Et skridt i den rigtige retning...

[FrkNorden]

Så sidder jeg her, lørdag aften, og kan endelig trække vejret! Fra tirsdag, da jeg fik revas beslutning til torsdag, da jeg igen ankom til reva, følte jeg, at jeg gik rundt i en rus. Jeg var svimmel, havde ondt i hovedet, øjnene hængte vist mere i nakken end der hvor de bør være. Jeg spiste ikke meget, jeg kastede op og jeg GRÆD!!!!

Så det var hårdt at komme på reva. IT gutten kom hen til mig, da han så jeg sad på min plads Han nåede lige at sige "hvordan går det?" hvorefter jeg begyndte at græde igen. Utroligt man kan være så følsom, at man reagerer på andres BEKYMRING!! Anyway, fik samlet mig og ½ time senere kom han hen igen og vi fik os en lille snak om det hele. Han forstår min frustration, men som han siger, vil HAN mig det bedste og han har ikke jordisk chance for at gøre andet end at lytte, da han jo ikke er uddannet til at hjælpe mig med at få styr på alle mine følelser. Så sandt så sandt!

Jeg var til møde med min jobkonsulent senere. Jeg fortalte også hende hvordan jeg egentlig har det og har haft det siden tirsdag. Hun har en lidt anden tilgang til tingene, så i hendes verden er det jo vigtigt at jeg holder mig igang nu, så jeg kan "komme videre" og ikke bare falder i et hul. Jeg bad hende undersøge om jeg kan komme til at tale med psykologen, der var med til rundborssamtalen. Måske kan denne give mig lidt redskaber til at håndtere mine følelser omkring dette. Hun har nok en anden tilgang til det hele end min psykiater OG en fordel at hun arbejder fra systemet og ud... Nu må vi se...

Vi snakkede om hvad der videre skal ske. For det første hvad hendes og IT guttens arbejde blir nu. De skal jo lave en sammenfatning af alting, samt komme med konklusion. Meget af det der bruges, kommer fra rp'en - og så fylder de på med alt fra vores møder, min hverdag i IT, mit liv hjemme og min dagbog. Jeg får lov og mulighed for at gennemlæse og komme med kommentarer INDEN den sendes til jobcenteret. Min jobkonsulent vil tage kontakt til min sagsbehandler i sygedagpenge afdelingen - hende har jeg jo haft i 1½ år frem til fredag i sidste uge - og se om hun evt tager sig af sagen eller om den alligevel skal til en ny afdeling. Jeg håber selvfølgelig at min sb'er vil tage sig af den. Hun kender mig og behøver ikke stille en masse nye spørgsmål - hvor jeg må gå ud fra at en ny sagsbehandler vil rippe op i alting igen.

Herefter er det selvfølgelig op til jobcenter om de vil indstille mig til fp og endelig er det pensionsnævnet, der afgør om jeg får fp eller ej. I min verden er der LANG vej til der er noget sikkert. Jeg vil se brevet før jeg tror på det. Det fortalte jeg hende også. Jeg tror at det er svært for mig at forlige mig med bla. fordi jeg ved tiden kan trække ud fra nu og flere år, hvis jobcenter og nævn sætter sig på tværs. Der er jo intet der er sikkert.

Min jobkonsulent vil have at jeg allerede nu begynder at forberede mig på hvad jeg evt vil/kan bruge mit liv på, når/hvis fp'en godkendes. Jeg følte lidt jeg sad og talte hende efter munden, for det er ikke noget jeg kan tænke på nu, når følelserne er så meget i oprør. Jeg har brug for, for det første at synke, at det er sådan min fremtid nok ender. For det andet har jeg brug for en endelig afklaring inden jeg begynder at se fremad - der er MEGET der kan gå galt endnu.

Men vi får snakket lidt frem og tilbage - eller hun snakker jeg sir jaja... Bla har vi i første omgang aftalt, at jeg fortsætter på reva lidt endnu. Så jeg ikke bare stopper fra den ene dag til den anden - og på den måde føle mig endnu mere afvist. Vi har aftalt et par nye møder med ca 1 uges mellemrum. Hun vil gerne følge op på alting. Og da jeg først tænker over tingene, når jeg kommer hjem - og dermed først finder spørgsmål dér, er det rart at have en dag, hvor jeg kan få stillet disse og vendt evt. ting.

Hun er også ude i hvad jeg kan gøre med træning, gå ture, dagligdagens osv. Men som jeg sagde til hende, har jeg i princippet brug for en uge (altså +/-) hvor jeg får lov at finde mig selv, får sovet og bare er mig selv. Dette mener hun ikke er en god idé. Men igen, at det er vigtigere jeg kommer ud og får lavet aftaler. Jeg tænkte ikke så meget over dette deroppe - det kom jeg først til sent fredag eftermiddag efter en snak med min kære mor.

Som hun spørger om: Hvorfor skal jeg fortsætte på reva 12 timer/ugen nu, når de ved hvor ødelagt jeg er - OG hvor meget det påvirker min hverdag, og når reva HAR besluttet hvad de vil anbefale og allerede er gået i gang med deres konklussion? På denne måde, vil jeg stadig føle mig presset og forsøge at klare så meget som muligt - og med resten af min hverdag på stand by. Og hvor længe skal jeg så fortsætte? Jeg ved det ikke, men vil snakke med min psykiater om det mandag. Til mødet tænkte jeg som sagt ikke over det. Jeg var stadig i min lille tåge rus.

En anden ting, jeg har tænkt på efterfølgende er, at det er fint hun vil prøve at sikre sig at jeg ikke bare sidder hjemme, men allerede ved at snakke om at vi skal finde ud af hvad jeg evt kan lave, begynder jeg at mærke presset ved at SKULLE finde på noget. Det er et krav jeg ikke kan klare. Måske kan jeg aldrig klare det. Måske skal jeg gå en uge, en måned eller et år inden jeg kan tænke i de baner. Så det vil jeg også snakke med psykiateren om.

Vi endte ud med at aftale at jeg tog fri fredag. Eller nærmere JEG sagde jeg ville holde fri fredag. Var det ikke pga vores møde er jeg ikke sikker på jeg var kommet torsdag. Jeg havde brug for ro og søvn - hvilket jeg ikke rigtig fik de foregående næsten 48 timer. Jeg snakkede med IT gutten om det og han syntes det var super.

Og ærlig talt. Efter en god nattesøvn til fredag og en dag uden NOGET som helst krævende derhjemme igår og endnu en god nattesøvn til idag ser tingene anderledes ud.

Jeg har stadig 1000 modstridende følelser, men ved også hvad der vil være det rigtige for mig. Sagen er bare, at jeg ikke KAN føle mig rolig, før jeg få det brev med en endelig tildeling. Jeg kender systemet. Jeg ved hvad det kræver. Jeg ved hvor mange der blir afvist, selv om jeg jo vil sige at de har det værre end mig. Jeg kan ikke forberede mig på hvordan mit liv skal se ud "på den anden side", før jeg ved at alt er sikkert. Og jeg VED at der kan gå lang tid - også flere måneder - inden der ligger en afklaring. Så mit mål nu, er at få styr på mine følelser. Få snakket med min psykiater. Få skrevet spørgsmål ned til næste uge. Og PRØVE at huske at trække vejret.

Jeg vælger at lade mit sygedagpengestop ligge. Jeg kan ikke rumme mere - og selv om vi alle ved at jeg BURDE få forlænget sygedagpengene i stedet for at overgå til ledighedsydelse, så er det en kamp jeg vælger IKKE at tage. Måske dumt?? Ved det ikke. Men jeg har et større mål, der fylder meget - og jeg tror ikke det blir så "let" som reva mener, så jeg tror ikke jeg vil kunne overskue begge "kampe"....

Idag har jeg haft en ok dag. Følelserne ER jo ekstreme, men jeg har haft en masse overskud. Jeg har fået gjort godt og grundigt rent - og der er ikke sket noget på den front i 2½ uge, så det var tiltrængt. Nu sidder jeg efter et langt bad, under tæppet i sofaen, med kattene liggende lige ved siden af. Stearinlysene blafrer - og senere kommer der James Bond. DET er min aften! Ikke dårligt, når jeg selv skal sige det

God aften til jer alle

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Idag har jeg haft en ok dag. Følelserne ER jo ekstreme, men jeg har haft en masse overskud. Jeg har fået gjort godt og grundigt rent - og der er ikke sket noget på den front i 2½ uge, så det var tiltrængt. Nu sidder jeg efter et langt bad, under tæppet i sofaen, med kattene liggende lige ved siden af. Stearinlysene blafrer - og senere kommer der James Bond. DET er min aften! Ikke dårligt, når jeg selv skal sige det

God aften til jer alle

Det synes jeg du skal få med i din dagbog, sådan at jobkonsulenten kan se hvor godt det gør dig med en fridag.

Nu ved jeg jo ikke hvordan dit forhold til din mor er, men hvis i har et sundt og fornuftigt forhold til hinanden, så er der en god chance for, at din mor kender, og kan gennemskue, dig bedre end de fleste.
Så måske kan du bruge din mor som en slags sparringspartner, også m.h.t. fremtiden.
Hvis dette er en mulighed kan du jo nævne det for jobkonsulenten, så denne ikke tror, at du bare kommer til at sejle din egen sø når de slipper dig.

Mennesker er jo forskellige, og deres behov ligeså, men ofte råder folk ud fra deres egen mening og deres egne behov.

Mange mennesker har det meget svært med, ikke at have noget at stå op til, og måske er din jobkonsulent en af dem, så det er det hun råder dig ud fra.

[popiae]

"Som hun spørger om: Hvorfor skal jeg fortsætte på reva 12 timer/ugen nu, når de ved hvor ødelagt jeg er - OG hvor meget det påvirker min hverdag, og når reva HAR besluttet hvad de vil anbefale og allerede er gået i gang med deres konklussion? På denne måde, vil jeg stadig føle mig presset og forsøge at klare så meget som muligt - og med resten af min hverdag på stand by. Og hvor længe skal jeg så fortsætte? Jeg ved det ikke, men vil snakke med min psykiater om det mandag. Til mødet tænkte jeg som sagt ikke over det. Jeg var stadig i min lille tåge rus."

Du skal fortsætte, fordi det er ALTAFGØRENDE at denne afklaring kan bruges som DOKUMENTETION, på din nedsatte arbejdsevne.

Ikke nødvendigvis 12timer.
Husk MØD OP, selvom du går hjem 1 time efter, eller lign.

Be Reva-centret sikre med KOMMUNEN(sagsbehandler) hvilken og hvordan dokumentationen skal fremlægges, undersøges for at SIKRE, bedst mulig som dokumentation, for førtidspension.

Sagsbehandler MÅ/SKAL vide hvilken dokumentation, der kan sikre at en indstilling til førtidspension, også godkendes!

Skriv/formuler evt spørgsmålet til Reva, som kan/skal sikre at dette udføres.

VH Popiae

[Enteneller]

Enig med Popia, naturligvis er det vigtigt, at du fortsætter din afklaring ved REVA således, at denne også er fyldestgørende overfor pensionsnævnet i forbindelse med indstilling til pension.

Dog er det utroligt vigtigt, at du "fra nu af" KUN er på REVA/arbejde i det omfang du magter. Dette mærker du formodentlig oftest når du er kommet hjem fra REVA og skal ligge et par timer på sofaen, men så er du nød til at "gå ned i tid" dagen efter og så fremdeles. Måske har du også brug for yderligere en fridag således at din arbejdsuge bliver nogenlunde tålelig ??!

Du er nødt til at forme din arbejdsuge så den matcher dit liv. Der skal du ikke se på om det KUN at komme ½ time den ene dag for så at gå hjem, kan virke lidt underligt set udefra. Hvis det er det, der gør at du kan fungere nogenlunde resten af dagen så er det det. Du skal forme dit puslespil så både arbejde og privat liv hænger sammen for dig.

Mht. hvad du skal lave under en evt. pension, så må det jo komme når den tid kommer. Du vil med garanti også der få nogle oppe og nedture. En dag kan man have det godt og tænke, nå men så kan jeg jo godt arbejde og den næste så er man bare til hundene. Der er meget man må forlige sig med, men der er jo ikke andet for end at tage en dag ad gangen. (skriver een der selv prøver at vænne sig til tanken )

Så fortsæt din afklaring, men det er så også her at du skal vise hvilket niveau du reelt ligger på i forhold til også at have et ok (læs godt) liv derhjemme.

Mht. sygedagpenge og klage, der er jeg da sikker på at du bør holde dig til ledighedsydelse !! I tilfælde af et afslag på pension (som du naturligvis ikke får) så vil du jo bare ryge tilbage på ledighedsydelse, hvor det ved sdp. hedder KH.

[FrkNorden]

Jeg har fuldstændig glemt/fortrængt at I har skrevet på min tråd herinde.... Det må I undskylde... Jeg vil lige komme med en kort opdatering siden sidst...

Jeg havde mig en RIGTIG god samtale hos min kære psykiater i mandags. Han blev slet ikke overrasket over hvad reva var kommet frem til og han bakker fuldstændigt op om det. Han mener som reva, min mutti og jer, at jeg nu får mulighed for at LEVE resten af mit liv og ikke bare OVERleve resten af mit liv. Vi fik snakket en masse og jeg fik afløb fra nogen af alle de følelser jeg går med... Jeg hylede, skældte ud og grinede og det var bare SKØNT!!!! Efter vores samtale er det som om, der er en masse spændinger der er forsvundet. Jeg er stadig ikke "tilfreds" eller hvad ord jeg nu skal bruge - MEN jeg accepterer, at det er det bedste for mig. Det at have doktormanden med på MIN side, er en ret vigtig ting for mig - det er jo ham der skal samle mig op når/hvis det går galt igen.

Jeg fortalte ham om de tiltag hende min jobkonsulent vil have mig ind i... Altså noget frivilligt arbejde, skåne job, træning eller andet! Det syntes han da overhovedet ikke var noget hun skulle blande sig i (haha). Han siger at nu skal jeg have lov at sørge. At det ER som at miste en nær ven eller et familiemedlem. At det er SORG jeg går igennem. Og at jeg skal forvente flere typer af reaktioner på dette... Han siger også - som vi har haft vendt herinde - at der jo ikke er noget sikkert endnu, så jeg skal ikke tage for meget til mig og på den måde komme til at føle mig yderligere presset... I morgen når jeg skal til samtale med jobkonsulenten igen, skal jeg fortælle hende at vi kan snakke om hvad der FINDES af muligheder - men at jeg IKKE vil tage stilling til noget nu, og nok selv skal opsøge mulighederne NÅR og HVIS jeg får lyst til det!

Vi snakkede også om det her med at jeg ikke ved hvor længe og hvor meget jeg skal være på reva fremover. Som jeg sagde (også pga jer) vil jeg ikke stoppe for tidligt, så jobcenter og nævn kan tilsidesætte afklaringen, men samtidig er jeg også ked af at skulle kæmpe for at være der 12 timer - når vi nu alle ved at det IKKE er muligt. Han syntes da bare jeg skulle tage mig en snak med dem. At nu var vilkårene for min arbejdsprøvning ændret - og JEG kunne sætte dagsordnen, så den passede mig og ikke andre!!! Jeg sagde til ham at jeg LOVEDE at prøve at tage den snak. Og blev det ikke i dag ville jeg love at prøve en anden dag. Han ved jo godt jeg er såååå konfliktsky, så bare det at sige at jeg vil prøve at ændre noget uden at kende modpartens reaktion er MEGET stort for mig...

Vel ankommet til reva, tager jeg mig faktisk en snak med ITgutten... Han syntes da det var en god idé. Og at det der er meningen nu er, at jeg skal "udsluses" så han mente også jeg skulle tage en ekstra dag hjemme. Og sagde at jobkonsulenten i øvrigt vil tage det op på mødet i morgen. Vi blev enige om at jeg skulle tage onsdag/torsdag fri - så jeg igen ville få to sammenhængende dage. Fortalte ham nemlig (også psykiateren forresten) hvor godt jeg havde det lørdag efter en dag fri frem for når jeg ikke når at få to sammenhængende dage... Og IGEN!!!! Havde fri igår - tung, trist, dum dag... Men idag har det været meget lettere. Jeg prøver jo ikke at bilde nogen ind at det pludselig går KANON godt. Men jeg har haft meget mere energi idag, har IKKE hvilet og har fået lavet en del småting OG har været ude og handle....

Nu skal jeg så IGEN til møde imorgen... Spændende hvad jobkonsulenten siger denne gang! Jeg kan i hvert fald mærke at JEG er mere rolig indeni.. Eller... Det GÅR ok... Lige nu...

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

men samtidig er jeg også ked af at skulle kæmpe for at være der 12 timer - når vi nu alle ved at det IKKE er muligt.

Dejligt og høre (læse) at det går bedre.

Men, du skal ikke kæmpe for være der i 12 timer, du skal være der/arbejde så meget/lidt, som du kan klare det, når du også skal have dit liv til at hænge sammen, og ikke 5 minutter længere.

[popiae]

Lyder rigtig godt, altsammen.

Nu skal du bare slappe af, og sørge for IKKE at overanstrenge/presse dig selv, men finde et naturligt leje, så de kan lave alle deres beskrivelser afdig.

Held og lykke, du er nået langt.

VH Popiae

[FrkNorden]

Tak I søde damer

Jeg PRØVER at finde et leje jeg kan være med på - men det er skiiisme ikke let! Mit behager-gen er jo ikke forsvundet bare fordi reva vil anbefale fp!!!

Holder jer opdateret. Og håber jeg snart får lidt overskud til at kunne hjælpe andre også

[popiae]

Pas nu på dig selv, først og fremmest.

VH Popiae

[Enteneller]

Ja det lyder godt Frk. Norden, at du snart skal "udsluses" fra Reva, men hvor lang tid har du tilbage ?

Kender godt den der med, at være pligtopfyldende og hvis man føler, at man ikke er det, men bare drosler ned for at gøre det, så kommer samvittigheden.

Kan du ikke få talt med konsulenten eller lign. om hvordan du håndtere rest tiden og samtidig forklare om samvittigheden og pligtopfyldenheden? Han/hun kan måske fortælle dig om hvor det rette leje er for resten af perioden !! Ved godt at du talte med IT gutten, men alligevel.

Det går jo f.eks. ikke at der bliver for mange fridage i forhold til hvad pensionsnævnet så vil sige om din afprøvning. Ligeledes må du spørge ind til hvordan REVA vil forklare sig til en pension også hvis du holder en gns. tid på 10 timer om ugen og har holdt på 12 i nogen tid. Man kunne håbe at den blev lavere, men du er nødt til at vide hvordan din "indstilling" fra reva kommer til at se ud inden de slipper dig. De er sikkert proffer, men man ved jo aldrig med det nævn.

Håber at du forstår hvad jeg mener og det gør du jo for du er jo skarp som bare .