|
Fremtiden for fleksjob og førtidspension Her vil vi debattere og skrive nyt om den nye førtidsepensionsreform som pt er under opsejling |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
17-02-2013, 16:05 | #21 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 15-02 2013
Indlæg: 9
Styrke: 0 |
En ordentlig psykiatrisk hjælp, noteret! Og netop det at anbefalingen fra arbejdsmarkedet lød på en tidlig indsats kritiseres blandt andet af SIND i et høringssvar (23.september 2012). Holdning fra SIND er at personer med psykiske problemer først og fremmest skal behandles og at det stigende antal på førtidspension skal ses i lyset af for ringe fokus på tilstrækkelig behandling (side 2), og til trods for at SIND bifalder den tværfaglige indsats der med rehabiliteringsteamsene nu er blevet virkelighed, ønsker de en garanti for kvalificerede ressourceforløb, der som nævnt, iværksættes tidligt, så den psykiske sygdom ikke forværres og forringer personens muligheder på arbejdsmarkedet (side 3).
Tilsvarende finder man i et brev fra Skizofreniforeningen, hvor der påpeges et allerede eksisterende tværprofessionelt koordineret forløb for skizofreni-ramte (side 1), så det er meget interessant hvilket forløb dit 21-årige barn vil være på NPH.. Jeg sidder lidt tilbage med et spørgsmål der har sit udspring i ren og skær og uvidenhed og det er derfor jeg føler mig så privilegeret her hvor jeg kan spørge jer, der er i tæt berøring med systemet; nemlig om ikke netop et arbejde kan være en hjælp til den unge med psykiske lidelser? Det at få noget fællesskab -- komme ind i normer-- opleve man duer til noget? Jeg tænker på en slags mentor-ordning for de som er svagest som bla du Mella, beskriver? Hvis arbejdspladserne var villige til den slags "integration"-- ville det så kunne hjælpe og fastholde den unge? |
17-02-2013, 16:26 | #22 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
det kan siges meget kort, kommunen har ingen kompetencer i deres jobcenter til at hjælpe de unge med psykiske problemer. i mit bosted er der 4 som har været på kontanthjælp fra 4 til 9 år og aldrig været på arbejdesmarkedet
de er alle i gruppe 3 og derfor passive i forhold til arbejdesmarket. deres verden er computerspil og ikke så meget andet. så ja det er trist, men det vil kræve rigtig mange ressourcer og dem har kommunen ikke dog er der en som skal i gang med brug for alle projektet og det lyder faktisk spændende og ved at denne person meget gerne vil i gang. men hvis det bliver ydeligere i nederlag så ved jeg faktisk ikke hvad der vil ske fremover. ingen af dem er set med mine øjene i gruppen af personer som kan få en pension og kan faktisk heller ikke se hvorfor. men med den nye reform får de heller ikke. de 3 af dem er faktisk opgivet at systemet, som jeg lige kan se det det er desværre virkeligheden for rigtig mange unge på kontanthjælp det er fint med behandling, men når man allerede har brugt år på dem og de ikke er kommet videre. så må jeg indrømme lidt, at så er gode råd dyre. De har 2200 kr til dem selv hver måned når husleje og mad er betalt, så det er i hvertfald ikke økonomisk at de ikke er kommet videre Sidst redigeret af MTVRV1; 17-02-2013 kl. 16:32. |
17-02-2013, 16:29 | #23 |
Har ikke tid til andet end K10
|
Det afhænger i høj grad af den enkelte, og styrken af sygdommen/handicappet.
For det kan også sagtens have den modsatte effekt, at man netop føler man ikke er god nok fordi man har brug for den form for hjælp til at være en del af arbejdsmarkedet. |
17-02-2013, 16:57 | #24 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Bare tag sådan en som mig - i kan jo læse mine ungdoms problemer - der vil aldrig komme et kommunalt tilbud der vil kunne brugs i praksis. De sætter ind med én ting, min hjerne finder på en ny ting, hvilket er ret normalt for folk med psykiske lidelser. Jeg er ikke en ener. Tværtimod.
Jeg har altid tænkt på psykisk sygdom som en form for ukrudtsbekæmpelse, for uanset hvor meget man rykker op med rod, vedligeholder og gøder korrekt, så dukker der alligevel en ny spire op til overfladen. Og så tror jeg man skal holde op med at komme alle folk ned i én boks hvor der står arbejde på. Der ER folk der bare ikke er egnede. Færdig! Tænk at man i 2013 skal vurderes udfra om man nu har en arbejdsevne eller ej - ALT skal handle om arbejde, arbejde og atter arbejde. Og hvad er det arbejde så værd når man ligger med røven i vandskorpen og er ved at takke farvel til livet?? NADA!! Livet må sgu da være mere end arbejde og de relationer der kommer ved at arbejde. Jeg har ALT hvad jeg skal bruge lige her i form af nærhed med familien, tid til familien, tid til mig, tid til at reflektere over livet, dykke ned i livet og komme op igen. Arbejde?? er det netop ikke tid væk fra det der virkelig tæller?? Det er jo fuldstændig opblæst...og nu skal arbejde så også være terapi for psykisk syge? Er det aldrig faldet nogen ind, at det måske er arbejde der gør folk psykisk syge til at begynde med?? At vi rent faktisk bare er nogen der ikke kan klare det faktum, at vi skal leve så indskrænket med en fed rød snor gennemgående i livet, hvor man skal NOGET fast, forudsigeligt og grundlæggende røvsygt 37 timer om ugen..... Bevares, sat lidt på spidsen, men tanken er ikke mig ret fjern til at jeg kan udelukke at det rent faktisk forholder sig sådan (for mig!). Alene tanken gør mig syg. Alt skal gå hurtigt, man skal præstere - og vi er nogen der bare ikke kan klare presset og den stress der også, ret ofte, følger med!! Jeg er overbevist om, at alt det arbejds-halløj kan udløse psykisk sygdom. Sidst redigeret af Ninja; 17-02-2013 kl. 17:04. |
17-02-2013, 17:49 | #25 | |
Mit andet hjem K10
Tilmeldingsdato: 17-12 2011
Lokation: Horsens
Alder: 43
Indlæg: 671
Styrke: 13 |
Citat:
Fordi det stress det var ikke at kunne slå til, og at prøve på at være ligesom alle andre. Er helt ude af livet. Savner jeg at kunne arbejde... nej. Der er dårlige erfaringer/minder/ar efter hvert eneste forsøg. Når brændt barn har prøvet for 10. gang, at blive indlagt med brandsår der aldrig heles helt. Så er savnet efter den 11. tur ikke-eksisterende. Kunne jeg finde på at lave noget frivilligt, ja måske i fremtiden. Hvis helbreddet, overskuddet og behovet er til det. Og der ingen risiko er ved det. Også derfor at skånejob aldrig kommer på tale. Eneste mulighed jeg ser, er noget frivilligt, hvor der ikke er penge eller forventninger indblandet. Det må nemlig aldrig være noget hvor nogen regner med mig, eller forventer noget. Det skal være sådan at jeg kan gå til og fra det. Som det passer ind med mit bipolare, og mit store behov for at være i eget selskab. For at være stabil. Men lige nu og i nærmeste fremtid, er mit overskud ikke større end til at arbejde med at indhente nogen af de ting, der er forsømt, eller ikke har været mulige hidtil. Sidst redigeret af Thomas1981; 17-02-2013 kl. 18:52. |
|
17-02-2013, 18:19 | #26 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Præcis det samme hér!
Jeg kan ikke deltage, hvis jeg SKAL deltage - det er faktisk ret simpelt i virkeligheden. Arbejde kan ikke lade sig gøre - hvorfor. Fordi jeg SKAL møde på et bestemt tidspunkt, jeg kan IKKE møde på bestemte tidspunkter, for hvis jeg ikke har lyst til det, så dukker jeg simpelthen ikke op. Jeg kan ikke gøre noget jeg ikke har lyst til. Jeg kan IKKE sidde og vente på jeg ''får fri'' - hvis jeg vil have fri, jamen så går jeg bare! Jeg kan heller ikke under NOGEN omstændigheder sidde og være sulten, og så først ''må spise'' på et bedstemt tidspunkt (frokostpause) - jeg spiser når det passer mig. Og sådan er JEG, jeg har altid været sådan lige fra da mine forældre måtte tage mig ud af børnehaven fordi jeg ikke kunne lide børn med snot og faste rammer, og op gennem skoletiden, hvor jeg gik på skole for børn med psykiske og/eller sociale problemstillinger - og hvor jeg kunne gå og komme præcis som det passede mig. Hvis der er en ramme, så bryder jeg den. Derfor findes der ikke et arbejde, for alt arbejde har rammer med tider for mødetid, tider for hvornår man må gå, hvornår man må spise, hvornår man vil på toilettet, hvornår der er ferie, osv. Og det gør mig til vild fugl i meget lille bur...... Men hvis man bare åbner lågen, så kan jeg som sagtens finde på at sætte mig ind på pinden, der skal bare ikke være en forventning om, at jeg gør det...eller nyder hvis lågen bliver lukket. Jeg skal nok selv bestemme om lågen skal lukkes. Jeg havde jo også et frivilligt arbejde 1 time om ugen på plejehjemmet, det hed i begyndelsen at jeg kunne komme Torsdag eller Fredag, når jeg selv havde lyst 1 times tid. Jeg kom så mest om fredagen. Pludselig hed det så, at jeg bare skulle komme Fredag - og så kom jeg aldrig mere. Havde det heddet Torsdag eller Fredag, så var jeg nok kommet hver Fredag |
17-02-2013, 18:44 | #27 |
Bruger
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19 |
Godt at vi har sort humor, helenekr. Den kan man overleve længe på.
Jeg har også en snert af OCD, men mest da jeg var barn. Jeg var dog så flink, at jeg benyttede service hos fremmede, hvis jeg først selv havde vasket det af… Husker en gang, hvor jeg var sur på min mor og hun havde dækket bord til gæster. Jeg slikkede på hver en tallerken, for det var den værst tænkelige straf, som jeg kunne forestille mig og tænkte nok ikke så meget på de stakkels intetanende gæster. Jeg har noget med bakterier, men har mine overlevelsesstrategier. Når jeg er i byen og rører ved alt, hvad man nu rører ved, så bruger jeg højre hånd, for så kan jeg jo fx klø mig i øjet eller spise et æble med venstre. Toiletter har jeg det heller ikke for godt med. Man får jo mere snavsede hænder efter at man har vasket dem og det kan jeg jo ikke lade være med alligevel.. Godt så, at jeg har håndsprit i tasken… Døren bliver lukket med albuen eller skubbet i med en fod. Bor i en ejendom fra ’53 og vi er 2 opgange, som deler en vaskemaskine og tumbler. Her skal jeg ikke tænke alt for meget. For de her 59 år gamle dørhåndtag har sikkert aldrig været vasket af og gjort rene. Det vil jo sige, at mit fine og nyvaskede tøj kun er rent, indtil jeg har rørt ved det. Her kunne jeg jo så bruge nogle engangshandsker, men jeg v i l ikke. Næste skridt ville sikkert blive, at jeg skulle spritte hele vaskekælderen af hver gang og jeg har også andre konti, som jeg skal bruge energi på ;-) Fx . er jeg lige begyndt på et keramikkursus. Samme lærer, samme pædagog som på et andet hold jeg går på og har gjort i nogle år. Vi er 3… elever og alligevel har jeg panikket over, at skulle lave en lerskål… Her er der jo noget, som jeg ikke har kontrollen over. Ved ikke helt, hvad der skal ske og jeg skal have en masse hjælp. Lidt hih – jeg er nu pavestolt over, at jeg har gang i hele 3 små lerskåle. Jeg kan dog ikke sige, at jeg har lavet dem helt selv ;-) Ville totalt panikke, hvis jeg skulle tvinges ud i et ressourceforløb. Alt hvad der minder om tvang og jeg bliver frygteligt angst. Jo ikke kun jeg som er indrettet sådan og derfor berører det mig, at alle med psykiske lidelser, ses som en homogen gruppe som kan helbredes, hvilket ikke alle af os desværre kan. socialr. Som LUM skriver, så afhænger det især af hvor alvorlig den psykiske lidelse er. Det er ligesom om, at nogen tror, at mennesker med psykiske lidelser er en stor homogen masse, som alle kan blive raske med forskellige tiltag. Jeg synes, det er bekymrende, at et ressourceforløb gives – i stedet for en førtidspension. Disse mennesker skal så igennem lange forløb selv med svære psykiske lidelser. De har travlt derude i kommunerne med regnemaskinerne. Læste et sted ’ Hvad koster et ressourceforløb’ Aktivindsats: 26.200 kr. pr. fuldtidsdeltager. Indsats: samtaler 6 stk. om året. Mentor 20 timer pr. år under 40 år. 10 timer over 40 år Helt sikkert mere behandling, men en psykolog er dyr og der er mangel på psykiatere og lange ventetider. Forhåbentlig at nogen eller bedre, at mange bliver så raske, at de får et job. Det er da langt at foretrække, end at være syg og fattig hele livet. Desværre kan ikke alle sygdomme behandles eller trylles væk. Det er jo derfor, at jeg har fået pension. I virkeligheden ville jeg rigtigt gerne have haft en god uddannelse og så et supergodt og spændende job, men sådan er min virkelighed ikke. Udover min sygdom er jeg evigt bekymret over økonomien og for fremtiden for os på overførselsindkomster.
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her. |
17-02-2013, 19:18 | #28 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 15-02 2013
Indlæg: 9
Styrke: 0 |
Ville bare ønske arbejdsmarkedet var så rummeligt at man ikke fik de nederlag, LUM. Så en mentor-ordning var en introduktion til at klare det på egen hånd ligesom når andre skal læres op. Klart nok, er der også noget tabu der skal bekæmpes her.
Det er overordentligt interessant at læse og reflektere over jeres historier. At arbejde faktisk kan udløse psykisk sygdom er en interessant vinkel. Thomas1981, jeg kan godt se pointen omkring arbejdsidentitet eller manglen på samme.Men er det virkelig svaret, at ekskludere disse unge ved at tildele en ydelse der sætter dem udenfor arbejdsfællesskabet permanent? Hvis et overvejende antal af jer herinde mener, at ftp er en god løsning, så lyder det jo som om at målgruppen (eller dem der er i berøring hermed) slet ikke er blevet hørt inden politikken blev søsat? Og ja Mella - -det er klart ikke en homogen gruppe, men jeg bruger betegnelsen fordi AKF-rapporten "veje til førtidspension" fra juni 2008 laver en 4-deling af borgertyper hvor den mest stigende i antal og hvor følelsen hos sagsbehandleren af at den gruppe "fylder" mest, så er kategoriseret som "unge med psykiske lidelser" |
17-02-2013, 19:53 | #29 |
Webmaster
|
Er det største problem ikke det at folk bliver tvunget....
Det er yderst sjældent at jeg møder nogen hvor de siger at det hele forgår via et samarbejde imellem dem og kommunen... Man kommer ingen steder med tvang.....eller med den åndsvage mistro som kommunerne har til folk generelt...
__________________
|
17-02-2013, 23:42 | #30 | |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 18 |
Citat:
se f.eks her: http://www.gminde.dk/index.php/priser2012 Og det er så - noget af det - for at overvåge/lede et forløb, hvorunder der kan tilkomme ekstraudgifter, til f.eks motion og andre aktiviteter. Man må dælendaskemig håbe, at de kommer til at batte noget de forløb, og ikke barer dirigerer endnu flere penge over i 'underholdningsindustrien' - (kurser og forløb for ledige og andet 'skravl') ..... |
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Har du fået fp pga psykiske lidelser ? | Leduce | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 16 | 01-12-2012 10:02 |
Ny hjemmeside for "unge" med psykiske lidelser/problemer | Them83 | Et godt link! | 4 | 12-10-2011 11:15 |
Hjælp til psykiske lidelser | Sandie75 | Alt det andet | 8 | 19-04-2010 19:02 |
Nytilkendelser på baggrund af psykiske lidelser | Webmaster | Nyt fra Ankestyrelsen | 0 | 29-08-2008 01:21 |
Psykiske lidelser, alder og førtidspension | zuza | Nyt om loven | 10 | 28-08-2008 23:15 |