Et skridt i den rigtige retning...

[MTVRV1]

ikke at det gøre din sag bedre

Men tror konklusion fik jeg først 6 uger senere i den arbejdsprøvning jeg var i
men den fyldte også 11 sider
nu venter jeg på en ydeligere på 6-8 uger
ingen behandlig og kun fået det værre end den sidste
som endte på 5 timer

Nej dette system er ikke lavet til psykiske syge

[Enteneller]

Kære søde Frk. Norden,

For det første må du have tålmodighed med dig selv. Du har været igennem et hårdt forløb og er endelig tilkendt en fast ydelse du kan leve for vær glad for det.

Min psykolog sagde engang at det tager dobbelt så lang til at komme ud af det man har været igennem som det har taget af være i det. Lige nu er din krop i en slags chok fase oven på det REVA ophold. Som jeg hårdt stillede det op i min egen tråd så er det at komme i arbejdsprøvning for mig, som at komme i en slags koncentrations lejr for min krop.

Hvor bevidst jeg end var under min arbejdsprøvning i 2008 lige så smadret var jeg på det psykiske område bagefter. Jeg gik fuldstændig ned med flaget bagefter og efter de dage på psyk. skadestue måtte jeg bare ligge i min seng i evigheder og bare "være". Jeg troede aldrig at jeg skulle komme op og i gang igen.

Jeg var først nogenlunde oppe at kører ca. 4 - 5 mdr. efter min arbejdsprøvning, men rimeligt hårdt ramt herefter. Jeg havde stramt garnet for hårdt og det har givet mig nogle ar jeg skal lære at leve med og respektere.

Du skal naturligvis have den rapport du bør have og har i forventning, den skal nok komme. Samtidig skal du glæde dig over at du nu er kommet "et skridt videre i den rigtige retning". Søg at forlig dig med, at din krop har brug for den ro den nu har. Den har lige kæmpet alt hvad den kunne for dig, så forvent ikke for meget. men vær glad for at I sammen nu kan få noget ro og ikke SKAL noget.

Ja det var hvad jeg havde lyst til at skrive til dig søde, håber at du får en god og solskinsrig efterårsdag.

[FrkNorden]

MTVRV1 - Tak!!! Så ved jeg da at jeg kan forvente at det tager længere tid, end jeg først havde fået besked om. Det BURDE jeg jo have tænkt på Du har ret! Systemet er ikke lavet til os! Jeg ved godt det absolut heller ikke er let for fysisk syge, men engang imellem ville jeg gerne have et sind, der kunne håndtere det hele bare en LILLE smule bedre end jeg fx kan

EE - du er en skat!!! Det er rart lige at høre fra jer, der har prøvet det før. Jeg troede faktisk det ville være "lettere" nu!!! Men jeg må indrømme at jeg er godt på vej ned i kulkælderen! Som du siger - og som min kære psyk siger - er det en sorg process... Over hele systemet og alle rutche turene.... Jeg have vel bare en formodning om at når arbejdsprøvningen var ovre og der ligger det resultat, der nu engang gør, ville alting falde på plads....

Puuh ha, bare tanken om at det KAN tage op mod dobbelt så lang tid at komme ud af, skræmmer mig halvt ihjel. Det er jo slet ikke til at bære.... Det er et meget godt ord du bruger om reva - altså at det er som en koncentrationslejr for kroppen. Nu har jeg HELDIGVIS ikke været udsat for en ægte koncentrationslejr, men følelsen af afmagt og en daglig kamp både fysisk og psykisk kender jeg og alle andre syge jo til....

Kan du huske hvor meget jeg var i tvivl om det skulle være fleks eller fp for mig? Ikke pga arbejdsevne men pga min egen accept og alt det der?? Hvis der er én ting jeg har lært de sidste uger, så er det at der KUN er en mulighed for mig. Endelig - hvis man kan sige det sådan. At reagere så kraftigt som jeg - og nok mange andre gør - beviser bare for mig at det IKKE er muligt for mig, at klare mig på en arbejdsplads, ligegyldig skåne hensyn! Så så langt så godt!

Jeg afventer den dumme konklusion og så må jeg PRØVE at tage det roligt. Jeg må prøve at huske på, at nu er min kamp NÆSTEN slut (selv om der kan være lang vej endnu - se bare på bla dig og MTVRV1) Og måske skal jeg bare tillade mig selv at være nede? Og bare sove, hvile og ikke gøre mere end jeg føler jeg kan magte i løbet af min dag?!! Har jo bare en forventning til mig selv om at NU skal jeg igang med at nyde og gøre alle de gode ting i mit liv, som jeg så længe har sat på stand by!!! Og det til trods for at kroppen siger fra inden psyken... Hmm... Måske er det et godt tegn at kroppen netop KAN sige fra for mig?!!

Rigtig dejlig dag til jer - og tak (endnu engang) for at ae mig lidt over håret når alt gør ondt

[Enteneller]

Min første psykolog brugte et rimelig godt billede af hvad kroppen gør hvis den presses for hårdt, så sætter den psyken under en depressiv tilstand af den ene eller anden art. Jo hårdere det har gået for sig jo værre tilstand. Kroppen får ligesom fortalt psyken "jamen du kan altså ikke leve uden mig". Man hører jo også om folk der pludselig ikke kan komme ud af sengen om morgenen, men bare er lammet i en eller anden form og det kan ligeså være en form for knock out til at man lige skal hører efter. Folk der får en hjerneblødning får en noget større advarsel.

Frk. Norden, du skal bare give efter og prøve at tage en dag, en time ad gangen. Prøv at nyde bare at være og kunne gøre hvad du vil. Jeg har heldigvis heller ikke været i koncentrations lejr, men når jeg ser tilbage på min arbejdsprøvning kunne jeg ikke finde et mere rammende ord. Jeg kommer jo stadig på den rideskole hvor jeg var i arbejdsprøvning, men det er med en helt anden form for frihed, nu SKAL jeg jo ikke noget og har ikke noget ansvar. F.eks var jeg passer på en hest dernede, men det måtte jeg simpelt hen sige fra til, det var for meget ansvar lige pludselig.

Jeg var også selv rigtigt meget i tvivl efter min arbejdsprøvning om det skulle være fleks eller ftp., for jeg gennemførte dog. Det var der jeg blev medlem af K10 og derfor fik jeg navnet "Enteneller" , for jeg var så meget i tvivl om hvad det skulle være. Meeen der gik ikke længe inden de "gamle" K10ére fik fortalt mig, at der jo er et liv ved siden af som jeg jo også skal have kræfter til at leve. Det, der også slog bakgearet i var, at jeg da på ingen måde kunne se, at jeg skulle arbejde og leve på den måde, som i arb. prøvning i halve og hele år, hvad havde jeg tænkt på ??!!

Det er først bagefter man bliver klogere og det hele falder på plads. Det gør det nok også for dig nu og det er det du skal bruge din tid på. Du vil opdage at dine grænser er meget snævre, det du "bare lige" kunne før, det kan være svært nu. Du må tolke det som, at de krop passer på dig. Så prøv at aflæse dine grænser nøje, lad være med at planlægge for meget eller tage for hårdt fat. Jeg brugte og bruger meget af min tid på, at planlægge hvad jeg kan magte og ikke magte. Der skal helst ikke være for meget skift i dagene eller ugerne og ikke være for meget at se. Dagene skal være overskuelige ellers ramler det lidt.

Du vil nok løbe panden mod en mur nogle gange derudaf, men sådan er det jo. Jeg har mindst 2 - 3 gange på en dag hvor "der strammes til", men det er intet i forhold til hvad jeg havde før, der kunne jeg ikke komme ned af trappen om morgenen før jeg måtte over på sofaen. Prøv at accepter at det er det og at det som du siger netop at godt at din krop kan sige fra. Der er ikke noget bare lige, det hele kommer lidt ad gangen og man vokser hen ad vejen med opgaven, men det skal være på ens egne præmisser, selvom de heller ikke er helt nemme at definere ;-).

God weekend.

[jasch]

Hejsa FrkNorden hvad sker der i din sag, har du modtaget din konklusion og er du blevet indstillet til pension ???

[FrkNorden]

Undskyld Jasch! Jeg har slet ikke set dit spørgsmål. Jeg har ikke været herinde så meget og har ikke fået læst alle tråde - og heller ikke min egen..

Jeg har modtaget en rigtig god status angående arbejdsprøvningen. Den er "kun" 7 sider - ved ikke om det er meget eller lidt - hihi. Der står alt relevant fortalt på en "god" måde. Jeg fik lov at kommentere inden den blev videresendt til sb'eren - men der var ikke noget at tilføje/ændre.

Jeg har netop i mandags (2 uger efter status blev afleveret til sb'er) sendt en mail, for at høre til det videre forløb. Altså spurgt på en lidt "jeg er lidt dum og uvidende" måde, hvad det videre forløb blir. Om jeg selv skulle gøre mere eller om hun ville tage sig af alting og så informere mig om "planen". Jeg har så intet hørt, men går ud fra det måske blir et af de her sædvanlige fredag/lørdags breve, som vi alle "elsker" at modtage...

Min psykiater har fået en kopi af status og han støtter 120% op om det der står og om min fremtidige status. Han siger han kan mærke en anden "ro" på mig. Én han ikke har mærket i de 1½ år jeg har gået hos ham. Jeg kan godt selv mærke at jeg har en god periode nu. Men jeg kan ikke selv vurdere om det er ro eller bare en af mine vanlige opturer.....

Jeg følger jeres sager og forløb men jeg beklager jeg ikke helt får lagt min energi så meget på siden her. Jeg er sikker på det nok skal komme igen. Jeg kan ikke engang forklare hvorfor, jeg ikke "orker" siden her. For energi HAR jeg jo lige nu! Jeg ved I forstår og accepterer at det bare ER sådan engang imellem...

Det største kram og ønsket om en god weekend til jer der stadig følger tråden

[MTVRV1]

de ligger på 7 eller lidt over, så det er meget normalt
havde heller ikke nogen kommentar i min arbejdsprøvning fra anden aktør

så heldigvis findes der stadig gode sagsbehandler som laver en god beskrivelse

rigtig god weekend

[Enteneller]

Min første sagsbehandler som stod for min arbejdsprøvning i 2008/2009, var såmænd også god, men min arbejdsprøvning på ca. 6 mdr. fyldte kun ½ halv side fra job konsulentens side af.... Set i bakspejlet var dette ikke meget, jeg var godt nok heller ikke på et reva center (som jeg jo snart skal), men hvorfra skal man vide hvor lang og hvor omfattende ens arbejdsevne vurdering skal være ?? Det burde sagsbehandlerne uanset nye, gode eller dårlige jo have en retningslinie for??!

Frk. Norden som vi har skrevet sammen om, så er det super dejligt at du har fundet noget ro til at genvinde din livslyst og trivsel. Lad det blive ved det, livet skal jo helst leves som det er.

[FrkNorden]

I tirsdags var jeg til møde med min sagsbehandler i fleksafdelingen... Jeg føler jo lidt jeg spilder hendes tid i og med jeg kort tid efter visitationen til fleks fik resultatet af arbejdsprøvningen.... Men sådan er det bare - det er jo ikke min skyld og ej heller med min gode vilje....

Anyway - var første gang jeg mødte hende... Og vi havde INGEN kemi overhovedet. Jeg havde bedt om at høre hvordan resten af min sag skulle forløbe - møde/mail var mig ligemeget. Jeg var inde og ude på 20 minutter. Hun spurgte til om jeg var enig i status fra reva og om det virkelig var fp jeg ville på, når jeg nu kun er 35! Måtte jo svare at som mit helbred er og som mit reaktionsmønster er, er der ikke andre muligheder. Hun spurgte hvad jeg ville bedrive tiden med, og jeg måtte pænt forklare at så længe min sag endnu ikke er afgjort, er det ikke tanker jeg har gjort mig.

Anyway hun forklarede at hun opdaterer rp'en og så vil hun vende min sag med sociallægen og høre om han mener der er andet vi mangler (surprise...NOT!! *Grrrrr). Mener han ikke der mangler mere, får jeg den til partshøring inden jul og når jeg er enig/har godkendt sendes min sag i nævnet. Hun indstiller mig via §18 - men vi ved jo alle, at det ikke er sikkerhed for noget som helst....

Nåååå ja - hun spurgte en masse til min medicin og mit forløb hos min psykiater. På mig LØD det som om (og jaaja - jeg ser spøgelser) at hun ikke mener jeg har gennemprøvet nok medicin. Gad vide om det er DET hun vil drøfte med ham sociallægen. Hun havde dog indhentet ny status fra min psykiater og han fastholder selvfølgelig tidligere udtalelser...

Men men.... Nu må jeg bare vente og se......

[jasch]

Jarm så langt så godt, hun indstiller dig jo og det må være det vigtigste, det vil sige engang i det nye år ved du besked.

Men nu kan du bare trække dig tilbage og nyde tiden, du kan jo ikke gøre mere.

Bare spændende hvor længe du skal vente på svaret, ønsker dig lige held og lykke på vejen, selv om den temmelig sikkert kører igennem.