Venlafaxine (Effexor), erfaringer søges?

[annagw]

Jeg vil foreslå, at du ihvertfald lige spørger psykiateren om ikke der vil være lavere risiko for bivirkninger hvis du starter med at trappe op med 37,5 mg og derefter 37,5 mg igen efter fx. en uge eller 14 dage.

Med hensyn til kommunen, så bør der lægges vægt på, at der er behov for en periode på fx. et par måneder til at observere, om du fortsat stabiliseres på det nye præparat.

[Enteneller]

Hej annaw,

Det er formodentlig meningen at præperatet i al fald skal være afprøvet i ca 3 mdr, hvorefter en vurdering vil finde sted. Jeg ved det dog ikke helt endnu da min sagsbehandler er på ferie.

Min psykiater sagde også at hvis det var helt rigtigt skulle jeg trappe ud af citalopram først og så starte op med Efexor, men jeg var selv med på at komme igang med det andet hurtigst muligt. Jeg er jo startet på 75 mg. men det ser ud til at gå ok. Er der risiko for at bivirkningerne indtræffer senere ? Det skulle jo nødig gå galt når min psykiater er på ferie !!

Kh. EE

[annagw]

Hmm...

Nå, for det første, så trappede jeg ud af Efexor samtidig med at jeg trappede ind i det nye stemningsstabiliserende (Lamotrigin). Det er jo ikke det samme, men vil bare sige med det at jeg kørt skiftet sideløbende.

Grunden til at jeg skulle trappe ned med 37,5 mg. hver 14. dag var, at koncentrationen af venlafaxin i kroppen dermed mindskedes med en lavere procentdel ad gangen. Fx. da jeg ville koncentration mindskes med 50% hvis jeg pludselig gik fra 150 mg. til 75 mg. Ved i stedet at gå fra 150 mg. til 112,5 mg. mindskedes koncentrationen og der ville mindre risiko for seponeringssymptomer. Men jeg ved ikke om det har samme betydning den anden vej mht. til bivirkninger. Men jeg mener ret bestemt at risikoen for bivirkninger øges i forbindelse med højere dosis. Måske jeg husker forkert.

[CharlotteV]

Hejsa jeg har igennem en årrække fået efexor i starten virkede de ok men så begyndte jeg af få det skidt med den i form af rysteture og en ernorm vægtstinging er nu på cubaltra og sertralin

[annagw]

Seponere = ophør med at tage medicin.
Man kan vel kalde det en slags omvendte bivirkninger - bivirkninger man får når man trappe UD af medicin.

Fra sundhed.dk:
Seponeringssymptomer ved SSRI-behandling
Symptomerne opstår oftest 3-4 dage efter seponering varierende fra 1 døgn til 2 uger med en varighed fra få dage til flere uger.
Seponeringssymptomerne omfatter svimmelhed, ataksi, gastro-intestinale symptomer, influenzalignende symptomer, insomni, mareridt, angst, agitation, grådlabilitet, irritabilitet, overaktivitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer, nedsat stemningsleje, konfusion, depersonalisationssymptomer og kramper. Desuden kan ses fornemmelse af elektriske stød i ekstremiteterne og svimmelhed, der forværres ved bevægelser.
Hos nyfødte, hvor mødrene har været i SSRI-behandling frem til fødslen, er der beskrevet symptomer, der er forenelige med en seponeringsreaktion: Takykardi, takypnø, irritabilitet, rysteture, feber, anoreksi, utilpashed, letargi, sitren.
Generelt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en 4-ugers periode (dette er dog næppe nødvendigt for fluoxetin på grund af den lange halveringstid). Sidste del af perioden bør der aftrappes med særligt små ændringer ad gangen, dette gælder især for stoffer med kort halveringstid.
Hvis seponeringssymptomerne er milde, behøver de ikke at blive behandlet, men orientering om deres godartede natur kan være tilstrækkeligt. I sværere tilfælde overvejes at starte med det oprindelige antidepressive medikament i den dosis, som var effektiv i behandlingen, og så gradvist trappe ud. I svære tilfælde eller efter forgæves forsøg på gradvis udtrapning, overvejes skift til fluoxetin og derefter gradvis udtrapning af dette stof.

[Enteneller]

Hold da op, der er ikke noget at sige til at mange fra vælger anti depressiva, desværre.

Jeg syntes jo at det er frygteligt at ens læge ikke henviser til en psykiater samtidig med at han henviser til en psykolog. Det bør han gøre også selvom det for ham er svært at se hvor syg man er. Jeg blev medicineret alt for sent og har ikke forstået meget af den terapi jeg har fået, også fordi min psykolog som er en af Danmarks bedste ikke har meget forstand for smerter i forbindelse med psykisk sygdom.

Anyway nu er jeg nået til vejs ende, så nu vil jeg bare have fred til at leve mit liv, med den rette medicin, spørgsmålet er så bare om kommunen går samme vej. Det er og bliver en kamp

[nille60]

hejsa jeg har prøvet det for 6 år siden mod depression og jeg kunne ikke tåle det, fik alle bivirkningerne og blev meget syg af dem, fik hallecitioner af dem og blev meget psykotisk og blev indlagt til udgiftning men tror det er forskelligt fra person til person hvordan man reagere på det, kan ikke huske hvad dosis jeg fik men skulle tage 6 piller om dagen så tror det var noget med en 900 mg om dagen. Har så efterfølgene fået at vide jeg slet ikke skulle have haft dem da min depression ikke var noget med hjernes signalstoffer at gøre men på det følelsesmæssigeplan.

[Enteneller]

En hovedløs indlæggelse må man sige og det er jo ikke enkeltstående omkring psyskiske sygdomme i Danmark. Jeg måtte selv "kæmpe" for at blive indlagt og det viser jo bare, at det ikke er mennesker med kendskab til psykiske sygdomme, der sidder med "pege pinden" i disse situationer og så mange andre... Forkasteligt

[bmdc]

Hej alle
Vil lige sige at nu har jeg på 6. år spist Efexor 150 mg. med god virking og det var min psykriater der anbef. dem.

Jeg tager til nat Remeron 30 mg. og er det ikke nok, har jeg Imovane 5 mg. så jeg ikke får alle de nætter uden søvn.

Jeg kan godt få "stød" som jeg kalder det, i kroppen, måske bare ved at kigge til venstre f.eks. og der siger psykriateren at det kan være p.g.a. for lidt eller for megen medicin.

Alt i alt er jeg, lidt bedere i dag end for 7 år siden. Har dog intet arb. og det får jeg nok heller aldrig mere. Jeg har fået en varig førtidsp. Jeg er begyndt at forholde mig til dette, da jeg ikke har noget at tilbyde arb.markedet.

Jeg har også været møllen rundt med div. mediciner p.g.a. min stadige dep.
Det bliver vist ikke anderledes, desv.

Jeg syntes hvis I er i tvivl omkring jeres medicin så tag kontakt til de som har ordineret, jeres medicin.

Lad værer med at selv trappe ud af den, det kan ende i noget

bmdc

[Leduce]

ja nu har jeg lige læst nogle tråde igennem ..hvor der feks er ord som .fravælge medicinen..eller jeg tog det ikke og fik det bedre

MEN MEN jeg vil påstå at sige ..i mange situationer kan man jo ikke bare fravælge medicinen ..da der er tale om liv og død..(ihvertifald i min situation)
det med at sidde og fravælge medicin er at spille med ens sind da man kan få angst psykoser og det er ikke mere rart
Jeg har selv været en af dem der ikke ville tage medicin men tro mig da jeg sad på psykiatrisk afdeling og ike vidste hvem jeg selv var ..ja så var det ja tak til medicin ..bare jeg ikke led sådan mere ...
Jeg mener at kan man sidde selv og vurdere om man skal tage den pille eller ej ..ja så er man i mine øjne ikke nok syg ..for er man først dernede hvor man ikke kan bunde vil man gøre alt for at komme ud af det hul...også er man ligeglad óm man får et par bivirkninger..bare min mening .

jeg siger ikke på nogen måde at får man de vildeste udfald som nogle her har skrevet ..ja så er der forståeligt at de vil prøve et andet præperat ..bare der er noget der virker..

men kan man med et par psykolog timer alene kommer op igen ja så er det det man skal gøre..

psyiatrisk afdelinger har så lidt ressourcer idag ..har oplevet folk der er blevet udskrevet pga spareplan og mangel på pladser hvor jeg har tænkt om disse personer de godt kunne finde på at begå selvmord når de kom hjem ..det er desværre dagens dk idag..

Jeg skulle råbe højt for psykolog timer oveni medicin behandling ..det var de færreste der kunne få det da der næsten ingen psykologer var pga nedskærninger..

men hold da op mange af de ansatte var guld værd ..det eneste store råd jeg fik var --ALDRIG at trappe ud af medicin på egen hånd,,da de så mange komme tilbage lige pga af dette..