Fleks eller førtidspension?

[thyradanebod]

Hej Kalevala,
min alder og situation ligner nogenlunde din. Jeg har skoliose mb Scheurmann og svær slidgigt i ryg, nakke, skuldre, hofter, knæ, hypermobilsyndrom + en kronisk og invaliderende hudsygdom. Jeg får meget stærk smertestillende medicin.

I 30 år har jeg haft et såkaldt 'ikke rygbelastende' kontorjob, men i de sidste 11 år har jeg ikke været i stand til at arbejde, og har været på kontanthjælp + at jeg modtager §100 handicaphjælp fra kommunen.

Jeg har lægepapirer i lange baner på at jeg jeg har en varigt nedsat arbejdsevne der kun forværres med tiden.
I årenes løb har jeg haft rigtig mange sagsbehandlere. jeg har været i utallige aktiveringer og i arbejdsprøvninger uden at få det bedre, tværtimod.
For nogle år siden indtraf der yderligere en arbejdsskade under aktivering, som blev anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen og som yderligere forværrede mit i forvejen dårlige helbred.

I al den tid har jeg ikke kunne komme igennem med hverken at blive visiteret til fleksjob eller førtidspension, men har i stedet fået at vide at jeg 'skal afklares' før en beslutning kan træffes. Disse kommunale spareøvelser har som sagt stået på i 11 år nu, og jeg har fået mere end nok og har søgt en førtidspension efter §17 på det foreliggende grundlag. Så må jeg tage den derfra.

Jeg skriver ikke dette for at skræmme dig, men for at fortælle dig at du nok kommer til at ruste dig til kamp, ligesom du kommer til at forberede dig på en lav indkomst i temmelig lang tid.
Held og lykke!
fra Thyra

[Kalevala]

Hej Te-pigen, Ninja, Supersus, Stampe og Thyradanebo,

Tak for jeres indput! I taler meget sammenstemmende. Jeg bliver helt bange. Jeg kan slet ikke overskue at skulle vente i 8 eller 11 år på en afgørelse på en fleksjobssag eller førtidspension. Efter bare et år er jeg ved at få nok af uvished og venten. Kunne I komme lidt indpå, hvorfor I har været udsat for så langsom sagsbehandling? Er der slet ikke nogle måder at undgå det på? Kunne man ikke klare det meget hurtigere og stadigvæk har dokumentationen i orden? Har I været udsat for mange sagsbehandlerskift eller hvad er der sket undervejs?

Mvh. Kalevala

[thyradanebod]

[QUOT Kunne man ikke klare det meget hurtigere og stadigvæk har dokumentationen i orden? Har I været udsat for mange sagsbehandlerskift eller hvad er der sket undervejs?

Mvh. Kalevala[/QUOTE]
Kommunen er på ingen måde interesseret i at det skal gå hurtigere, og mange sagsbehandlere kan nok også skyldes at nogen af dem bliver kørt trætte i forløbet

Jeg har næsten ikke lyst til at fortælle dig hvad jeg har været udsat for i årenes løb med diverse sanktioner o.lign. Nogen gange har kassen været smækket i i flere måneder mens en klagesag blev behandlet.

Og guderne skal vide at jeg har klaget mange gange både til beskæftigelsesankenævn, sociale nævn, borgmester og ombudsmand.
Det kunne jo være at de til sidst blev trætte af det arbejdspres man udsætter dem for. Dog er det ikke lykkedes endnu.

De fleste gange har jeg fået medhold eller sagen er blevet hjemvist. Men det er meget meget hårdt mens det står på, og jeg har da heller ikke haft overskud før nu til at skrive indlæg herinde.

Mit bedste råd til dig er, at du sætter dig grundigt ind i lovgivningen og klager hver gang der er grund til det.

Jeg ville ønske der var nogen der havde en sikker opskrift på, hvordan man kunne slippe ud af systemets kløer med værdigheden i behold. Det kræver som sagt et rigtig godt helbred at være syg
Thyra

[JegHåber]

Hej Kalevala

Det er ikke altid det tager så mange år, jeg var "i systemet" i 2 år og 1 måned, før jeg fik besked om at jeg var tilkendt førtidspension. Og det var fra starter ikke åbenlyst at jeg ville blive førtidspensionist.

Min sag var godt hjulpet af speciallæger og egen læge, som havde viden om mine skavanker (i modsætningen til kommunens total uvidenhed), fair lægekonsulent, som der er mange af, man hører bare ikke så meget til dem. En lang række sagsbehandler, som ville at der skulle ske noget. Jeg var langt det meste af tiden i arbejdsprøvning, reva. Kun når min krop nægtede at gøre noget, som en reaktion på arbejdsprøvningen var jeg hjemme. Jeg havde også en uvurdelig hjælp fra socialrådgiveren i min fagforening. Kun 1 gang havde hun direkte kontakt til kommunen, men dette var også afgørende.

Ville bare sige, at nogle gange går tingene realtivt glat. Jeg siger "relativt", for det koster kampe at være et system, der ikke ser mennesket, som ikke tror på mig, og hvor kroppen bliver overbelastet.

God vind.
Dorte

[Kalevala]

Hej Thyra,

Ked af at høre, at du har måttet gå så meget igennem. Men det er godt, at du nu orker at bidrage til brevkassen her. Du kan tro, at jeg gør alt for at sætte mig ind i relevant lovgivning. Er lige gået igang med at læse i en lærebog i arbejdsevnevurdering, som nogen linkede til her på siden.

Mvh. Pia

[Ninja]

@Kalevala

Jeg er førtidspensionist, min sag tog 1,5 år. Dog kunne det have gået en del hurtigere, hvis ikke jeg havde en dårlig sagsbehandler.

Men ok, halvandet år er også hurtigt modsat så mange andre sager.

Heldigvis kan man ikke sammenligne sager, det er så individuelt hvordan det kommer til at forme sig tidsmæssigt. Nogle sager kan sagtens klares på under 6 mdr, andre tager år efter år efter år.

Første skridt i den rigtige retning, er en god og stabil sagsbehandler. Men desværre er der flaskehalsproblemer, så sagsbehandlerne overgår ofte ''til andre opgaver'' hvorfor man kan opleve at få tildelt en ny....og en ny...og endnu en ny - personligt har jeg ikke tal på hvor mange der har været inde over min sag! Og som man siger, så fordærver mange kokke maden. Og hver gang man er nær målet, så kommer der en ny og starter forfra. Det er SÅ træls!

Jeg håber du slipper for dét cirkus.

Så lad dig ikke skræmme eller blive unødigt bekymret. Måske flasker det sig for dig, og hvis ikke, så kommer du bare herind, for så er der et flertal der har stået i samme situation og som kan guide dig videre.

Det der ret ofte går galt er, at man som menneske jo mener man kan tale med sin sagsbehandler om problemstillingerne, og at man vil blive hørt og SAMMEN kan komme frem til nogle brugbare løsninger. Men ofte må man erfare at de er underlagt en lovgivning som slet ikke taler til mennesket, men handler om et mere - for dem - anonymt personnummer der skal passe ind i en facitliste...langt væk fra mennesket bag.
De første symptomer er at de ikke svarer på konkrete mails, ikke besvare konkrete spørgsmål, og hvor man sidder med en konstant følelse af at man kommer til at jagte dem, da de også meget sjældent ringer tilbage, selvom man lægger besked.

Det er nemt at blive enormt såret og frustreret når man har en sag ved kommunen, fordi man på et tidspunkt ikke føler sig værdig behandlet. Og det nedbryder én psykisk.
Jeg hentyder ikke til at du også vil blive udsat for det, men føler bare jeg må forbedrede dig på, at der foreligger en mulighed for det. Det er altid lettere at tackle problemerne, når man ved de kan forekomme. Og så blive blive positivt overrasket over, at man slap gennem uden ar på sjælen.

[Kalevala]

Hej Dorthe,

Tak for din mail, som gav mig nogen trøst. Så der findes også gode mennesker i kommunen. Det samme kunne jeg også sige i forhold til min lægekonsulent, hvad jeg slet ikke havde regnet med, da man hører så mange negative ting om lægekonsulenter genrelt. Kunne jeg lige få lov til at høre, hvor mange timer per uge du arbejdede under din arbejdsprøvning, og var du på sygedagpenge hele den periode, hvor du søgte førtidspension?

Mvh. Kalevala

[Kalevala]

Hej Ninja,

Rigtig mange tak for dit indlæg. Det var rart at vide, at jeg er ikke alene med erfaringen med at ikke får svar på mine spørgsmål til sagsbehandleren, at hun tit ikke svarer på mine mails, og at hun ofte ikke svarer i sin telefontid og heller ikke ringer tilbage, når jeg har lagt hende en besked i omstillingen.

Hidtil har jeg haft en mistanke om, at hun nærer en modvilje mod mig, men det har jeg på den anden side svært ved at få til at passe med, at hun har virket rar og konstruktiv de 2 gange vi har holdt møde på hendes kontor.

På den anden side har jeg været heldig på den måde, at jeg har i hele 10 måneder, som min sygemelding har været, haft den samme sagsbehandler. Dog er jeg visiteteret til et TTA-projektet (hvor min sagsbehandler er TTA-koordinator), som skulle afsluttes midt i september 2012, så jeg får sandsynligvis også en ny sagsbehandler, medmindre jeg er "færdigbehandlet" til det tidspunkt. Kunne jeg eventuelt få lov til at vide, hvor mange timer pr. uge du arbejdede under arbejdsprøvningen?

Mvh. Pia

[Te-pigen]

Nu behøver det altså ikke tage flere år, det må du endelig ikke tro, men der nogle mennesker som er uheldige.

Jeg selv blev sygemeldt 1. gang i nov. 2006, glemt i ca 1 år. og fik så tilkendt fleks i sommeren 2008.

Sygemeldt igen i dec. 2009, kom ret hurtig igang i systemet med udredning, fik desværre en meget ung sagsbehandler, totalt nyuddannet og ingen erfaring, og måtte derfor vente til der kom en lægekonsulent ind over, som så ret hurtigt fik vendt det hele og i sommeren 2011 fik jeg pension...

Så mist ikke modet, du skal bare være opmærksom på at det udelukkende er arbejdsevne og intet andet der tæller.

[supersus]

Oprindeligt indsendt af Kalevala

Hej Te-pigen, Ninja, Supersus, Stampe og Thyradanebo,

Tak for jeres indput! I taler meget sammenstemmende. Jeg bliver helt bange. Jeg kan slet ikke overskue at skulle vente i 8 eller 11 år på en afgørelse på en fleksjobssag eller førtidspension. Efter bare et år er jeg ved at få nok af uvished og venten. Kunne I komme lidt indpå, hvorfor I har været udsat for så langsom sagsbehandling? Er der slet ikke nogle måder at undgå det på? Kunne man ikke klare det meget hurtigere og stadigvæk har dokumentationen i orden? Har I været udsat for mange sagsbehandlerskift eller hvad er der sket undervejs?

Mvh. Kalevala

Ja hvorfor tog det 8 år, er nok et godt spørgsmål. I starten satsede de nok alt på fuldtid, men først sendt i en arbejdsprøvning på kontor 9 mdr, herefter en anden arbejdsprøvning på kontor, de havde jo en ide om at de kunne ændre en slagteriarbejder til at blive kontor mus.

Derefter meldte teamet ud at jeg skulle afprøves indenfor andet fag, gik derefter hjemme meget længe over 1 år, fordi, at de ikke kunne finde en arbejdsprøvning.

Får tilkendt ny jobkonsulent, og så går det først galt, og jeg gik helt ned med flaget, han modarbejdede mig i alt,turde ikke læse min egen ressourceprofil. Rystede bare jeg hørte hans navn, han skrev ikke et positivt ord om mig i RP.

Han fandt en arbejdsprøvning i butik som jeg slet ikke kunne holde til.

Vælger derefter at flytte, og starte på en frisk ved et nyt jobcenter.
Nu kommer der skred i min sag, jeg kommer på REVA, og får en rigtig sød sagsbehandler i jobcentret.

Går hjemme i ca 1 år, får så tilknyttet allertiders jobkonsulent, og vi samarbejder rigtig godt, indenfor få uger finder han et sted hvor jeg kan komme i arbejdsprøvning/opkvalificering. Jeg får så opstarten udsat i 14 dage da min søster bliver indlagt på hospice og dør.
Jeg var i afprøvning i 6½ mdr, og dagen før jeg stoppede blev jeg indstillet til fleks.
Jeg var tæt på at blive fleksansat i min arbejdsprøvningen, virksomheden ville rigtig gerne, men desværre fik de nej fra hovedkontoret.

Syntes at ventetid har været det største problem i min sag, har også haft et utal af sagsbehandlere og jobkonsulenter. Men de sidste 2 år har jeg ingen skift haft og været rigtig glad for både sagsbehandler og jobkonsulent. Min sag kørte på skinner da jeg skiftede jobcenter, og fik en god og fast sagsbehandler, og jobkonsulent.