|
Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv) |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
21-10-2012, 11:09 | #1 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 11-07 2012
Lokation: Glostrup
Indlæg: 12
Styrke: 13 |
Kommunen slår ihjel
Hej
Min historie er efterhånden meget lang og meget træls. Blev ramt af whiplash i 12/2008, og siden da er det bare gået ned af bakke. Forsøgte at genoptage mit arbejde, og det lykkedes da også i nogen grad - men kun med hjælp fra en meget forstående chef og rutineopgaver. Efter det første halve år, hvor jeg langsomt arbejdede mig op til fuld tid igen, kæmpede jeg det næste halve år med at passe mit arbejde, og forsøge at få mit før så aktive sociale liv tilbage på banen. Det lykkedes ikke. I løbet af år 2 efter ulykken, smuldrede jeg langsomt men sikkert, og 2 år og 2 måneder efter ulykken kollapsede jeg og blev sygemeldt med stress og deraf følgende depression. Det er nu snart 4 år siden ulykken skete, og mit liv står i stampe. Jeg har været hos flere forskellige speciallæger, der alle siger at mine symptomer er klassiske, at jeg lider af kronisk whiplashsyndrom, og at jeg har brug for hjælp til at finde en ny måde at leve mit liv på, hjælp til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet. Min kommune (Glostrup) er slet ikke enig. Lægekonsulent Anders Ottar Jensen mener jeg intet fejler, han mener at mine symptomer vil forsvinde, hvis jeg bare genoptager mine tidligere aktiviteter. Han ignorerer fuldkommen, at jeg har prøvet at genoptage mine aktiviteter, at jeg har kæmpet for at bevare det job jeg havde, og jeg har fejlet. Han ignorerer speciallægers konklusioner og anbefalinger. Jeg er nu kørt så langt ud, at min livsvilje kan ligge på et meget lille sted. Hvad er formålet med at leve, hvis man er uønsket af samfundet? Samtidig er jeg blevet meget vred, og jeg har besluttet at de ansvarlige i kommunen skal frem i offentligheden. Jeg har derfor oprettet en hjemmeside, hvor jeg vil offentliggøre ALT. www.kommunenslårihjel.dk Her vil hele min historie blive rullet ud, og jeg vil samtidig skrive en blog hvor mine fremtidige oplevelser med kommunen vil bliver offentliggjort. /Britta |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Sulter man ihjel??? Kontanthjælp,26 år? | Fallenten87 | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 13 | 14-05-2013 20:46 |
Økonomer slår alarm | Suncil | Politik og Samfund | 122 | 26-04-2011 15:55 |
Bettina Post slår hovedet på sømmet | Ragdoll | Politik og Samfund | 9 | 23-08-2010 18:44 |
Vi venter os selv ihjel | Stella | Politik og Samfund | 5 | 11-06-2009 01:43 |
Slår pengene til hos ledige? | zuza | Politik og Samfund | 0 | 21-12-2007 02:38 |