se hvordan du havde det, da der jo er forskel på det sagte og det gjorte, som du selv nævner. Min konsulent sagde også ved første møde, at det ikke var fordi hun ikke troede på de ting jeg sagde, men at hun jo ikke kunne sætte sig helt ind i det, når hun ikke kunne se på mig, at jeg havde det skidt. Heldigvis, hvis man kan sige sådan, så har hun ved de sidste 2 møder set, at jeg får det dårligere og dårligere og sidste gang sagde hun, at hun blev ret påvirket af, hvor dårligt jeg egentlig har det. Hun er rigtig sød og hun gav mig et ordentligt kram, da jeg skulle gå. Det er dejligt, når de fremmede mennesker man sider og krænger sin sjæl og sit liv ud til udviser forståelse og empati. Jeg er gået fra sagsbehandlere, der ikke har udvist noget som helst andet end tydelig irritation og nedladenhed...det gør ondt.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Åhhh, hvor jeg bare genkender LIGE PRÆCIS det du skriver her. Jeg har det på akkurat samme måde. Det er også én af de ting jeg frygter mest i min arbejdsprøvning... Ikke at sove fordi jeg skal op til et vist tidspunkt. Jeg arbejder på det - men syntes ikke rigtig jeg kommer nogle vejne. Kom for sent til en tidlig morgenaftale hos psykiasteren pga det. jeg var fuldstændig ødelagt i den tid jeg sad hos ham OG resten af dagen. Jeg HADER at komme for sent. Jeg hader at føle jeg spilder andres tid og hader den følelse af at skuffe mig selv.... Han syntes bare det var fint at se min reaktion, for indtil da havde han jo bare HØRT om det...

Jeg får fysisk ondt i kroppen når psyken driller - og jeg skulle hilse at sige at det jo ikke er så smart når det er psykisk man er syg

Pas nu på dig selv

Som du har oplevet, at det kan være en fordel, at psyk. ser dig når du har det slemt (værst?), ligeså kan dette være en fordel i en arb.prøvning.

Og i arb.prøvningen er det vigtigste, at man møder op, ikke hvor længe man bliver der, så når først man har vist flaget og de har set "giraffen", så kan man gå hjem igen og pleje sig selv.

Og hvis du f.eks. skal møde kl. 8, men først er faldet i søvn kl. 5 og vågner kl. 8, så start med at tage telefonen og ring til arb.prøvningsstedet, fortæl som det er, at du har sovet elendigt p.g.a. nervøsitet (eller hvad det nu er) og først lige er vågnet, lov dem, at du kommer lige så snart du har fået tøj på.

Og husk så, at skrive om det i dagbogen.

[FrkNorden]

Oprindeligt indsendt af Evaave

KARO; Så er jeg med på hvad du mener...og du har helt ret.

FRKNORDEN; Det er rart at vide, at man ikke er ene om at have det sådan, men jeg ville ønske for os begge og alle andre der har det sådan, at vi ikke havde det sådan.

Det er sjovt, at du nævner det med at din psyk. gerne ville se hvordan du havde det, da der jo er forskel på det sagte og det gjorte, som du selv nævner. Min konsulent sagde også ved første møde, at det ikke var fordi hun ikke troede på de ting jeg sagde, men at hun jo ikke kunne sætte sig helt ind i det, når hun ikke kunne se på mig, at jeg havde det skidt. Heldigvis, hvis man kan sige sådan, så har hun ved de sidste 2 møder set, at jeg får det dårligere og dårligere og sidste gang sagde hun, at hun blev ret påvirket af, hvor dårligt jeg egentlig har det. Hun er rigtig sød og hun gav mig et ordentligt kram, da jeg skulle gå. Det er dejligt, når de fremmede mennesker man sider og krænger sin sjæl og sit liv ud til udviser forståelse og empati. Jeg er gået fra sagsbehandlere, der ikke har udvist noget som helst andet end tydelig irritation og nedladenhed...det gør ondt.

Helt enig. jeg har fået/fundet en psykiater som er meget human. Det var min læge der syntes jeg skulle kontakte netop ham. Jeg har som dig også fået kram og så har jeg siddet derinde og TUDBRØLET, rystet som espeløv og ikke turdet se ham i øjnene eller tilladt mig selv at trække vejret over halvdelen af gangene jeg har været der

Han er heldigvis lige så meget kognitiv som medicinsk og vi har prøvet mange ting inden vi endelig kom frem til "behandlingsmuligheder udtømt". Nu vil han prøve at hjælpe mig igennem arbejdsprøvning og så håber han på han kan få mig til at reagere anderledes end jeg plejer...

Oprindeligt indsendt af Vovse

Som du har oplevet, at det kan være en fordel, at psyk. ser dig når du har det slemt (værst?), ligeså kan dette være en fordel i en arb.prøvning.

Og i arb.prøvningen er det vigtigste, at man møder op, ikke hvor længe man bliver der, så når først man har vist flaget og de har set "giraffen", så kan man gå hjem igen og pleje sig selv.

Og hvis du f.eks. skal møde kl. 8, men først er faldet i søvn kl. 5 og vågner kl. 8, så start med at tage telefonen og ring til arb.prøvningsstedet, fortæl som det er, at du har sovet elendigt p.g.a. nervøsitet (eller hvad det nu er) og først lige er vågnet, lov dem, at du kommer lige så snart du har fået tøj på.

Og husk så, at skrive om det i dagbogen.

Du har HELT ret Vovse... Jeg udfylder allerede nu et stemningsskema. Som psyk siger, handler det jo om mit funktionsniveau, som er LIGESÅ vigtigt om ikke vigetigere end arbejdsevne...

Jeg tror ikke jeg vil kunne møde kl 8. Jeg skal på et REVA center og håber de er til at snakke med. Pga medicinen jeg tager om aftenen er jeg ikke klar i hovedet + jeg har ret kraftige balanceproblemer om morgenen og der går oftest 1 time til 1 1/2 inden jeg kan bevæge mig udenfor hjemmet... Men du har ret - det er bare med at gribe knoglen og få dem kontaktet hurtigst muligt. På grund af jer gode K10'ere har jeg også lært at jeg SKAL dukke op - også selv om det er for at gå hjem med det samme...

Sorry Evaave at jeg lige kommer ind og afbryder din tråd - jeg har jo mine egne jeg kan holde mig til

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Jeg tror ikke jeg vil kunne møde kl 8. Jeg skal på et REVA center og håber de er til at snakke med. Pga medicinen jeg tager om aftenen er jeg ikke klar i hovedet + jeg har ret kraftige balanceproblemer om morgenen og der går oftest 1 time til 1 1/2 inden jeg kan bevæge mig udenfor hjemmet... Men du har ret - det er bare med at gribe knoglen og få dem kontaktet hurtigst muligt. På grund af jer gode K10'ere har jeg også lært at jeg SKAL dukke op - også selv om det er for at gå hjem med det samme...

Sorry Evaave at jeg lige kommer ind og afbryder din tråd - jeg har jo mine egne jeg kan holde mig til[/COLOR]

Jeg fortsætter med at afbryde Evaave's tråd, for jeg har indtryk af, at disse ting også er relevante for hende.

Jeg vil tro, at det er muligt at aftale en mødetid med Reva, som er mere realistisk for dig.
Meld ud fra starten hvordan du har det om morgenen, og hvis der er andre ting de bør vide.

[FrkNorden]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg fortsætter med at afbryde Evaave's tråd, for jeg har indtryk af, at disse ting også er relevante for hende.

Jeg vil tro, at det er muligt at aftale en mødetid med Reva, som er mere realistisk for dig.
Meld ud fra starten hvordan du har det om morgenen, og hvis der er andre ting de bør vide.

Nemlig Vovse - lige det jeg havde tænkt mig! Selv om min SB'er siger det ikke er muligt. Hun siger også at på REVA SKAAAAAAAL man starte med 20 timer - men hun er endelig gået med til ca 15 timer. Min psykiater siger start med 12 timer OG med de skånehensyn jeg nu engang er nødt til at have

Jeg tror også Evaave kan bruge dette, men vil bare ikke tage fokus fra hende i og med jeg har 100000 andre tråde (ja måske ikke, men overdrivelse fremmer jo forståelsen siges det - hihi)

[MTVRV1]

en sagsbehandler ser helst vi kan starte på 37 timer og ud af systemet så hurtig som muligt
derfor skal man alså sætte en grænse uden at man ikke vil medvirke

startede selv på 15 timer i arbejdsprøvning og det havde jeg selv sat
det var så bare alt for meget og endte op med 5 timer til sidste

men troede selv fuldt og fast på jeg udmærket kunne klare 15 timer på det tidspunkt