|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
07-03-2016, 15:28 | #241 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Hvornår skal klinisk funktion vurdere, om der skal anbefales en anden lægebehandling
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...a-29515a783fb9
SPØRGSMÅL Udgangspunktet er, at borgeren skal bidrage til egen helbredelse. Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, fx behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin. Forsøget omfatter fx ikke genoptræning efter operation, behandling hos en fysioterapeut, samtaleforløb og behandling hos psykolog. Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål Vi mangler konkret svar på hvilken slags behandling der er henvist til i vejledningen. Er det et nej til f.eks. fysioterapi eller smertebehandling og begrundet i dårlig økonomi og ingen ret til hjælp iht. reglerne omkring enkeltydelse? Eller er det et nej til operationer og medicinske behandlinger, hvor der er risiko for liv og førlighed? Ved et nej skal sagen forelægges klinisk funktion. Hvis borgeren eks. også siger nej til denne behandling, hvordan kan vi så komme videre med sagen. Give tilbud velviden, at de "ikke" kan deltage grundet eks. smerter og så lave sanktion denne vej rundt? Det er jo problematisk hvis en læge f.eks. udtaler at der findes behandling vha. træning og smertelindring og borgeren ikke har råd til dette og har for god økonomi til at få tilskud efter reglerne omkring enkeltydelse. SVAR Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension. Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Derfor foreslås det, at den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 Ordningen indføres som et to-årigt forsøg og evalueres med henblik på en vurdering af, om den bør permanentgøres. PH Bemærk Arbejdsmarkedesstyrelsens svar til mig i foregående indlæg: Ifølge lov om sygedagpenge bortfalder en sygemeldts ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte modsætter sig gennemførslen af en operation eller anden behandling, der klart har betydning for arbejdsevnen, og som ikke er forbundet med risiko. Hvad Folketing ellers mener og vedtager af love bekymre ikke Arbejdsmarkedsstyrelsen, de fastholder hvad de mener er bedst for kommunerne. Men nu er forsøgsperioden snart slut og jeg har skrevet til DF og SF om de vil holde øje med udviklingen, dog uden at man gider svare mig. Hilsen Peter Bilag Principafgørelse 108-13 "Gældende" også i hele forbuds-forsøgsperioden. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 50.716 Sidst redigeret af phhmw; 07-03-2016 kl. 15:34. |
07-03-2016, 16:29 | #242 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 945
Styrke: 11 |
Hej Peter og andre
fandt dette på folketingets/beskæftigelsesudvalgets hjemmeside http://www.ft.dk/samling/20151/almde.../264/index.htm foreningen LAP har stillet spørgsmålet , og beskæftigelsesudvalget har bedt beskæftigelsesministeren svare/kommentere på henvendelsen, så den må vi holde øje med, for måske vi får et hint om hvad der sker når forsøgsperioden udløber' vh sortepigen |
07-03-2016, 19:31 | #243 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Spørgsmål til beskæftigelsesministeren om TVANG i behandlingen
Tak, Sortepigen Flot arbejde
http://www.ft.dk/samling/20151/almde...64/1605396.pdf Spørgsmål 264 Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25/2 2016 om forsørgsordnin- gen om ret til at fravælge lægelig behandling, jf. BEU alm. del - bilag 122 Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til ud- [email protected] http://www.ft.dk/samling/20151/almde...22/1605380.pdf Til samtlige beskæftigelsesordførerne Hilsen Peter CC.: Direktøren for Gigtforeningen |
09-03-2016, 10:03 | #244 |
Skal snart betale husleje på K10
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 945
Styrke: 11 |
Forsøg med nej til lægebehandling forlænget i 3 år
så er der godt nyt http://www.altinget.dk/rssitem.aspx?id=1266041 og her http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arki...ehandling.aspx og her https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59315 fandt det da jeg ledte efter noget andet vh sortepigen Sidst redigeret af sortepigen; 09-03-2016 kl. 10:08. |
09-03-2016, 10:27 | #245 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Så mangler vi bare at Ankestyrelsen indordner sig...
http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037&page=7
Læs # 70 Kan en borger påberåbe sig retten til at sige nej til lægebehandling i en § 17 stk.2 https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...a-29515a783fb9 SPØRGSMÅL Kan en borger påberåbe sig retten til at sige nej til lægebehandling i en § 17 stk.2-sag? SVAR fra Ankestyrelsens Hotline til sagsbehandlere. Som er i forbudstiden vedtaget af Folketinget vs Mette Frederiksen,S Vi er af den umiddelbare opfattelse, at en borger ikke, i forbindelse med en sags behandling efter Pensionslovens § 17.2, kan påberåbe sig retten til at afvise lægebehandling efter § 18 a. Det skyldes, at en § 17 stk.2-sag alene skal vurderes på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Her skal der ikke indhentes yderligere oplysninger, og kommunen skal heller ikke stille krav om, at borgeren deltager i nødvendig lægebehandling. Af pensionslovens § 18a stk.3 fremgår, at kommunen træffer afgørelse i sagen efter § 18 (intet nævnt om § 17). Spørgsmål til ministeren angående TVANG i behandlingen http://www.ft.dk/samling/20151/almde...64/1605396.pdf http://www.ft.dk/samling/20151/almde...22/1605380.pdf Ankestyrelsens Principafgørelse 108-13 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 PH Man kan kun påstå at embedsmænd ved Ankestyrelsen har deres helt egen mening om, hvad der er gældende ude i samfundet. Hvad Folketing og ministre ellers vedtager og i det hele taget mener om hvad der er lov i Danmark, har ikke Ankestyrelsens interesse. Ankestyrelsen er øverste myndighed og gør præcis hvad de ønsker. Nu bliver det spændende om svaret fra beskæftigelsesministeren bliver på S264. Så må vi afvente om Principafgørelse 108-13 bliver annulleret og der indtræder lidt retssikkerhed påny angående TVANG i behandlingen, som elektrochok, lumbale operationer og indtagelse af "lykkepiller" Tidligere svar til mig fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Kære Peter Hansen Du har i mail af 20. januar rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet med spørgsmål om sygedagpenge. Din henvendelse er blevet videresendt til besvarelse af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ifølge lov om sygedagpenge bortfalder en sygemeldts ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte modsætter sig gennemførslen af en operation eller anden behandling, der klart har betydning for arbejdsevnen, og som ikke er forbundet med risiko. Der er ikke i loven fastsat en liste over, hvilke operationer der må anses for risikofyldte, det er op til kommunen at træffe afgørelse i den konkrete sag. Det er muligt, at klage over kommunens afgørelse til Beskæftigelsesankenævnet. Venlig hilsen N.N. Arbejdsmarkedsstyrelsen, 3. kt. Tlf.: 35 28 82 53 PH Det kan godt være, at både Folketing og ministre mener at TVANG i behandlingen skal stoppes, men både Ankestyrelsen & Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu en anden mening om det spørgsmål. Vi må i gang med et høringssvar! Tak, sortepigen Hilsen Peter Bilag http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arki...ehandling.aspx "Forligskredsen bag sygedagpengereformen er enige om at forlænge ordningen i tre år, og at den nye forsøgsperiode skal bruges til at afprøve en forenklet model, hvor det alene er regionens sundhedskoordinator – frem for hele den klinisk funktion – der bliver inddraget, når en borger afviser behandling". Som det er i dag skal "Sundhedskoordinatoren" IKKE være læge. Så allerede her begynder der nye problemer for patienterne. Sammensætningen af Rehabiliteringsteamet. http://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 50.949 Sidst redigeret af phhmw; 09-03-2016 kl. 11:13. |
09-03-2016, 23:18 | #246 |
Webmaster
|
Lovforslaget med at man kan sige nej til lægebehandling i 3 år mere...det ligger her http://prodstoragehoeringspo.blob.co...%B8ring%20.pdf
I det lovforlsag nævner de specifikt at man skal kunne sige nej til netop rygoperation osv.... Så det er virkelig underligt at 108-13 stadig kan stå som gældende...det giver absolut ingen mening... Men hvem har også sagt at det skal give mening
__________________
|
11-03-2016, 00:18 | #247 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Sundhedskoordinatoren er ikke nødvendigvis læge!
Tekst til lovforslag, som du har linket Web
2. § 21 a affattes således: »§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2,i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Stk. 2. Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren. Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.« PH Fakta: Vi ved i dag, at en "Sundhedskoordinator" ikke SKAL være læge. Vi ved i dag, at en "Sundhedskoordinator" kan anbefale indtagelse af psykofarmaka. Vi ved at den praktiserende læge, skal der samarbejdes med og denne er indgangen til sundhedsvæsnet. Vi ved, at kun en neurokirurg eller ortopædkirurg der forestår en eventuelt lumbal operation kan udtale sig om en given operation. Vi ved, at både Vejledninger om tvungen behandling er og har været "Gældende" i den første forbudstid. Vi ved at Principafgørelse 108-13 er og har været "gældende" i hele forbudstiden. Vi ved at både Ankestyrelsen og STAR, Arbejdsmarkedsstyrelsen rådgiver modsatrettet i forhold til Folketingets vedtagelse af forbud imod tvang i behandlingen. Hvis den praktiserende læge, er uenig i "Sundhedskoordinatorens" forslag til en given lægebehandling, indtagelse af psykofarmaka eller andet, hvem har så den endegyldige ret til at beslutte? Er det vigtigt, at borgeren spørger ind til om "Sundhedskoordinatoren" er læge eller ej, ved mødet i Rehabiliteringsteamet? Hvordan kan en ikke-læge komme med forslag til en give lægebehandling, der normalt kræver speciallæge-status, som lumbale operationer eller psykiater til indtagelse af psykofarmaka? Hvorfor beslutter man ikke endegyldigt, men fortsætter endnu en forsøgsperiode på 3 år? Vil "Gældende" Principafgørelser blive annulleret i den 3 års forsøgsperiode? Hvorfor mener Peter, at dette lovforslag er noget rod med mange ubesvarede spørgsmål? Hilsen Peter 51.187 Sidst redigeret af phhmw; 11-03-2016 kl. 00:37. |
11-03-2016, 01:45 | #248 |
Webmaster
|
Som jeg har læst det...ja så kan sundhedskoordinatoren kun komme med inddirekte forslag til lægebehandling...
Sundhedskoordinatoren har to muligheder...enten forslå disse i samarbejde med ens læge og det er ens læges beslutning om forslået behandling skal følges eller ej....eller også kan sundhedskoordinatoren sende det igennem klinisk funktion...og så er det dem der bestemmer hvad der skal ske.. Det er ihvertfald sådan jeg har læst det....men det er jo ikke sikkert at det er korrekt... En ting som jeg har bidt mærke i.... Det er at borgerne....hvis de afviser lægebehandling....ja så skal kommunen bede borgeren om samtykke til at lade sundhedskoordinatoren komme med en alternativ behandling....altså lade denne udtale sig om dette i sagen... Hvis borgeren giver sin tilladelse til dette....og efterfølgende afslår den alternative behandling som er forslået....ja så er alt fint og det kan ikke tillægges sagen nogen betydning at borgeren har afslået lægebehandlingen... Men men... Hvis borgeren i første omgang afslår lægelig behandling og bagefter nægter at lade sundhedskoordinatoren komme med forslag til alternativ behandling.... Ja så vil borgeren blive nægtet sygedagpenge, fleksjob, pension...ifølge de alm regler... Hvis det passer så vil det betyde at alle de borgere som vi kommer i kontakt med....skal rådes til at lade sundhedskoordinatoren komme med den alternative behandling.... For det er først når man tillader dette at det ikke kan tillægges nogen værdi at man har nægtet lægelig behandling... Er der nogen af jer der kan bekræfte dette...altså nogen som har læst hele forslaget igennem... Håber det bare er mig der ikke har forstået det rigtigt....da det ellers hurtigt kan gå hen og blive en fælde for de borgere som nægter både den lægelig behandling og at lade sundhedskoordinatoren komme med forslag til en alternativ behandling... Nu er det en lang tekst...at sådan læse igennem og samtidig forstå korrekt... Håber at nogen af jer derude har læst det igennem og lige vil kommentere om ovenstående er korrekt..
__________________
|
11-03-2016, 16:14 | #249 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Bilag til forståelse. Sundhedskoordinator vs kommunal lægekonsulent
Forskellen på sundhedskoordinator og lægekonsulent?
http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...laegekonsulent Sundhedskoordinatorens opgaver i forbindelse med sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet En række sager skal som nævnt behandles i det såkaldte rehabiliteringsteam, og teamet skal afgive indstilling, før kommunen træffer afgørelse i sagen. Rehabiliteringsteamet (se artikel herom her) er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder i kommunen samt en sundhedskoordinator fra den kliniske funktion i regionen. Før sagen behandles i teamet skal rehabiliteringsplanens forberedende del (se artikel herom her) være udarbejdet. Som en del af rehabiliteringsplanen skal kommunen have indhentet borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde (dog ikke i sager, hvor borgeren har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag se evt. netsvar ”Behandling af førtidspension på 2 måder”. Lægens vurdering/lægeattest (link til LÆ 265) skal udfærdiges på baggrund af en konsultation med borgeren. Sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte sagen med borgerens praktiserende læge og kan endvidere efter aftale med kommunen tale med borgeren. Før mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger. Ved behov for yderligere belysning af sagen indhenter sundhedskoordinatoren eks. journaloplysninger fra sygehus eller speciallæge. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte journaloplysningerne med den pågældende læge. Hvis der foreligger modstridende oplysninger, skal sundhedskoordinatoren med borgerens skriftlige samtykke drøfte sagen med den praktiserende læge. Hvis sagen fortsat ikke vurderes at indeholde de nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde eller uddannelse, kan sundhedskoordinatoren anbefale, at kommunen inden mødet i rehabiliteringsteamet indhenter de fornødne oplysninger, f.eks. at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for afklaring af evt. behov for yderligere undersøgelser eller behandling, eller at kommunen sender sagen til vurdering i klinisk funktion. Kommunen beslutter, om sagens behandling i teamet skal udsættes, eller om sagen skal behandles på baggrund af de foreliggende oplysninger. Under behandling af sagen i teamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og taler sammen med de øvrige i teamet med borgeren om dennes muligheder for at arbejde og uddanne sig. Sundhedskoordinatorens rådgivning indgår i teamets indstilling til kommunen om, hvilken ydelse eller indsats borgeren skal have. Hvis det under mødet viser sig, at der er behov for yderligere helbredsmæssige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren anbefale, at teamet afventer med at afgive en indstilling til disse foreligger. Sundhedskoordinatoren kan f.eks. anbefale, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for stillingtagen til evt. yderligere undersøgelser eller behandling, eller at teamet anbefaler kommunen, at sagen bliver sendt til vurdering i klinisk funktion. Hilsen Peter Web, jeg er enig i din beskrivelse og forstår det samme som du. Så langt så godt. |
24-11-2016, 23:26 | #250 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.088
Styrke: 34 |
Stort set umuligt at få erstatning for elektrochok-skader
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28299288
Det er nærmest umuligt at få tilkendt erstatning for skader på hukommelsen efter elektrochok. Overlæge erkender, at patienterne er dårligt stillede. PH En behandling en sagsbehandler kunne tvinge en borger til, hvis det forelå som et behandlingstilbud før forsøgsperioden med midlertidig stop af tvang i behandlingen. Fremsat af en administrativ kommunalt ansat lægekonsulent. Principafgørelse 108-13 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 Mail til journalisterne af artiklen: Tak, for jeres artikel http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28299288 Hermed historik, dokumentation om tidens vanvid omhandlende tvang i behandlingen. Herunder behandlingstilbud om tvungen lumbale operationer, indtagelse af psykofarmaca samt lidt elektrochok, som sagsbehandleren har kunne tvinge syge patienter til, hvis der forelå et sådan behandlingstilbud fra en administrativ ansat lægekonsulent. Hvis ikke man gjorde, som sagsbehandleren ønskede, kunne man altid gøre patienten mør, gennem at standse patientens forsørgelsesgrundlag, her sygedagpenge. Så kan de lære det, kan de. Fordi jurister i Ankestyrelsen har besluttet at, eksempelvis lumbale operationer, med et pennestrøg er blevet erklæret risikofri, helt i strid med lægefagkundskaben og sund fornuft. http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836 Bemærk, at den forrige regering har tilsyneladende stoppet tvang i behandlingen ad 2 omgang, med først 2 år og nu 3 års forsøgsperiode, men de har ikke taget Ankestyrelsen i ed, som stadig har en Principafgørelse 108-13 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 Ankestyrelsen er den øverste myndighed, hvor alle skal rette sig efter deres udsendte Principafgørelser. Man kunne spørge om det er Folketinget eller embedsmænd der bestemmer i Danmark? God læsning. Jeg står til rådighed, ved spørgsmål af enhver art. Med venlig hilsen Peter Hansen |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Socialkrise i Danmark | Webmaster | Politik og Samfund | 2 | 15-01-2013 12:09 |
Og det var Danmark | Hexi | Politik og Samfund | 9 | 13-11-2010 05:32 |
danmark | superkok | Politik og Samfund | 5 | 25-04-2010 11:12 |
Syg i Danmark | fuerzzz | Alt det andet | 5 | 09-06-2008 13:36 |