Tvivl om konklusion i special lægeerklæring.

[Enteneller]

Hej Helene,

Så det er kun udpluk af arbejdsevne vurderingen der vil indgå i ressourceprofilen og derefter gå videre til pensionsnævnet. ? Det er måske ikke sådan at de får hele vurderingen med som de så selv skal læse og vurdere i deres endelige beslutning ?. Hvordan foregår det egentlig det med partshøringen ?. Er det noget hvor man bliver hørt i et møde med nævnet hvis man her interesse heri ?

Det er svært det med børnene, specielt også når man har en eksmand der ikke mener, at man skal gøre det til noget "problem" og måske skal man heller ikke det? . Jeg ønsker bare ikke at min datter har ar i sjælen deromkring. Hun reagerede lidt med angst da hun var sammen med mig i lørdags og kunne ikke vente til hendes far kom og var sammen med hende ved landskampen. Hun havde tidligere spurgt til at der manglede en rødvins flaske i min vinreol, denne havde jeg nydt med en veninde aftenen før. Jeg spurgte til om hun stadig var bekymret for at jeg "drak" og sagde at jeg ikke drikker vin når de er her og egentlig ikke mere end normale mennesker. Jeg ved at min eksmand selv tager et glas eller 2 om dagen efter arbejde og ungerne har skelet lidt til det hvorefter han har sagt "jeg kan godt tåle det" og det er selvfølgelig heller ikke smart. Han ville aldrig gøre noget for at såre mig, det ved jeg, men naturligvis skal han ikke sige sådan til ungerne.

Jeg tror at vi kvinder bliver lidt mere anderledes efter et glas eller 2 end mænd gør og jeg føler at mine børn har følt at jeg blev meget "anderledes" sikkert også fordi at jeg kom ud af min smerte cirkel.

Jeg ved ikke hvor meget vi skal gøre ud af det med min datter, hun vil ikke selv tale for meget om hvordan og hvorledes, men hun skal jo heller ikke være bange for at være ved mig. Min eksmand er den super rolige og afslappede type der mener at man bare skal slappe af, vi kan godt tale om det og han er en klippe fast ro, men jeg vil jo også gerne mærke den ro når jeg har min datter.

Det er svært at takle også fordi at min psykolog henviser til en anden i deres praksis om den pågældenden "problem".

Jeg tror at jeg vil se tiden an og se hvordan min datter har det med mig og "besøg" hos mig, hun styrer hvad hun vil jeg tager det stille og roligt.

Mvh. EE

[ville]

Hej enteneller

Må jeg ha lov at spørge om du på noget tidspunkt har taget medicin for dine psykiske lidelser lidelser ????

Kan se du får et eller andet, men er det for psyken ? hvis ja, hvordan virker det ? har du bivirkninger ?

Vores symptomer ligner lidt hinanden og du lyder til at have været heldig med dine folk i kommunen ( eller hva ? )

Jeg har selv angst, OCD og tilbagevendende depressioner men har ikke prøvet medicin ( psyk. siger det er en tvangstanke at jeg ikke vil !)

Ville

[Enteneller]

Hej Ville,

Jeg er på lykkepiller cipralex 40 mg. pr. dag. Det er jeg glad for, de tager en del af min angst. Jeg var på dem fra sept. 2007 til foråret 2008, derefter stoppede med dem for jeg troede at jeg bare skulle ud og arbejde lidt !!. Primo 2009 er jeg så startet igen og det er jeg glad for. Jeg troede at jeg var på max dosis, men det siger min psykiater at jeg ikke er, men jeg tror at jeg holder mig til 40 mg. pt.

Umiddelbart mener jeg ikke at jeg har nogle bivirkninger eller har haft det. Det skulle dog lige være at jeg sveder en del om natten ind i mellem. I starten var jeg også lidt svimmel, men jeg føler generelt at jeg har mere kontrol over mig selv og min angst. Jeg lider af stress relateret og generaliseret angst. Det udmønter sig hovedsagligt i smerter over hele kroppen. Som sagt hjælper medicinen, men det hjælper også at jeg dyrker en del motion og meditere til en cd. jeg har fra min psykolog.

Jeg er vidst nok et meget underligt tilfælde idet jeg har haft svært ved at relatere til min angst og udbrændthed, først nu er der begyndt at komme lidt flere følelser med i spillet frem for bare smerter og det er min psykolog "glad" for. Nu skal vi bare finder ud af hvor det stammer fra !!.

Jeg kan kun anbefale at tage lykkepiller. Jeg hører tit om dem der i al fald ikke skal have medicin, men det har altså hjulpet mig meget til at finde hoved og hale i mit liv og rive mig op når jeg var nede. Man kan jo prøve det, men man skal være på det i noget tid for at se om det "virker".

Kh. EE

[Enteneller]

I øvrigt stor respekt for dem der finder ud af at medicinen ikke er dem og man skal heller ikke tage alt med et gran salt. Jeg har stor respekt for Sanne Salomonsen også, men det er ikke os alle der har råd til de allerbedste og intensive psykologer og som hende ikke skal finde et forsørgende element i livet. Finder man ud af som Helene at medicinen bare ikke virker, jamen så er det jo det. Respekt for det også.

Jeg syntes blot, at det ikke er værd at gå at lide hvis man kan få medicin, der kan hjælpe en til en god og almindelig hverdag uden for megen lidelse. Det har i øvrigt hjulpet mig meget i forhold til nogle "hårde" tvangstanker jeg havde .

Ja og jeg har haft god erfaring med kommunens folk, de har virkelig bakket mig op omkring ftp. De mener selv, at jeg måske har været for hård ved mig selv og nu blot skal have ro med en ftp. så det håber og tror jeg at de holder ved.

Kh. EE

[ville]

Hej enteneller.

Tak for dit svar. Jeg har en voldsom modstand mod medicin, men er nødt til at overveje det, så jeg har startet en ny tråd hvor jeg efterlyser erfaringer.

Det er jo skønt når man føler man får hjælp af medicinen uden bivirkninger.
Har du ved hjælp af medicinen kunnet overkomme mere ?

Ville

[Enteneller]

Hej Ville,

Ja jeg så din nye tråd, god idé. Jeg er faktisk ærgerlig over at jeg ikke kom på medicin samtidig med at jeg startede hos psykolog i 2006. Dog har jeg også været at den holdning at jeg også gerne vil have kontrol med det der sker, men jeg syntes stadig at jeg har meget selvkontrl med cipralex. Derimod da jeg lige fik ADHD medicin oveni hatten så blev det lidt for meget og den måtte jeg ud af igen, jeg blev for "høj".

Jeg går til psykiater og det er jo medicin tilhængere så det basker, hvor psykologer derimod intet vil have med medicin at gøre og hverken vil råde at vejlede. Jeg har været trappet ud af lykke piller for 1 år siden, men kan mærket at jeg har det meget bedre når jeg får dem. De ligger lidt ro på og jeg kan klart overkomme mere. Stadig kan jeg mærke min grænser og min angst, men jeg har mere kontrol med den.

Jeg kan anbefale at man taler med sin psykiater om hvad der er bedst for en, så prøver man det i nogle måneder, et halvt års tid og ser hvordan det går. Jeg har været på cipralex i nu 3 måneder og de har hjulpet mig op igen, ingen tvivl om det.

Held og lykke, spændende at se hvad tråden udvikler sig tid.

EE

[Ninja]

Jo det bliver ressourceprofilen der bliver det bærende element. Din sagsbehandler vil med garanti tage udpluk af ovenstående, og vil hun det samme som dig, så vil hun kun inkluderer de punkter hvor der står at du ikke har en egentlig arbejdsevne - og sende resten med til partshøringen (som ingen gennemlæser!) men som skal ingå som bilag.....

Den er svær at give et bud på, da den lægger op til at du godt kan arbejde hvis sted og skånebehov bare bliver mødt, men omvendt er timerne jo reelt for lave til feks fleks, så alt i alt synes jeg da den ser ret god ud. Din sagsbehandler kan i hvertfald plukke det bedste ud.....

Nææ, jeg har aldrig haft børnene med til psykolog, men de er jo også kun 3, 5 og 6. Og den ældste på 17 år er en hel anden støbning end jeg. Men jeg ville da bestemt gøre det, da jeg ikke kan se der skulle være noget galt i det...det kan jo være forebyggende for så meget. Og måske trænger hun til det oven på oplevelsen.

[Ninja]

Jo, de sender hele arbejdsevnevurderingen med, men din sagsbehandler plukker det mest relevante ud til ressourceprofilen - og det er den de vurderer din sag på - tilkender eller giver afslag på førtidspension....

Partshøringen er et lovpligtigt tilbud man får for at komme med egne perspektiver. Det er DIG der bestemmer hvad mødet skal handle om, dog må de ikke diskutere sagen. Men du må fortælle HVOFOR du synes du skal have førtidspensionen, eller tilføje nye informationer som ikke nåede at komme med i sagen osv. Mødet foregår sammen med dem der skal tage stilling i din sag, der vil være en sagsbehandler, en sekretær, en lægekonsulent og nogle andre medlemmer af socialforvaltningen. Og du må gerne medbringe bisidder.

Personligt har jeg takket nej til mødet, både fordi jeg ikke tør, men også fordi jeg ikke har nogen tilføjelser og mener min sag er så god som den nu kan blive. De fleste mennesker tager ikke med til partshøringen, kun enkelte tager imod tilbudet.
Det er HELT uden betydning for sagen om man deltager eller ej - med mindre man har dokumenter med der fortæller at man nu er noget nær døden, hvilket man ikke vidste før sagen blev samlet, hehehe......(eller noget i den stil).

Min sag bliver genoptaget OG afsluttet HELT d 30 Juni. Jubii.

Børn er også meget forskellige, min ældste søn har - da han var lille/mindre, oplevet betydenligt mere end din datter, men har kunne rumme det, og er som snart voksen, kommet hel ud på den anden side uden form for traume. Han er en god knægt, psykisk meget stærk, meget arbejdsom og tilgivende. Og når vi taler om den gang jeg var alkoholiker, så ser han faktisk det hele fra en humoristisk side og fortæller om episoder som han faktisk synes var hylende morsomme, selvom de jo bundede i noget tragisk. Og i dag kan vi fandeme grine meget af alt det lort jeg gik og rodede mig selv ud i. Men han har bare valgt ikke af føle sig som offer. Han siger selv i dag, at han han er glad for at have set bagsiden af livet, og at det har været medvirkende til at han er skarp modstander af alkohol og synes det er det mest taberagtige der findes - muligvis i erkendelse af, at han har set MIG komme hel ud af det igen, og at alkoholikere KAN komme ud af det igen hvis de virkelig vil. Men aldrig kommer ud af det, hvis de inderst inde ikke vil.
Han har det på samme måde med vennerne, han gider simpelthen ikke noget med druk og fester og kan slet ikke fatte at folk gider drikke i weekenderne. Men han har jo også lært det på den hårde måde og set konsekvensen, og har haft hjerne nok til ikke at føre mønstret videre med sig selv i hovedrollen....

[Enteneller]

Hej Helene,

Jeg kan stadig også grine over den du skrev med at du lå ned og cyklede videre i en brandert og skønt at både du og dine børn er kommet godt ud på den anden side.

Min datter er en meget stærk pige, faktisk stærkere end min søn ville jeg umiddelbart tro. Min søn som er 2 år ældre er dog meget selvstændig og han er meget god til bare at smutte fra det hele hvis han ikke gider være hvor han er. Han tager beslutningen selvstændigt og kommer hurtigt udover evt. problemer.

Jeg tror bare at min datter hellere vil holde evt. følelser og tanker for sig selv og i stedet "behage" andre, samtidig har hun også været lidt meget kastebold med, at bo en uge hos mig og en uge hos min eksmand, hvor min søn fast bor. Dette tror jeg også helst, at min datter vil, børn trives umiddelbart bedst med at bo et fast sted og da de begge, min søn og datter er meget glade for hinanden er det bedst at de bor sammen. Min søn kommer forbi mig hverdag og spiller lidt og ser lidt fjernsyn på sit værelse, samtidig med at jeg får et tons krammere. Så kører han efter en time eller 2, eller leger med sine kammerater i kvarteret.

Min datter går i klub, er sammen med veninder og går til en del fritids aktiviteter. Det, der bekymrede mig var dog, at jeg igår mærkede på hende efter skole, at hun hellere ville hjem til sin far og i dag hvor jeg skal kører med hende til en fritidsaktivitet da skal jeg blot hente hende 1 time forinden hvor hun ellers plejer at ville komme over og være sammen med mig et par timer forinden. Jeg er sådan set glad nok for det hun vil, men jeg føler at hun er lidt "bange" for at være her med mig og sådan skal det jo ikke være. Så syntes jeg at vi lige skal have vendt med en professionel om det. Hvis hun har brug for, at have min datter alene også så må det være det.

Min egen mor pimpede i smug, men det tog jeg ikke så tungt tror jeg, dog mener min psykolog og psykiater at meget af min sygdom idag ligger i min barndom, så jeg tror at det er vigtigt at få tacklet børnenes følelser og tanker. Ofte er vi andre og enddog min eksmand lettet når man har været til psykolog, så jeg syntes ikke at min datter skal slæbe rundt på noget hun måske har svært ved at "håndtere". Der har også være rigtigt meget de seneste år, så alt i alt er der måske top på bægeret for hende pt.

Iøvrigt fik jeg i dag (eller i nat) en kopi af special læge erklæringen fra psykiateren, den er jo lang, men ok. Hendes konklusion/ prognose lyder som flg.:

"Prognosen er dårlig, hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet. Der bør forsøges behandling med medicin for ADHD, men det vurderes, at pt. ikke trods effekt heraf vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, men måske have gavn heraf i forbindelse med samvær med børnene.
Pt. bør dertil have taget blodprøver for at udelukke stofskifteproblemer som forværrende faktor til de psykiske problemer.
Der vurderes ikke at være nogen arbejdsevne hos denne pt. i noget erhverv - og således heller ikke behov for skånehensyn."


Jeg har bestilt tid til at få målt stofskiftet, men tror at de også sket for 3 år siden da jeg fik taget et hav af blodprøver og derefter blev sendt til psykolog.

Mon ikke hendes konklusion er lige til en ftp ??!!

Jeg tror dog ikke at jeg skal på ADHD medicin. ! Den modiodal jeg prøvede, som min psykolog kalder speed, den fik jeg ikke megen ro af, nærmest tvært i mod. Nu skal jeg mødes med min psykiater på mandag så må vi se hvad han siger. Jeg vil dog umiddelbart medicineres yderligere og har overvejet at stoppe ved psykiateren, men måske kan han hjælpe mig med en udredning for ADHD for min psykolog mener at denne er lukket !! Ved ikke om nævnet vill kunne kræve at jeg bliver udredt for ADHD inden de tager deres endelige beslutning !!?

Kh. EE

[Ninja]

Man bliver jo ikke rask selvom man tager medicin, men det kan lægge en dæmper i de perioder man tager medicinen. Spørgsmålet er om tilstanden er varig, og det er den!
Tror ikke de kræver mere udredning ang ADHD træk, der står jo også at det ikke vil have noget med din arbejdsevne at gøre, men at det muligvis kan lindre på hjemmefronten - og det er jo arbejdsevnen de er ude efter. Heldigvis må man også selv bestemme om man vil medicineres eller ej - jeg tager ikke noget, da det ikke hjælper en pind, men bare gør situationen værre....

Jeg synes dine udtalelser lyder lovende, men igen, det er svært at gisne noget om. Nogle sager slipper lige igennem, hvor andre bliver bremset hele tiden, enten fordi en lægekonsulent får ideer eller fordi sagsbehandleren ikke får skrevet ressourceprofilen korrekt.

Men du vil kunne danne dig et rigtig godt og realistisk indblik, når først du får ressourceprofilen hjem til partshøring, for der bør gerne stå alle 'guldkornene' og der kan du også læse konklussionen og din sagsbehandlers anbefaling, som jo er de vigtigste elementer i sagen. Samt udtalelsen fra lægekonsulenten, som også er ekstrem vigtig.

Ved du hvornår du får ressourceprofilen hjem??

Og endelig bliv hos psykiateren mf gennem hele perioden! Hvis førtidspensionen går igennem, så kan du altid vælge til eller vælge fra.