|
Accept fra vores omgivelser Jeg vil gerne høre lidt om hvordan i andre oplever,at blive accepteret af jeres omgivelser, familie , venner og bekendte og evt kollegaer. Jeg spørger selvfølgelig fordi, jeg selv har oplevet at det er svært, at blive accepteret når man ikke virker 100 procent i erhvervslivet, på grund af sygdom. jeg håber vi kan få en god debat i gang om dette, jeg tror der er mange der tumler med det. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
16-06-2009, 21:51 | #21 | |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 16-06 2009
Lokation: Vestsjælland (Ringsted Området)
Alder: 50
Indlæg: 104
Styrke: 16 |
Citat:
Jeg personligt, mener at jeg lige meget min situation har en hulens masse at tilbyde en evt partner så jeg vil ikke opgive eller affinde mig med det, men sådan er vi jo alle så forskellige |
|
16-06-2009, 23:22 | #22 |
På vej til at lære K10
Tilmeldingsdato: 16-06 2009
Lokation: Århus
Alder: 46
Indlæg: 4
Styrke: 0 |
Jeg kan desvære kun give jeg ret i at der er for mange her hjemme der ser ned på de syge.
Jeg har selv haft brækket min ryg og knust min venstre fod,så idag har jeg en førtidspension, min kære familie støtter mig 110% op og det gør de venner der er også. Men vis man møder nye mennersker og samtalen går på hva man laver og man siger at man har en pension,så kan nogle folk helt gå i stå og ikke ande hva de skal sige til det,og så er det jeg tænker,nu er det jo ikke sådan man er fra en anden planet fordi man har fået en pension,kan ikke se hvorfor det er sådan et problem for nogle. Nu er det jo ikke et valg vi selv har valgt at være i,der var da ikke noget jeg heller ville have en et alm job med gode arbejds kollegaer. Nu er ens liv jo ikke gået i stå fordi man har en pension,som jeg kan læse her inde er der jo mange af jer hvor jeres liv går vidre,man skal bare lære at få tiden til at gå osv,det var et meget stort problem for mig i starten,men det er bedre.. Har da også selv været i nogle løse forhold efter jeg fik min pension,men de har aldrig gået på grund af at,pigen har sagt fra fordi hun ikke kan se sig selv i sådan et forhold osv osv,ja í fleste kender jo nok den samme historie.. Vh muffe Sidst redigeret af muffe25; 16-06-2009 kl. 23:33. |
16-06-2009, 23:54 | #23 |
Hvor skulle jeg ellers være
|
Hej Sten.
DET HANDLER OM HVORDAN DU SER PÅ DIG SELV... Om selvværd og selvtillid. Du er 35 år så vidt jeg kan se. En mand i sin bedste alder. Det er en uge siden ca. du er blevet førtidspensionist. Du skal til at bygge en ny identitet op for dig selv. Og hen af vejen som dit nye liv bliver bygget op,vil du møde kvinder på din vej ....Og helt ærligt dem der bliver mere end " en eftermiddag " det er jo dem, du skal samle på. Lad være med at tænke på det du ikke kan, men det du kan. Lav en liste for dig selv. Ok du kan ikke springe rundt som en 17 årig.....nej det vi andre heller ikke, men så må jeg finde ud af hvad jeg så kan i mit nye liv. Pøj Pøj med det jeg er sikker på hun findes et sted derude. Yasmin. |
17-06-2009, 00:30 | #24 | |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 16-01 2006
Lokation: Horsens
Alder: 67
Indlæg: 320
Styrke: 19 |
Citat:
Det er muligt jeg så giver dem ret, der ikke mener vi er værd at samle på, men det bliver så deres problem i virkeligheden. Jeg ved selv hvad jeg er værd, og det er nok for mig lige nu. |
|
17-06-2009, 01:36 | #25 | |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Citat:
Hold da nu lige helt op sikke da en tråd det her er hva Jeg giver Steen helt ret, man skal ikke affinde sig med tingene og fordi nogle enkelte individer er så forstokket at de tror at livet går helt i stå fordi man får pension så er det jo ikke ensbetydende med at man skal ligge sig for foden af dem og lade dem vade ... Flere her skriver folk spørger hvad man laver .... Hmmm jamen hvad laver man så (kig på Bodils indlæg ) jeg laver meget , jeg er her på K10 jeg interessere mig for politik jeg interessere mig for det sociale i samfundet , jeg gider ikke at finde mig i at jeg ses som uduelig fordi jeg er blevet syg .... Så spøger folk mig hvad jeg laver , ja så får de at vide hvad jeg LAVER og ikke HVAD jeg er ... Det rager dem ikke en papand hvad jeg har af diagnoser , det rager dem faktisk heller ikke hvad jeg er visiteret til (fleks eller pension ) da jeg arbejde i fleksjob var jeg marketingskordinator og spurgte folk hvad jeg lavede , så var det det jeg lavede ... på jobbet fik jeg da også nogen af de sure bemærkninger og smålige mennesker kunne finde på at se skævt til mig , ja så holdt jeg da ganske enkelt et fordrag om at jeg var ansat i fleksjob pga fysiske problemer og at jeg kunne klare så og så mange timer om dagen og de og de opgaver , og at jeg ellers havde et problem med smålighed jeg har lavet min portion af jobbene jeg har ikke altid været syg , jeg har betalt min del af skatten så de kunne få deres su .. jeg skylder ikke en eller anden mavesur madamme noget.... sluttede et par gange af med at sige jeg er ikke noget i kraft af hvad jeg arbejder med , jeg er noget i kraft af den jeg er og så fik de ellers besked på at de skulle prøve det samme , man har det så meget bedre når man vågner op hvis ikke misundelse og smålighed gnaver "øøøhhh det er ikke en god ide at sige det til chefen ) Da jeg mødte min kæreste var jeg i gang med udredning for sygdom og jeg kendte nada til systemet , jeg lagde ikke skjul på at jeg var i gang med udredning og det var ikke noget problem (og da slet ikke da han så røbede at han var fleksjobber ) Helbreddet er så kun gået en vej siden og det er ned, han er i dag førtidspensionist og kan da godt se at han ikke får det bedre eller noget , men jeg skal da ingen steder af den grund , og han ja han kan da også se at jeg bestemt ikke er den han mødte for 8 år siden , men tror nu heller ikke at han er på vej nogen steder hen .. . Men frygten for at blive alene den tror jeg nu ikke at man sådan skal have , tænk engang hvis regeringen har ret , så er der sgi snart flere af os end af de andre ... Gadefejer he he flytte i kollektiv med de andre taber ,.. hmmm så må du ikke være med i mit kollektiv for jeg er ikke en taber , jeg er en vinder min sygdom har været noget L*** og jeg ville give meget for ikke at være blevet syg , men hvis jeg kigger på mit liv som det har artet sig så tror jeg at mange ting er blevet anderledes fordi jeg er blevet syg .... Før jeg blev syg var der kun få ting der talte så som villa volvo og vovhund , mine unger kunne kun gå i mærkevaretøj , jeg sad aldrig stille skulle være med i alt , fodbold med drengene , børnehavebestyrelse, boligbestyrelse , skolebestyrelse ja om det så var min søns fodboldholds reserve træner så skulle jeg også være med der .. sikkerheds repræsentant , tillidsrepræsentant en mand der arbejde i døgndrift børn der var i børnehave fra tidlig morgen til sen aften...og som jeg ingen føling havde med overhovedet ... I dag ser det anderledes ud , i dag har jeg to voksne knægte den ene i gang med at uddanne sig som socialpædagog , den anden som idræts pædagog, den tredje har allerede bestemt at når hendes tid kommer så skal det være børnehavepædagog ( nu i en alder af 13 er hun legepatrulje og mægler på sin skole ) jeg ved med mig selv at så empatisk og socialt arrangerede unger ville jeg aldrig have fået hvis ikke det var fordi jeg selv var endt i det her system.. Så havde de fortsat min vej efter villa volvo og vovhund , og en ting er helt sikkert jeg vil heller have det som jeg har det i dag med mine unger og min kæreste end jeg ville have det som dengang med min eksmand og mine unger (og her må det så lige tilføjes at min eks gik ingen steder da jeg blev syg, jeg valgte selv at sortere og prioriter i mine problemer og han røg ) det eneste jeg kan savne fra dengang er at vågne op uden smerter .. Og mon ikke der et eller andet sted er en til alle , man skal måske bare ikke selv kun se problemerne men også forstå at når folk spørger hvad laver du ? så kan det jo være meget andet end arbejde ... Jeg er nok en af dem der selv er grim til at spørge hvad laver du .. men jeg vil meget heller vide hvem og hvad de er , hvad kan de lide hvilke menneske er de osv kontra at høre om et mange gange død kedeligt job .... jeg hader at folk ikke kan snakke om andet end deres job , de burde jo få sig et liv ... OKI en svada fra mig ... men nu kan jeg jo se at de mennesker der skriver herinde er både sympatiske , empatiske , hjælpsomme , arregagerende, hjælpsomme og medfølende mennesker , og alle som en er villig til at give det et par timer eller tre af deres liv hvis de kan hjælpe et andet menneske .. Det er sgi da meget vigtigere end noget job .... så nej nogen tabere er her ikke i mine øjne og ville ønske at der heller ikke var andre her på siden der så sig selv som tabere (Gadefejer *SS* ) Hejdien PS nogen gange er det nemmere med en umiddelbar dialog så læg lige mærke til at vi har altså chat her på siden (kig til venstre på forsiden oppe i toppen ) der er ingen der bruger den og ved at Web overvejer at fjerne den , men måske det var en ide at annoncere at man var der en bestemt tid på en bestemt dag ... så kan andre jo komme ind og få en snak ... bare en ide Så havde de simpelthen |
|
17-06-2009, 08:26 | #26 |
Udmeldt af K10
Tilmeldingsdato: 29-12 2008
Indlæg: 122
Styrke: 16 |
Hejdien,
Det lyder som en sund indstilling til livet. Jeg har selv haft en såkaldt succesfuld karriere med flotte titler, stort drive, ekstra nul på salæret og nydt duften af bonede gulve. Men det er ikke i det lys, at jeg indimellem foretrækker betegnelsen taber. Snarere som når andre kalder sig bistandsbums eller med respekt tiltaler hinanden som perker. For resten, hvis jeg til tante Ernas afskedskoncert siger, at jeg er den lykkeligste vinder og at ftp er det bedste der er hændt i mit liv, så falder det heller ikke i god jord. Det lyder bestemt værd at overveje nogle muligheder med chatten. |
17-06-2009, 10:10 | #27 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 16-06 2009
Lokation: Vestsjælland (Ringsted Området)
Alder: 50
Indlæg: 104
Styrke: 16 |
Og tilsluttet mig chat ideen og har tilføjet chatten som min startside, så hopper nu automatisk derind
http://www.meebo.com/rooms_popout.py...530&height=400 Sidst redigeret af StonesTM; 17-06-2009 kl. 12:06. |
17-06-2009, 11:55 | #28 |
Hjemmevant på K10
|
Om jeg keder det....
ups overskriften skulle selvfølgelig være: Om jeg kender det....... :-)
Hej. Jo tak jeg kender også godt siturationen. Har nu været førtids i godt et år, og jo det bliver lidt nemmer at takle med tiden. Jeg har været gift i 17 år men for et halvt år siden valgte vi at flytte hver til sig, bla. fordi det havde været for opslidende at komme igennem det offentlige system og ikke mindst fordi min mand desværre også var faldet i det der hul hvor han mente at når jeg nu gik hjemme så kunne jeg jo lige dit og dat. jeg magte ikke at få sagt ordeligt fra også fordi jeg jo gerne ville udfylde en plads i livet. Jeg har piskesmæld, prolaps i nakke og ryg + ADD og alt dette gør at jeg ind imellem har svært ved at overskue selv små ting og derfor ikke får dem gjort. MEN, jeg er jo stadig en dejlig, kærlig, kreativ person som også har ret til et liv, også et positiv liv. Og med den rigtige hjælp og forståelse kan jeg jo også uden problemer levet et helt almindelig liv, dog uden job..... Jeg er uddannet zoneterapeut og akupunktør og tjener. Når jeg får spørgsmålet om hvad jeg laver så svare jeg at jeg som oftes at jeg er alternativ behandler. Dette er jo ikke løgn. Jeg giver måske kun 1 behandlinger om mdr. men det kan de jo ikke vide. Spørger folk mig så om jeg kan leve af det, så siger jeg nej med et stort smil på læberne. Ja så spørg da jo som oftes videre om hvad jeg da så lever af og så fortælle jeg dem måske at jeg er førtids og så er det lige pludselig ok, fordi jeg lagde ud med at jeg da foretog mig et eller andet i det omfang jeg kunne. Så mit råd til alle vil helt klart være at bruge sin hobby som sit job, det kunne jo være at man er aktiv inden for en forening, eller ens hobby er at lave hjemmesider eller lignende. Brug det som ens job. Det er også et spørgsmål om at vi selv skal erkende vores nye situration og vi skal selv til at finde det positive i vores nye liv. Tænk jer vi er så heldige at nu kan vi bruge dagen, aften og natten lige som vi har lyst til. Find de positive sider og put de negative i rygsækken og luk for den. Og jo det er svært, meget svært og jeg er selv kun nåede et stykke af vejen, men jeg får mere og mere lyst til at komme hele vejen og så er jeg også sikker på at lykken findes også for os. Annette
__________________
Smil til verden, trods alt |
17-06-2009, 12:30 | #29 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 12-11 2008
Lokation: Hedensted
Indlæg: 172
Styrke: 16 |
Helt bestemt er der en partner til alle!
Jeg er så heldig, at min mand vidste den var gal da vi mødtes Jeg havde på daværende tidspunkt ingen diagnoser.... Dog havde jeg fået en trehjulet cykel i hjælpemiddel.... Det var faktisk ham der tog kampen med kommunen 'for' mig.... Ham der har krævet at jeg ikke blev pint mere i diverse arbprøvninger osv... Jeg har spurgt ham (når det har været allersortest) Hvad han ser i mig, hvordan han kan have en kæreste der er så meget under standarten (normalen) osv Så siger han bare, at han godt var klar over at der var noget da vi mødtes, men jeg havde jo hjertet på rette sted, og han kunne jo se hvor meget jeg kæmpede for at få tingene til og fungere, selvom de ikke gjorde det.... Jeg har det stadig sådan, at jeg synes det er træls og sige jeg er pensionist, men jeg har det klart bedre med at sige det, end da jeg kune kunne sige jeg var på kontanthjælp.... Det eneste jeg HADER er når de spørger hvorfor? Folk kan bare ikke forholde sig neurotralt til psysiske sygdomme /hjerneskader... (jeg vælger nu for det meste og sige at jeg har en hjerneskade, selvom det psysiske også er med i det) Simpelthen fordi folk tror man er skør, hvis man siger det. Når jeg så siger det er en hjerneskade, suplerer jeg med og sige, at jeg jo selvfølgelig har en normal IQ, men at min motorik og trærhed er styret af det. Og jeg så jo har smerter... Det kan folk ligesom bedre forholde sig til... Men for og komme tilbage til start.. Så selvfølgelig møder man en ! og det gør du da også Og på det punkt tror jeg faktisk, at vi er bedre stillet, for vi får kun dem der er værd og samle på.... Kan godt være udvalget er mindre, men vi skal vel også kun bruge en...smil |
17-06-2009, 13:05 | #30 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 16-06 2009
Lokation: Vestsjælland (Ringsted Området)
Alder: 50
Indlæg: 104
Styrke: 16 |
I mit tilfælde hjælper det da også meget når jeg fortæller at det er resultatet af en arbejdskade, og man så kan smide ord som discus prolaps. slidgigt og lign. ind i samtalen, men stadig er der mange der bliver skræmt
selvfølgeligt er der en til os alle, jeg er så bare en af dem der "aktivt" leder, ikke forstået på den måde at jeg går i byen hver weekend eller lign. Jeg glæder mig da også til at flytte inden for den nærmeste fremtid, sidder pt. på 25 m3 og det er ikke super spændende, men har fundet en lejlighed på 75 m3 som er 100% velegnet til mig, med hævet køkkenbord osv, det er jeg da heller ikke i tvivl om vil gøre mit liv nemmere |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Førtidspensionist | KBR | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 7 | 28-11-2012 16:39 |
førtidspensionist | hanne bjerre | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 7 | 21-09-2011 12:45 |
Ung førtidspensionist | mor | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 1 | 01-09-2006 14:23 |