Nyt om panikangst

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Det kunne bla. være genet SLC6A4 / 5HTT, man som kandidatgen til bla. Panic Disorder har haft under luppen - nu der eksplicit nævnes: kromosom 17, hvor bla. SLC6A4 holder til (mere præcist på location 17q11.1–q12) ...

SLC6A4 er mere kendt som: serotonin-transporter-genet :-)

Det var vist ikke helt ved siden af :-)


De har evalueret på projektet vedr. området 17q11.2-q12:

Eur J Hum Genet. 2011 Aug 3. doi: 10.1038/ejhg.2011.148.

A genome-wide study of panic disorder suggests the amiloride-sensitive cation channel 1 as a candidate gene.

Gregersen N, Dahl HA, Buttenschøn HN, Nyegaard M, Hedemand A, Als TD, Wang AG, Joensen S, Woldbye DP, Koefoed P, Kristensen AS, Kruse TA, Børglum AD, Mors O.

Og de konkluderer:

However, analyses of a larger independent Danish case-control sample yielded no substantial significant association. This suggests that the possible risk alleles associated in the isolated population are not those involved in the development of PD in a larger outbred population.

Mao hænger armene slapt ned langs siderne ... (men derfor kan der godt være kommet noget godt ud af projektet).

Så op på hesten igen ...

[Ninja]

Præcis bumblebee, det var også min tanke!

[Desmond007]

Jeg har haft panikangst i snart ti år, og det er først nu at jeg begynder at forstå
mig selv og hvorfor jeg bliver nervøs, angst, får koldsved og alt det som i nok kender.

Jeg har trænet karate og lært en masse om angst fra min læremester og jeg
er nu i intensiv terapi som går helt ind til kernen. Jeg har oplevet folk råbe og skrige i vrede, folk der brød sammen og alt derimellem, fordi gamle forløste traumer og følelser fik lov at komme op til overfladen og blive kanaliseret ud. Jeg har selv haft en vild oplevelse for nyligt hvor jeg igennem vejrtrækningsøvelser kom ned i alle lag af mine følelser. Jeg har nu fundet ud af at bag min panikangst ligger en dyb sorg. Men det har taget lang tid at finde frem til dette og når man "lider" af panikangst, tror jeg at det er fordi man, som i mit tilfælde, har lagt låg på en eller anden følelse, og så længe man ikke tør møde den og kigge på den, vil panikangsten blive ved med at være der. Panikangst er et signal fra kroppen om at det er tid til at kigge indad og se og mærke ALT der ikke blevet set eller mærket.

I vesten betragter vi mennesker som "syge" og de syge skal så behandles, så "sygdommen" kan forsvinde.

Min lidte mere østerlandske vinkel er, at mennesket er helt præcis som det skal være, og det vi kalder "sygdomme" om det så er panikangst, depression, eller kræft, er noget vi et langt stykke hen af vejen selv skaber. Jeg anfægter ikke betydningen af arv og menneskelige gener, men hvad jeg har lært igennem de sidste ti år, så skaber vores sind, vores hjerne mange af vores dårligdomme. Vi tænker os selv "syge", nogle gange uden at vi selv er klar over det, og så er det jo fantastisk at vi er nogle der er så heldige at få panikangst, fordi kroppen fortæller os at vi skal give os tid til at kigge indad.
Kroppen ved alt, og vores hjerne så forsvindende lidt i forhold. Spørgsmålet som jeg ser det, er hvem vi vil lytte til.

Kærligst

Desmond

[nocturne]

tror sgu også jeg ville få panikangst på Færøerne.
Når jeg skal samle mig selv går jeg tur i skoven.
- med al respekt for de ramte