Sagsbehandleren mener at jeg skal kontakte min læge for at få sovemedicin

[c.l.e.o.]

Alt skal jo afprøves som er hvert at afprøve,så det jo lige meget hvor forslagene kommer fra.

Så tag da bare en snak med lægen om hvordan din døgen rytme er,det jo ikke engang sikkert at sove/slummer piller er løsningen-men en snak om det vil lukke munden på "dem" og de skal skrive om at det har været oppe og vende som man siger.
De kan naturligvis ikke proppe dem i halsen på dig...

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

- og er slet ikke inde i de farer og ulemper der ER ved fx nervepiller og sovemedicin,

Korrekt, men det er lægen, som skal tage stilling til om Vipstøsen skal have sovemedicin.

helenekr skrev også: "En arbejdsprøvning skal afspejle virkeligheden for borgeren - barrieren må ikke kunstigt fjernes!!!
Og er barrieren søvnproblemer, jamen så er barrieren søvnproblemer. Færdig."

Den holder ikke helenekr.
Hvad så hvis problemet er rygsmerter, må denne barriere heller ikke fjernes hvis der er mulighed for ved hjælp af f.eks. medicin eller operation?

"3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. "

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=31034
Se §7 stk. 3.

[Ninja]

Kunstigt er jo ikke det samme som en operation?

Medicin som kan lindre, er vel ikke det samme som stærkt vanedannende medicin??

Og som jeg tydeligt skriver, så skal sagsbehandleren indhente informationer fra lægen vedrørende medicinering - ikke, gå til klienten. Det er ulovligt. Og sætter klienten i en rigtig dårlig situation.

Ondt i ryggen er jo en helt anden boldgade - og det kan stadig ikke anbefales at gå halv bedøvet i en arbejdsprøvning, med mindre man har tænkt sig at være bedøvet/smertedækket præcis på samme måde efterfølgende, måske resten af livet.
Derfor skal det tydeligt fremgå af progressionsrapporten hvor meget smertedækkende borgeren tager, og lægen skal tydeliggøre at mængden af smertestillende er i orden og uden yderligere farer for helhedsbilledet, og, om det er medicin der højner livskvaliteten og hvordan den påvirker arbejdsevnen.

Sagsbehandere må IKKE tilskynde borgere at gå i medicinsk behandling der er til fare for klienten - sovemedicin og nervemedicin er farlige medicamenter som kan skabe afhængighed og forværre klientens tilstand permanent.

ALT skal gå gennem lægen.

[MTVRV1]

en sagsbehandler må overhovedet ikke anbefale eller på anden måde påvirke en omkring
medicinering
ens egen læge eller ens psykiater må

jeg var blevet stik tosset, hvis min sagsbehandler blandede sig i og omkring behandlingsmuligheder.

det havde været det samme og spøger nede i netto om hvilken medicinering jeg skulle have

EN sagsbehandler har intet og gøre med medicinering

[Ninja]

Jamen det er også ulovligt - jeg har flere breve fra jobcenter, Over Borgmester, Borgmester og ombudsmand om, at sagsbehandlere ikke engang må NÆVNE noget om medicin overfor deres klienter.......sagsbehandlere må ikke engang ytre deres TANKER om hvad de mener vil være godt for klienten hvad angår medicin - de er ikke læger! Og de skal ikke udrede borgere medicinsk. Det er lægens opgave.

Så har sagsbehandleren en fed ide om hvad der vil være godt for klienten, så må de altså pænt holde det for sig selv, og sende en LÆ 132 op til lægen og fiske lidt efter behandlingsmuligheder......

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Kunstigt er jo ikke det samme som en operation?

Medicin som kan lindre, er vel ikke det samme som stærkt vanedannende medicin??

Og som jeg tydeligt skriver, så skal sagsbehandleren indhente informationer fra lægen vedrørende medicinering - ikke, gå til klienten. Det er ulovligt. Og sætter klienten i en rigtig dårlig situation.

Ondt i ryggen er jo en helt anden boldgade - og det kan stadig ikke anbefales at gå halv bedøvet i en arbejdsprøvning, med mindre man har tænkt sig at være bedøvet/smertedækket præcis på samme måde efterfølgende, måske resten af livet.
Derfor skal det tydeligt fremgå af progressionsrapporten hvor meget smertedækkende borgeren tager, og lægen skal tydeliggøre at mængden af smertestillende er i orden og uden yderligere farer for helhedsbilledet, og, om det er medicin der højner livskvaliteten og hvordan den påvirker arbejdsevnen.

Sagsbehandere må IKKE tilskynde borgere at gå i medicinsk behandling der er til fare for klienten - sovemedicin og nervemedicin er farlige medicamenter som kan skabe afhængighed og forværre klientens tilstand permanent.

ALT skal gå gennem lægen.

Når først man ikke har nok i Panodil o.l., så er det meste smertestillende både sløvende og vanedannende, hvad angår det sløvende er det dog ofte en spørgsmål om tilvænning.

Måske er det min manglende hukommelse eller koncentration der spiller ind, men lige pt er jeg ikke klar over hvad en progressionsrapport er, men det eneste der er nævnt i min lange sag vedr. smertestillende er dosis, altså hvad jeg tager og hvor meget.

Ja, alt skal gå gennem lægen, det er jo nok også derfor, at Vipstøsen blev bedt om, at kontakte sin læge vedr. sovemedicin.

For mig at se ville det være en helt anden sag hvis sb havde bedt Vipstøsen om at gå i den lokale helsekostbutik og købe baldrian ell.l.
Så ville jeg nok ikke engang ventet til jeg kom hjem før jeg havde skrevet en klage til både jobcenterchef og borgmester.

Nu fremgår det jo ikke af denne tråd hvor meget der allerede ligger fra læger, men under alle omstændigheder mener jeg selv, at det er vigtigt med en jævnlig kontakt til egen læge når man kæmper med kommunen, og jeg kan ærligt talt ikke se det store problem i lige, at få vendt sovemedicins-problematikken med lægen.

[MTVRV1]

problemet ligger i at en sagsbehandler siger en hvis type medicin skal kilenten have
i det sagsbehandleren siger man skal gå til læge og bede om medicin
så ligger hun/han jo et pres på klienten om at man skal tage denne
ellers kan kommunen ikke vurdere ens arbejdsevne

den holder bare ingen steder

i mine 3 år har mine sagsbehandler da aldrig nævnt bare en ting omkring behandlingsmuligheder.

er selv kommet så langt i min sag, at både sagsbehandler og lægekonsulenten er enig om der ingen behandlingsmuligheder er tilbage.
men det er alså min psykiater og andre læger hele vejen igennem har skrevet til kommunen om min medicinering

sådan skal det også være

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

problemet ligger i at en sagsbehandler siger en hvis type medicin skal kilenten have
i det sagsbehandleren siger man skal gå til læge og bede om medicin

Dette var hvad Vipstøsen skrev i startindlægget (min markering):
"Herunder blev det bragt på bane af dem alle 3 om jeg ikke skulle kontakte min læge for at høre om muligheden for at få noget sovemedicin."

Uanset hvad, så er det jo ikke sb der bestemmer om borgeren skal have medicin eller ej, det er udelukkende op til lægen, og forhåbentlig besluttes det på baggrund af en dialog mellem læge og patient.

[Ninja]

En progressionsrapport er den de udarbejder der hvor man har været i arbejdsprøvning, og er den der fortæller sagsbehandlerne hvordan forløbet er gået........

Om læger og patienter er enige om at man skal prøve sovepiller eller nervepiller, eller altid skal regne med at tage smertestillende, er en sag mellem læge og patient.
Sagsbehandleren må gerne få indblik i hvilke aftaler man har med sin læge. Det er helt fint.

Sagsbehandleren må bare ikke tale om medicin med deres klienter, eller tilskynde medicinsk behandling.

Hvis en sagsbehandler siger til sin klient, at hun mener klienten vil have godt af sovepiller, så er hun gået langt over sine beføjelser, og hvis hun ydermere siger klienten måske skulle gå til læge og vende det med lægen, så læner vi os op af det ulovlige...

De aller fleste klienter bliver utrolig påvirkede af sådan en udmelding, og aner ikke hvilket ben de skal stå på. De vil jo gerne udredes og er bange for, at udredningen udebliver hvis ikke de skynder sig til lægen og får medicinen. Så sagsbehandleren udsætter klienten for et psykisk pres ved at komme med sådan en udmelding.
Desværre er der mange borgere der ikke har en læge de er dus med, og ender måske med et pilleglas i hånden. Så får klienten yderligere psykisk pres ved, at de også skal kæmpe med sig selv om de skal tage medicinen eller ikke tage medicinen - og får det dårligt ved tanken om at skulle lyve (sige de tager medicinen men ikke gør det), og skal både lyve overfor sagsbehandleren, lægen og stedet hvor de er i arbejdsprøvning.
Alt dette fordi en klovn af en sagsbehandler overskrider egen rolle.

Den gang min sagsbehandler sagde det med nervepillerne, så var jeg hurtig, for jeg sagde ok ''DU synes jeg skal have nervepiller, og hvis det går helt galt og jeg får en psykose og bliver slået ihjel i trafiken, er det så DIG der er den ansvarlige''??
- for hverken min psykiater eller jeg synes nervepiller er en holdbar løsning på sigt.
Det turde hun slet slet ikke svare på.

Min daværende psykiater skrev også både til jobcenterchefen og til sagsbehandleren og spurgte om hun var blevet fuldstændig vanvittig. Og jobcenterchefen tog hende STRAKS af min sag og kom med en længere undskyldning.

Kæft han blev tosset.

[MTVRV1]

Nej men stadig er det en sagsbehandler som snakker om sovemedicin
alene det ligger jo et pres at man skal tage det
alså har sagsbehandleren en forventning om man vender tilbage fra egen læge og har fået udskrevet sovemedicin

grunden til en sagsbehandler ikke engang bare skal nævne noget om behandling