De sylter min klage

[Contanie]

Så kort fortalt som muligt.

Sidst i januar fik jeg brev om, at kommunen tog 5! timer om måneden fra mig i socialpsykiatrisk regi - med 3 dages varsel.
Min datter læser jura og har derfor fået min fuldmagt til at skrive klagen og den er meget udførlig.
Hun overtog det også, fordi jeg ikke magter kommunen.
Har haft svære forløb med dem.

Da hun bad om aktindsigt overkred de svarfristen.
'vi beklager'..... og vores klagefrist blev forlænget.
Da der er gået over en måned, efter de modtog klagen, spørger min datter hvad det beror på?
Ingen svar.
Jeg kontakter borgerrådgiveren og han kan se, at de igen har givet afslag den 12 marts.
Dog uden at sende det til min datter.
Hun skriver til socialrådgiveren flere gange og endelig svarer han:

Jeg skal første og fremmest bekræfte dine henvendelser til mig i snart en lang peridoe. Jeg beklager virkelig den lange sagsbehandlingstid, som her er lige nu.

Jeg kan fortælle, at jeg har givet ældreafdelingen besked om, at kontakte (mig), så det håber jeg er sket nu.
(Det er der heller ikke)

Omkring klagefristen er den naturligvis forlænget og jeg videresender sagen hurtigst muligt til det sociale nævn. Derudover fremsender jeg aktindsigt hurtigst muligt også.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til, at kontakte mig.

Med venlig hilsen
xxx

Måske jeg taber sagen, måske en hjemsendelse, men denne ulidelige venten er streng.
Borgerrådgiveren har skrevet i sin årsrapport fra 2012, at sager der hjemvises ligger i 3-4 måneder, før de bliver behandlet.

I 07 eller måske 08 gjorde Ombudsmanden kommunen opmærksom på deres meget lange sagsbehandlingsfrister.
Han skriver:

For så vidt angår sagernes karakter bemærker jeg, at en stor del af de sager, der er omfattet af denne undersøgelse, har store eller indgribende betydning for de implicerede borgere, da sagerne typisk vil vedrøre de pågældedes forsørgelses grundlag eller spørgsmål af stor betydning for de pågældenes livskvalitet.

Dengan gav kommune ham en slags sludder for en sladder og svarede blandt andet, at byrådet var opmærksomme på det.
Det har de så vist tydeligt glemt alt om.
I skrivende stund har de STADIG ikke sendt den klage afsted.

Jeg har svært ved, at fortælle min datter, hvor meget det påvirker mig.
Hun har jo allerede gjort, hvad muligt hun kunne og hun skal heller ikke vide, hvor belastende det er og hvor meget den manglende støtte indgriber i min hverdag og mit liv.

Hvad skal jeg gøre?
Jeg har ingen overskud, men tænker lidt på Ombudsmanden?
Nogen som vil være sød, at svare?